Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3750Likes
4918Kommentarer
1173686Visninger
AA

16. Sick

Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig. Jeg måtte have fået en eller anden sygdom i hjernen. En eller anden fucked up sygdom.

Ellers gjorde Harry bare et eller andet ved mig. Et eller andet, der gjorde, at jeg tilgav ham alt for hurtigt.

Ja, det måtte være en fucked up sygdom.

Der var bare et eller andet retarderet, der gjorde, at jeg ikke kunne være sur på ham.

Argh!

Dumme dreng.

Spasser med store hænder!

Jeg sukkede og observerede Harry, der stadigvæk lå og sov i vores seng. Det var rart at sove med ham i nat. Jeg havde næsten savnet ham, selvom han havde været et dumt i svin, men det skulle vel bare glemmes nu. Som sagt undskyldte han, og jeg tilgav ham.

Tilgav ham alt for hurtigt.

Stop, Wait.

Der er intet at fortryde.

Du skal bare lade være med at tænke på det og så kneppe videre med ham.

Okay, nej, vi kneppede altså ikke kun men altså.. Ja.

Vi dyrkede jo et venskab her, ikke?

Jo, helt klart.

Vent.

Indre diskussion. Igen.

Kunne man dyrke venskab?

”Wait, er du vågen?”

En stemme henne fra døren, fik mig til at springe 10 meter op i luften og flå blikket derhen. Louis stod og så forskrækket på mig.

Som om han burde være forskrækket! Helt ærligt! Kunne han som troldmand ikke lære at lade være med at give andre folk et chok?!

Retard!

”Nej, jeg sover,” sagde jeg flabet og trak dynen over hovedet på mig selv. Der lød et lavmælt fnis fra Louis, og jeg gættede på, at han morede sig over at se mig sådan her. Fuck ham.

”Jeg vil bare sige, at hvis Prince Charmening ikke er stået op indenfor 10 minutter og har gjort sig klar, så smutter vi andre ned i byen og køber ind, så vi selv kan lave mad og sådan i dag.”

Mad.

Ristet løg.

Uf!

Jeg stak langsomt hovedet op over dynen, så mit lorte hår elektriciterede sig fast til mit fjæs og dynen.

Elektriciterede.

Er det noget ord?

Hmm, jeg må se at anskaffe mig en ordbog.

”Jeg gider ikke at vække ham, og han vågner vist ikke i forløbig,” sagde jeg beslutsomt og kiggede kort hen på Harry, der lå og sov så grim og sødt på samme tid.

Hans mund var åben, og han savlede.

Ucharmerende.

Også selvom jeg gjorde det, men det siger vi ikke til nogen.

Men til mit forsvar var det det eller meget snot. Så hvad helst?

Helt klart savl.

”Narrh, nu er jeg med! I har vist haft en travl nat, hva'?”

Jeg kiggede irriteret hen på Louis, der bare så drillende på mig. Irriterende, glade menneske. Han var garanteret på lykkepiller.

”Hvis vi havde haft en travl nat, ville du have hørt det,” svarede jeg en smule snobbet og gloede bare på ham. Han lavede et ad-udtryk og bakkede lidt tilbage mod døren.

Ha!

”Godt at vide. Nå, men så smutter vi altså. Giv Haz et morgenkys fra mig, ok?” Louis sendte mig et stort smil, inden han åbnede døren. ”Det skal jeg nok lade være med,” sagde jeg kort og rystede på hovedet. Han rystede på hovedet af mig og gik herefter ud ad døren og lukkede den omhyggeligt igen.

Fjols.

Jeg grinede kort for mig selv, da fjols syntes at være et godt ord, der klædte Louis.

Fjols.

Haha.

Ej, han var ikke et fjols.

Kun et sødt et.

Nogle gange ond.

Men sådan midt imellem, you know?

Godt, bare så vi er enige.

Jeg lå åbenbart og stirrede i lang tid på Harry, for det næste jeg hørte, var drengene, der forlod hotelværelset. Endelig stilhed!

Okay, det passede ikke.

Jeg var god til at lukke hele omverdenen ude, så jeg behøvede ikke stilhed for at falde helt ind i min egen verden.

Men det har du vel efterhånden bemærket?

Som jeg lå der og stirrede videre på Harry, syntes jeg han så lidt sød ud. Lidt for sød måske. Han trængte til at vågne. Ikke ligge der og dovnedase hele formiddagen. Klokken var trods alt snart 12. Måske ikke så sent, men lev livet eller hvad man nu siger!

”HARRY!” skreg jeg højt og så ham knap nok åbne øjnene, før hans ben ramte min hofte og fik mig trille som en kugle ned ad sengen.

Og han gjorde det igen.

Fucking spasser!

”Hvad laver du?” spurgte en stemme oppe fra sengen, som jeg sværger jeg kunne slå.

I'm turning to a voldelig girl!

Gav det mening?

”Jeg forsøgte at vække dig, og så slog du mig ned,” mumlede jeg og ømmede mit hoved, der havde ramt gulvet med et knald.

Av.

Harrys hoved stak pludselig ud over sengen, og han så træt på mig. ”Sorry,” mumlede han og rakte en hånd ned til mig. Uden tøven tog jeg den og lod ham trække mig op.

Hmm, god styrketræning.

Eller, var det egentlig styrketræning? Var det ikke vægtløftning?

Eller, vent, nej, eller, nej, jo, nej, drop det.

Cut.

Jeg landede i sengen ved af Harry, der gabte.

Sovetryne, mand!

Og ham som sagde, jeg sov længe.

Pft.

Vent, var det ikke Niall?

Fuck det.

Jeg ømmede mig lidt på ryggen og sukkede så. ”Du er jo farlig,” mumlede jeg kort, inden jeg satte mig op igen, så mit hår røg ned på siden af mit ansigt, og jeg ihærdigt prøvede at fjerne det med hænderne og tungen.

Du har vel set White Chicks, ikke?

Vi antager lige, at du har.

Rememeber the hairflip?

Ja, sådan så det ud.

Spastisk.

”Nej, jeg er træt,” svarede Harry kort og en smule irriteret.

Jeg smilede lidt for mig selv. Mr. Styles var jo morgensur. Awww!

Missetat!

Okay, den ved jeg ikke hvor kom fra..

”Nårh, er du træt?” drillede jeg Harry og kiggede om på ham. Han så lidt surt på mig som en klar hentydning til, at jeg skulle holde kæft. Jeg smilede til ham og overfaldt ham så.

Lød spastisk, men sådan gik det altså til. Jeg grinede, imens Harry sukkede og prøvede at skubbe mig væk, så han fik taget på alle godterne.

Han gjorde det med vilje.

”Wait, move. Jeg vil gerne sove. Hvis du vil gøre noget nyttigt, så lav morgenmad.”

Gud havde jo som sagt ikke skænket mig nok kræfter, så jeg blev skubbet af Harry, der bare lagde sig til rette igen. Jeg sukkede af ham.

”Og hvorfor skulle jeg så lave morgenmad, når vi kunne gå ned i buffeten?” Han rystede på hovedet. ”Den har lukket, kloge. Har du set på klokken?”

Ups.

”Lad være med at gøre grin med min intelligens,” sagde jeg kort og rejste mig i et håb om, at han ville følge med, men han blev bare liggende.

Hmpf.

”Lav nu bare morgenmad, pigebarn.”

Hey?!

”Hvorfor skulle jeg lave mad til dig, drengebarn?” efterabede jeg og så flabet på ham. Han skjulte ikke et lille smil og trak på skulderende. ”Så lad være. Du kan vel heller ikke lave mad.” Han vendte sig afvisende om som tegn på, at jeg skulle lade ham være. Jeg stod bare og stirrede fornærmet på ham.

Hvor vågede han dog at sige, at jeg ikke kunne lave mad?!

Jeg fik altid ros af min mor. Altså, måske gav hun maden til hundene, men hvad så?! Det betød vel bare, at det mættede så godt, at hun slet ikke kunne spise mere!

Så fuck ham.

Og fuck hvor skulle jeg give ham morgenmad.

Og fuck hvor skulle jeg tisse!

Jeg hoppede ud ad værelset og skyndte mig ud på toilettet, hvor jeg tissede og bagefter vaskede hænder med den nye håndsæbe, der duftede af jordbær.

Mind mig om at nakke en masse af det, inden jeg forlader USA.

Bare til lidt forfriskninger og USA'sk der hjemme.

Jeg gik ud i køkkenet og kiggede rundt. Hmm. Havde vi overhovedet noget til at lave morgenmad? Jeg gloede skabene igennem og fandt noget toastbrød.

Wuhu...

Var der slet ikke mere?

Jeg åbnede køleskabet og studerede hylderne grundigt, til jeg landede ved nogle æg og en bakke smør.

Jo, det kunne godt gå!

Blødkogt æg med toast og lidt smør. Det smagte godt. Og jeg havde set Harry spise det et par gange nede i buffeten, så han kunne ikke blive andet end glad!

Jeg gik straks i gang med at finde en gryde frem og fyldte den med vand, hvorefter jeg puttede æggene i. Toasten skulle i ovnen, da der ingen toastrister var. Det gav vel det samme. Så jeg stod lige og fumlede med at få de sidste par skiver ud af posen. Der var noget grønt, underligt på, men jeg skrabede det bare hurtigt væk med en kniv.

Sådan!

Så god som ny.

Tilfredst smed jeg toasten ind i ovnen og så til æggene, der snart måtte være færdige. I mellemtiden fandt jeg to tallerkener og to glas, som jeg fyldte med noget af mit kostbare appelsinjuice, som jeg absolut ikke kunne leve uden.

Appelsinjuice med isterninger og frugtkød.

Det er bare alt.

Og sammen med ristet løg udgiver det noget helt magisk.

Hey.

Gad vide om Louis havde opfundet det? Hmm.

 

***

 

I'm a pro!

To flotte tallerkener, dekoreret med blødkogt æg og toast med smør på. Hvad kunne helt seriøst være bedre?

Ud over chokolademousse, lagkage, marcipan, vingummier, ristet løg... okay, det måtte være nok.

Jeg havde taget Harrys tallerken og glas først og gik ind i vores soveværelse. Morgenmad på sengen. Der findes intet bedre.

Harry lå som regnet med og sov, og ja, han snorkede.

Egentlig ret ucharmerende.

Idet mindste pruttede han ikke.

”Harry,” sagde jeg med en forførende stemme og trak lidt på y'et, så det ville blive ekstra sexet. Det er så her, hvor jeg har skiftet til et frækt lingeri og lavet en hele scene inde på værelset, så jeg kan udføre et dildoshow for ham. Gud, hvor ville han dog blive liderlig. Og Gud, hvor ville jeg gerne se det. Og Gud, hvor bruger jeg dog Guds navn mange gange. Tror han får pres af mig.

Retard God.

Ha, det rimede!

”Jeg sover,” lød det kort fra ham. Jeg stirrede irriteret på ham og rystede på hovedet. ”Hvis du sov, svarede du mig ikke. Og vågn op, din vatpik, jeg har lavet morgenmad,” vrissede jeg, hvilket endelig fik ham til at slå øjnene op og se på mig med løftet øjenbryn. ”Vatpik?” mumlede han træt og sukkede af mig.

”Hvad skulle jeg ellers kalde dig? Vatpik,” illustrerede jeg kort og dansede (u)elegant ud ad værelset og ind i køkkenet igen. Jeg greb fat i min tallerken og i mit glas med Juice, og lavede så en vending på 180 grader, så al indholdet på min tallerken røg lige lut på gulvet.

Noooo!

Mit blødkogte æg blev til udsplattet æg!

Vrææææl.

I lorte tallerken! Din skyld!

Jeg smed den irriteret i vasken, så det gav en genlyd i hele hytten, og tallerkenen var garanteret ved at knække og det hele, men fuck det. Og fuck hvor manglede vi en hund her!

Jeg sukkede og gav mig til at samle udsplattet æg og toast op. Det hele røg efterfølgende i skraldespanden.

Snøft.

Farvel æg.

Op med humøret.

Det var bare æg og noget toast.

Fuck det lort.

Smilende tog jeg min appelsinjuice og træskede ind på værelset til Harry, der for en gangs skyld havde taget sig sammen til at sætte sig op i sengen og nuppe sin tallerken hen i sengen. Han stirrede lidt skeptisk på maden, hvilket gav mig bange anelser. Hvis han sagde, at han ikke kunne lide det, ville jeg blive sur – og det mener jeg.

”Spis nu,” sagde jeg kort og stillede min juice på mit natbord. Harry kiggede hurtigt på mig med et løftet øjenbryn, hvorefter han stirrede lidt på mig. Jeg stirrede på ham, og således gik det til, at vi havde en lækker stirrekonkurrence.

Har jeg nogen sinde fortalt, hvor flotte øjne han har?

Nej, vel?

Forførende, sexet, varme, lækre, smukke, forførende, sexet, forførende, sex... okay, når du kigger ind i dem, tænker du udelukkende sex. Og det mener jeg også.

Ja, også i den grad.

Vorherrebevares.

”Jeg vinder,” lød en mumlen fra Harry, imens han gik i gang med gnaske på et stykke toastbrød, der lød rimelig knasende. Jeg smilede for mig selv og brummede lidt. ”Ja, helt klart ikke.”

Og jeg havde ret – Harry tabte. Han havde åbenbart travlt med at tænde fladskærmen, som vi endnu ikke havde brugt så meget. Han var så sød at sige ja til, at vi kunne se Dr. House, selvom det ikke lige var ham. Men jeg elskede Dr. House. Forførende mand, manner! Han er bare uf. Okay, nej.

Jeg er ikke til ældre mænd.

Hvad kalder man egentlig et 'barn', der er til voksne?

Ligesom pædofile, bare omvendt?

Hvis de overhovedet har et navn...

Okay, jeg ved det ikke.

 

***

 

Harry blev stille. Og det var frustrerende. Han påstod han ikke havde det særlig godt. For en gangs skyld var jeg nødt til at tro ham. Han så hæslig ud. Han var helt bleg i fjæset. Okay, hæslig var måske lidt overdrevet, men suck it.

Vi så stadigvæk Dr. House. Til mit held var der maraton! Wuhu!

”Fuck, jeg har kvalme,” mumlede Harry langsomt og lænede sig hen over mig, så han kunne nå sin telefon. Ja, den lå underligt nok på mit natbord. Jeg kunne godt lide at spille på den.

Hihi.

Men altså.. SongPop ftw!

”Ikke udover mig,” sagde jeg kort og stirrede bare videre på fjernsynet. Klokken var allerede blevet mange – eller mange og mange, den var snart fem. Gad vide hvor drengene egentlig blev af. Sagde Louis ikke bare, at de skulle ud og købe ind? De var vel nok bare løbet ind i et par damer her på vejen.

Skråstreg fans.

Nå men, fuck det.

Jeg faldt totalt i staver ved at kigge på fjernsynet, indtil Harry pludselig sprang op fra sengen og spurtede ud fra værelset, så hans telefon røg på gulvet, og jeg kiggede forskrækket efter ham.

Wow.

Han var sindssyg.

Jeg kunne høre en rimelig klam lyde ude fra badeværelset, og hvis jeg ikke tog helt fejl, brækkede han sig. Meget charmerende, Harry. Virkelig (u)charmerende.

Jeg skruede lidt ned fra fjernsynet og rejste mig op fra sengen. Skulle jeg gå derud? Eller måske bare blive her. Hvad kunne jeg hjælpe ham med? Jeg kunne ligesom ikke sidde og sige ”go, Harry, bræk dig, du kan godt, kom så!” Det ville være.. nej.

Det lød også lidt som om, at han ikke brækkede sig mere.

Og det mente jeg, indtil den ulækre lyd kom igen.

Hmm, måske skulle jeg alligevel gå ud og spørge, om han var okay, selvom det var et dumt spørgsmål. Som om man var okay, når man brækkede sig.

Jeg gik ind i stuen, ud i gangen og hen ad den, til jeg landede ved badeværelset. Døren stod på vid gab, og inde på gulvet sad Harry og hang hen over toilettet, imens hans maveindhold blev skyllet ned i det.

Føj.

Jeg kneb øjnene lidt sammen og trådte ind til ham, selvom jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig rettere sagt, virkelig dum.

Og dårlig.

For det lød virkelig klamt.

Til sidst skyllede Harry da heldigvis ud i toilettet og trak vejret dybt.

Gud, hvor måtte han dog have en dårlig ånde lige nu.

”Er duuuu..” begyndte jeg, men stoppede da han kiggede på mig. Hans øjne var nærmest matte, og han svedte. Wow, han måtte have det dårligt.

”Nej, jeg er ikke okay,” mumlede han og skulle til at rejse sig, da jeg skyndte mig hen og placerede en hånd på hans skulder. ”Bare bliv siddende, så det ikke ryger op igen, når du rejser dig,” sagde jeg kort og tog fat i hans tandbørste, som jeg overfriserede med min Colgate tandpasta, stak under den kolde hane og lænede mig ned til Harry.

”Har du også tænkt dig at børste tænder på mig?” spurgte han som en joke. Jeg løftede øjenbrynene lidt og trak så på skuldrende. ”Hvis du vil have det.” Han smilede kort og tog så tandbørsten fra mig.

Det var underligt, det her.

Harry sad på gulvet og børstede tænder. Jeg stod på hug over for ham og gloede på på hans tandbørste, der kørte ind og ud ad hans mund.

Åh Gud.

Ej, ikke nu, Wait.

Jeg bed mig i kinden og fokuserede i stedet for på Harrys øjne, der hvilede på mig. Jeg smilede tøvende til ham, hvilket han mislykket prøve at gengælde.

”Skal jeg finde en panodil eller tre?” spurgte jeg langsomt og rejste mig. Han rystede på hovedet med et lille suk. ”Vi har ingen. Jeg har skrevet til Louis, at de skal købe nogle med hjem,” forklarede han. Jeg nikkede og kløede mig uintelligent på kinden.

”Hmm, gad vide hvorfor du har det så dårligt,” mumlede jeg for mig selv meget lavt, men Harry havde åbenbart superhørelse.

”Aner det ikke,” svarede han kort og lænede sig opgivende op ad væggen med tandbørsten i munden, og tandpasta hængende som savl ned ad hagen.

Ucharmerende.

”Du er nok gravid,” jokede jeg for at rette stemningen lidt op, men Harry sagde intet. Urgh, jeg hadede disse situationer her. ”Ehm, ellers... har du måske bare.. tømmermænd,” forsøgte jeg og sank en klump. Han gloede åndssvagt på mig og lukkede øjnene, imens han rystede lidt på hovedet. ”Det er garanteret din morgenmad.” Han grinede ironisk af ham selv.

Fuck.

Vent.

Mad.

Grønt.

Toast.

Åh.

”Jeg kommer lige om lidt,” sagde jeg og vendte rundt. ”Wait, det var bare for sjov,” halvråbte Harry efter mig, da jeg halvløb ud i køkkenet og fandt den tomme pose, hvor toasten havde ligget i.

Holdbarhedsdato. Holdbarhedsdato.

Hvor er du?!

Der!

Jeg klemte øjnene sammen og studerede datoen godt, og spærrede øjnene op.

Shit i røvens kælder.

Jeg havde serveret næsten to ugers gammelt toast for Harry Styles!

Jeg var grunden til han.. igen lå og brækkede sig ude på toilettet lige nu!

Oh my God, jeg kunne blive kendt...!

Eller måske ikke.

Men fuck.

Nej, hvor er jeg dog dum!

Argh!

Jeg skyndte mig at smide posen i skraldespanden under en masse andet affald, så der ingen beviser var tilbage.

Pyha.

I'm safe.

Jeg hørte toilettet skylle ud igen og bed mig hårdt i læben, før jeg tog mig sammen til at gå derud igen. Harry stod denne gang op og børstede tænder igen. Hans blik mødte mit i spejlet, og han rynkede svagt pande. ”Hvad skulle du?” spurgte han langsomt og spyttede tandpasta ud i vasken. Jeg trak lidt på skulderene. ”Du ved.. det sædvanlige,” svarede jeg dumt.

Flot, Wait.

Det lød da bare slet ikke mistænkeligt!

”Det sædvanlige?” sagde Harry skeptisk og løftede øjenbrynene.

Pik, han opdagede det.

”Ehmm.. Du ved.. tisse.”

Ej, hvad fanden har jeg gang i?!

Harry så underligt på mig og vaskede sin tandpasta, inden han lod den dumpe ned i sit tandkrus. Så vendte han sig om. ”Hvor tissede du lige henne?”

Gå så væk med de kloge spørgsmål!!!

”Ud af vinduet,” fløj det ud af min mund.

Oh my, jeg er virkelig dum. Og ja, jeg indrømmer det!

”Mener du virkelig det..?” spurgte Harry langsomt. Jeg gloede lidt på ham med et panisk blik, inden jeg grinede falsk og gav ham en lammer. ”Haha! Du hoppede på den!” Og så vendte jeg mig om og løb min vej.

Jep, jeg er dygtig, i know.

Måske lidt af en kujon, men shhh!

Især fordi jeg gemte mig under dynen. Men lad os da bare håbe, at Harry ikke opdagede det!

”Wait, jeg kan godt se dig.”

Fuck.

”Hvordan?!” udbrød jeg og slog mig så i hovedet.

Godt afsløret.

Jeg skal aldrig være tyv eller spion.

”Dine fødder stikker flot ud...”

Hov.

Jeg lavede et flot supermandsstunt og rullede rundt i sengen med dynen om mig, indtil jeg pludselig kunne mærke gulvet under mig.

Av.

Jeg var faldt ud af sengen.

Igen.

”Gosh, pige, hvad helvede har du gang i?” lød det fra Harry. Jeg rømmede mig under dynen og fjernede den fra mig, hvorefter jeg rejste mig op med et cool bevægelse, så jeg ved at stå på snotten. Harry fnes lidt af mig.

Hm, glad for jeg kunne løfte dit humør.

Jeg sukkede lidt og smed mig sengen hos ham. Han pustede tungt ud og vendte sig om mod mig. ”Wait?” spurgte han langsomt. Jeg løftede øjenbrynene lidt og nikkede. ”Vil du ikke please trække gardinerne for? Jeg tror, jeg vil prøve at sove.”

God idé, du ligner efterhånden et lig.

”Jo, selvfølelig,” sagde jeg og smilede svagt. Jeg rejste mig og dumpede hurtigt hen til vinduet og trak det store gardin for, så der blev mørkt. ”Tak,” mumlede Harry. Jeg vendte mig om og gik hen til døren, som jeg lukkede roligt. Så lagde jeg mig ned ved siden af ham og tog dynen op over os.

”Så stener jeg tv imens,” fastslog jeg for mig selv. Harry grinede svagt og lidt sexet, hvorefter jeg pludselig kunne mærke hans arm rundt om mig. Han trak mig ind til sig og vendte hovedet om mod mig, så vi kiggede hinanden i øjnene. Han så virkelig ikke særlig godt ud, og det gav mig på en måde ret dårlig samvittighed. Det var ligesom min skyld, at han havde det dårligt.

Men det lades vi bare ikke som om.

Det var dig, Gud!

”Sov nu,” sagde jeg og smilede svagt. Han grinede lidt igen og rystede på hovedet af mig. ”Javel, sir.”

Sir?

Jeg er da ikke en mand!

Og ja, det vil jeg godt vædde med! Du må skam gerne se.

Jeg droppede diskussion og begyndte bare at røre Harrys krøller stille og roligt, imens jeg stenede tv lidt. Dr. House kørte heldigvis stadigvæk, hvilket jeg var taknemlig for.

Der gik ikke lang tid, før Harry sov. Han lå og snorkede let, hvilket fik mig til at smile, hver gang jeg så på ham. Det var vist meget godt, at han fik taget sig en lur. Det ville være synd, hvis han skulle være syg i flere dage på grund af mig. Og hvis han fandt ud af, at det var min skyld, ville han garanteret blive sur. Det undrede mig lidt, at han sagde, at min morgenmad smagte godt. Jeg mener, burde han ikke kunne smage på det der brød, at det var gammelt?

Eller?

Okay, jeg ved det ikke.

Jeg overlod min opmærksomhed til fjernsynet igen, indtil jeg hørte en lille, mærkelig lyd.

Harry pruttede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...