Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3745Likes
4923Kommentarer
1163181Visninger
AA

11. Movie night

Der er intet så godt som en omgang hoved- og mavepine, når man vågner op om formiddagen, vel?

Ironi længe leve.

Jeg sukkede og satte mig hurtigt op i sengen, så alt dunkede, og jeg blev helt svimmel. Jeg klemte øjnene sammen og lagde mig bare ned igen. Eftersom jeg havde slået ud med armen og ikke ramte noget, måtte Harry være gået.

A-menneske.

Pft.

Jeg prøvede at falde i søvn igen, men næh nej, Gud ville heller ikke tillade mig at sove længere. Jeg smadrer snart den idiot, som ikke engang gider at fortælle, om han er en dame eller end mand.

Det er faktisk sjovt.

Jeg har altid set Gud som en mand. Faktisk har jeg anset ham som Kong Triton fra Den Lille Havfrue, med træfork og langt, hvidt skæg.

Mit hoved dunkede og noget sagde mig, at jeg tænkte for meget. Hvilket i mit tilfælde nok var umuligt. Min hjerne kunne ikke deaktiveres.

Men det har du vel efterhånden fundet ud af?

Jeg spærrede øjnene op, da jeg hørte nogle høje grin fra stuen. Typisk disse drenge, der absolut skulle være respektløse og pine mig til døde. Eller, jeg var ikke død, men det kunne da sagtens arrangeres.

Okay, nej.

Selvmord er aldrig en udvej!

For resten citeret af min gode veninde, der fik 12 i en mundtlig prøve om selvmord. Jeg havde om naturkatastrofer (hvilket var til at dø over) og fik fucking kun 7, fordi jeg havde vist en video fra YouTube, hvor der var nogle drenge, der legede aber og forsøgte at give os et indblik i, hvordan det var at være abe under tsunamien i 2004 og så dø.

Det endte dog med, at hele min fremlæggelse blev til et stort lattervandfald, hvilket nu ikke lige var meningen. Men fair nok, jeg syntes selv, at videoen var ret sjov. Drengene lignede faktisk aber, nu da jeg tænkte nærmere over det.

Mit hoved dunkede igen, og jeg stoppede min forunderlige tankegang. Suk. En dag uden at tænke så meget ville blive svært. Jeg måtte vel bare bruge tiden i min seng og så sove. Håbe på, at smerterne ville forsvinde, så jeg kunne få indre ro.

Hm.

Måske burde jeg bede lidt til Gud. Selvom han garanteret ikke ville hjælpe mig. Det gjorde han jo aldrig. Og det var skuffende. Jeg troede, det var meningen, at Gud hjalp, ikke sad oppe i himlen og kiggede på mig med sin træfork og flækkede af grin. Han sad garanteret også og drak kaffe og spiste chokolademadder hver dag.

Fuck ham.

Og fuck, hvor har jeg lyst til en chokolademad nu.

Jeg rejste mig beslutsomt og prøvede at ignorere smerten i mit stakkels hoved. Det var svært, men jeg overlevede da.

Eftersom jeg kun havde undertøj på, tog jeg hurtigt et par natshorts og en top på. Jeg havde ingen planer for i dag, jo, sove. Alt andet lød lige nu uoverskueligt.

Jeg kastede ikke en gang et blik i spejlet, før jeg dumpede i et langsomt tempo hen til døren og åbnede den. Som sædvanlig blev opmærksomheden rettet mod mig. Jeg så vel nok ih og åh så spændende ud.

”Wow, der er en, der ser godt ud,” kom det fra Louis. Jeg skulle til at ryste på hovedet, men stoppede mig selv i tide. ”Jeg har det også skide godt,” mumlede jeg ironisk og kiggede rundt.

”Er du syg?” spurgte Niall og så trist på mig. Jeg trak på skuldrende og satte mig i sofaen ved siden af Zayn. Han så hen på mig og sendte mig blikket. Normalt ville mine tanker flippe over det, men jeg var død lige nu, så for en gangs skyld tog de det bare helt roligt.

”Du ser nu ret sløj ud,” konstaterede han og lagde en varm hånd på min pande. ”Jeg tror ikke, at du har feber, men du ser i hvert fald ikke helt godt ud,” erklærede han og sendte mig et smil. Jeg svarede ikke, men lænede mig bare op ad sofalænet.

Nu da jeg lagde mærke til det, var Harry og Liam her ikke. Nå, det gjorde vel ikke så meget. Det betød bare mindre snak vel.

Det skulle jeg måske ikke lige have sagt.

Mindre end to sekunder efter gik den store dør op, og der lød en høj stemme, der kun kunne tilhøre Harry. Jeg kneb øjnene sammen af smerte og tog mig til hovedet.

”Harry!” sagde Niall hurtigt og kiggede hen på ham, da han kom gående ind i stuen. Han stoppede med at snakke og kiggede forvirret rundt. ”Hvad er der?” spurgte han roligt og så undrende på mig. ”Hun har det ikke særlig godt,” forklarede Louis og smilede svagt. Jeg tvang mine læber op i et smil, men det mislykkedes nok lidt.

”Nå,” mumlede Harry skuffet, hvilket fik mig til at se på ham. ”Undskyld,” sagde han så og kom gående hen mod sofaen, hvor Niall og Louis sad. ”Og godmorgen.” Det lød sjovt, og jeg kunne ikke holde et lille smil tilbage.

”Godmorgen,” klukkede jeg lidt efter og kørte en hånd igennem mit hår. Han lagde sig ned på Louis og Liam og sukkede så tilfredst. ”Niall, vil du ikke give mig noget fodmassage?” spurgte han roligt. Niall gloede underligt på ham, hvilket jeg tog del i.

Fodmassage?

Af en anden dreng? Føj.

”Jeg tror, jeg springer over, Haz,” lød det mistroisk fra Niall. Harry sukkede og kiggede på Louis. ”Lou-” ”Nej, Harry.” Han kiggede irriteret på Louis og lagde armene over kors, hvilket jeg var ved at fnise over. Lige indtil mit hoved var ved at sprænge i luften.

Overdrivelse.

Harry kiggede langsomt hen på mig med et stort smil, imens han bed sig i læben med viden om, at jeg næsten ikke kunne stå for det. ”Waiiit..?”

Sig mig, ligner jeg en fodmassør?

Nej.

”Harry, hun har det ikke godt, lad nu være,” mumlede Louis og puffede ham blidt i siden. Jeg grinede kort, imens jeg rejste, men fortrød inderligt.

For fanden det gjorde nas!

”Jeg tror bare, at jeg smutter i seng igen,” sagde jeg så. ”Har vi egentlig nogle panodiler?” spurgte jeg, inden jeg skulle til at gå hen mod værelset igen. Zayn nikkede til mig og rejste sig. ”Bare læg dig ind, så kommer jeg om lidt.” Han sendte mig et stort smil, før han fandt vejen ud mod badeværelset.

Jeg blev stående et kort øjeblik, indtil jeg besluttede mig for at gå ind på værelset igen. Drengene sagde et eller andet til mig, jeg opfattede ikke lige helt, hvad det var. Måske fordi jeg lukkede af for det hele lige nu.

Jeg lagde mig i min og Harrys seng og trak dynen op over mig med et forpint ansigtsudryk.

Gid hovedpine ikke eksisterede. Gud, din havmand, hvorfor skal du virkelig skabe så mange ulemper ved livet?

Døren til værelset gik op, hvilket fik mig til at se hen på den. Zayn kom gående ind med et glas vand og en æske piller i hænderne. ”Har du tænkt dig at dope mig?” jokede jeg langsomt. Han grinede kort og rystede på hovedet. ”Ikke i dag,” mumlede han og satte sig på sengekanten, imens han stillede vandet på natbordet. Jeg løftede skeptisk øjenbrynene. ”Ikke i dag?” gentog jeg. Han åbnede æsken med panodiler, imens han kiggede på mig. ”Måske aldrig,” svarede han og smilede lidt.

Han rakte mig en panodil og glasset med vand, og jeg tog roligt imod det og slugte pillen med en mundfuld vand. ”Er en nok, eller vil du have en mere?” spurgte Zayn og kiggede interesseret på mig. Jeg kiggede ned på pillerne. ”Bare en mere, tak,” sagde jeg. Han rakte mig kort efter endnu en pille, som jeg slugte.

Kom så med den øjeblikkelige virkning, som mange piller reklamerer med!

”Hvil dig lidt, så går det hurtigere,” sagde Zayn, som om han havde læst mine tanker.

Åh Gud.

Nu ikke også ham, vel?!

Det var nok med Louis.

Sig mig, levede jeg med et bundt vampyrer?

Nej, det var umuligt.

Drengene var ikke ligefrem blege eller totalt perfekte.

Faktisk havde jeg set en bums på Harrys kind i går, hvilket var rimelig sjovt. Han havde underligt nok prøvet at skjule den for mig. Hver gang jeg prøvede at nærme mig hans kind, havde han nærmest dækket den med hånden. Og det var ikke en gang fordi, jeg havde noget imod bumser. Alle havde dem jo? Men han er jo en celebrity, så det er virkelig stort, at han har en bums!

Eller ikke.

”Tak,” sagde jeg til Zayn og lagde mig til rette under dynen igen. Han smilede venligt til mig og nikkede. ”Selvfølgelig. Sov godt, ikke?” Jeg bed smerten i mig og nikkede. Han forlod værelset med et smil og lukkede omhyggeligt døren.

Der var helt mørkt på værelset, eftersom jeg ikke havde overvejet at rulle gardinerne fra. Men hvad skulle det også gøre godt for, når det var så skide lyst udenfor?

Intet.

 

***

 

Er jeg den eneste, der virkelig hader at vågne med et spjæt? Det minder mig om en mongol, der sidder i rullestol og sover, og jeg er altså ikke mongol. Spasserbevægelse.

Jeg slog øjnene op og kiggede rundt i værelset. Til min overraskelse var gardinerne helt mørke, og solen som før skinnede bag dem, var forsvundet. I stedet for var der bare helt, og jeg mener helt, mørkt på værelset. Som om det var nat.

Jeg fandt under min hovedpude min telefon og kiggede på klokken. Snart 8 om aftenen. Hold da op, jeg havde vist sovet længe.

Jeg havde været for optaget til at mærke min hovedpine efter. Gud måtte have hørt noget af min bøn. Eller min kritik. Hovedpinen var i hvert fald halvt forsvundet, og maven gjorde heller ikke lige ondt. Åh, dejligt.

Jeg satte mig op i sengen og tændte ikke en gang min natlampe, før jeg dumpede ud af sengen og fandt vej hen til døren. Jeg åbnede den og træskede roligt ind i stuen. Fjernsynet stod og kørte, men der var ingen, der sad i sofaen.

Jeg rynkede panden lidt og kiggede rundt. Ingen drenge.

Hvor var de henne? Jeg gik ud i gangen og tjekkede værelserne.

Intet.

Okay, var de gået eller sådan noget?

Jeg nåede badeværelset og kunne høre en lyd derude fra. Så der var altså nogen her. Med mindre...

Oh my God, måske er det en mand fra den russiske mafia, der har bortført drengene og lige var nødt til at låne vores toilet!

Fuck, hvor vildt!

Jeg skulle til at klappe og råbe glad af manden, der kom ud fra badeværelset, men blev ret skuffet da det bare var Harry.

Øv, nu håbede jeg lige.

Han så overrasket på mig og smilede så. ”Hvor lang tid har du lige stået her?” spurgte han og kløede sig forlegent i nakken. Jeg trak på skuldrende. ”Ikke i mere end to minutter, højest,” sagde jeg og vendte rundt og gik ind mod stuen. ”Hmm,” mumlede Harry og fulgte efter mig.

Jeg smed mig på den ene sofa og stirrede på fjernsynet, der lige nu viste Criminal Minds. Uha!

”Har du det bedre?” indvendte Harry sig og satte sig i den anden sofa. Jeg kiggede hen på ham og nikkede. ”Stadigvæk ondt i hovedet og maven,” mumlede roligt.

Han løftede øjenbrynene og smilede lidt. Det var da også for sjovt, det kunne jeg godt se, Harry!

”Hvor er drengene?” spurgte jeg for at komme væk fra den anden mærkværdige samtale. ”I byen,” svarede han kort og så bare på mig. ”I byen? Hvorhenne? Hvorfor?” Han grinede af mig og rystede på hovedet.

”Ja, okay, relax. De tog i byen på klub,” forklarede han smilende og lagde sig ned i sofaen. Jeg rynkede panden lidt.

Hvad lavede han så her?

”Og du er ikke med, fordi..?” begyndte jeg dumt. ”Fordi du er syg, og det er ikke ligefrem det fedeste at blive forladt. Derfor har jeg også arrangeret, at vi skal holde en filmaften, bare dig og mig.” Han sendte mig et halvhjertet smil, som for første gang i dag gjorde mit humør bedre.

”Så du blev her for min skyld?” spurgte jeg og satte mig langsomt op. Han trak på skuldrende og rystede på hovedet. ”Drengene tvang mig...”

Mit smil forsvandt, hvilket han begyndte at grine af. ”Jeg driller, Wait.” Han smilede stort, og jeg bed mig anstrengt i læben for ikke at smile af ham.

Dunk.

Damn.

Lorte hovedpine.

”Nå, men vi har et langt program foran os! Men sæt du dig til rette, så kommer jeg om lidt.” Og med de ord forsvandt Harry ind på vores værelse.

Jeg havde virkelig misforstået det, som han havde sagt. Det lød ret meget som om, at han skulle lave et eller andet med mig.

Såsom at strippe.

Hvilket ikke ville gøre mig noget.

Jeg kiggede hen mod døren og forventede, at Harry ville komme ud i et eller andet super sexet outfit med pisk og håndjern, men han lignede sig selv og bar vores dobbeltdyne over skulderen og havde en stak film i hånden. Han smilede lidt til mig og kastede dynen i hovedet på mig.

Nu blev det mørkt.

Jeg vrissede et eller andet muggent til ham og fjernede dynen og lagde over mig i stedet for. Harry koncentrerede sig om at sætte en DVD på fjernsynet. Jeg spekulerede lidt på, hvad vi skulle se, men lod det bare ligge. Det var hans arrangement, og desuden havde jeg for ondt i hovedet til at diskutere lige nu.

Til gengæld var jeg sulten. Og ligesom sidst, kunne jeg godt æde nogle chokolademader.

Harry satte sig nogle minutter efter hos mig og trak halvdelen af dynen over sig. Han tog fjernbetjeningen til fjernsynet og gik i gang med at vælge sprog og starte filmen. Jeg kiggede lidt på ham med et smil, hvilket han nok bemærkede.

”Hvad er der?” spurgte han træt uden at skænke mig et blik. Jeg smilede lidt større og bedende. ”Harry?” sagde jeg langsomt. Han kiggede på mig med løftet øjenbryn. ”Nej.” Mit smil forsvandt, og jeg så irriteret på ham. ”Du ved jo ikke en gang, hvad det er?” beklagede jeg mig. Han smilede. ”Netop.”

Hvor var han dog led, mand!

”Kom nu,” tiggede jeg og tog fat i hans arm. Han skævede hurtigt til den og fjernede sukkende min hånd. ”Hvad er der?” mumlede han opgivende. Jeg smilede lidt og lagde mine hænder i mit skød igen. ”Vil du ikke skaffe mig en chokolademad?” spurgte jeg roligt.

Han skød endnu en gang øjenbrynene i vejret, imens han rystede på hovedet. ”Glemt det.”

Hvad?!

”C'mon, Harry! Please, jeg er så sulten, og jeg kan ikke overkomme at gå ned i restauranten.” Jeg skød underlæben frem og så bedende på ham, eller, forsøgte. Hvis der var noget, jeg sucks til, var det at lave hundeøjne!

”Så find selv noget mad.”

Argh!!!

”Jeg er syg. Og tænk lige på, hvor meget jeg har gjort for dig,” sagde jeg en smule ophidset. Han så undrende på mig. ”Og hvad har du så gjort for mig, kære Wait?”

Fuck.

Hvad havde jeg egentlig gjort for ham?

Tænkte, tænke, tænke.

Uh, den var god!

”Suttet pik igen og igen på Herrens kommando,” sagde jeg en smule skarpt. Han gloede lidt på mig. ”Wait, morgenmadsbuffeten er lukket,” sukkede han.

Fuck ham, mig i røven!

Eller, nej tak.

Jeg blinkede hurtigt i håb om, at der ville blive dannet tårer i mine øjne af det. Men mine øjne gad selvfølelig ikke at samarbejde, så det endte nok med, at jeg lignede en idiot over for Harry.

Jeg kiggede væk fra ham, og hørte min mave brokke sig over tabet af en chokolademad. Der lød et højt suk fra Harry, hvorefter han rejste sig.

Yeah, I had won!

”Sæt filmen på pause, så ser jeg, hvad jeg kan skaffe,” sagde Harry, imens han smuttede ud i gangen. Jeg smilede for mig selv, indtil smerterne lige tog overhånd. ”Du er en skat,” svarede jeg hurtigt og pausede filmen. Der lød kort efter et smæk med døren, og jeg gled langsomt ned i sofaen, da min mave klagede forfærdelig meget af smerte og sult.

Jeg prustede lidt og lukkede øjnene, imens jeg tænkte over alt mulig random. Men det var vel intet nyt.

Det føltes ikke en gang som om der var gået et minut, før døren til værelset gik op igen. Jeg åbnede øjnene og lyttede til et par lyde ude i gangen, indtil en velkendt Harry kom gående ind til mig igen. Han kiggede klagende på mig og satte en tallerken foran mig, hvorpå der lå tre chokolademadder. Jeg smilede tilfredst.

”PMS-barn,” mumlede Harry og lænede sig tilbage i sofaen. Jeg kiggede hen på ham. ”Undskyld mig, hvad?” spurgte jeg skeptisk. Han kiggede på mig og trak bare på skuldrende. ”Du har vist nok din menstruation,” sagde han kort med en monoton stemme. Jeg gloede olmt på ham.

Do not talk about my period mr. Styles!

”Og det tror du fordi?” Han rystede på hovedet af mig, hvilket irriterede mig en smule. Derfor slog jeg ham blidt på skuldren. ”Derfor,” påpegede han og kiggede på mig. Jeg løftet øjenbrynene igen. ”Humørsvingninger. Ondt i hovedet og maven. Lyst til chokolademadder.”

Jeg begyndte at fnise. Hvor var han dum at høre på.

”Beklager, men det lyder nu mere som en gravid det der,” sagde jeg kort. Hans lidt flabede blik forsvandt straks og blev erstattet af et chokeret ud, hvilket jeg begyndte at grine af, selvom det dunkede ufattelig meget i mit hoved.

”Harry, jeg er ikke gravid,” konstaterede jeg lidt efter. Han så en smule lettet ud, men som om han overhoved havde tænkt på, at jeg var rigtigt gravid. Så ville jeg sgu da have sagt det. Og fået en abort lynhurtigt.

”Men du har menstruation?”

Det var dog satans som han blandede sig i mine private sager!

Jeg rystede kraftigt på hovedet. ”Og nu lukker vi denne her samtale af, syntes jeg,” sagde jeg efter. Han nikkede hurtigt og lænede sig tilbage i sofaen, som om der ingenting var sket.

Det var sært.

Vi havde lige haft en samtale om noget ret så privat, hvilket måtte være første gang. Det havde aldrig faldt mig ind at fortælle Harry om sådan noget. Faktisk var det lidt klamt. Vi dyrkede sex, intet andet!

Pokker tage dig, Wait.

I dyrkede jo mere end sex. Hvis man altså kunne sige, at man dyrkede et venskab.

Øhh.

Jeg syntes, at jeg forvirrede mig selv en smule.

 

***

 

Vi var lige gået i gang med tredje film, da Harry besluttede sig for at gå ned til nærmeste kiosk for at røve den for slik.

Okay, jeg driller, hvis du ikke havde regnet det ud.

Han ville ikke røve den.

Han ville bare købe en masse slik til os, som vi kunne hygge os med. Imens forkælede jeg mig selv med et bad. Min hovedpine var næsten gået over, selvom jeg havde grint virkelig meget og halvråbt op til flere gange. Men det var udelukkende kun fordi, at Harry havde valgt en eller anden virkelig sjov film, som jeg stadigvæk ikke kunne navnet på. Fuck det. Den var grineren, det var vel det vigtigste.

Jeg skruede op for temperaturen i vandet, og kunne mærke varmen overrumple min halvkolde krop. Eller, kold og kold.

Jeg er vel ikke den eneste person, der skruer helt op for temperaturen, så badeværelset blive forvandlet til et dampbad, vel?

Nej, det tænkte jeg nok.

Efter yderligere 10 minutter, da jeg havde fået skyllet resten af balsamen ud af mit hår, gik jeg ud af brusekabinen.

Wow, måske skulle jeg slappe lidt af med at skrue så meget op for temperaturen. Ups.

Jeg smed håndklædet, som jeg lige havde tørret mig med og gik i gang med at tage noget nyt undertøj på. Eftersom det bare var Harry, der ville være i lejligheden magtede jeg ikke at tage noget andet på. Jeg havde alligevel dyne på, så der var ingen grund til det.

Så kunne Harry vel rende nøgen rundt. Han var efterhånden vant til at sove nøgen sammen med mig, så hvorfor ikke?

Faktisk mindede han mig lidt om en nudist. Men for fanden da, drengen havde vel ytringsfrihed, og jeg måtte lige indrømme, at det faktisk var rart at rende tøjløst rundt en gang imellem.

Men så også kun en gang imellem, okay?

Da jeg havde redt mit hår og fixet det lidt med håndklædet, låste jeg døren til badeværelset op og gik ind i stuen. Der var helt stille, så Harry var nok stadigvæk ikke kommet. Og det havde jeg ret i, der var i hvert fald helt tomt.

Jeg smed mig sukkende i sofaen og trak dynen op over mig, imens jeg stirrede op i luftet.

Gud!

Der var en plet magen til den på værelset.

Fuck, hvor nice, mand!

Min opmærksomhed blev trukket fra pletten til gangen, da døren gik op derude. Så måtte Harry være hjemme igen. Finally!

Som sædvanlig (ingen sarkasme, tak) havde jeg ret. Det var Harry. Han kom efter nogle sekunder gående ind i stuen med en pose i hånden, og hvis jeg ikke tog meget fejl, havde han røvet kiosken for slik, for kæft der var meget i den.

”I'm back,” sagde han melodisk og kom hen til sofaen. ”Ej, virkelig?” mumlede jeg ironisk og satte mig let op. Han flød ned på sofaen, og jeg lagde mit hoved tungt ned i hans skød. Han gjorde hurtigt et ryk og smed posen, hvilket fik mig til at se underligt på ham. ”Pas lige på, hvor du lander, tak,” advarede han lidt skarpt og samlede posen op igen. Jeg holdt et fnis ind og smilede undskyldende.

Og igen, jeg havde ret. Harry havde brugt alle sine penge på slik til os. Ej, måske ikke dem alle. Men der var da i hvert fald for.. 1000 $. Okay, det var måske også overdrivelse. Ja, han havde altså brugt mange penge, k?

Der var alt fra Marabou chokolade til konfekt og småkager. Mums. Mine tænder løb i vand. Jeg sværgede, at jeg lige havde taget 10 kilo på, og jeg havde ikke en gang ædt noget af det.

Harry sukkede og gloede på mig. Nu havde jeg ikke gjort noget, vel? Jeg stirrede lidt skræmt på ham, hvilket han grinede af.

”Hvad?” mumlede jeg, imens jeg tog en bid af et stykke lys chokolade. Han smilede lidt. ”Vi mangler nogle glas til colaen.”

Nå ja, han havde også købt cola.

”Vi kan vel bare drikke af flasken?” foreslog jeg med et skuldertræk, imens jeg hurtigt kiggede på fjernsynet for at set, hvad der nu skete. Vi så Skyline, og den var faktisk okay god. Ret betagende. Jeg lignede nok en mus, der stirrede på et stykke os.

Ristet løg.

Det kunne jeg godt spise lige nu.

Hmm, mon jeg kunne logge Harry til at hente nog.. nej. Bad idea.

”Den er virkelig kedelig,” mumlede han langsomt og fastholdte blikket på fjernsynet. Jeg kiggede op på ham med løftet øjenbryn, så han så på mig. ”Du valgte, Karl Smarte.” Han skulkede lidt til mig og proppede så et stykke slik ned i munden på mig. Jeg fnes lidt og tyggede. ”Så vælger jeg også, at vi ser noget andet.”

Jeg sukkede lidt. ”Så skal jeg jo fjerne mig, og jeg ligger så godt,” surmulede jeg. Han grinede kort og nikkede. ”Jeg tvivler på, at det bliver virkelig svært at finde den samme stilling som før.”

Jeg kiggede dumt på ham. Hvor var han dog dum at høre på, mand!

”Harry, det er ligesom når vi har sex! Vi finder aldrig den samme stilling!” Jeg slog bebrejdende ud med armene, så jeg ramte ham på hagen. Han så lidt irriteret på mig. ”Ups!” undskyldte jeg hurtigt og klemte et grin inde. Han rystede på hovedet af mig.

”Så du påstår, at vi aldrig finder missionærstillingen igen?” sagde han skeptisk. Jeg sukkede af ham. ”Du rammer altid et andet sted,” svarede jeg kort. Han begyndte at grine af mig, og noget sagde mig at jeg havde sagt noget weird.

Standard.

Jeg kan for resten godt lide ordet standard.

Standard.

Frækt.

”Du er virkelig skør,” mumlede Harry og legede med mit hår. Jeg himlede med øjnene og smilede svagt.

Der var en lille stilhed imellem os. Du husker vel nok, at jeg hader stilhed, ikke? Men der var noget anderledes over denne her stilhed. Som om, at den var blevet behagelig på mystisk vis.

AHA!

Louis, du er busted!

”Vi har boet sammen i snart en måned, og jeg ved egentlig ikke særlig meget om dig.” Harry fjernede min wizzet tanker ved at stille mig et konkret spørgsmål. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Behøver du det?” spurgte jeg langsomt og slikkede mig om læberne.

Jeg manglede stadigvæk en læbepomade.

Han grinede kort og sendte mig et skævt smil.

Hvide tænder.

Fuck ham

”Tja, det kunne være rart at vide noget mere grundlæggende om dig, end dit navn og din alder,” svarede han roligt. ”Du ved da også, hvor jeg bor,” indskød jeg hurtigt. Han smilede og nikkede. ”Du ved, hvad jeg mener,” mumlede han så.

Hvorfor ville han egentlig vide noget om mig? Jeg var da ikke lige særlig spændende. Men fair nok, hvis han gerne ville vide noget, måtte han da gerne vide noget.

”Well, jeg kommer faktisk fra Cambridge, men flyttede til London, da jeg gik i gang med gymnasiet, som jeg så er færdig med nu. Jeg har en mor, en far og en storesøster. Jeg arbejdede en gang på en café men sagde op, da min chef begyndte at flirte med mig. Jeg har en sød, lille kat ved navn Findus. Jeg-” Jeg afbrød mig selv, da jeg så Harrys øjne smile til mig.

Det havde faktisk altid undret mig, at folk kunne smile med øjnene.

Jeg kunne ikke.

Se!

Jeg er unormal.

Unormal ftw main!

”En kat siger du?” spurgte Harry og smilede stort. Jeg nikkede med rynket pande. ”En kat,” gentog jeg langsomt.

Det var mange katte, det der.

”Hvorfor?” Han grinede langsomt, nærmere hæst og sexet. Miaw!

”Elsker bare katte,” forklarede han kort.

Wow.

Han var mærkelig.

Skeptisk blik, hvis du kan føle det.

”Nå, er der mere?” sagde Harry nysgerrigt. Jeg trak på skuldrende og rystede på hovedet. ”Nothing excited. Jeg er som regel bare kedelig,” erklærede jeg. Han løftede øjenbrynene og gloede olmt på mig. ”Sagde du lige, at du er kedelig?” spurgte han dumt. Jeg nikkede tamt.

Han rystede med det samme på hovedet. ”Wait, hvis du tror, at du er kedelig, er der noget galt med dig. Hvis jeg skal indrømme det, er du en af de mest.. mærkværdige personer, jeg nogen sinde har mødt.”

Årh, det varmer!

Tror jeg da nok.

Mærkværdig.

Er det egentlig godt eller dårlig ment?

”Mærkværdig?” spurgte jeg. Han nikkede. ”Mærkværdig.”

Hvorfor gentog vi hele tiden hinanden i dag?

”Kan du uddybe det?” foreslog jeg. Han smilede lidt. ”Du er sjov. Skør. Sød.”

A hva?

Havde Harry lige sagt, at jeg var sød?

Wow, der var helt klart noget galt med ham.

”Øhh tak. Tror jeg,” svarede jeg forlegent og kunne mærke lidt farve i mine kinder. Ej, nu fik han mig også til at rødme.

Måske var der i virkeligheden noget galt med mig.

”Så lidt. Det er desuden meget charmerende, når du rødmer.”

Hvorfor siger drenge egentlig altid sådan, når man rødmer? Selvfølelig rødmer man så bare endnu mere!

”Lad være Harry, du skulle nødig blive liderlig,” sagde jeg kort og kiggede væk fra ham. Han grinede og begyndte at prikke mig på maven, hvilket kilede, selvom jeg havde dyne på. ”Harry, stop!” fnes jeg lidt. Han grinede svagt og sexet.

Åh gud.

Now da hottie is back.

Miaw.

Okay, nu blev jeg liderlig.

”Harry,” gispede jeg, da han tog sine hænder ind og lagde på min mave. De var helt kolde, men brændte straks mod min hud, hvilket forøgede min vejrtrækning. ”Wait.” Han smilede skævt til mig, hvilket jeg gik i selvsving over. Og det blev slet ikke bedre, da han besluttede sig for at fange mit blik og sende mig et af de der blikke, som jeg blev fuldstændig forgabt i.

Liderlighed mig i røven.

Pludselig blev hans smil ondskabsfuldt, og hans hænder begyndte at kilde mig som en motor, der kørte non-stop. ”Harry!” grinede jeg og sprællede som en sprællemand. Han grinede af mig, imens jeg bare prøvede at stoppe ham, men det gik ikke så godt, og før jeg vidste af det, var han landet ovenpå mig.

”Fuck,” stønnede jeg, hvilket fik ham til at se med et løftet øjenbryn på mig. Den dreng misfortstod da også bare alt. ”Fuck hvad?” Han kiggede mig ind i øjnene, og jeg kunne det sædvanlige blik, han sendte mig, inden vi gik i romantisk omfavnelse.

Blink, blink.

”Jeg hader dig,” mumlede jeg og prøvede at lyde sur, men det kom bare ud som et støn, og jeg var på en måde bange for, om jeg faktisk lå og stønnede. Ej, så træng var jeg vel heller ikke. Harry smilede blændede til mig og begyndte at køre den hånd, som lå på mit lår op og ned, hvilket gav min krop kuldegysninger, og jeg bed tænderne sammen.

”Hvad laver du?” hviskede jeg sammenbidt. Ikke vredt eller noget, bare snappende. Og det morede tydeligvis Harry. Han smilede lystigt til mig og slikkede sig om læberne. ”Tilfredsstiller kvinden,” sagde han sexet og fjernede dynen, der lå halvvejs ned på gulvet, helt så jeg blottede mit skind.

Han kravlede længere ned i enden af sofaen og studerede min krop nøje med blikket, som om han ikke vidste, hvor han skulle starte.

Jeg spændte af ren refleks og kunne nærmest ikke få vejret, da han kyssede min mave blidt og masserede mine hofter blidt med hans hænder.

Store hænder.

Åh Gud, Harry, hvad gør du ved mig?

Jeg bliver snart bims i låget.

Et blidt støn undslap mine læber, da han bevægede sine læber ned mod mit underliv og gik i gang med at hive i kanten af mine trusser.

Kan du huske, at jeg sagde, at denne sofa helt sikkert var hit at dyrke sex på?

Jeg havde ret.

 

________________________________________________________________________________

 

Uhadada. Hvad syntes I om Hazza og Wait? Passer de godt sammen eller skal de helst bare forholde sig som venner med fordele?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...