Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3753Likes
4915Kommentarer
1195073Visninger
AA

17. Oops

Efter tre episoder af Dr. House, en masse snorken fra Harry, og en gabende mig, kunne jeg høre døren til hotelværelset gå op. Mit blik farede automatisk hen til døren til Harrys og mit værelse. Den var stadigvæk lukket, men jeg var ikke i tvivl om, at den om nogle sekunder ville blive flået op.

Og jeg havde ret.

Sikke gode evner jeg har – kan se ud i fremtiden.

Hmm, måske er jeg den nye Alice Cullen?

Louis stod i døren og skulle til at sige et eller andet, men da han så Harry og jeg ligge så tæt op ad hinanden med dynen over os, så han bare forkert på os.

Han troede vel nok, at vi havde dyrket lidt lagengymnastik, der, huh?

Mindre end to sekunder efter dukkede Niall op bag ved Louis, og hans øjenbryn blev straks skudt i vejret.

”Hvorfor ligger Harry og sover i dine arme?” kom det skeptisk fra ham. Jeg så hurtigt på Harry, der havde munden let åben og snorkede blidt og kært. ”Han havde brug for at sove,” sagde jeg og kiggede tilbage på Louis og Niall. De så begge skeptisk på mig, indtil Louis' læber lyste op i et stort smil.

”Nååårh, så han var træt?”

Han blinkede til mig, og jeg sad bare gloede som fanden på ham.

Sig mig, hvem fanden blinker nu til dags?

That was sooo last year!

”Ja. Og hvis du vil vide det, har han også brækket sig,” fortsatte jeg og himlede med øjnene. ”Brækker Wait sig?” lød det pludselig fra døren, og Zayn stak hovedet ind imellem Louis' og Nialls. Jeg nikkede ironisk. ”Ja, kan du ikke se det? Der er bræk udover det hele nu,” svarede jeg sarkastisk. Han grinede forlegent af mig og smilede så.

”Godt at se, du er så glad.”

Jeg smilede stort og lavede thumbs up.

Sådan mand!

”Har han brækket sig?” spurgte Niall, som om det var virkelig afskyeligt – hvilket det også var. Jeg nikkede og kiggede på Harry igen. Jeg strøg ham blidt over hans krøllede hår og fik trang til at gribe hårdere fat i det.

Det var da fandens, at jeg var blevet så forelsket i hans hår.

Men altså, når vi havde sex var det også bare sådan rive, tage fat, rive, tage fat. Og det tændte ham endda.

Og måske også mig lidt.

Tihi.

Ej.

Har i set de der gamle idioter, der tror de er nutidlige ved at skrive 10hi og f9s. Det er fucked. Ligesom ordet nutidlige, der vist ikke en gang eksisterer.

Jeg skal altså have den ordbog.

”Hvorfor?” sagde Louis og fik mig til at se hen på ham. Jeg syntes jeg kiggede meget frem og tilbage.

Jeg trak på skuldrende, selvom det var løgn.

Jeg vidste det jo godt.

Jeg var grunden til det.

Jeg var en forræder. En løgner. En bedragerisk ko, der burde blive sendt til Utah og gå på børnelejr.

Okay, det sidste var måske lidt mærkeligt.

Men sagen var, at jeg løj! Og jeg havde dårlig samvittighed over at gøre Harry syg. Han skulle ikke være syg. Og især ikke på grund af mig!

Men så var den god nok – bedragerisk ko.

”Lige pludselig sprang han bare ud på toilettet og landede med hovedet i det,” svarede jeg dramatisk og fægtede med hænderne oppe i luften for at danne dem et billed, selvom det nok blev meget, meget underligt.
Jeg var underlig.

”Så var det sgu nok også derfor, han ville have os til at købe panodiler med hjem,” fastslog Zayn og lagde en hånd på Louis' skulder. Ham og Niall nikkede lidt, hvilket fik mig til at slappe lidt af. De troede på mig. De troede ikke, at jeg havde givet ham alt for gammelt brød, som jeg egentlig godt kunne have regnet ud, var gammelt brød, der var ligesom noget grønt på, men næh nej, jeg skrabede det bare af med kniven og tænkte, at alt var godt og halleluja!

Dør på grund af tanke-iltmangel.

Luft.

Puha, det var hårdt.

”Hvad har du gjort ved ham?” spurgte Louis pludselig i en hård tone, så jeg nærmest fik et chok, da jeg blev revet ud af mine tanker. Jeg kiggede chokeret på ham og en smule nervøst.

Han havde opdaget mig.

Åh nej.
Jeg vidste det.

Han var tankelæser.

Men så begyndte han bare at grine, og jeg rynkede panden forvirret. Niall stod og fnise i baggrunden sammen med Zayn, som om det var en joke. Jeg kiggede bare underligt på ham.

Åh Gud, jeg ville få så meget røv nu, jeg kunne mærke det.

”Rolig nu, Wait, det var bare for sjov,” mumlede Louis langsomt og begyndte at grine.

Oh God, stop doing that!

Jeg tog mig hurtigt til brystet, hvor jeg ikke kunne mærke mit hjerte banke.

Åh Gud.

Jeg er ved at dø.

”Det var ellers ikke særlig sjovt,” vrissede jeg og gabte blidt. Harrys søvn smittede af på mig.

”Hvad er ikke sjovt?” lød en mumlen fra min venstre side. Jeg så derhen, hvor Harry nu lå med åbne øjne og så træt hen mod døren.

”Øhh, ikke noget,” sagde jeg kort og fjernede mig lidt fra ham. Han satte sig med det samme op og vinkede til drengene. ”Hey, Hazza. Hvordan er livet?” drillede Louis. ”Fuck dig.” Han grinede lidt og vendte sig så om og smuttede.

”Vi har købt panodiler,” indskød Zayn hurtigt og skred fra døren af. Mindre end to sekunder var han tilbage og kylede en pakke panodiler i hovedet på mig. ”Tak for lort,” vrissede jeg og smed dem videre hen til Harry. ”Så lidt. Du ved jeg elsker dig.” Jeg grinede kort og rystede på hovedet af ham, hvilket han gengældte.

Efteraber.

”Gå væk, Zayn,” mumlede Harry en smule irriteret og kastede en pude efter ham, så han landede halvt på mig.

Fuck, det gjorde nas!

”Harry,” stønnede jeg og prøvede forgæves at fjerne ham. ”Ad? Og så når jeg er her?” kom det fra Zayn, der hurtigt vendte sig om og gik igen.

Oh my, den dreng overreagerer.

Hvor blev Niall egentlig af?

Fuck det.
Tilbage til min smerte.

”Sorry, det var ikke med vilje,” sagde Harry og fjernede sig hurtigt, hvorefter han sendte mig en undskyldende blik. Jeg skulle til at sige noget ondskabsfuldt til ham af smerte, men stoppede mig selv da jeg huskede på, at jeg lige nu også forvoldte ham smerte.

Hey!

Det var da en win-win!

Fuck, jeg er klog!

Og jeg elsker at tænke udråbstegn.

Udråbstegn.

Udråbstegn.

!!!

”Det' i orden,” svarede jeg bare og trak dynen af mig, hvorefter jeg rejste mig og greb en t-shirt, der var faldt ud af skabet, som jeg tog på. Jeg smuttede hen mod døren. ”Hvad skal du?” nåede Harry lige at spørge om, inden jeg forlod værelset. ”Bare ind til de andre,” fortalte jeg uden at kigge på ham. Jeg gik ind i stuen, hvor jeg blev mødt af Zayn og Louis, der sad i sofaen og snakkede.

”Hvor er Liam?” spurgte jeg nysgerrigt og dumpede ned i den tomme sofa, som drengene endelig kunne tage sig sammen til at sætte sig i.

Rengøringen havde vasket betrækket

Sarte mennesker.

”Han er lige inde på sit værelse og snakke i telefon med Danielle,” forklarede Zayn og sendte mig et smil. Jeg rynkede panden lidt.

Danielle?

Var det ikke hans fisk eller sådan noget? Det syntes jeg, jeg havde læst i et blad.

Fisk kunne da ikke snakke?

”Hvem er Danielle?” sagde jeg undrende – ja, jeg måtte altså lige være sikker.

Louis sendte mig et stort smil og blinkede. Igen. Sig mig, var der noget galt med ham?

”Det er da Liams kæreste!” fastslog han og smilede enormt, så jeg nærmest blev bange. Han var virkelig skræmmende.

Scary wizzard.

Harry Potter.

Ej, det passer ikke til ham.

Han har ikke engang en tryllestav.

Eller, jo, det har han vel, men ikke sådan en.

You know, what I'm talking about, huh?

Blink.

Åh nej, ikke også mig.

”Skal hilse fra Danielle. Hey, Wait.” Liam rev mig ud af blinkene og fik mig til at se hen mod døren til gangen, hvor han kom ind. Han smilede stort og gik hen mod sofaen, hvor jeg sad. ”Hej med dig,” sagde jeg muntert og smilede igen. ”Hils igen,” fastslog Louis og rejste sig, hvorefter han tændte fjernsynet. Jeg nikkede bare og betragtede Liam sætte sig ved siden af mig.

”Hils hvem igen?” Denne gang blandede Niall sig, imens han kom dumpende ind i stuen. ”Bare Danielle,” svarede Liam og smilede til ham.

Han var forelsket.

Hvor sødt!

Der er intet bedre end kærlighed med jordbær dyppet i chokolade og champagne.

Uh.

Jordbær dyppet i chokolade.

Mums.

”Nårh! Ja, hils hende endelig igen.” Niall smed sig i sofaen på min anden side og lænede sig træt op ad mig. Jeg smilede lidt af ham og så så hen mod døren til mit og Harrys værelse, da en velkendt skikkelse kom ud. Hans hår var uglet, han så virkelig lad ud, hans boxershorts sad i kønneste uorden, idet hele taget så han bare 'forfærdelig' ud.

Ja, Harry kan ikke se forfærdelig ud, derfor apostrof.

Understand?

”Wow, du ser død ud,” sagde Liam skeptisk og gav ham elevatorblikket. Jeg fnes lidt, selvom jeg indeni flækkede af grin. Sorry, Harry, men man skulle da efterhånden tro, at dine såkaldte bedste venner hadede dig. De nedgjorde dig jo?

”Tro mig, det er jeg også,” mumlede Harry hæst og gik ud mod køkkenet. Jeg fulgte ham med blikket og kunne, selvom jeg havde det sjovt, ikke lade være med at få lidt dårlig samvittighed.

Bedrageriske ko.

Jep, det var mig.

”Hvad sker der?” spurgte Liam en smule forvirret. ”Han har bare kastet ret meget op,” forklarede Louis, som om han havde været der under hele scenen. Gudskelov han ikke havde. Han skulle høre min forklaring om tisseriet.

Liam rynkede panden lidt og så på mig.

Åh nej.

Don't look right through me with your lazereyes.

I'm gonna die.

”Har han bare sådan.. kastet op?” Jeg kiggede på mig selv og nikkede indvendigt, men udenpå sad jeg bare helt stille.

Åh Gud, Wait.

Du er ved at afsløre dig selv, kvindemenneske?!

”Altså, han sagde, at han havde det dårligt. Pludselig rejste han sig bare og sprang ud på toilettet.

”Du sagde spurtede først.”

Jeg kiggede på Niall, der kom med den rettende bemærkning. ”Jeg sagde sprang,” fastslog jeg. Han rystede på hovedet. ”Du sagde spurtede. Ikke Louis?”

Jeg stirrede hen på Louis med løftet øjenbryn. Han smilede lidt og så hen på mig. ”Sorry, Wait, det gjorde du faktisk..”

Hvad?!

Var han med Niall?

Fuck ham.

”Er det ikke også lige meget?!” sagde jeg en smule forlegent og rejste mig fra sofaen, lige i det samme jeg opdagede, at Harry kom ind i stuen. ”Rolig nu, det var dig selv, der bragte diskussionen på banen,” grinede Louis. Jeg himlede med øjnene og så bebrejdende på Harry.

”Dine venner driller,” græd jeg. Han smilede lidt. ”Bare bliv ved, guys..”

Og fuck dig, dit svin?

”Jeg håber, du kommer til at brække dig hele natten,” sagde jeg irriteret. Han himlede med øjnene, som om han slet ikke havde overskud til det. Jeg smilede for mig selv.

Lær det.

Loooooser!

”Jeg er altså blevet lidt sulten,” fastslog Niall og rejste sig. ”Er det noget nyt?” råbte Zayn efter ham, da han smuttede ud mod køkkenet.

Seriøst.

Typisk emneskift.

”Hvordan går det?” spurgte Liam Harry med en bekymret stemme. Harry overtog Nialls plads og sukkede lidt, imens han tog sig til hovedet. ”Kvalme af helvedes til. Og ondt i maven,” forklarede han kort. Liam nikkede langsomt og rynkede panden. ”Jeg forstår ikke, at du har det sådan. Du har jo ikke ligefrem lavet noget forkert...?”

”Har du spist noget dårligt?” indvendte Louis sig. Mit blod frøs til is, og jeg sad bare og stirrede på Harry i et håb om, at han ville sige nej.

Please sig nej!

Eller jeg.. hjemsøger dig!

Men inden der overhovedet kom noget svar fra Harry, dukkede Niall op med et undrende ansigtsudryk, imens han så rundt på os alle. ”Nogen, der har set toasten, der lå i køkkenskabet?”

Nej.
Det skete bare ikke.

”Nej, hvorfor?” spurgte Zayn forvirret. Jeg sad bare og stirrede tavst ud i luften, imens jeg kunne mærke Harrys blik på mig. ”Wait lavede toast til mig i morges?” sagde han pludselig.

Nej, Harry.

Det gjorde jeg ikke.

Det var Gud.

Okay?!

”Ehh.. I ved godt, at den toast var omkring to uger for gammel ikke?”

Farvel Wait, sig goddag til døden.

”Hvad?” udbrød Harry skarpt. Jeg bed tænderne sammen og kunne mærke alles blikke på mig.

Det her var akavet.
Og pinligt.

Og ikke særlig sjovt.

Og.. jeg kunne blive ved.

”Wait?” sagde Liam langsomt. Jeg kneb øjnene sammen. ”Det vidste jeg ikke!” svarede jeg skingert og så endelig hen på ham, så jeg også kom til at kigge på Harry, da han sad lige ved siden af ham.

Han så ikke ligefrem sur ud. Men heller ikke glad. Han havde vel nok ikke overskud til det. Men jeg var sikker på, at han indeni hovedet dræbte mig med en motorsav og ville gøre det i nat.

Det ville jeg da kalde en god hævn.

”Undskyld Harry, jeg er virkelig ked af det,” endte jeg med at sige og håbede inderligt ikke på, at han ville hævne sig.

Pyha.

Han rystede bare på hovedet af mig og rejste sig. ”Det' ok..” mumlede han kort og smuttede så ind på værelset. Jeg så efter ham, og en stikkende fornemmelse gik mig på nerverne. Harry gik ind på vores værelse og lukkede døren.

”Flot, Wait,” mumlede Louis med et lille grin. Jeg så hen på ham og rystede på hovedet af mig selv, netop som Harry havde. ”Jeg er dum, i know,” sagde jeg kort og rejste mig. ”Det var ikke ligefrem det, jeg sagde.” ”Nej, men du hentydede til det.” Han grinede kort, imens jeg bare gik hen mod værelset.

Uden rigtig at banke på eller noget, gik jeg ind og lukkede omhyggeligt døren efter mig. Harry lå i vores seng og betragtede mig. Han så virkelig ikke særlig godt ud, og det gjorde ondt på mig.

Jeg græd.

Kan du se det?

”Harry, jeg er vir-” ”Wait, det er okay. Hvor skulle du vide fra, det var gammelt?” sukkede han og observerede hver eneste af mine bevægelser, da jeg lagde mig ned ved siden af ham.

Tja, nu skal du høre Creeper Harry! Jeg stod såmænd faktisk og skrabede noget ulækkert, grønt stads af toasten. Men næh nej, Gud har jo ikke skænket mig de mest almen tanker, så sådan noget ignorerede jeg da bare.

Fuck dig, Gud.

”Undskyld,” sagde jeg igen og undgik bare at svare på hans spørgsmål. Han sendte mig et opmuntrende smil, hvilket egentlig lettede på samvittigheden. Jeg tog langsomt hans dyne og aede den lidt. Den var helt varm, og hvis jeg ikke tog meget fejl, kunne jeg mærke hans hjerte banke i den.

Eller.

I pulsen.

Eller hvad fanden det nu hedder.

Sidder der ikke også en i håndledet?

Sorry, jeg hader biologi.

”Det er okay – igen. Det skal jo nok gå over.” Jeg smilede lidt og lænede mig så frem, inden jeg nåede at stoppe mig selv. Mine læber landede blidt på hans varme kind, som jeg et øjeblik efter trak mig væk fra. Jeg trak mig langsomt væk og så en smule bekymret på Harry, eftersom hans smil var falmet lidt.

”Noget galt..?” spurgte jeg langsomt. Nu var jeg vel ikke gået over stregen, vel? Heldigvis rystede han bare på hovedet, selvom jeg godt kunne se, at det gjorde ondt. ”Wait, gå ind til drengene. Jeg lægger mig alligevel til at sove nu, så...”

Øv.

Jeg nikkede og slap Harrys hånd og rejste mig derefter. Med Harrys blik i nakken, gik jeg hen til døren igen og åbnede. Jeg vendte mig hurtigt om mod ham og smilede, inden jeg forsvandt ud af døren og lukkede den efter mig igen.

 

_______________________________________________________________________________

Ret kedeligt kapitel, hvis jeg selv skal sige det. Men der skal nok snart ske noget mere, kan jeg godt garanterer jer! Bare det ikke sker aaaaallltttt for hurtigt, for så syntes jeg personligt, at historien ville gå i stykker, og det skal den jo ikke!

Nå kapitlet er ikke rettet igennem - er virkelig træt, og sidder og knokler for at holde øjnene åbne, så vil smutte i seng nu! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...