Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3745Likes
4923Kommentarer
1164526Visninger
AA

26. I don't understand

Jeg ved, at jeg har fortalt dig, at jeg har det med at stirre.

Det var præcis sådan jeg havde det lige nu.

Jeg stirrede. Og stirrede. Og stirrede lidt mere.

Mit blik var fastholdt på uret, der hang på væggen. Siden Dr. House afsnittet var slut, havde jeg talt sekunder, minutter, timer.

Ja, jeg har haft fire hårde timer.

Mit humør var dødt. Jeg havde lyst til at græde, men kunne ikke finde mine tårer frem. Jeg havde lyst til at grine, hvilket jeg nok havde gjort, hvis det var en anden det omhandlede, men jeg kunne ligeså godt indse, at jeg var faldet for groft for Harry.

Han betød allerede mere for mig end nogen anden dreng havde gjort.

Selv dem jeg havde været i et forhold med.

Ikke, at jeg elskede-elskede ham. Men jeg vidste bare godt, at hvis vi var sammen, så ville jeg komme til at elske-elske ham.

Der gik yderligere et minut.

Og endnu et.

Og så lige et til.

O- vent, nu gik døren ude i gangen op.

Mit hjerte bankede pludselig hårdt, da jeg ikke kunne tænke på, at det var andre end Harry, men så blev jeg noget skuffet, da jeg hørte drengenes stemmer.

Ingen Harry.

”WAIT!” skreg Louis, samtidig med han gik ind i stuen og skulle til at gå hen mod mit og Harrys værelse, inden han så mig sidde i sofaen. ”Der var du! Vi har købt chokolade!” smilede han.

Idet mindste var der nogen, der kunne være glade.

Og nej, jeg snakker ikke om mig.

”Har i?” mumlede jeg og prøvede at lyde forhåbningsfuld, men det lød vist ret nedladende. Han kiggede undrende på mig et kort øjeblik, inden Zayn og Niall trådte ind i stuen. ”Waiiiit,” sagde Niall og smed sig i sofaen ved siden af mig.

Jeg ville have smilet.

Det ville jeg.

Men mit smil var væk.

Og det kunne jeg takke Gud aka Kong Triton for.

Lige nu hadede jeg ham.

Jeg sværger, at når jeg dør, skal han nok få en ordentlig sviner, uanset om jeg så bliver sendt i helvede eller ej.

”Hej, Niall,” svarede jeg roligt. Han rynkede panden en smule, tydeligvis forbavset over min så rolige adfærd.

Okay, måske skulle jeg være lidt mere fremme i skoene.

”Hvordan var middagen?” spurgte jeg og smilede til drengene. Liam dukkede op og satte sig i sofaen overfor mig, hvor Zayn og Louis også havde slået sig ned. ”Helt fin, o-” ”Den var ikke fin,” afbrød Niall og kiggede hen på mig med et skuffet blik. ”Deres bearnaisesauce var alt for tynd, og deres ris smagte ikke særlig godt,” forklarede han og rakte tungen ud som et ad.

Selvom jeg var trist, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt. ”Ja, så klagede han og fik en gratis is,” fortalte Liam med et grin. Jeg smilede og lænede mig tilbage i sofaen.

Meget bedre end at være alene dette her. De drengene kunne virkelig lighte ens dag op.

Hvad der mere kunne lighte mi dag op, var hvis Harry kom hjem og fortalte, at han havde været ude for sin værste da-.

D-

Sin værste d-

Ja, sin værste d.

Men det ville såmænd ikke rigtig gøre sagen anderledes. Sagen var, at han var ude med en. Ergo, han var lige glad med mig. Han så mig ikke som andet end en eller anden liderlig pige, der lige tilfældigvis skulle bo på sammen værelse som ham. Jeg var nul, nada, nothing for ham. Det værste var, at jeg følte mig røvrendt og virkelig udnyttet. Og det gjorde mig en smule, meget vred.

Især fordi jeg virkelig troede, at vi havde noget sammen. Han.. opførte sig overfor mig, som om vi havde noget.

FOR HELVEDE HAN BEHANDLEDE MIG SOM OM JEG KUN VAR HANS!!!!!!!!!!!!

Jeg var som hans Converse, dem han hele tiden rendte rundt i, og i dag havde han Vans på, jeg burde have set den komme!

Fucking Vans.

Mind mig om at smide alle mine ud, når jeg kommer hjem fra denne her lorteferie.

Okay, rolig Wait, hold situationen under kontrol.

Idet mindste har jeg ikke Tourettes syndrom, ligesom hende der pigen fra Not Another Teen Movie, ellers var jeg nok kommet ud med en helt masse andet lort.

”Er du gået sort eller sådan noget?” lød det pludselig i mit øre, imens en hånd viftede på mit steneren syn. Jeg kom til mig selv og kiggede hurtigt på Niall, der viftede med hånden. Han havde løftet sine øjenbryn og kiggede undrende på ham. Jeg smilede bare og rystede på hovedet.

”Nå, mennesker. Skulle vi af sted?” spurgte Zayn og rejste sig op. Jeg kiggede forvirret på ham, men langsomt vaklede mit blik ned på Louis, der sad og så på mig.

”Hvor skal i hen?” hørte jeg mig selv spørge om, imens jeg langsomt så op på Niall igen. Han sendte vi et smil. ”Vi skal da ud og party!” Uden så meget som at tænke over det, rystede jeg på hovedet. Hans smil falmede straks. ”Vil du ikke med?” spurgte Liam stille.

Jeg prøvede at sendte ham et smil, imens jeg rystede på hovedet igen, men det failede ret så meget.

Jeg måtte indse det.

Jeg var elendig til skuespil.

”Hvorfor ikke?” lød det fra Niall og så trist på mig. Jeg trak på skuldrende og smilede denne gang en smule. ”Jeg har bare lidt.. hovedpine. Det er fint. Tag i bare af sted og mor jer,” sagde jeg og klappede ham blidt på skulderen.

Drengene nikkede langsomt med deres hoveder, imens de så en smule mærkeligt på mig.

Fuck det.

Jeg ville i bad.

Jeg ville tude.

Jeg ville grine.

Jeg ville dø.

Fedt liv, right?

No.

Drengene forsvandt ud i gangen på nær lige Louis, der sad med sin iPhone i hånden. Efter en masse vibrationer, smil og en masse fingerrykning, kiggede han op på mig. ”Jeg bliver her med dig i aften,” fortalte han ganske kort. Jeg løftede et øjenbryn hurtigt. ”Hvorfor?” spurgte jeg undrende og kløede mig i håret.

Han måtte ikke blive her.

Jeg ville være alene.

Helt alene.

Lukke mig selv inde i en lille, sort sø med piratfisk på bunden, hajer ved overfladen, og en blæksprutte, der kunne kvæle mig.

Perfekt.

Men nej, det skulle han ødelægge.

”Jeg har bare en aftale med Eleanor på Skype.”

Omg.

Bliver han hjemme for det?

”Hey, så kan du møde hende!” udbrød han begejstret og smilede stort.

Nej tak.

Det sidste jeg har brug for at se, er to mennesker der er lykkeligt forelsket. Vel og udmærket fordi jeg burde være en af dem. Og Harry burde være den anden. Men han var vel snart røvforelsket i hende Lindsay, og så var jeg ude af billedet. Det skulle da heller ikke undre mig, hvis han tilbød mig at snakke med hende på Skype.

Jeg hader Skype.

Det er Harrys skyld.

Han er skyld i så meget.

Og det er så Guds skyld.

Jeg hader Gud.

”Louis, har du set min voks?!” skreg Niall pludselig højt op, så det gav et helt sæt i mig. Jeg kiggede hen mod gangen, hvor han troppede op med et desperat ansigtsudryk.

Typisk drenge.

Dem og deres voks.
Hvad er egentlig typisk ved piger?

Nå, ja.

Dem og deres makeup, tasker, sko, og selvfølelig drenge.

Drenge.

Kærlighed.

Forelskelser de ikke kan få.

Lige præcis som mig.

Pludselig hadede jeg drenge.

Eller, drenge som Harry Fucking Styles.

Ham, der udnyttede piger for at tage ude og finde en eller anden anden pige.

Jeg hadede ham.

Okay, stop med at presse mig!

Jeg kan godt lide ham, men jeg hader ham for det, han har gjort. Han havde for helvede givet så meget udtryk for, at vi var et par, også fucker han bare det hele op. Han havde jo slet ikke sagt noget om den date. Intet. I stedet for havde han bare ladet som om alting var normalt, lige indtil i dag hvor han skulle gøre sig lækker foran en eller anden klam kælling, som... argh!!

Mental undskyldning til Lindsay.

Det var Harrys skyld.

Kun Harrys.

”Wait?” lød det pludselig fra sidelinjen. Jeg kiggede derhen og opdagede, at Louis kom ind i stuen. ”Louis?” spurgte jeg stille. Han sendte mig et stort smil, som jeg gengældte med et falskt et. God, hvor var jeg dog nede.

Han placerede sig i sofaen ved siden af mig, hvilket gjorde mig en smule nervøs. Hvorfor så tæt på?

Jeg sørgede for at kigge væk fra ham og lod som ingenting, da et spørgsmål rungede i luften, ”er du okay?”

Hvorfor spurgte han om det?

Jeg svarede ikke. Hørte derimod bare drengene råbe farvel i gangen. ”Ses!” råbte Louis. Jeg forblev stille. At Louis spurgte mig om det, havde lige gjort mit humør dobbelt så dårligt. Jeg vidste ikke, at jeg varnem at læse.

Der var en lang stilhed imellem os, og jeg tror, at Louis fattede det som et nej. Men var der noget at sige til det? Nej, det syntes jeg egentlig heller ikke.

”Waiit?” Han prikkede mig i siden, hvilket garanteret skulle frembringe et smil og måske et lille grin, men alt der kom frem, var en prikkende fornemmelse i øjnene, og jeg sad og bed mig ihærdigt i læben for ikke at lade mine følelser overtage hele atmosfæren.

Det ville ikke være svært.

Måske burde jeg overveje at blive astronaut i stedet for.

Nej.

Der skal du være klog.

”Hey, hvad er der?” spurgte Louis igen, og jeg opdagede langsomt, at tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder, selvom jeg havde bedt dem om at lade være. Oh for God sake. Her sidder jeg og tænker på at blive astronaut, når jeg har kærlighedsproblemer.

Hvad er der galt med mig?

Tydeligvis alting.
Det er nok også derfor, at Harry ikke vil have mig.

Louis tørrede mine kinder og satte sig tættere på mig, imens han havde et bekymret blik i øjnene. Jeg sad derimod bare og snøftede snot ud ad munden, næsen og nok ørerne, hvis det var muligt.

Jeg sagde intet. Hvad skulle jeg overhovedet sige?

”Wait, fortæl mig hvad der er galt,” sagde Louis og så bedende på mig. Jeg bed mig igen i læben og hulkede en enkelt gang. Smerten strømmede rundt indeni min krop. Der var et stort hul i mit hjerte, hvilket jeg aldrig havde haft før. Det skræmte mig.

Louis lænede hovedet på så bekymret på mig, inden han stillede mig et spørgsmål, der gik mig mere på, ”er det Harry?”

Hvad havde jeg regnet med?

Selvfølelig kunne han se, at der havde været noget galt, siden ham og drengene kom hjem. Og selvfølelig havde han også vidst, at det var på grund af Harry. Fordi han gik på date. Fordi jeg var røvhamrende forelsket i ham.

Og hvad sad han så ikke og tænkte nu?

'Haha, Wait, der troede du lige, hva? Søde skat, han har kun sex med dig. Hvad skulle han ellers bruge dig til?'.

Tanken fik mig til at hulke ekstra højt, og det fik Louis til at slå armene om mig. Hvorfor var han så sød, når han sad og tænkte, at jeg var så latterlig, dum og naiv?!

Men han var jo en troldmand, så han havde garanteret læst mine dumme tanker og tænkt, at jeg ikke skulle finde ud af det.

Åh gosh, jeg er sindssyg.

”Wait, træk vejret,” befalede Louis, der trak sig lidt væk og tog en dyb indånding. Jeg snøftede en enkelt gang mere, før jeg med besvær fik taget en dyb indånding. Min krop slappede langsomt mere af, og jeg fik kontrol over mine tårer, som ellers havde røget ret så ukontrolleret ned ad mine kinder. Jeg tørrede dem med bagsiden af min hånd og lukkede ellers bare øjnene, imens jeg snøftede. Louis' hånd lå over min, og han klemte den blidt for at vise, at han var der for mig.

Lidt efter havde jeg fået nogenlunde styr på mig selv. Jeg åbnede øjnene og blinkede et par gangen, eftersom mascara havde sat sig ind i mine øjne og gjort mig halvblind, men til sidst var mit syn endelig fint igen.

Louis' blik lå hen over mig, og han så sørgmodigt på mig. Jeg vidste, at han ventede svar. Og jeg kunne ligeså godt give ham det, da jeg garanteret ikke ville kom udenom dette her.

”Hvad er der galt med mig, Lou?” spurgte jeg grødet. Han rynkede panden og rystede på hovedet. ”Overhovedet intet,” svarede han bestemt. Jeg smilede falsk, imens en tåre gled ned i min mundvige og landede på min underlæbe. ”Hvorfor er Harry så ude med en anden?” hørte jeg mig selv spørge om med rystende stemme. Han fik et underligt blik i øjnene, hvilket fik mig til at kigge væk. Jeg var ikke så meget for øjenkontakt i forvejen, og dette her gjorde det ikke bedre.

Måske det var derfor, at Harry ikke kunne lide mig?

Eller var det fordi jeg spiste for meget?

Eller måske var det mine evner i sengen?

Det måtte være det.

Han var blevet træt af mig.
Og hende pigen, hun var garanteret en babe under dynen.

Jeg kiggede grædende på Louis igen og snøftede, ”er det fordi jeg er dårlig, når vi har sex? Jeg så hende Lindsay, og hun lignede virkelig en ridepige eller en, der går til springgymnastik, og jeg har hørt, at drenge syntes, det er en virkelig god kombination, og de er meget bedre i sengen end andre piger. Og jeg går hverken til det ene eller det andet, så er d-” ”Wait, nej, det er ikke derfor,” svarede Louis hurtigt og tørrede mig under øjnene.

Hvad var det så?!

Jeg sagde intet. Forblev bare stille, imens jeg håbede på, at jeg snart ville fordufte til Ukraine eller Island. Det ville gøre det hele nemmere.

Louis så indtrængende på mig og fjernede så et tot hår, der havde sat sig ned foran mit øje. ”Waitipus, er du forelsket i Harry?” spurgte han roligt. Jeg mødte hans blik og så et ulæseligt blik stå på. Mit hjerte slog automatisk hurtigere, hvilket fik mig til at presse læberne sammen. Mine følelser havde overtaget min krop totalt.

Jeg sukkede og nikkede, imens jeg snøftede lidt. ”Men han kan ikke lide mig. Overhovedet ikke,” mumlede jeg stille og kunne mærke tårerne, der trillede ned ad kinderne igen. ”Hold op med at sige det,” svarede Louis fast og aede min hånd blidt med tommelfingeren. Jeg rystede bare på hovedet, imens jeg sad og bandede bandeløst over Harry.

”Hvor lang tid har du været forelsket i ham?” fortsatte Lou roligt og blev ved med at køre sin tommeltot i masserende bevægelser. Jeg trak på skuldrende og sank en klump, imens jeg fjernede en tåre med min anden hånd.

”To-tre uger,” fortalte jeg kort. Han nikkede en enkelt gang og forblev ellers stille.

Han vidste det garanteret allerede. Og han vidste nok også godt, at Harry ikke engang kunne lide mig.

Great.

Det blev det hele da også bare meget bedre af!

Jeg blinkede misbilligende et par gange og rystede så på hovedet af mig selv. ”Jeg troede virkelig, at vi havde noget sammen,” startede jeg, hvilket gav mig Louis' opmærksomhed. Han spidsede læberne og kiggede roligt på mig.

”Han har givet udtryk for det så mange gange. Han søger ofte hen til mig. Når vi skal sove, vil han gerne have, at jeg ligger helt ind til ham. Vi har kysset godnat. Vores sex er blevet langt mere passioneret. Eller er det bare mig, der er totalt forkert på den?!”

Jeg lød ophidset, vred og ked af det. Præcis det jeg var. Og selvfølelig var jeg også begyndt at græde igen.

Tudemarie måtte næsten være mit fornavn.

Jeg har lyst til Marie-kiks nu..

Jeg iagttog Louis ryste på sit hoved, imens han bed sig lidt i læben.

Hvor måtte det være forfærdeligt for ham, det her. At han skulle sidde med latterlige mig, der sad og tudede øjnene ud af hovedet på grund af hans bedste ven.

Han bedste ven, der havde udnyttet mig – sådan følte jeg det.

”Og alligevel går han ud med en anden,” mumlede jeg hulkende. Han sukkede og tog denne gang også min anden hånd, imens han kiggede alvorligt på mig. ”Wait, har du måske overvejet, at Harry ikke har kunnet læse dine tegn?” spurgte han langsomt. Jeg sukkede lydløst. ”Syntes du ikke, at bede om kys og at være sammen med ham hele tiden er tegn nok?” svarede jeg og fik Louis til at lyde dum et kort øjeblik. Han nikkede en enkelt gang og prustede.

”Eller dengang, hvor jeg tog med de 6 drenge hjem efter en fest, Lou. Ham den ene var kun opsat på at have sex med mig. Og jeg havde gjort det, hvis ikke jeg så Harrys ansigt for mig hele tiden. Jeg stoppede på grund af ham. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, var jeg allerede ved at få følelser for ham der. Det var bare ikke gået op for mig før nu,” fortalte jeg og tørrede igen mine øjne. Hjalp ikke en skid.

Kunne man egentlig løbe tør for tårer?

Nok ikke, så ville ens øjne højest sandsynlig blive helt udtørret som rosiner, og jeg vil ikke have rosin-øjne.
Ad bad.

”Jeg forstår det bare ikke,” mumlede jeg og snøftede. Louis åbnede munden og skulle til at sige noget, men en lyd henne fra gangen, fik os begge til at se derhen.
Og der stod ingen andre end ham.

Harry.

Fucking.

Styles.

 

____________________________________________________________________________

 

DAM DAM DAM DAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAM!!!

Sorry, for det korte kapitel, men syntes det var et godt sted at stoppe!

Næste kapitel bliver sjovt.. Tror jeg da.

Nå, men.. HAV EN GOD DAG!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...