Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2921Visninger
AA

12. Allieret - den 3-4 dag

Jeg vågnet op, og solen stod i gemmen døråbningen som i går, det var bare bleven varmer. Jeg sætte mig op, og blev chokeret over synet af Josh ligge og sove lidt fra døråbningen ud til trappen. Jeg havdet ikke troet han menet det med allieret. Jeg troede faktisk han ville have dræbt i mig nat..men hvorfor havde han så ikke bare dræbt mig i går da han havde chancen. Noget sagde jeg ikke skulle stole på ham, mens nogen andet sagde at jeg skulle. Jeg er ved at blive tosset. 

Jeg rejste mig op så lydløst som murlig. Han lage så jeg ikke kunne ud for ham. Jeg havde ikk' tænk mig at flygtet , jeg ville bare hente noget mad til ham for på en måde at sige tak. Tak for at  have skæne mig. Jeg nået at træde over ham med mit ene ben, men da jeg var ved at træde over med det andet ben, tog han fat om mit ben, men gav slip da han så det var mig.  

Jeg forkaldet ham var jeg ville, men jeg måtte ikke forlade slottet alene. Vi spiste mens vi plukkede bærerne. Der var ikke ret mange tilbage, og ville blive nød til at finde noget nyt mad i morgen. Hvis jeg stadig lever i morgen.

Det viste sig så at vi blev nød til at finde noget nyt madsted i dag. Vi vandret hele vejren rundt  om slottet, og lidt væk fra, men vi var altid i nærheden af slottet.  Vi fandt intet. 

Vi gik hen til søen, hvor Josh fanget et par fik med hans kniv. Han var utrolig dygtigt. Han vaderet bare rundt i vandet, og dykket, mens jeg holde mig oppe på land. Jeg har aldrig lært at svømme, og jeg er sådan rimlig bange for vandet også. Det er så fusktik, kold og man kan ikke kontoleer sig selv i det. Jeg tænkte ikke så meget over at jeg stod i vand, den første dag, da jeg troede jeg skulle til at dø.

Jeg samlet noget brænde tæt på den lille sø, et lille stykke fra slottet, mens Josh forsatte med at fiske. Da  han havde fanget 7 fisk, tænde vi bål oppe på altanen, fuldstændig ligeglad med og nogen ville opdage os.

Natteten gik på, og solen gik op igen. Jeg tog en dyp indånding, og begyndte at tænke over tingene. Jeg havde dræbt en fremme dreng på min alder. Jeg kunne ikke forstå jeg ikke er bleven mere på rørt over det. Det kommer nok, eller måske ikk'. Måske når jeg at dø enden det på virker mig slem. 

Jeg var bleven allieret med en jeg hele tiden troede hadet mig, og jeg troede var den der ville dræbe mig, men jeg på ingen måder ikke stoler på ham,  selvom jeg troede det. Jeg dømte han måske bare for tidligt. 

Og jeg er i live. Jeg forstår ikke at jeg har overlevet 3 dage i dødspillet, og nu vågnet op til den 4! Det er alt sammen bare meget urealistisk. Det er som om jeg går rundt i min egen drømme verden, og alt hvad der er sket, er ikke rigtig sket. Min hjerne kan ikke opfange det. Min hjerne koger!

Det var som om søen var bleven tømt for fisk i nat, der var masser af fisk i går. Vi gik en gang mere rundt om slottet og bevæget os lidt længer væk der fra, men det eneste vi fandt var forgiftet æbler igen. Snart ville sulten ramme os.  Vi skulle finde noget, vi fortsatte men intet fandt vi. 

Maven gjorde ond, af sult. Tænk at sulten måske bliver min død. Så ville jeg i det miste ikke være i denne drømme verden mere.

En lyd kom. En lyd jeg ikke kendte til, det var ikke en lyd fra en dyr eller nogen man normalt høre i skoven. Jeg kigge rundt, og blev chokket, da jeg så hvad lyden hørte til. Det var en sponsor gave, der kom dalene ned med en faldskærm. Den lande op jorden foran mig.

Jeg undersøgte den en lille smule, da jeg viste at jeg nok aldrig ville få en mere. Jeg var overrasket over at jeg overhovedet fik en. De må kunne li' mig. De kan virkelig li' mig. Det gjorde mig helt glad. Jeg åbnet og så at det var en træ..fløjte? 

"Hvad er det du har der?" Josh og jeg havde gået et stykke fra henanden i et lille stykke tid. Jeg viste han fløjten. 

"Jeg fik den som sponsor gave, det er en fløjte af en eller anden salgs." Josh rav den ud af mig hånd

" Jeg ved godt hvad det er. Lad mig vise dig det." Han tog fløjten op til munden, og fløjtet en lille melodi. En hjort kom frem i det nærme, og med det samme den viste sit ansigt havde Johs kastet hans kniv - som det viste sig han også var god til - og ramte den  

Jeg rasende den oppe på slotte, mens Josh fandt nogen brænde. Derefter steget vi den, og spise den. Det var skønt med nogen godt mad. Det var enligt bare skønt at få noget mad.

4 dag slut? Hvorfor er jeg ikke død?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...