She's Special ♥

Nikita Karlsen er en 14 årig pige som fik sin egen hest til sin konfirmation. En smuk, brun hoppe på 8 år. Hendes navn var Shina og hun var en drøm til spring.
Nikita og Shina deltager i mange store springstævner men et stævne forandrer deres liv. De styrter og Nikita får ødelagt sit ben og Shina er tæt på døden men overlever. Lægerne beslutter at amputere Nikitas ben da det er umuligt at operere og aldrig vil blive til at kunne gå på igen. Nikita kan aldrig springe mere og Shina er for livlig til at hun kan ride hende ordenligt. Men derfor vil hun ikke give slip på sin drømmehest!

23Likes
24Kommentarer
2407Visninger
AA

1. 1. Styrt

Jeg sad ved siden af min mor i bilen på vej til springstævnet i Greve som Shina og jeg skulle deltage i. Jeg kunne høre hende vrinske ude fra traileren og smilede. Hun var nok ligeså spændt som jeg var selvom vi havde været til utallige stævner men jeg var altid lige spændt. ''Er du spændt skat?'' spurgte min mor og smilede til mig. Jeg nikkede og kiggede igen ud af vinduet. ''Nikita Karlsen på Bjergvang's Shina har vundet 1. pladsen med en tid på 2,56 minutter''. Jeg kunne høre det for mig, se det for mig og føle det. Vi havde vundet mange af de stævner vi havde været til men det ville altid være helt specielt at vinde.

Vi kørte ind på pladsen og gruset knasede under bilens hjul. Der var mange flotte heste som var igang med at blive striglet af deres rytter. Jeg gik ud til Shina i traileren og aede hende på halsen. ''Hej smukke..'' hviskede jeg til hende og tog det lilla træktov som matchede hendes grime ned fra krogen og satte fast til hendes grime. Vi kom ud af traileren og gik hen til en ledig strigleplads. Min mor kom med min striglekasse og jeg gik igang med at strigle hende. Jeg så at min bedsteveninde Emily kom gående over mod mig. Hun vinkede til mig og jeg vinkede tilbage. ''Hej Nikita!'' sagde hun og krammede mig. ''Hej søde'' sagde jeg smilede. Hun tog en strigle og hjalp med at strigle Shina. ''Skal du ikke strigle Amazona?'' spurgte jeg og kiggede forundret på hende. Amazona var hendes brogede pintohoppe på 13 år. ''Hun er blevet striglet'' sagde hun og fortsatte, ''Min mor står derovre og græsser med hende''. Hun pegede over på en plæne hvor hendes mor stod med Amazona. Vi blev færdige med at strigle og jeg gik hen i traileren for at hente hendes sadel, nye røde underlag og hendes hovedtøj. ''Julie Hansson på Oliver bedes gøre sig klar til at ride og derefter Nikita Karlsen på Bjergvang's Shina'' lød det i højtalerene på pladsen. Jeg steg op og skridtede hen til opvarmningsbanen. Vi sprang over et par spring også blev det min tur.

Jeg skridtede ind på banen og galoperede nogle rundter da jeg blev bedt om at starte. Vi red mod det første spring og det gik fantastisk, det samme gjorde det næste og næste og. Alting blev med et sort. Jeg mærkede en stor smerte men jeg vidste ikke hvorfra. Jeg lå i mørke i noget som føltes som evigheder da jeg blev løftet. Jeg blev lagt på noget blødt og jeg begyndte at kunne høre lyde. Et højt skingert vrinsk lød hult i mit øre. Selvom det var utydeligt kunne jeg hurtigt genkende det. Shina. Jeg vidste ikke hvad der skete og jeg lå stadig i mørke. Jeg havde stadig den forfærdelige smerte. Jeg prøvede at åbne øjnene men det var som låst fast. Jeg havde en trang til at skrige men stemmen blev i mig. Hvad skete der?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...