She's Special ♥

Nikita Karlsen er en 14 årig pige som fik sin egen hest til sin konfirmation. En smuk, brun hoppe på 8 år. Hendes navn var Shina og hun var en drøm til spring.
Nikita og Shina deltager i mange store springstævner men et stævne forandrer deres liv. De styrter og Nikita får ødelagt sit ben og Shina er tæt på døden men overlever. Lægerne beslutter at amputere Nikitas ben da det er umuligt at operere og aldrig vil blive til at kunne gå på igen. Nikita kan aldrig springe mere og Shina er for livlig til at hun kan ride hende ordenligt. Men derfor vil hun ikke give slip på sin drømmehest!

23Likes
24Kommentarer
2408Visninger
AA

3. 3. Hjemme

Jeg sad i den kørestol som jeg havde fået og kørte lidt rundt på gangen for at lære den at kende. Min mor stod og snakkede med lægen om nogle tjek en gang imellem. Min mor viftede mig hen til hende og jeg 'parkerede' ved siden af hende. Jeg kiggede op på lægen som var begyndt at snakke. ''Du kan få et falsk ben til at tage af og på, hvis du ønsker det men det betyder ikke at du kan begyndte at springe og ride som om du havde dit eget hele ben'' sagde lægen. Et falsk ben.. Jeg nikkede og lægen sagde så, ''Du kan begynde at gå med det om 4 uger for at dit ar ikke går op''. Jeg nikkede forstående og min mor og jeg tog elevatoren ned til parkeringspladsen hvor vores bil stod. ''Din kørestol skal om i bagagerummet så hvis du prøver at komme ind i bilen på et ben så tager jeg kørestolen'' sagde min mor da vi var nået hen til bilen. Jeg gjorde som hun sagde og fik sat mig ind. Sidst jeg sad her var på vej til stævne. Jeg tænkte på Shina og begyndte at græde ligeså stille. Min mor kom ind i bilen og så at jeg græd. ''Hvad sker der mus?'' spurgte hun og løftede min hage op så jeg kiggede på hende. ''Jeg savner.. Shina'' hulkede jeg. Jeg så min mor tænkte lidt men hun sagde ikke noget. Vi tog seler på og min mor begyndte at køre.

**

Vi kørte ind på en parkeringsplads. Jeg vidste ikke hvor vi var men der var en stor stald og et stort center ved siden af. ''Bliv lige her i bilen også kommer jeg om lidt'' sagde min mor og fortsatte,''Der ligger et hesteblad i handskerummet hvis det er noget''. Hun åbnede døren og steg ud af bilen. Hun gik ind af den store glasdør i centeret. Jeg tog bladet ud og begyndte at læse i det. Der var en artikel om mig og Shina! Jeg bladrede hurtigt hen på siden og der var et billede af mig som stod med Shina til min konfirmation. Jeg fik tåre i øjnene men begyndte at læse. ''Den dygtige springrytter Nikita Karlson styrtede lørdag eftermiddag på sin brune hoppe Shina til et stævne i Greve. Hendes ben blev ødelagt og er nu blevet amputeret og hendes hest er under behandling på dyrehospitalet i Mørkøv. Vi har talt med nogle vidner til styrtet..'' Jeg læste videre og kiggede på det billede som viste styrtet. Det så forfærdeligt ud. Shina lå ovenpå min krop. Mine tanker blev afbrudt af min mor som åbnede bildøren i min side. Hun stod med min kørestol. ''Du skal lige komme med ind'' sagde hun og hjalp mig op i kørestolen. Jeg rullede efter min mor som gik mod den glasdør som jeg havde set hende gå ind af før. Vi kom ind til en skrente hvor en mand tog imod os.

***

Jeg kunne høre vrinsk og prusten. Vi kom hen til en stald og jeg rullede efter min mor og manden ned til den sidste boks. Hvad skulle jeg her? Manden åbnede stille boksdøren og en brun hest stod og hang med hovedet. Den kiggede op og jeg mærkede et stik i mit hjerte. Det var Shina. Hun stod og så bedrøvet og trist ud. Hendes ene ben havde en forbindning på og hun havde et dybt sår på ryggen og nogle tydelige sår rundt omkring. Jeg holdt mig for munden og begyndte at græde. ''Åh Shina..'' hviskede jeg og rullede ind tættere på hende og rakte min hånd frem. Hun løftede hovedet en smule og støttede sin mule mod min hånd. Hun prustede stille og fjernede så sit hoved igen. Jeg begyndte at hulke og min mor kom hen og krammede mig. Manden lukkede boksdøren i igen og gik. ''Farvel smukke.. vi ses snart igen'' hviskede jeg. Min mor kørte med min kørestol efter manden.

****

Jeg sad på mit værelse og kælede min kanin Petrus. Min mor kom ind på mit værelse med noget pizza. ''Tak mor'' sagde jeg og smilede falsk. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til mad men tog alligevel en bid. Jeg var længe om at spise det for jeg tænkte hele tiden på Shina. Hun så så forfærdelig ud og trist. Jeg rystede tankerne ud af hovedet. Min mobil bibbede og jeg tog den for at se hvad der stod i den sms jeg havde fået. ''Hej søde. Er du kommet godt hjem? Hvordan har det det? Mys Emily''. Jeg smilede og svarede så tilbage, ''Hej Emi! Ja, jeg er kommet godt hjem.. men vi var ude og se Shina idag inden vi kom hjem.. Hun så forfærdelig ud! :( Gid jeg kunne redde hende.. Men har det ellers okay godt. Mys Nikita''. Jeg humpede hen i min seng og tændte tv'et hvor nyheder om mig og Shina var næsten overalt. Jeg ville ikke se dem for de gjorde mig i dårligt humør så jeg satte en film på istedet. Jeg fik en sms tilbage fra Emily som skrev, ''Årh.. det gør mig ondt søde.. vi må håbe at hun bliver okay igen! Men smutter i seng nu. Godnat Nika<3'' Jeg skrev godnat til hende og kiggede på klokken. Den var blevet mange så jeg kaldte på min mor som kom op og hjalp med tøjet. Hun slukkede lyset og gik ud. Jeg lå længe og prøvede at sove. Og til sidst lykkedes det.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...