Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3743Likes
4924Kommentarer
1162635Visninger
AA

29. I've made a decision

 

Waits synsvinkel

Jeg havde det ok, da jeg vågnede, syntes jeg.

Okay, nej, jeg løj.

Jeg havde enormt meget hovedpine. Min hals gjorde forfærdeligt ondt. Mit humør stank. Mit hjerte var knust. Og mine bryster var ømme.

Uanset hvor meget jeg prøvede at huske, hvordan jeg var endt i denne her seng, kunne jeg slet ikke huske det. Det var som om, at hele aftenen fra i nat var slettet. Jeg kunne huske, at jeg satte mig ind på den der bar, og så drak jeg lidt. Ellers er alt andet forsvundet fra mit hoved. Hm, jeg havde nok drukket mig så stiv og så taget hjem.

Det undrede mig nu bare, at Harry ikke lå ved min side, selvom jeg foretrak det. Han var et svin, en idiot, en hsjdfbg, og han skulle bare ned med nakken. Jeg hadede ham, punktum.

Jeg satte mig op i sengen og mærkede. Alting kørte rundt inde i mig og omkring mig. Det var virkelig klamt. Men jeg ignorerede det bare. Jeg frøs, og jeg havde brug for at få noget tøj på, da jeg kun havde undertøj på.

Vent.

Hvorfor havde jeg kun undertøj på?

Jeg spærrede øjnene op og kiggede panisk ned ad mig selv.

Hvorfor havde jeg kun undertøj på?!?!?

Hov, det var nok mig selv, der havde taget det af.

Okay, jeg er forvirret lige nu. Please don't judge me. Jeg er bare ved at blive gammel og gråhåret og så dør jeg og får vorter og..

Lad være Wait, ikke i dag, det er du ikke i humør til.

Jeg sukkede af mig selv, da jeg ville ønske jeg kunne glemme lidt mere om Harry i lidt længere tid, men han kom straks snigende ind i mit hoved igen. Spørgsmål åd min hjerne op om ham, og det var virkelig irriterende.

Jeg rejste mig op og kiggede svimmelt rundt.

Wow, det var mærkeligt.

Jeg troede egentlig, at min mave havde det okay fint.

Men så skulle jeg vist ikke have rejst mig.

En snurrende, kvalmende fornemmelse steg op i min hals, og det var som om min mavesæk vendte sig og trak min indvolde med omkring og jeg..

Jeg skulle kaste op.

Jeg satte i løb hen mod døren til værelset, rev døren op, undgik alle blikke som blev overgivet til mig, og så løb jeg ellers ud på badeværelset, hvor jeg kastede mig over toilettet og knækkede mig.

Ad.

Ad.

Føj.

Det smagte af gulerødder og ærter og ketchup og majs.

Okay, det passede nok ikke helt. Der var bare et eller andet over opkast, der altid skulle ligne noget, man ikke havde spist.

Ad, jeg smagte havregryn der.

Stop!

Hvornår havde jeg spist havregryn..?

Jeg kunne pludselig mærke et par hænder, der trak mit hår væk fra mit ansigt, men ignorerede det blot eftersom min mave var i store smerter, og jeg havde det hæsligt. Jeg strammede grebet om toiletbrættet og fik endelig det sidste op, imens jeg klemte øjnene sammen.

”Er du færdig?”

Stemmen tilhørte ingen andre end Zayn Malik. Heldigvis ikke Harry. Jeg kunne slet ikke overkomme at snakke eller tænke på den idiot lige nu.

”Mhm,” mumlede jeg og løftede hoved, imens jeg trak ud i toilettet. Zayn slap mit hår og kom hen på siden af mig, så jeg kunne se ham, og han kunne se mig. ”Hvordan har du det?” spurgte han bekymret, tog noget toiletpapir og rakte frem mod mig. Jeg tog imod den og svarede, ”Fi-” jeg afbrød mig selv, da jeg opdagede, hvor hæs jeg var. Det skete som regel kun, når jeg havde drukket alt for meget dagen før. For fanden mand.

”Wait, måske skal du gå i seng igen,” sagde Zayn roligt, imens jeg tørrede mig om munden.

Jeg skulle virkelig have børstet tænder.

”Jeg har det fint,” fastslog jeg med en virkelig forfærdelig stemme og rejste mig op. Min mave vendte sig et par gange, og jeg stoppede hurtigt op og så panisk på toilettet, bare klar hvis jeg skulle kaste op igen.

En.

To.

Tr- der kom det.

Zayn tog endnu en gang fat i mit hår, imens jeg kastede op ned i toilettet.

Livet er da også bare herligt...

Efter noget, der føltes som en evighed blev jeg færdig og skyllede endnu en gang ud. Gosh, fucking hate my fucking fuck fuck life.

”Wait, gå i seng. Du ser hæslig ud.”

Og fuck dig, dit perfekte dyr.

Jeg drejede hovedet, så jeg så på ham. ”Jeg skal pakke,” mumlede jeg kort. Jeg ville have snakket, men min stemme gjorde ligesom, at jeg mumlede.

Se, det var hæsligt.

Zayn rynkede panden forvirret. ”Pakke?” gentog han langsomt. Jeg nikkede lidt, bare så jeg ikke fremprovokerede min kvalme endnu mere. Nu da jeg tænkte over det, havde jeg det faktisk lidt bedre.

Sært.

Det hjælper åbenbart at brække sig.

”Hvor skal du hen?” spurgte han og kiggede på mig med et ulæseligt blik. Jeg trak på skuldrende. ”Finder et andet hotel..Tager hjem,” svarede jeg og samlede kræfterne til mig. Jeg kom rystende op på benene og fik lidt af Zayns hjælp, men trådte så hen til vasken, som jeg støttede mig op af.

”Wait, det gør du ikke,” sagde Zayn og trådte en skridt tættere på mig. Jeg ignorerede ham og fandt træt min tandbørste. Så tandpast- hvor var tandpastaen?

”Niall brugte det sidste tandpasta i går..”

Jamen det hjalp da også bare rigtig meget på min forfærdelige ånde!

”Wait, lyt til mig,” bad Zayn og lagde en hånd på min. Jeg så langsomt hen på ham med et træt blik. ”Hvad?” mumlede jeg hæst. Han sukkede så alvorligt på mig. ”Du må ikke flytte. Jeg ved godt, at det er et helvede mellem dig og Harry, men det betyder jo ikke, at du skal flytte. Liam, Niall, Lou og jeg elsker dig. Du er ligesom en del af det her hotel. Du har gjort denne her ferie sjovere, og det vil ødelægge det hele, hvis du tog af sted nu.”

Wow.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle høre Zayn bede sådan der.

Dobbelt wow.

Hmm.

Tredobbelt wow.

Ok, det ændrede intet.

”Beklager, men det hele er ødelagt,” hviskede jeg og kiggede væk fra ham. Jeg kunne føle hans greb om min hånd, hvilket fik mig til at kigge ned på den.

”Wait-” ”Zayn, nej. Jeg gider ikke at kigge på Harry. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige til ham mere. Jeg vil bare gerne hjem.” Det lød forfærdeligt, da jeg prøvede at tale en smule bestemt til ham. Dog var det blevet bedre. Nu lød jeg kun som en kat, der blev trukket i halsen. Vent, var det ikke halen?

Fuck det.

Jeg hørte Zayn sukke, og lidt efter vendte han mig om mod ham. Hans blik skræmte mig, og et kort øjeblik var jeg næsten bange for, at jeg havde gjort ham skræmt med min ånde. Det var forvirrende. Vi skræmte vel bare hinanden.

Seriøst, hvorfor er jeg så sørgelig lige nu?

Jeg er virkelig følelsesladet.

Jeg giver Harry skylden.

Ham giver jeg til gengæld al skylden til.

Han er en dum fis.

”Snak med ham. Prøv at hør hvad han har at sige. Det kunne måske være, at det var nyttigt,” fortalte han, stadigvæk meget alvorligt. Bhuuu I'm sooo scaaaared!

Jeg rystede på hovedet, selvom det gjorde forfærdelig ondt.

Jeg havde virkelig bare en forfærdelig dag.

”Jeg gider ham ikke. Og han gider vel heller ikke mig, så det er fint nok.” Og med de ord vendte jeg mig om mod døren og vandrede ud. Med min tandbørste i hånden. Og en dårlig smag i munden. Jeg hørte Zayn sukke, men valgte at ignorere det. Jeg kunne ikke tage mig af det. Jeg ville ikke være her, når alt så sådan ud mellem Harry og jeg. Han ville kun have sex med mig, og jeg hadede ham for det. Mage til liderlig dreng, som jeg ikke kunne tage.

Og bare fordi jeg også var liderlig en gang imellem, betød det ikke, at jeg kun gik op i sex!

Men det har i vel fundet ud af efterhånden...

Jeg bed mig hårdt i inderlæben, da jeg trådte ind i stuen.

Ikke kig på Harry, ikke kig på Harry, ikke kig på Har- nej, bare lad være med at lytte til dig selv, Wait.

Jeg mødte hans blik, og det var forfærdelig, ligesom så meget andet. Han var forfærdelig. Hans blik i øjnene var trist, og jeg overvejede at stoppe op og spørge, hvad fanden han var trist over. Men så blev jeg trist. Og da jeg så drengene kiggede trist på mig, blev jeg bare endnu mere trist.

DET HELE ER BARE TRIST, OKAY?!

Jeg bed hårdere i min læbe og fik endelig gloet væk og forsatte hen mod mit værelse. Mit, ikke Harrys. Han skulle bare staye awaye. 100 %.

”Wait, vi bliver nødt til at snakke,” kunne jeg høre Harry udbryde, som om han havde ventet på det.

Ignorer ham, ignorer ham, ignorer ha- ”Nej.”

Hvorfor kan jeg fucking ikke lytte til mig selv?

Jeg ender med at få en depression.

Jeg gik ind på værelset og smækkede døren bag mig. Ikke fordi jeg var sur – eller jo, på Harry – men ikke sådan direkte sur. Jeg havde det bare forfærdeligt. Og var trist. Suk.

Nederen liv.

Jeg nåede ikke engang at sætte mig ned i min seng, før døren bag mig gik op og.. Harry kom ind. Jeg nægtede at kigge på ham. Han var ikke det værd. Desuden ville han garanteret bare få mig til at græde, og når jeg havde det trist og forfærdeligt, græd jeg alt for meget.

”Wait, hør på mig,” sagde han bestemt. Jeg ignorerede ham ved at sætte mig ned på sengen og lægge dynen over mig. ”Wait, lad nu være.”

Her var dejlig mørkt.

”Wait.”

Og næsten stille.

”Wait!”

Okay, nej det var der ikke.

Især ikke da Harry rev dynen af mig. ”Hør så på mig,” sagde han højt, så jeg faktisk blev en smule overrasket. Det var virkelig mærkeligt. Han havde virket så ligeglad og stille i går, og nu var han.. bestemt og næsten oprevet?

What's going on?

”Hvorfor skulle jeg?” mumlede jeg, rev dynen ud af hans hånd og dækkede min krop. Han skulle ikke se mine godter mere. Never.

Vores blikke mødtes, og han så ikke glad ud. Langtfra. Mere trist og vred. Hvad havde jeg nu gjort?

”Fordi jeg-” han stoppede sig selv, imens hans øjne for vildt rundt i rummet, og han bed sig i læben. Han var nervøs.

Havde han skiftet p-piller eller sådan noget?

Jeg kiggede afventende på ham, selvom jeg ikke ville høre det. Han havde såret mig nok. Han skulle bare gå. Hvis jeg bare havde haft stemmen, havde jeg også fortalt ham det (host, host, skreget det).

”Mm, god grund,” sagde jeg hæst og kort, inden jeg vendte mig om, så jeg lå på maven.

Av.

Ikke bræk dig her, Wait.

”Vil du ikke godt lade være med at være så barnlig lige nu?” spurgte Harry opgivende og lød virelig træls.

Excuse me?

Jeg vendte mig hårdt om igen og så irriteret på ham. ”Så skrid ud. Jeg gider ikke at snakke med dig.”

Fuck, jeg hadede min stemme lige nu.

På trods af, at jeg lød helt fucked, kiggede Harry bare på mig, som om han var ved at blive virkelig sur. ”Hvorfor skal du være sådan..?” lød det lavt fra ham.

Hvorfor skal du være så lækker og dum, havde jeg lyst til at spørge om.

For det var han.

Og sexet.
Og dejlig.

Og en perfekt elsker.
Og virkelig nuser.

Og jeg var virkelig vild med ham.
Og-

Stop.

Nu er jeg bare dum.

”Harry, du er grunden til det,” mumlede jeg lidt efter i et blidt tonefald uden at kigge på ham. Han blev stille, og jeg kunne fornemme ham sukke.

Suk, suk, buk, buk, knep, knep, fedt, fedt.

One Directions næste tophit.

Okay, jeg ved ikke, hvor den kom fra.

Jeg var trist, og derfor farede mine tanker ud på sidespor, og jeg blev virkelig latterlig at høre på.

Jeg har det hårdt.

”Hvis du bare vil høre på mig en gang,” sagde han stille og bevægede sig langsomt hen mod mig og satte sig ned på sengen. ”Lad være, Harry,” hviskede jeg kort. Han ignorerede mig og rykkede bare tættere på mig, og jeg gik nærmest i panik over det. Jeg satte mig hurtigt op og lænede mig helt op ad sengegavlen. Jeg fik kvalme af at have ham så tæt på mig. Han irriterede mig. Han var dum. Og intet ændrede det.

”Wait, stop nu.” Hans hånd lagde sig så mit lår, og jeg stivnede. Hvor var den følelse bare ikke en fordel lige nu.

”Så gå ud,” svarede jeg en smule mere bestemt denne gang. Han sukkede af mig, og jeg kiggede bare væk.

Hvorfor ville idioten ikke gå?

Okay, så.

Jeg sukkede højt og rejste mig, hvorefter jeg gik hen mod døren.

”Fuck, hvor er du.. Hvis du godt kan lide mig, hvorfor kan du så ikke tage at høre lidt på mig? Tror du bare, at det hele løser sig, ved at du skrider?”

Den havde jeg faktisk ikke rigtig regnet med. Og uheldigvis.. sårede den mig.

Åh nej.

Nu blev jeg endnu mere trist.

Jeg vendte mig langsomt om og rynkede panden. ”Hvorfor skal du bruge mine følelser imod dig?” spurgte jeg langsomt. Han havde rejst sig fra sengen og kiggede op i loftet, imens han trak vejret uroligt. ”Fordi du ikke forstår mig, Wait,” fortalte han kort. Jeg rystede på hovedet, hvilket resulterede i smerte. ”Jeg forstår Harry. Du vil ikke have mig, du vil kun have sex med mig, det er fint. Men jeg gider dig ikke. Og jeg flytter hotel, så nu kan du finde dig en anden skank og knalde..”

Flot Wait.

Du kaldte lige dig selv for en skank.

-.-

”Hold nu fucking kæft,” vrissede Harry tvivlsomt og bestemt. Jeg rynkede panden surt. ”Du skal ikke sige, at jeg skal holde kæft!”

Okay, jeg fandt min stemme frem nu.

”Hvordan kan det være, at du var så fucking.. stille og ikke sagde en skid i går? Og nu forventer du bare, at jeg lytter til dig, men jeg gider dig ikke, Harry Fucking Styles. Du blev afvist der, er du ikke bare ke-”

Og der blev jeg afbrudt.

For en hånd landede på min kind, og jeg trådte tilbage i chok.

Ej, jeg driller.

Der skete noget værre.

Harrys læber ramte mine, og min krop blev fuldstændig lammet, og sommerfuglene begyndte at flyve rundt inde i min kvalmerede mave.

Åh gosh..

Nej.

Nej, det kunne jeg ikke gøre mig selv. Det kunne jeg ikke byde mig selv. Det var forkert, dumt, puhbad. Og jeg havde desuden ikke engang børstet mine tænder, efter jeg kastede op! Føj!!

Det var også grunden til, at jeg mod min vilje bed ham hårdt i underlæben. Ja, jeg havde det altså ikke særlig godt med at skade andre, og jeg vidste, at det gjorde ondt.

”Av for helvede!” sagde han højt og skubbede mig væk fra sig. Jeg havde lyst til at tude lige nu. Det her var virkelig trist.

”Hvad laver du?” spurgte jeg skingert.

Nu gik min stemme i overgang.

Jeg vidste, jeg havde mandegener..

”Jeg prøver at få dig til at forstå, hvad jeg egentlig føler for dig, men du gider ikke at lytte en skid efter!” Okay, han var sur. Og han blødte i læben.

Jeg var ond, trist og forfærdelig i dag.

Jeg havde det dårligt med mig selv.

”Så fortæl mig det, og lad være med at kysse mig!” hvinede jeg højt. Jeg fattede ikke særlig meget af det, vi stod og snakkede om. Jeg tænkte mere på, at Harry lige havde kysset mig. Tænk han virkelig troede, at han kunne slippe så nemt.. Idiot.

Spasser.

”Wait, jeg er fucking forelsket i dig, okay?! Forstår du det nu, eller skal jeg ligefrem skære det ud i pap?”

Hvad?

Hvad?

Hvad?

Jeg tabte et kort øjeblik pusten og havde lyst til at stirre, men det ville bare se enormt dumt ud. I stedet for kiggede jeg bare chokeret på ham. ”Du er hvad?” mumlede jeg forvirret. Han kneb øjnene sammen. ”Jeg er forelsket i dig, Wait. Jeg har været vild med dig siden.. siden jeg fandt ud af, at jeg lod en alt for fantastisk pige gå, da jeg efterlod dig alene på klubber. Dengang du tog med de 6 drenge med hjem, drak jeg mig fuld, fordi jeg så, hvordan du kiggede på en af drengene. Grunden til jeg gik ud med Lindsay var, at jeg ville prøve at glemme dig. Jeg troede bare ikke, at det ville gå dig på. Og i nat, da Liam bar dig ind.. Jeg har aldrig nogen sinde følt mig så.. dum. Jeg skulle have sagt det hele til dig noget før, men jeg troede ikke, at du følte noget for mig overhovedet. Jeg troede bare, at det var-” ”-sex?” mumlede jeg midt i hans talestrøm. Han stoppede endelig med at snakke og nikkede i stedet for.

Okay, alt det der skulle sluges.

Lad os bare sige, at min mave ikke kunne fordøje det, og at det kom op igen.

Det lød virkelig åndssvagt. Jeg mener, det var det jeg drømte om. Jeg kunne ikke beskrive følelsen af at vide, at Harry godt kunne lide mig. Men hvis han virkelig kunne lide mig, gik han ikke på date med en anden. Han sagde det til mig. Og det havde han bestemt ikke gjort.

Han havde ødelagt det for sig selv.

Jeg lukkede øjnene og bed mig i læben, imens jeg rystede svagt på hovedet. Det var som, at alle mine smerter i kroppen var væk, og jeg kun fokuserede på det, der gjort i mit hjerte. Jeg havde ikke lyst til at sige det til Harry, som jeg var i gang med. Men det var vel det, der var smartest.

Jeg havde så mange gode grunde til at gå fra ham.

Han havde såret mig rimelig mange gange, måske ikke med vilje. Men jeg havde gang på gang bare tilgivet ham. Og selvom jeg nød det sådan, kunne det måske blive for meget i længden. Jeg vidste udmærket godt, at hvis Harry og jeg kom sammen, ville jeg blive svag. Han ville kunne sno mig rundt om sin lillefinger. Det var sådan han fik mig logget med i sengen så mange gange.

Det måtte stoppes.

”Sig noget,” mumlede han pludselig. Jeg bed tænderne sammen og sank en klump, imens jeg trak på skuldrende. ”Jeg kan ikke, Harry.” Jeg kunne mærke hans forvirrede blik på mig. ”Kan ikke hvad?” spurgte han langsomt. Jeg så op og kiggede ham i øjnene. ”Jeg tager hjem. Det er slut nu.” Han åbnede munden, og hans øjne blev hurtigt hårdere. ”Hvorfor Wait?”

Lad nu være...

”Fordi.. det skal ikke være os,” fortalte jeg stille. Hans øjne blev langsomt blidere, men også en del tomme.

Lad være med at få medlidenhed med ham Wait. Du tilgiver ham bare, og det ikke ske igen, igen, igen.

”Wait, det mener du ikke,” sagde han lavt men bestemt. Jeg kunne tydeligt høre, hvor trist han lød, og det gjorde mig endnu mere trist, men der var intet at gøre mere. Jeg havde taget et valg. Et meget impulsivt valg, men.. jeg ville gerne bare hjem nu. For meget drama. Det kunne godt være, at jeg var med til at skabe det, men jeg frygtede bare, at hvis jeg sagde det nok skulle gå, ville det komme igen.

Så sandheden var altså bare, at jeg var bange.

Og jeg ville hjem.
Til min kat.

Og være trist.

Jeg savnede England..

”Jo, Harry. Jeg tager tilbage til England,” hviskede jeg og kiggede ned i gulvet. Jeg kunne føle hans blik på mig. Men det forsvandt hurtigt, da han vendte sig om, skred ud ad døren og smækkede den hårdt i efter sig.

Beslutningen var taget, og jeg ville ikke lave den om nu.

Jeg skulle bare tilbage til England hurtigst muligt.

 

______________________________________________________________________________

 

Okaaay, uhm det her kapitel er virkelig, hvad jeg kalder... røv? Jeg føler slet ikke, at jeg fik følelserne rigtig med, og hvis I syntes, at hun laver den beslutning alt for mærkelig og underligt og alt det der, så forstår jeg jer godt!

Undskyld :'(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...