Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3745Likes
4923Kommentarer
1163732Visninger
AA

34. What's uuuuuuuuuuuup! Wait, wtf?

 

En halvanden måned efter

 

Waits synsvinkel

”Velkommen til McDonald's, hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte jeg for hundredesyttende gang i dag. Med løg på.

”To store BigMac menuer med cola. En HappyMeal med cheeseburger og chokolademilkshake. Og tre McFlurry Daim.”

Fuck I er fede.

”Du kunne ikke tænke dig en pose Chili Cheese Tops med for 1£?” sagde jeg med et falskt smil i stemmen – det skulle jo lyde så troværdigt som muligt.

Og den virkede hver gang.

”Nej tak.”

Kælling.

Fucking luder.

”Så bliver det 21£ ligeud,” svarede jeg og gjorde alt for ikke at vrisse.

Damen svarede ikke, men kørte derimod bare, så der endte en stor, grim Golf. Med løg på.

Fucking løg.

”18£ skal jeg bede om,” fortalte jeg kort og kontant. Damen – der i øvrigt lignede hullaballulah og lugtede af løg – rakte mig en masse pund, og jeg fik dem lagt ned i kassen. Hårdt job må jeg sige. Man skulle være god med hænderne.

Hehe.

Hun trykkede speederen i bund, så hjulene hvinede og kørte videre til næste vindue, hvor hun fik maden udleveret. Kælling.

”Wait?” lød en stemme i headsettet. ”Tommy?” sagde jeg spørgende og gik i gang med at folde en Happymeal-box, eftersom der ikke var nogen i Driven. ”Overtager du kassen?” fortsatte han med et smil. Det kunne jeg i hvert fald høre. Tommy var skiftmanager lige nu, og derfor skulle jeg ligesom gøre, hvad han sagde. ”Hvis du siger det,” fastslog jeg og gav Jamie headsettet, så hun kunne overtage Driven.

Jeg gik om til kasserne, hvor Darin stod. ”Du har fri,” fortalte jeg og skubbede ham af vejen med min hofte. ”Hey,” grinede han. Jeg smilede svagt og overtog den kedelige kasse. Da det var formiddag, skete der ikke en skid ligeud sagt. Der var så nederen og tomt. Men hey, det var gode penge.

Som jeg da halvt kunne beholde min lejlighed for.

Ja, Marilyn var flyttet.

Og hun havde taget Findus med.

Og tro mig eller ej, der stod like... stadigvæk 15 flyttekasser derhjemme hos mig.

Og den biatch gad ikke komme og hente dem.

Så nu var jeg gået i gang med mission true-hende-med-at-smide-dem-ud-indtil-hun-kommer-og-henter-dem.

Okay, det var måske lidt løgn.
Jeg havde først tænkt på det nu, men det var da en meget god idé!

(Jeg er fuld af gode idéer)

”Ses,” sagde Darin og forsvandt ud på BOB, videre backroom og garanteret ud i omklædningsrummet. Hvad ved jeg, jeg gik ikke ligefrem efter ham?

Men for resten opdagede jeg Vic, der kom gående. ”Hey maaaan!” sagde jeg. ”Hey girrrrrl.” Og så lavede vi vores supersexysejesygespasser håndtryk, fordi vi selv supersexysejesygespassere.

Jep.

Den var god nok.

Han var min man manner. Han havde hjulpet mig med at få jobbet her på McØrn, siden jeg kom tilbage fra.. fra.. fra det der sted.

Håber du forstod.

Men det var fint. Jeg skulle bare til en jobsamtale, og det gik nu meget godt, hvis jeg skulle være ærlig. Min chef var morsom, og så længe jeg bare var smilende og nikkede, så gik det. Og ja, jeg endte op med at tjene godt 8£ i timen, hvis vi rundede lidt op. Men det var sådan cirka 64£ om dagen, hvis jeg altså arbejde 8 hårde timer i træk. Så om måneden fik jeg cirka.. 1300£.

Og jeg klager, ja.

Det var ikke særlig godt, hvis jeg skulle beholde min lejlighed.

Så udover jeg var medarbejder på den berømte McDonald's, der for resten lå lige ved London Eye, gik jeg også med hunde og passede en gang imellem min underbos datter, Kelly, hvilket også gav lidt.

Men det var stadigvæk ikke nok. Fordi jeg skulle også have mad.

Og jeg spiste meget.

Og jeg kunne ikke leve uden Cola.

Og jeg var på rangen til at drukne i regninger.

Mit liv var lort.

Men jeg gik her og smilede som en spasser, da det var en del af mit job!

Så meget kunne jeg da...

”Kan jeg hjælpe jer?” spurgte jeg et par yngre drenge om. Måske 12-14 år. De så nu lidt nuttet ud.

Jeg er faktisk også blevet pædofil.

”Ja, tak,” smilede den ene og trådte frem mod mig. ”En McChicken menu,” fortalte han langsomt og studerede menukortene lidt. Jeg nikkede. ”Hvad skal du have at drikke?” ”Bare en jordbærmilkshake.” Jeg nikkede igen og slog det ind på kasseapparatet. ”Ellers andet?” sagde jeg og sendte ham et frækt blik.

Just kidding.

”En pose Hot Wings,” svarede han så. Jeg nikkede, og han betalte. De næste to drenges bestillinger røg også lige i vasken, og så samlede jeg ellers maden ind.

”Somebody's in a good mood, huh?” lød det bag mig. Jeg vendte mig om og så på Vic, som i virkeligheden hedder Victor, men Vic er meget nemmere at sige, så derfor hedder han Vic, ok?

Godt.

”Jeg er ikke glad,” mumlede jeg kort. Han rynkede panden en smule. ”Er lille Wait sur?” Jeg himlede med øjnene og lavede en mellem pommesfrites. ”Ville du ikke være sur, hvis du lige fik en regning hjem på 766£ for fucking el og varme, som din roomie havde brugt, imens du var på ferie?” spurgte jeg en smule irriteret. Han så lidt overrasket på mig, men nikkede så. ”Kan du ikke sige noget til hende?” sagde han forsigtigt. ”Hun har travlt med at knalde Lama. Lada. La.. et eller ande med L,” vrissede jeg næsten og gik hen med den mellem pommesfrites til den unge dreng.

”Værsgo',” sagde jeg og smilede falskt, imens jeg skubbede bakken frem mod ham. Han smilede kært og tog den med sig, hvorefter han smuttede hen til et bord med sine venner. Jeg sukkede og kiggede rundt i restauranten. Dejligt, at der ikke var nogen lige nu.

Det gav Vic og jeg muligheden for at snakke.

”Hvad har du til i dag?” spurgte han. ”Et,” svarede jeg og tjekkede hurtigt servietter og kopper. ”Det er jo allerede om et kvarter,” sagde han undrende, og jeg nikkede. ”Jeg er en heldig fisk, hva?” drillede jeg næsten.

Eller nej.

Jeg smilede ikke.

Jeg var en sur fisk.

”Så må du jo være en sild,” fnes Vic og daskede mig blidt på skulderen. Jeg smilede lidt og så på Tommy, der stod i køkkenet og hyggede sig med at lave burgerer. ”Smiiil,” kommanderede han, og så kunne man altså ikke lade være med at smile stort. Han var ligesom en far.

Big daddy.

Okay, nej, ad, føj, puha.

Ad, bare glem det...

Ad.

”Er der HappyMeals nok?” spurgte Vic henne fra sin kasse. Jeg så hen på ham og nikkede, hvorefter jeg trådte frem mod ham. ”Hvad tid har du til i dag?” sagde jeg og lænede mig nysgerrigt op ad skranten. ”Seks,” fortalte han opgivende. Jeg grinede hånligt af ham og rettede mig så op og så ligeud, hvor den ene indgang var. Vi havde to. En ligeud og en lige ud og til venstre. Og så havde vi en herresej serviceø, hvor man fyldte sodavand op, og man måtte tage to gange, selvom folk selvfølelig tog som de havde lyst til. Idioter egentlig.

”Jubiii, unge drenge,” hørte jeg Vic mumle og stirrede udelukkende på indgangen lige foran os. Jeg løftede øjenbrynene en smule og kneb øjnene sammen, så jeg kunne se dem. Og ja, der kom cirka.. et par stykker drenge ind igennem først dør. Og så anden. Og så... åh gud.

Nej.

Vent.

Hvad.

Omg.

What.the.fuck.

Shit!

”Omg!” udbrød jeg og kiggede panisk rundt. ”Slap dog af,” mumlede Vic og så forvirret på mig. Jeg rystede på hovedet. ”Det er.. det er dem!” hviskede jeg og vidste egentlig ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv.

Åhmagad.

Det var fucking The Wanted!

ARGH!

!!!
!!!
!!!

Okay, jeg driller faktisk.

For ved indgangen trådte selveste One Direction ind på min McDonald's. Måske ikke min, men sådan... til deltid.

Okay, hold kæft Wait og slap af.

Åh gud, hvad skulle jeg gøre?!

Jeg stirrede panisk på dem, da jeg fik øje på et par krøllet lokker, der kom gående. Eller, de kom ikke gående, men ham, der bar dem kom gående, og.. fuck.

Det var Harry.

Åh gud.

”Er det der ikke..?” spurgte Vic langsomt. Jeg nikkede og var på rangen til at skrige. ”Gem dig under skranten!” kommanderede han og skubbede mig derned, inden jeg nåede at sige noget.

Hva fanden?!
Det hjalp jo ikke en skid!

For fuck i helvede.

Sandheden var, at jeg havde fortalt Vic alting omkring Harry. Hvis jeg ikke kunne betro mig til Marilyn, kunne jeg betro mig til Vic. Og han kendte til alt.

Alt.

Også om dengang hvor jeg så to hunde bolle.

Og det var romantisk.

”Hej,” sagde en velkendt stemme og crashede min party totalt.

Liam.
Min Limse.

Åh jeg savnede ham lige nu.

Faktisk havde jeg bare savnet ham.

Jeg havde savnet dem alle.

Men efter en uges tid efter min hjemkomst havde jeg undgået at tænke på dem. Og det virkede. Men nu.. ej, jeg savnede dem.

Måske mistede jeg bare håbet lidt, da jeg så i sladderblade og på E! News, at Harry var tilbage i byen. Han var endda blevet set med op til flere tøser. Tanken om, at han knaldede dem i vores seng, gav mig kvalme. Især fordi jeg.. ja stadigvæk var rimelig vild med ham.

Åh gud, rend mig i røven.

”Tre store BigMac menuer,” begyndte Zayn.

Åh.

”Hvad skal der være at drikke til?” spurgte Vic venligt. ”Bare chokolademilkshake til dem alle,” svarede Zayn videre. ”Og så en stor Nuggets menu,” fortsatte Louis.

Durh!

Det hed sgu da en Teambox.

Fail.

”Med chokolademilkshake,” indskød han hurtigt.

Hvorfor drikker de alle chokolademilkshake?

Fordi de er chokolademænd.

Og de smager godt.

Især Harry..

Okay, det var klamt.

”Og jeg,” sagde en tredje stemme pludselig, og jeg sank en klump af forargelse. Det var ham. Ham. Ham som det kunne være. Ham jeg havde havde brugt alt for lang tid på at tænke på. Ham som.. okay, det var bare ham.

”En stor McChicken menu med vaniljemilkshake.”

Fordi han kunne og ville.

Han var mere til det hvide...

Nej, den skulle ikke misforstås.

”Noget pommesfritessauce eller ketchup?” ”Bare 7 af hver,” svarede Niall en smule utålmodigt, og det fik mig til at smile lidt.

Hungry like always.

”Ellers andet?” spurgte Vic en sidste gang. ”Nej tak,” svarede Liam. Og så fortalte Vic det samlede beløb, og en af drengene betalte. Jeg sad virkelig behageligt (jeg lyver, ja) og holdte øje med Vic, der samlede maden ind til drengene. Nu kunne jeg bare kun lige se hans ben og sko. Og han havde Nike-sko på i dag, hvilket var overfesent.

Vic kiggede hurtigt ned mod mig, og jeg sendte ham et panisk blik, hvilket han bare gengældte. Dog kiggede han hurtigt op igen og smilede ud til verden.

”Der går lige et øjeblik med Nuggetsne,” fortalte han og gik hen på BOB. Hvorfor efterlod dimsen mig alene?!

”Han har da godt nok noget underligt hår,” mumlede Harry langsomt. Han stirrede garanteret lige nu. Idiot.

Lige præcis som da jeg mødte ham.

”Det' godt, Hazza,” hørte jeg Louis mumle.

HAHA.

Det var lidt sjovt.

Hvorfor ved jeg ikke.

Jeg tror bare, at jeg er ved at blive virkelig mærkelig lige nu. Alting går i baglås. Og jeg dør.

3

2

1

Og-

”Hvad fanden laver du dernede?”

Oh fuck.

Jeg så op, hvor Tommy stod og så underende på mig. Mit blik farede rundt, og jeg prøvede at finde på en undskyldning. ”Øhh-” ”Det var min idé, Tom. Jeg prøvede at få hende til at vaske hjørnerne,” afbrød Vic og gav mig i smug kluden, da han så på ham. Jeg tog hurtigt imod den og smilede lidt til Tom (Tommy), der gloede underligt på os. ”Vaske hjørner?” gentog han vantro. Vi nikkede begge.

Og jeg følt mig virkelig, virkelig, virkelig, virkelig dum lige nu.

Hvad fanden troede drengene, der stod og gloede ikke lige om os?

Hey! Det kunne jo være, at de var gået ned for at finde et bord og...

Nej.

Det var de ikke.

For jeg var ikke heldig.

”For fanden da, op med dig,” sagde Tom og gav mig et strengt blik.

Og ham, der ellers plejede at være sød?!

Fuck ham, den fisk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Altså, jeg ville ikke rejse mig og risikere at se på One Direction, da jeg lige nu var en mega fan, der ikke turde at vise mig, fordi jeg er præget af dårlig selvtillid, og hvis de kigger på mig, bliver jeg nødt til at gå ud og æde mig for fed i burger.

Gav virkelig ingen mening, men jeg havde ikke lyst.

Og derfor var jeg så dum at ryste på hovedet.

Tommy løftede øjenbrynene. Ikke vredt bare.. løft. ”Vil du gerne have en fyringsseddel?”

NEEEEJ!

Og som det var sagt, sprang jeg op.

Koste hvad det ville.

Ehm, det mente jeg ikke.

I hvert fald ikke da jeg så dem foran mig.

Åh gud.

”Betjen nogle gæster,” kommanderede Tom og skred.

Han efterlod mig.

Ligesom Marilyn havde.

Det var hendes skyld, jeg var endt her.

Fuck den bitch.

”Wait?”

Oh no.

Jeg spærrede øjnene op og så skræmt på dem alle.

”Er det dig?” spurgte Louis og åbnede næsten munden.

Nej, det er Børge..

Jeg fastholdte mit blik på Louis, fordi jeg nægtede at se på de andre. Især Harry. Og Liam. Og Niall. Og Zayn. Og Louis. Derfor kiggede jeg hurtigt hen på Vic, der kom gående hen til mig.

”Her er jeres Nuggets,” sagde han og lagde æsken på drengenes bakke. Men de tog den ikke. De blev bare stående og gloede på mig.

”Wait, seriøst?” spurgte en, der hedder Zayn. Han lød alvorlig og.. sexet.

Miaw.

Jeg kiggede på Vic hurtigt og søgte efter hjælp, hvorefter jeg så hen på drengene.

”Beklager, men-” ”Jeg hedder ikke Wait,” sagde jeg hurtigt og smilede stort.

Hvorfor rynkede de panderne, helt ærligt?

”Jeg er.. Carl.”

Ja, Carl var det første navn, jeg kunne komme i tanke om.

Og det var et drengenavn, men helt ærligt, hvor kiggede de så dumt på mig? Selv Vic gloede dumt på mig. Altså, hvad var der galt med navnet Carl?

”Hun mener Carla,” sagde Vic lidt efter. Jeg kiggede hurtigt hen på ham og smilede falskt, før jeg så hen på drengene, der stadigvæk gloede underende. Især Niall.

”Men.. Der står da Wait på dit navneskilt?” spurgte han forvirret.

Fuck.

Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det?!

Argh!

Jeg stirrede lidt på ham og vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Og derfor lavede jeg en spontan handling, fordi jeg er spontan og impulsiv, hvilket vist var det sammen, tror jeg nok.

”Ahahah, der fik jeg jer!” udbrød jeg og begyndte at grine højt, imens jeg slog min hånd ned i bordet.

Av for fanden da!!!

Jeg så ud af øjenkrogen, at Vic grinede tøvende med, imens han gloede underligt på mig. Bedre end forventet da.

Jeg havde egentlig håbet på, at drengene ville grine. Bare Niall. Men de stirrede bare på mig, som om jeg var retarderet.

”Wait, du har fri!”

Jeg stoppede langsomt med at grine og hostede lidt. ”Undskyld mig,” mumlede jeg langsomt og vendte blikket, hvorefter jeg gik hen på BOB og ned mod kontoret, hvor jeg stemplede ud. ”Tak for i dag,” sagde Tommy. Jeg nikkede lidt. ”Lige måde,” mumlede jeg, hvorefter jeg gik ud i omklædningsrummet.

”Fuck, fuck, fuck!!!” hyssede jeg for mig selv, imens jeg tog min tøj af i en kanonhøj fart. Måske 100-200 km/t. Det endte så op med, at jeg havde et par jeans, en top og min lækre The North Face jakke på. Og så havde jeg løst hår. Min makeup blev fikset, og jeg overdøvede lugten af McMåge med en stram parfume og noget deodorant. Bare hvis uheldet var med mig og bestemte sig for, at jeg skulle møde dem.

Det ville jeg ikke.

Jeg ville stikke af.

Hjem.

Hjem og drukne i regninger.

Snøft.

Jeg tog en dyb indånding og hang min taske over skulderen, inden jeg trådte ud ad døren til omklædningsrummet. Forsigtigt fandt jeg min vej ud fra køkkenet og fronten, så jeg endte ude i restauranten.

Og så havde jeg ligesom ikke lige fået tænkt mere over, hvad jeg skulle gøre.

Eller, jeg skulle ud.

Men hvordan?

Åh, jeg hader matematik.

Jeg listede hen til serviceøen, hvor man kunne hente sugerør, servietter og sodavand. Selvom jeg ikke vidste, hvor drengene sad, følte jeg mig i sikkerhed her. Så jeg blev stående og udtænkte en storartet plan.

Dette her kunne kun betyde en ting.

Spion-Wait måtte gå i auktion.

Jeg tog et meget godt valg og lavede et verdensberømt rullefald. Og fordi jeg er sej, så det sejt ud.

Sådan da.

Eftersom jeg havde min taske halvt på skulderen, landede jeg forkert, og jeg stødte ind i døren, og jeg ved ikke hvad.

Det måtte have set kønt ud.

Men jeg var der, jeg var i live, jeg var-

”Hvad laver du?”

-fri.

Jeg pustede mit hår væk fra ansigtet og lod mærke til, at et par grønne øjne så mærkeligt ned på mig.

Fuck.

”Eh,” var alt, der forlod mine læber, som pludselig var meget tørre. Harry skød sine øjenbryn i vejret og gav mig et elevatorblik, hvilket jeg ikke kunne tage, så derfor fløj jeg hurtigt op i luften, så jeg var ved at vælte igen og alt muligt halløj. Dog var en arm hurtigt til at gribe fat i min, inden jeg døde. Og det resulterede så i, at jeg bumpede ind i ham.

Åh!

Velkendt duft.

Død.

”Tak,” sagde jeg forlegent med en skinger stemme, imens jeg sank en klump og trådte tilbage. Han så lidt på mig og nikkede så. ”Hvor var du på vej hen?” spurgte han roligt og lod sine hænder glide ned i lommerne. Jeg kunne mærke og se, at han prøvede og fange mit blik, men jeg nægtede at se ham i øjnene lige nu.

Det var jeg ikke klar til.

Det var ligesom at få taget sin mødom.

Alt for godt og alt for dårligt.

Åh ja.

”Hjem,” svarede jeg kort og spidsede læberne. Han rynkede brynene lidt. ”Uden at sige hej?”

Oh fuck.

”Jeg troede i var gået.”

Faktisk en rimelig god løgn manner.

Harry så lidt mistroisk på mig, men i sneglefart blev et lille smil placeret på hans læber. ”Du har i hvert fald ikke ændret dig,” mumlede han for sig selv. Jeg rynkede næsten en smule. Hvad mente han med det?

”Neeej..” sagde jeg langtrukkent og kløede mig i nakken. Harry grinede kort og smilede herefter varmt til mig. ”Jamen hej,” hilste han og vinkede lidt. Jeg nikkede og sendte han et meget svagt smil. Ja, jeg var lidt puf. Det hele gik måske lidt hurtigt lige nu. Jeg havde da for fanden ikke set drengen i, hvad, 15 år?

Okay, nej, 1½ måned men det var da næsten 15 år!

(- 14 år og 10½ måned)

”Hej.. med dig,” svarede jeg og hostede falskt et par gange. Og sådan gik det så til, at vi stod og stirrede lidt på hinanden.

Awkwaaaaard.

”Nå, jeg må hel-”

”Kommer du ikke med hen og siger hej?”

Nej.

”Jo.”

Pis.

”Pis.”

”Hvad?”

Oh god, jeg bliver syg af det her.

Jeg smilede lidt til Harry og rystede på hovedet. ”Ikke noget. Men jeg kan kun sige hej hurtigt,” svarede jeg. Han så nysgerrig på mig. ”Skal du noget?”

Nej.

”Ja.”

Han nikkede og så afventende på mig. ”Jeg skal hjem og fodre min hamster.” Han løftede øjenbrynene en smule, men nikkede så igen. ”Det lyder vigtigt,” mumlede han lidt efter og vendte sig så om for at gå. Og jeg gik sjovt nok efter, selvom jeg egentlig lige overvejede at stikke af. Men så dum jeg var, gjorde jeg det ikke. Pik og patter.

Jeg fulgte meeeeget langsomt efter Harry, der gik som en syg gorilla. Og det sagde meget. Til sidst endte vi ved et bord fuld af for mange velkendte mennesker.

Åh gud, hvor skulle jeg tisse.

”Der var hun jo,” jublede Louis, da han fik øje på mig. Han sendte mig et strålende smil, som jeg akavet gengældte.
Fik jeg sagt, at jeg følte mig dum?

”Waaaaiiit,” udbrød Niall og smilede stort. ”Niallllllll,” sagde jeg og prøvede at få det til at lyde godt, men det mislykkedes lidt. Det bemærkede drengene vist også. Alligevel gik de i gang med at hilse.

Akavet.

Jeg hader alt der starter med A og slutter på kavet.

”Sæt dig ned,” sagde Zayn og rykkede en balle. Jeg tøvede lidt og fik så taget mig sammen til at ryste på hovedet. ”Beklager, jeg bliver nødt til at gå,” fortalte jeg og bed mig lidt i læben. ”Hvorfor?” spurgte Niall og så trist på mig. Jeg smilede undskyldende og skulle til at svare, da en anden kom mig i forkøbet, ”hun skal hjem og fodre sin hamster,” svarede Harry. Vi så alle hen på ham, og jeg fornemmede drengenes grimme blikke på mig.

”Kan det ikke vente?”

”Har den brug for mad nu?”

”Har du en hamster?”

Nej, jeg har ingen hamster....

”Kom nu Wait, du kan da godt blive lidt. Vi har ikke set dig i herre lang tid,” sagde Louis og smilede lidt.

Dilemma.

Måske bare hurtigt.

Enormt hurtigt.

”Så kort,” overgav jeg mig og slog mig ned ved siden af Zayn. Jeg satte min taske på gulvet og kiggede så rundt på drengene. De lignede sig selv. Selv Harry og hans sexy look. Men han havde vel stylister, og jeg ved ikke hvad, på 24/7.

Jeg så kort på Liam, der faktisk var begyndt at skræmme mig lidt. Han kiggede bare tomt på mig, hvorefter han kiggede væk igen. Som om.. jeg havde gjort ham noget. Det kunne jeg ikke rigtig huske, at jeg havde. Havde jeg det?

Jeg besluttede mig for at lade være med at tænke nærmere over det og kløede mig i håret. Det her var virkelig ikke sjovt. Det var.. akavet. Hvilket jeg vist havde nævnt et par gange nu.

”Så.. Siden hvornår er du begyndt at arbejde på McDonald's?” spurgte Louis interesseret. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Siden jeg tænkte, at jeg burde lave noget andet end at sidde helt stille og lave ingenting,” fortalte jeg langsomt. Okay, det passede ikke. Jeg havde kun fået det her lorte job, fordi jeg manglede de skide penge. Man må yde før man kan nyde, fortalte en eller anden maler engang.

”Dig? Arbejde? Hahaha,” grinede Niall. Han var nu bare den eneste, der grinte. Jeg kløede mig igen i håret.

Det her var virkelig akavet.

”Hvordan går det så derhjemme?” sagde Zayn nysgerrigt for at dække lidt over akavetheden. Hvis der var noget, der hed det. Jeg trak lidt på skulderen. ”Fint. Marilyn er flyttet,” fortalte jeg kort og bed mig i inderlæben.

”Og hun tog Findus med,” afsluttede jeg dræbende. Drengene løftede øjenbrynene. De vidste nok ikke lige hvem, Findus var. ”Er det ikke din kat?” spurgte Harry undrende. Oh he knew! ”Jo,” gispede jeg. ”Ej. Kælling,” mumlede han for sig selv. Et fnis undslap mine læber. ”Lesbiske kælling.” Han løftede øjenbrynene en smule. ”Ja, jeg bustede hende nøgen med en anden pige,” mumlede jeg flovt.

Ja, jeg var flov over episoden der.

Billederne svømmede stadigvæk rundt inde i mit hoved.

Fyføj da.

”What?” måbede Harry næsten. Jeg himlede med øjnene. ”Du vil garanteret gerne se to piger, der dyrker hinanden,” mumlede jeg, bevidst om at han hørte det. Dog ignorerede han mig bare.

”Hvad med jer?” spurgte jeg og så rundt. De trak lidt på skuldrende, nikkede, sådan lidt af hvert. ”Fint nok,” endte Liam med at svare, imens han kiggede på mig. Jeg nikkede forsigtigt og smilede til ham. Men han gengældte det ikke. Faktisk så han bare væk. Og det gav egentlig mig en dårlig fornemmelse i maven.

Der var ingen, der sagde noget.

Så det var akavet.

”Nogen, der vil have is?” spurgte Niall og rejste sig hurtigt op. De andre sagde ja, og så rejste Zayn og Louis sig også op og sprang over mig, så de endte ude på gulvet.

Just like a boss.

”Hvilken?” sagde Zayn og så på Liam og Harry, der uheldigvis blev tilbage.

Åh nej.

Det her.. var ligesom skolehjemsamtaler.

Bare meget værre.

Åh fuck.

I wanna go home.

”Sunday med karamel,” fortalte Liam og smilede hurtigt. ”McFlurry med Twix,” svarede Harry og sendte ham også et lille smil. Zayn nikkede og forsvandt efter Niall og Louis.

Fuck.

Jeg undgik Harry og Liams blikke og kiggede derfor bare hen mod døren for at finde en flugtvej. Mon det ville gå godt?

”Hvorfor gemte du dig egentlig?” lød det pludselig fra Harry. Jeg så langsomt hen på ham med et panisk blik og smilede så stort. ”Jeg.. gemte mig da ikke! Jeg vaskede de hjørner og-” ”Wait, du er virkelig dårlig til at lyve,” fnes han. Jeg stoppede med at snakke og rullede med øjnene. Mit blik faldt hen på Liam, der stirrede lidt på mig. Så derfor så jeg væk, fordi jeg er lidt af en chicken bok bok.

Bok bok.

Kyllingedans.

”Bor du så alene nu?” Liams stemme rev mig ud af mine tanker, imens jeg nikkede. ”Så nu har du lidt mere tid til dig selv,” fortsatte Harry og blinkede.

Og jeg rødmede.

Fordi han var mindst ligeså fræk, nuttet, sød, bubbimfef, som han var, da jeg forlod ham.

Nej vent.

Han var blevet klippet.

Men han var stadigvæk utrolig smuk.

”Jeg arbejder for det meste,” fortalte jeg og kløede mig på armen. ”Hvad tjener du så i timen?” spurgte Harry nysgerrigt. Jeg rynkede panden en smule. Hvorfor fuck ville han vide det? ”Det kommer an på om det er hverdag, lørdag eller søndag,” fortalte jeg muntert. Han nikkede lidt og smilede så.

Og så sagde ingen ellers noget.

Jeg kunne mærke både Harry og Liam kigge på mig, hvilket var rimelig ikke-sjovt. Derfor gloede jeg også bare væk og lod som ingenting. Det var også meget hyggeligere at kigge på... gulvet.

Det føltes uhyggeligt underligt og anderledes at sidde med Harry og Liam lige nu. Slet ikke trygt som det plejede plejede at være. Stemningen var lidt af en træls en, og det var bare... akavet.

Og jeg kan ikke lide akavede stemninger.

Hvilket jeg tror, du har fattet.

Derfor benyttede jeg mig også lejligheden til at lade som om, at min telefon ringede.....

”Det' Wait?” sagde jeg, da jeg havde taget den op ad lommen.

Jeg hadede virkelig at lave samtaler med mig selv, virkelig.

Ja, jeg har gjort det før.

Men fortæl mig ikke, at du ikke har ladet som om, du talte i telefon med en eller anden, imens du ikke gjorde!

”Ej! Er hun kommet noget til?” Jeg så hen på Liam og Harry, der så underligt på mig, og sendte jeg dem nogle undskyldende blik og pegede på telefonen. ”Forfærdeligt!!! Jeg kommer nu. Vi ses!” Jeg lod som om jeg lagde på og smed min telefon ned i lommen.

”Jeg må gå nu,” udbrød jeg og rejste mig, så jeg var ved at vælte. Lorte balance.

”Hvad er der nu sket?” spurgte Liam med en lidt misfornøjet stemme. Jeg så langsomt hen på ham og lavede så store øjne. ”Min mors tantes kusines.. mor er faldet, og der er ingen til at.. hente hendes.. fisk fra dyrehandlen.”

Okay, det var den værste løgn det der.

Åh gud.

Og det gjorde det ikke bedre, at både Liam og Harry gloede underligt på mig.

Harry sad dog bare og bed sig i læben. Nok for ikke at grine.

Jeg elskede ham seriøst.

Liam derimod sad og så irriteret på mig.

Ham elskede jeg også.

”Så ja, jeg må gå. Men.. vi ses!” Jeg vinkede, og Liam nikkede, hvorimod Harry også rejste sig op. ”Lad mig følge dig ud,” fastslog han.

Nej.

”Okay.”

Og jeg smilede.

Pik.

Han fulgte mig udenfor, og det var rimelig køligt. Midt i november, faktisk. Snart jul. Wuhu!

Nej, det er faktisk ikke wuhu. Jeg har ingen penge til julegaver, juletræ, jeg kan ikke engang købe fucking god marcipan. Sker der for livet?

”Så..” begyndte jeg, da vi stod face2face. Harry smilede forsigtigt og bed sig i læben. Cute as always. ”Du må hilse drengene,” sagde jeg hurtigt, da jeg tænkte, at jeg slet ikke havde sagt farvel til dem. Han grinede kort og nikkede. ”Det skal jeg gøre,” svarede han og tog sine hænder op til munden, og så åndede han ud. For at få varmen selvfølelig.

Kært.

Og akavet at jeg i det øjeblik ønskede, at jeg var hans hænder.

Jeg mangler seriøst sex...

Hey, Harry..?

Ej.

”Det lyder godt,” nikkede jeg. Han smilede svagt og kiggede kort væk for at kigge tilbage til mig. Denne gang bare mere seriøs. ”Du ved.. vi har ikke set hinanden i næsten to måneder,” begyndte han roligt ud.

Åh nej.

Jeg har ikke tid!

Mors tantes kusines far er i fare!
Jeg mente mor!

”Men Wait, jeg vil bare høre, om du havde lyst til.. at begynde forfra måske?”

For helvede, jeg havde ikke tid til alt det pik og røv! Jeg skulle hjem, drukne i regninger, dø.

Jeg opdagede, at Harry kiggede en smule genert, men stadigvæk undrende på mig. Fuck. Havde han stillet mig et spørgsmål?

”Så hvad siger du?” spurgte han og kløede sig ubehageligt i nakken.

Hvad var jeg gået glip af?

”Til hvad?” sagde jeg hurtigt og sank en klump, da han blev ved med at se på mig med et mærkeligt blik. Han kiggede lidt ekstra på mig og smilede så til sidst. ”Jeg sagde bare, at du nok hellere må se at komme og hente de fisk,” fortalte han og smilede skævt. Jeg løftede øjenbrynene og skulle til at spørge om, hvad han mente, men ja, jeg skulle jo hente de der fisk for min far. Tante. Gudmor. Whatever.

”Ja, det må jeg nok,” mumlede jeg. Harry nikkede og kiggede lidt væk fra mig. Hvis jeg skulle være helt ærlig, syntes jeg egentlig, at han så en smule skuffet ud.

Åh nej.

Hvad havde jeg nu gjort?

Jeg bed mig i inderlæben og smilede så. ”Jamen så-” ”-ses vi?”

Hvor skulle jeg vide det fra, Carl Smarte?!

”Ja. Vi.. ses,” fastslog jeg nikkende og smilede igen. Harry gengældt svagt mit smil og så ud til at ville et eller andet, men han blev bare stående.

Okay, time to go.

”Ja. Hej hej,” sagde jeg og vinkede. ”Ses,” svarede han og vinkede igen.

Og så vendte jeg mig om og skyndte mig at gå min vej.

Men selvfølelig fandt jeg ud af, at jeg var på vej hen mod London Eye, og jeg skulle ligesom hen til undergrundsstationen, hvilket var virkelig uheldigt.

Derfor vendte jeg mig om og opdagede til min store frygt, at Harry stadigvæk stod og så efter mig. Han så forvirret på mig, da jeg gik tilbage, og derfor smilede jeg bare forlegent. ”Jeg.. bor den vej..” Han løftede øjenbrynene og grinede så.

Great.

Hvorfor er jeg så pinlig?

 

_______________________________________________________________________________

 

Okay, nu kom der endelig et kapitel mere. Håber I kan lide det!

Sidder lige nu og læser alle jere virkelig søde beskeder. Jeg er så glad for at læse dem. De betyder virkelig meget for mig, er I sindssyge?

Og jeg vil rigtig, rigtig gerne svare jer alle sammen! Men da jeg lever på 3G-netværk indtil mandag, må jeg nøjes med at læse dem :-(

Men skal nok svare! Så det er ikke spild, alt det I har skrevet.

ELSKER JER

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...