Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2879Visninger
AA

2. Dagen op til Høstfesten

Jeg vågnede op til ren skønhed, men kunne ikke nyde den af rent frygt. Frygten for at blive trukken.  Jeg har rigtig mange lodder. Jeg lever kun af de lodder. Det er der jeg fik min mad fra. Jeg har kun meget lidt mad tilbage, så det kunne måske være at jeg blev nød til at stjæle, selvom jeg ville få det ligeså dårlig, som jeg ville få hvis jeg ikke fik noget mad.  

Jeg kravlede ned fra det træ jeg sover i, for ikke at blive dræbt af vilde dyr. Jeg har boede i en skov siden jeg var 7 år. Jeg prøvede at sparre på maden, men jeg var så sulten, at jeg fik spist det hele. Jeg måtte sjæle, hvis jeg kunne få mig selv til det. Ellers måtte jeg sulte til jeg kunne få en lod mere i og få mere mad. 

På min vej hen til makket gik jeg forbi den skov som tilhørte Capital. Den skov man ikke må gå ind i, men mange alligevel gør i alt hemmelighed. Jeg børstede mit lange sorte hår med fignerne, mens jeg overvejet om jeg skulle gå der ind. Jeg var sikker på at man kunne finde nogle gode frugter der inde. Jeg havde ikk' noget i mod at dræbe vilde dyr, jeg havde bare aldrig lært det. Jeg kunne rense vilde dyr, og vidste hvad der var spiseligt, men kunne ikke selv fange dem. Jeg fandt dem altid døde.  Jeg kunne ikk' få mig selv til at gå der ind.

Jeg prøvet på ikke at virke for mistænksom, da jeg gik rundt og kiggede efter ting jeg kunne stjæle. Det skulle være et sted hvor de havde mange ting. De skulle være rige. På den måde ville der være større chance for at de ikke ville opdage der var bleven stjålen noget og at de godt kunne leve uden den lille smule jeg ville stjæle.   Der var mange der havde meget. Det var også fordi alle lige havde høstede. Jeg fandt et par gode steder at stjæle enden jeg gik tilbage i skoven.

Jeg havde byggede en lille hytte af grene og de få ting jeg enten havde funden, eller stjålen. De fleste ting havde jeg fundet, for hver gang jeg ser en ting jeg havde stjålet for jeg det dårligt. Jeg for det som om nogen lider på grund af mig

Jeg ville ikke have andre skulle lide på grund af mig. For 9 år siden, kom jeg til at lade logen til vores kakkelovnen stå åben, så ilden fik fat i vores træhus. Det hele brændte ned. Min mor, far og lille søster Dira døde i den brænd. Den brænd jeg havde skabt. De led på grund af mig. Det er derfor jeg ikke vil stjæle fra andre. Der skal ikk' være flere der lider på grund af mig. 

Jeg tog en gamle smuk blå kjole som min mor havde ejet. Jeg var endelig bleven stor nok til at kunne passe den. Den kjole er det sidste jeg har fra min mor. Min moster havde den da vores hus brænte ned, og min familie døde. Da hun afleveret den til mig, tilbød hun mig at bo hos hende, men jeg takket nej. Jeg ville ikke være til besvær for hende. Desuden har jeg det fint her. Leve i skoven, få mad fra lodder, som en dag nok ville være min død

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...