Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2887Visninger
AA

13. Branden - den 7 dag

Der var gået en uge? Hvor i al' verden er det gået til? Josh er kommen ind i mit drømme univers, vi begynder faktisk at more os. Det er gået hen og bleven fuldstændig ubekymret, det var jeg også før, men nu, hvor jeg er sammen med ham, ja. Jeg tror jeg er bleven forelsket i ham. Men jeg siger det ikke til, ikke fordi jeg er bange for at ikke elsker mig, men fordi, at hvis nu han er forelsket i mig og jeg dør, kommer han til at savne mig. Lider.. p.g.a. mig. Som jeg ikke vil ha' skal ske. 

Den sidste uge har vi fået mad ved hjælp af fløjten, og nogen få bær vi har kunne finde rundt omkring. Vi har lavet det lille tårns værelse til vores "hjem". Vi havde spise nogen rester fra i går til morgenmad. Ja rester, vi har fanget så meget at vi kunne få raster. Vi har mødt en, der med det samme så os flygtet. Jeg sagde til ham at han ikke skulle løbe efter hende, men hvis jeg ikk' havde gjord det, så havde den pige været død. 

Det har været for let på det sidste, alt for let. Jeg vidste at der snart ville ske noget. Vi er 10 tilbage, der er kun 5 døde på 6 dage. Capital beboerne begynder snart at kedelig sig. Jeg gik gået ud på altanen, for at få nogen vind i hovedet - dagene var kun bleven varmere og varmere -  da jeg ser noget røg, meget sort røg. Det er ikke et bål, det er det for stort for, og så gik det op for mig, da det måske er for sent, da branden sprede sig hurtigt. Brand! 

Jeg løb ind til Josh og rav ham i armen. Jeg blev ved med at rive i ham, selv om han ikke rykke sig det miste. Jeg panikkede, jeg ville ikke have skulle dø. Jeg ville ofrer mit liv for ham. Han tog mig om livet og loftet mig op, så jeg stoppede med at skubbe.

"Rolig Snow. hvad sker der?" Han satte mig ned igen, og jeg begyndte med det samme at skubbe igen.

"Brand! Skoven branden!" Så fik han bene på gled. Han løb fejlfrit ned at trappen , mens jeg var ved at vælde over alle trinene. Jeg vældede også over det sidste trin, og falde ned på det hårde sten gulv, så mine håndflader og knæskaller fik lyn igenmen sig. Jeg skreg i vilde sky, så jeg fik en masse giftige gasser ind i mine lunger. Mine lunger begyndte at brænde og jeg fik svært ved at trække vejret. 

Jeg blev liggene på sten gulvet, jeg havde gaven op. Jeg havde ikke tænkt mig at kæmpe for livet. Josh var løbet i forvejen, men kom tilbage for at hjælpe mig. Han rev mig i mig, men man kunne mærke at han også var bleven svækket af gasserne. 

"La' mig ligge!" Jeg gik i mod ham, men han holde ikke op med at rive i mig.

"Nej Snow! Jeg lader dig ikk' dø!" Han fik ravne mig op. Jeg støddet mig op af hans krop, mens han rev i mig, så jeg var nød til at gå. Han ville åbenbart rede mig, og jeg ville ikke lade ham dø, fordi han vil rede mig. Så jeg gik så hurtigt jeg overhovedet kunne.  

Den sorte røg var tæt, og overalt. Vi vidste ikke hvilken vej vi gik, vi forsatter. Jeg kigge ned mod jorden, da det brændte mindre i øjne at kigge ned. Jeg lod mit liv i hans hænder. Han viste vej.  Min lunger brændte, men endelig kunne vi se noget lyst i mørket.

Vi træde ud af skoven, ud i en ørken område. Vi forsatte væk fra skoven i lidt mere tid, selvom vi var kommen lang nok væk fra røgen, og igen kunne trække vejret uden at ens lunger brænde, og ens hjerte gjorde ondt. Men vi vidste at det var for farligt at bliver her, vi måtte snart komme videre. 

Vi forsatte ud i ørkenen, som begyndte at føles uendelig. Mørket faldet på, og mine ben gjorde mega ond. Mine ben kunne ikke holde min krop oppe. Jeg faldet sammen, lige ned på mine knæ, som var ømme i forvejen. Et skrig ville have fuldt den varme luft, hvis jeg ikke havde bidt mig selv i læben. Jeg kunne smage blod i min mund. 

Jeg var så træt, og havde så ondt, at jeg heller ville havde været død i branden. Jeg kunne høre at Josh lige pludselig begyndte at løbe, og så så jeg det. En lille sø. Jeg kom på bene så godt jeg kunne, og kom frem til søen. 

Det var så skønt at få renset sine lunger, og hoved. Efter jeg havde drukket en masse, faldt jeg i søvn. 

Jeg  har overlevet branden, og en uge i dødsspillet 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...