Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2889Visninger
AA

23. Freden

 

Alt var så småt begyndt at falde på plads. Havde fået en ny "mor", 2 nye brødre og et nyt hus i vinder "byen". De virker alle så glade for mig. Jeg var også rigtig glade for dem. De få gange vi kom til at tale om Josh, blev de ved med at sige de ikke ønsket at han skulle havde kommet hjem i stedet for mig. Alt var godt, og smilet kom oftere frem på mine læber.

 

Jeg lod varme vandet ramme mit ansigt, mens jeg vaskede det sidste shampoo ud. Jeg elsket det varme vand, og kunne havde bleven stråene meget længere tid, men jeg har noget jeg skulle af sted til en fest for vinderen af det 66's Dødspil. 

De havde given tilladelse til at jeg selv måtte vælge hvilken kjole jeg ville have på, så jeg fandt min mors gamle blå kjole frem inde i skabe. Det helle startede i denne kjole og det helle skal ende i denne kjole.  

Jeg tog kjolen med neden under, ned til Joshs mor Dina for at vise hende mit vælg af kjole, da hun ikke skulle med, da hun ikke er min biologiske mor. Hun sad nede på kontoret. Hun er skolelære og er ved at rette nogen opgaver. Troede jeg, men da jeg åbnet døren ind til kontoret, sad hun med ryggen til mig, med et billede at Josh i hånden, og en serviet oppe ved øjet og grad. Hun savne ham virkelig, hun havde løjet for mig.

Det hele gav pludselig mening. Hun havde manipuleret, ligesom hende sønner. Udnyttende mig på grund af mit store hjerte. Capital var det eneste sted hvor der ikke har været nogen der har udnyttede mig eller søret mig på nogen måde. De har faktisk altid hjulpet mig. 

Hun vende sig om da døren ramte væggen. Jeg blev stående og stirrede på hende, end til hun rejste sig op og gik hen i mod mig. Jeg skynde mig at smide kjolen og løbe ud og åbne døren. Jeg vidste ikke hvad jeg tænkt mig, jeg havde virkelig bare brug for at komme væk. Jeg behøvet så heldigvis ikke at finde på noget, da nogen freds vogtere stod i døren. De skulle følge mig hen til luftfartøjet. Dina kom bag mig og gav mig kjolen, hun smilede til mig, men sagde intet. 

For jeg kunne nå at tælle til 20 var vi i Capital.  Jeg blev dække af vagter der sikker var nogen paparazzier der gerne vil havde nogen billeder af mig før jeg var klædt på.  

Jeg kom ind i et rum fuld af mennesker der kun skulle klæde mig på og give mig make-up på. En pige med en stor lilla paryk og knor hår tog min kjole. Sammen med 3 andre begynde de at diskoteret mit kjolevalg. En af dem fandt en lille flaske snehvid vaske og hælde det om i en spand. Bag efter tog de kjolen og dyppe den der ned i.  Jeg blev sendt hen i stolen henne ved make-up bordet. Jeg fik mit hud farvede hvid og røde læber som mit kendetegn, en blid sort øjenskygge, mørkerødt på kindbenene.  

De fandt nogen små lukkede hvide sko med diamanter langt hælen. Et snor kryste rund om min ankel. Lidt længere oppe på højre benet fik jeg en anden snor med  3 løse snore med en  perle for enden.  Oppe på håndleddet fik jeg klistret nogen diamanter på, samt nogen sat i håret.

De tog kjolen op af den snehvide væske. Alt farve var faldet af, så kjolen var kridhvid. Den samme pige som havde fundne væske, fandt noget tråd frem, samt nogen diamanter.  I venstre side begynde de at sy den op så der hang 3 som poser. De 3 poser ende det samme sted, hvor der blev syet nogen perler på. 

Jeg fik kjolen på og stile mig foran spejlet. Tåren trille langsom ned at min kind. De havde ødelagt min mors kjole. Mit eneste minde fra min elskede mor. Nu har jeg intet. Heller ingen godt at vende tilbage til, og jeg kunne heller ikke blive i Capital. De har også såret mig. Alle har såret mig. 

Jeg kunne klare mere. Jeg løb, uden et ord. Løb ud i festlokalet. Løb rund fra madbord til madbord, efter søgerne efter en kniv. Fandt endelig en kniv ved et kød bord. Tog kniven og uden at tænke efter, dolkende den ind i hjertet.

Smerten var brutal. Ulidelig. Alt sortnede foran mine øjne. Lyden forsvandt, roen kom, freden kom....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...