Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2887Visninger
AA

9. Klar parart

Jeg vågnet op med den samme følses som den dag jeg blev trukket til spillet, denne gang vidste jeg bare at det ville ske. Jeg skulle ind i araen. Jeg skulle dø . Man skulle tror at man ikke ville være så nevøs for at dø når man har vidst det en hel uge, men det var jeg ikke. Min mave træk sig, og det blev blev svært at trække vejet ved tanken om kniven eller hvad det nu blev, ville ende mit liv snart. 

Morgenmaden blev indtaget i stilhed, og ikke nydt på samme måde som de andre morgenmåltider blev. Jeg prøvet at holde tanken væk, men det var umulig. Den var værre, meget værre end følses jeg fik efter jeg sjæl. Nu var tudsenvis af Capital beboer klar til at grine, mens vi led. Sidde at se os dø! Hvordan kunne de bare det? Det vil jeg nok aldrig kunne forstå, og jeg havde heller ikke brug for det, for jeg skal dø. 

Sammen med Riez blev jeg ført ned til det lille rum jeg skulle opholde mig i enden jeg skulle ind i araen.

"Riez...Har du et sidste råd." Jeg ved ikke om jeg havde brug for et råd. Jeg har ingen chancen for at overleve ,men det var mere for at sige tak. Tak for at hun var der.

"Gå mod skoven, find noget at være allieret sammen med." Skov kan jeg klare, men allieret bliver en udifortring Tavsenheden brede sig igen. Tårne begyndte at presse sig på, og få af dem kunne ikke holdes sig tilbage, og trilledet ned af kinden. Jeg løb ind i røret, og faldet sammen. Lad hovedet mod det kolde rør, og lod alle tårne komme fri. Jeg blev hel varm af alle tårne, og min krop blev fugtig af alt svedet både fra gråden og navøseteten.

Glassen jeg hvilet mit hoved mod besværet sig ned af. Døren ind til glasrøret var bleven lukket, og jeg var på vej op i arenaen.  Jeg vendte mig op mod Riez som stod og smilene, og vinke som om hun var på lykkepille igen. Nu var døden få minutter fra mig. Jeg var på vej til det sted hvor jeg skulle dø. have mit sidste åndedrag.  Havde en slutning på mit forfartelig liv.

Det skarpe lys gjorde det umulig at se noget. Først da kun  var 20 sek. tilbage til at dødsspillet gik i gang kunne jeg igen se noget. Arenaen var meget grøn.  Jeg kunne intet vand se. Det var skov til øst og vest, højt græs mod nord, og ørken mod syd.  Mere fik jeg set på 15 sek. Vejre trækningen begyndte at være umulig mens der blev talt ned til 0

5..4...3...2...1....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...