Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2914Visninger
AA

20. Afslutnings interview

Så snart jeg havde fået noget at spise og drikke, skulle vi i gang med at gøre mig klar til afslutnings interview. Det var skønt endelig at blive hel mæt. 

Jeg fik et bad, og blev derefter bare sat på en stol, nøgen. Hvor 3 kvindelige styglister gik rundt om mig og ordene de forskellige ting. Barberet mine ben og under armene. Børstede mit hår. Gav mig min hvide sminke på, og  røde læbestift. Jeg fik lange øreringe i, og min kjole på. 

Det var en 2 delt kjole, som lignet en græsk gudinde kjole, hvor den ene del, som var faktisk var en trøje var gul, næsten guld. Den anden del sandfarvede, og dele sig i enden. Jeg fik noget gamacher der var hvide undere så man ikke kunne se ind til mine under bukserne, da den deler sig i to højt oppe. Jeg fik nogen græske læder sko på.  og så var jeg klar 

Jeg kunne høre Cæsar Flickerman råbe mit navn ude på scene og publikummet gik amok. Det blev kun værre da jeg kom ud på scenen. De kastede roser op på scenen.  Jeg vinkede til dem, smilede, glemte alt hvad der var sket. Jeg satte mig hen ved side ham, og kigge ud på de mange Capital beboer, og smilede. Kom tilbage i min drømmeverden, som jeg så godt kan li' 

"Hillriss Cadaddor, eller Snehvide som vi fleste kender dig. Du har vundet det 66's dødspil..." Publikum jublede, og Cæsar slog armene op i luften. "Hvordan har du det?" Hvordan jeg har det? Forvirret, sået, måske ved at blive tossede. Men det kunne jeg ikke sige, så jeg sagde bare:

"Jeg er okay." 

"Hvor dejligt. Vi var faktisk en lille gave til dig." En gave? Cæsar fiskede en lille gave frem bag hans stol, og rakte mig den.

"Efter spillet var slut havde vi stadig så mange sponsere penge tilbage at vi beslutte at fremstille en speciel gave til dig."  Jeg havde aldrig i livet forstillede mig at få noget sponsere gaver inde i spilledet, og overhoved ikk' at der var så mange penge tilbage at jeg kunne for en speciel fremstillet gave til mig. 

Jeg tog låget af den lille gave, og afsløret en æble i guld. Jeg forstod ikke helt sammenhænget, men det havde sikkert noget at gøre noget med fantasy prinsessen jeg har skulle forstille de sidste 3 uger. 

"Tak." Cæsar tog sin ene finger op til øret som om at han fik noget af vide gennem en øresnegl.

"Mine damer og herrer! Præsiten Snow!"  Cæsar rejste sig op, da præsiten Snow tråde ud på scenen. Han gik hen foran mig, og fløj op og nejede. Så meget kan jeg da huske fra min barndom, hvordan man er høflig. En lille dreng kom ind med en krone på en pude. Snow tog kronen fra puden og satte den på mit hoved. Derefter forlod han scenen igen. Cæsar tog mig hånd og løftede den op  i luften, mens publikummet gik amok.   Sådan stod vi, og nød publikum der jublede og kastede roser og andre blomster op på scenen,  indtil jeg fik ondt i armen. 

Ude bag scenen fik jeg, så snart jeg kom der ud, noget normalt tøj på, og inden jeg fik set mig om, lage jeg i sengen, på toget på vej tilbage til distrikt 11 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...