Ulykken!

Det er en lille historie jeg skrev for et par år siden. Man springer meget i tiden. Det er en typisk kærligheds historie lige indtil!
slutningen.................

1Likes
2Kommentarer
1166Visninger
AA

2. Tilfældigheden.

2 dage senere:

Jeg tror lige at jeg smutter ud en tur” sagde Sia højt og gik.

Det var nu fint nok det her sted, men det var nu ikke fordi at det var det bedste. Hun gik hen langs den lille grussti, og sang lidt for sig selv.. Lige pludselig var der en som lagde sin hånd på hendes skulder, det gav et sæt gennem hende. Hun vendte sig om med et hop og så ind de mest fantastiske brune øjne, bag noget lidt sort pjusket hår som hang ned foran.

Hej, jeg tænkte om du gad synge lidt højere ”

Øh” sagde Sia lidt genert. Hun rødmede sig og kikkede ned i jorden mens hun prøvede at finde et emne hun skulle sige.

Du sang meget smukt”

Øh tak” Sia blev ildrød i hovedet.

En time til halvanden efter:

Aleksander var fantastisk, syntes Sia. De gik tæt sammen nu igennem en lille skov, den lå i nærheden. Aleksander ville vise hende noget inde i skoven, og hun var spændt på hvad det var.

Har du sådan gættet hvad det er?” spurte Aleksander.

Nej ikke rigtigt” sagde Sia stadig meget genert. Han prøvede først at ligge armen om hende men det gik ikke så godt. Så tog han hendes hånd og de gik hånd i hånd. Sia var totalt forelsket i ham.

De kom til en lille rosenbusk, der var kun to rosenknopper på den og de var ikke sprunget helt ud endnu. De var de eneste farvede blomster i hele skoven. Aleksander tog hendes anden hånd og så lige ind i hendes blå øjne.

Har nogen, nogensinde fortalt dig hvor smukke øjne du har?”

Nej” hviskede Sia, svagt.

Så vil jeg være den første” hviskede han. Han hviskede i hendes øre at hun var fantastisk. At en pige han var så vild på så kort tid, det havde han aldrig oplevet før. Så lænede han sig frem og kyssede hende. Roserne sprang ud og fuglene sang. Sia havde aldrig oplevet noget så fantastisk, som dette øjeblik.

De fulgtes hjem.

Jeg følger dig lige hjem” sagde Aleksander. Lidt efter spørger han: ”Ved du hvor jeg bor?”

”Nej hvor skulle jeg vide det fra?” spørger Sia.

Jo min campingvogn ligger også lige præcis den her vej”

Nå, men nu kommer vejen der deler sig, nu må se om din ligger samme vej!”

”Ja” sagde Aleksander.

De kom til vejen der delte sig og hun gik til højre.

Jamen sjovt nok ligger min campingvogn også denne her vej” sagde Aleksander glad.

Så kan vi da ikke bo så langt fra hinanden, hvis vi bor på samme plads” sagde Sia. De kom hen til den lille campingvogn og hun blev lidt flov over størrelsen. ”Ja det er ikke den største og der er også kun lige plads til os” sagde Sia.

OS” næsten råbte Aleksander. Han blev bange for at hun havde en kæreste. ”Ja, nu bliver jeg næsten flov. Mig og mine forældre”

Nååå” sagde Aleksander lettet.

Det skal du ikke blive jeg er også på ferie med mine forældre. Men det er lidt sjovt for vi bor i den der camping vogn” sagde han og pegede på ikke mindre end den store drømmecampingvogn lige ved siden af deres.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...