Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3750Likes
4917Kommentarer
1175887Visninger
AA

22. Harry's explanation

”Så det vil sige, at hun har det bedre?” spurgte jeg forhåbningsfuldt. Der lød et ja fra min mor, og jeg havde et kort øjeblik lyst til at omfavne en eller anden, selvom det ville være ret underligt, eftersom jeg stod i køkkenet med Zayn, der var i gang med at sætte bestik og tallerkener ned i en opvaskemaskine.

Ja, det havde vi også.

Ret fedt egentlig.

Okay, det var ikke sagen. Sagen var, at min farmor havde fået det bedre. Hun var faktisk lige blevet udskrevet af hospitalet, så nu havde hun frihed. Eller, hun skulle så hjem og bo hos mine forældre. Og hvis du ikke kan regne det ud, er jeg virkelig glad. Mit smil vil ikke forsvinde.

Slet ikke.

Heller ikke selvom jeg for nogle få minutter siden stod og trippede uroligt med min fod og havde forfærdelig meget lyst til at spørge Zayn om, hvad der lige skete inde ved bordet.

Yep, snakken sad stadigvæk fast.

Harrys blik sad fast.

Alt sad fast.

Men det var nu mest Harrys opførsel, der kørte igen og igen inde i mit hoved. Han opførte sig så mærkeligt efter og sad bare åndsfraværende og spiste med, svarede nogle enkelte gange på spørgsmål, men intet at råbe hurra for.

Ikke fordi jeg var helt så meget bedre. Men mit hoved var bare fyldt med tanker om Harry og mig. Som kærester.

Suk.

Hvorfor skulle Niall også spørge om det lort?

”Men skat, jeg smutter nu. Far kommer hjem om lidt. Så vi ses, ikke?” Mor trak mig tilbage til nutiden, og jeg nikkede, selvom hun ikke kunne se det. Et fnis lød fra min side, og jeg så hen på Zayn, der havde lagt mærke til det.

Fail.

Især når han kiggede.

”Uhm, ja. Vi ses, mor.” Jeg tog telefonen væk fra øret og lagde på, imens jeg bed mig blidt i læben.

”Du ved godt, man ikke kan høre, at du nikker, ikke?” drillede Zayn. Jeg himlede med øjnene og kiggede på resten af opvasken. ”Skal du have en hånd?” spurgte jeg. Han trak på skuldrende. ”Det' ok,” smilede han. Jeg løftede øjenbrynene og nikkede så, hvorefter jeg vendte mig om og fandt min vej ind i stuen. Drengene sad og så fjernsyn. Eller, Louis, Niall og Liam gjorde. Harry sad og stirrede ned på sin telefon.

En underlig fornemmelse landede i min mave, da jeg kiggede på ham. Og hvorfor havde jeg på fornemmeren, at det ville blive der i et stykke tid?

I hvert fald til ordet 'kærester' var ude af radius. Så ville jeg blive glad.

Men lad os nu ikke snakke matematik. Det er jeg for klog til.

”Hvad ser vi?” spurgte jeg og prøvede at lyde så optimal som muligt, imens jeg dumpede ned i sofaen ved siden af Harry. Jeg lagde mærke til, at han løftede hovedet hurtigt for at kigge på mig, men så så han bare ned på hans telefon igen.

Han virkede sur, hvis jeg skulle være ærlig.

Men han havde da ingen grund til at være sur? Jeg mener... nej, han havde ingen grund. Jeg havde ikke gjort noget. Måske var han bare irriteret? På Niall og Louis? Ellers.. okay, I don't know.

”The Vampire Diaries,” fortalte Niall, hvilket fik mig til at se på ham.

Og så gik det op for mig, hvad han sagde.

Mit blik fløj hen på skærmen, hvor en herre lækker Damon stod.

Jeg sværger. Hvis ikke drengene havde været her, havde jeg.. Nej, det er lidt ulækkert. Onani til en tv-serie, sådan er jeg ikke.

Det må du ikke tro.

Desuden burde jeg slet ikke have sådanne tanker. Jeg havde jo Harry, og ham fik jeg nok af – altså på den gode måde.

Og jeg kunne vel også godt få lidt af ham i dag, hvis jeg var heldig...

Blink.

”Kan du godt lide det?” indvendte Liam, da der var reklamer. Jeg så på ham og nikkede ivrigt. ”Er du sindssyg? Damon er bare.. orgasme!”

Okay, det var en lille fejl, men det siger vi ikke til nogen.

Idet mindste grinede drengene bare.

På nær en person.

Han valgte at rejse sig op og kigge på Niall. ”Jeg brugte din sidste pakke chokolade på cookies, så jeg går lige ned i kiosken og køber en ny pakke til dig,” sagde Harry og begyndte at træske ud i gangen. Drengenes latter fadede ud, og de så efter ham.

Og Niall sagde noget, jeg ikke troede han nogen sinde ville gøre, ”Hazza, no need. Bare bliv her.”

Wow.

Han ville ikke have chokolade?

Der var noget galt med ham.

Tilkald en ambulance, right now!

Eller nej, glem det.

Det ville nok bare være falsk alarm. Og det har jeg skam prøvet. Fik en bøde på 300£.

”Nej, det' ok. Jeg har brug for noget luft,” sagde Harry ude fra gangen af. Drengene kiggede underligt på hinanden.

Noget sagde mig egentlig, at det ikke var derfor. Og jeg agtede faktisk at finde ud af det. Derfor var jeg også hurtigt oppe af sofaen og glemte alt om smerten i min fod.

”Jeg går med,” tilføjede jeg hurtigt og skyndte mig ud i gangen, hvor jeg fandt mine Vans. Harry stod derude og var i gang med at tage sko på. Han så fra mig til sine sko og rettede sig så op. ”Det behøver du ikke,” mumlede han kort. Jeg nikkede bestemt, rettede mig så op og ventede bare på, at han ville åbne døren.

Men han stirrede.

Og det føltes som en evighed, før han endelig vendte sig om. ”Vi er tilbage om 20 minutter,” sagde han så og åbnede døren. Jeg bed mig lidt i læben, før jeg trådte efter ham ud på den store gang. Døren smækkede bag os, også var vi ellers bare gået.

Der var stille.

For stille.

Ikke Harry-og-Wait-stille.

Mere jeg-har-ikke-lyst-til-at-snakke-med-dig-lige-nu-stille.

Og jep, det gik mig på.

Jeg kunne ikke lide at være stille i Harrys selskab.

Men så skulle jeg måske selv indbyde med noget..

”Nå, kunne du lide citronkyllingen?”

Opfindsomt, Wait. Det må jeg give dig!

Harry kiggede langsomt på mig, imens han trykkede på knappen til elevatoren. ”Smagte godt, ja.” Kort, enkelt svar. Så det førte da til en god samtale.

Men jeg blev ved. Havde ikke i sinde at give op.

”Din sauce var god,” prøvede jeg og regnede med, at han begyndte at grine, da den sagtens kunne misforstås, men han stod bare og gloede på elevatorens døre, der gik op. ”Tak,” svarede han og gik ind. Jeg gik efter og lænede mig op ad væggen, imens jeg blev ved med at kigge på Harry, der tværtimod bare kiggede på væggen, som om den var fascinerende.

Pft.

Helt ærligt.

En elevatorvæg?

Lol.

Stop.

”Hvad med pastasalaten? Der manglede måske lidt mere pasta, men det var f-” ”Wait, stop med at snakke for en gangs skyld,” afbrød Harry mig. Jeg kiggede en smule overrasket på ham. Også selvom jeg var fornærmet.

Jeg snakker sgu da ikke hele tiden?

Okay, måske gør jeg..

Screw that.

Han rystede på hovedet af sig selv og så undskyldende på mig. ”Undskyld, det mente jeg ikke,” sukkede han og gik bare ud af elevatoren, da dørene blev åbnet i samme øjeblik. Jeg blev stående og kiggede et øjeblik efter ham, indtil jeg opdagede, at han var ved at smutte fra mig. Jeg skyndte mig at løbe op til ham.

Puha, måske skulle jeg til at løbe noget oftere.

Harry gik ud af dørene til hotellet med mig efter. Jeg følte mig lidt som en eller anden hund. Eller hans personlige tjener. Især fordi han ikke snakkede til mig. Og jeg snakkede ikke til ham. Han ville åbenbart ikke have det.

Seriøst, hvorfor var han så underlig? Det kunne da ikke have noget med Nialls spørgsmål at gøre. Han var sur over et eller andet, og som jeg sagde før, agtede jeg at finde ud af det. Han gjorde det bare ret svært.

Det var allerede blevet halvmørkt, og så blæste det ellers bare. Jeg fortrød næsten, at jeg hverken havde sat mit hår op eller taget en jakke på. Min Mickey Mouse trøje hjalp ikke rigtig lige nu.

Jeg nærstuderede Harry, imens vi gik. Han havde idet mindste en jakke på.

Heldige asen.

Vi gik i stilhed hen til kiosken. Selvfølelig var der meget larm, eftersom der altid var larm i Las Vegas – i hvert fald efter min mening.

Da vi endelig nåede kiosken, hang der istapper ned ad mine næsebor.

Ej, jeg driller.

Sjovt, ikke?

Ok, nej.

Det var i hvert fald bare virkelig koldt, og jeg følte hele min krop rystede.

Seriøst.

Det var værre end sex på skolens computerskab.

Don't ask.

Harry fandt hurtigt en plade mørk chokolade og gik op og betalte for det. Jeg stod lidt og ventede henne ved døren og prøvede bare at se godt ud. Jeg mener, det er vel det jeg er her for. Okay, nej.

Et par piger, der stod henne i den anden ende af den lille kiosk fangede min opmærksomhed. De stod og hviske-tiskede, imens de så på Harry. Helt hviske-tiske var det måske ikke. Jeg kunne stort set høre alt, hvad de sagde.

”Åh Gud, han er så flot!” udbrød den ene hvinende, selvfølelig lavt. ”Skal vi ikke gå hen og spørge om hans autograf?” ”Hvad hvis han siger nej?” ”Det gør han ikke! Ej hallo, spørg om hans nummer. Tænk hvis han er løs på tråden?” Jeg bed mig i læben for ikke at grine. Det var bare ret komisk.

'Løs på tråden?'

Hvem troede de lige, han var?

Nårh ja, Harry Styles..

”Tror i ikke, at han har et eller andet med hende der pigen, som han går sammen med?”

Holy shit and cow.

Hide and fucking die.

Eller, det havde jeg nu ikke tænkt mig.

Jeg blev stående, vendte mig dog om til siden og lod som ingenting. Det hjalp måske bare ikke rigtig, da Harry vendte sig om i køen og så på mig. ”Noget du vil have?”

Og der kiggede de der piger selvfølelig hen på mig.

Great.

Jeg rystede smilende på hovedet og gjorde det bedste for at være præsentabel. God, jeg skulle have lagt makeup og redt hår!

”Nej tak,” sagde jeg lidt efter. Selvom Harry nok ikke lige hørte det. Han havde jo travlt med at være sur. Eller hvad han nu var.

Da han endelig havde betalt, vendte han sig om og gik hen mod mig. Vi skulle netop til at gå hen mod døren igen, da en stemme stoppede os, ”ehh, undskyld?” Jeg stoppede, Harry stoppede, alt stoppede. Okay, ikke alt.

Det er jo ligesom ikke Harry Potter, dette her.

”Er du ikke Harry Styles?” spurgte en af de piger, som jeg havde hørt snakke om. Hende, der vist nok skulle have hans nummer og bla bla, forget it girl, he's mine!

”Jo,” svarede Harry og smilede venligt med et blik i øjet.

Sorry, Hazza, but that was awful and fake with a big f.

”Må vi ikke få din autograf..?” sagde en af de andre piger og bed sig nervøst i læben.

Åh, sødt.

*Brækfornemmelser*

Ej.
Det var faktisk ret sødt.

Jeg ville gøre det samme.

Hvis det var Ian Sommerhalder.

Eller, nej.

Jeg havde kidnappet ham og voldtaget ham i en busk.

Hell yeah!

”Jo, selvfølelig. Hvis i har noget at skrive med,” smilede Harry. Pigerne nikkede, og den ene gik langsomt i gang med at finde en kuglepen frem i hendes taske.

Langsooooomt.

Og jeg siger dig, det gik langsomt.

Jeg ville tage min telefon frem, men siden jeg hverken havde lommer eller en klods på mig, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt den.

Pis også.

”Så!”

Nå, nu var Harry da også færdig.

”Skal i også have et billed?”

Eller måske ikke.

Suk.

”Ej, må vi..?” sagde den ene pige og lød som en, der var ved at dø.
Wow.

”Ja. Wait, gider du at tage det?” Harry vendte sig om imod mig og løftede øjenbrynene, som om han forventede et ja. Okay, jeg ville ikke have sagt nej alligevel. Det ville ikke resultere i noget godt.

En af pigerne rakte mig hendes iPhone (btw Samsung er bedre!!), og vi stillede op til photoshoot og hele molevitten.

”Sig appelsin,” drillede jeg. Pigerne grinede, og Harry smilede bare. Jeg trykkede på skærmen, så billedet blev taget.

Voila.

Wait blev lige mesterfotograf der.

”Tusind tak!” sagde pigerne i munden på hinanden og smilede stort til Harry. Han grinede kort og nikkede. ”Selvfølgelig. Hav en god aften,” svarede han enkelt. De nikkede. ”I.. lige måde, tak.” Han vendte sig om og gik endelig hen mod mig.

”Vent lige!” råbte den ene igen, inden vi fik lov til at gå ud af døren.

Suk.

Vi kom vel aldrig ud herfra.

Og jeg ville altså ikke dø i en kiosk, hvor du nærmest kun kan købe pornofilm, underlige kondomer og garanteret også prostituerede.

Nej tak.

”Ja?” sagde Harry og åbnede døren lidt for at markere, at vi faktisk gerne ville væk nu. Tak, Hazza.

”Er i to kærester?”

Oh no, she didn't.

Well, oh yeah she did.

But..

Wtf.

Ikke igen.

Helt seriøst.

Ikke igen!

Hvad sker der, manner?!

Hvorfor spørger alle om kæresterelateret spørgsmål i dag?

Okay, to er ikke alle, men fuck det.

Jeg kiggede på Harry, ligesom jeg havde gjort, da Niall spurgte. Underligt nok smilede han bare denne her gang og rystede på hovedet – som den rigtige Harry ville have gjort. ”Nej. Men vi smutter nu, piger. Farvel.” ”Farvel, Harry! Og Wait!”

Wow.

Hun nævnte lige mit navn.

Jeg smilede til dem, inden jeg gik efter Harry, der allerede var ude af døren. Ude i det pissekolde lortevejr. Og det gjorde det ikke bedre, at det støvregnede.

Argh.

Pik og patter.

Der var stilhed imellem Harry og jeg. Hvilket jeg egentlig ikke rigtig troede, at der ville være nu. Det var ikke bestemt rart, da jeg virkelig havde lyst til at spørge Harry om, hvad der var galt. Der var vel nok galt, siden han havde været så underlig. Uden tvivl.

dum var jeg ikke.

Og ja, jeg indrømmer, at det siger meget.

 


***



Siden hvornår er jeg begyndt at være ikke-rapkæftet.

En time siden.

En time siden, da Niall skulle ødelægge Harrys aften ved at stille et fucked up spørgsmål.

Og nu turde jeg knap nok at snakke til ham. Og vi var næsten ved hotellet igen. Så hvad hjalp denne her gåtur?

Easy answer: Fucking nothing.

Jeg sukkede lydløst af mig selv og trådte op ad de flotte trapper, der førte ind til hotellet. Harry var ved siden af mig. Da de automatiske døre var blevet lukket og låst på grund af klokken, var der kun sådan en smal spinningsdør. Ok, jeg har ingen anelse om, hvad sådan en hedder. Du skal bare selv dreje den rundt, når du står derinde. Ja, ret svært at forklare. Håber du forstod!

Well, Harry og jeg skulle ligesom stå reeet tæt. Faktisk så tæt, at han var presset helt op ad mig bagi, da han ikke kunne være ved siden af mig.

Det var lidt frækt.

Noget sagde mig bare, at det ikke var det, som Harry tænkte på.

Jeg havde vist nok også ret. Han var i hvert fald hurtigt ude af døren igen og gik hen mod elevatoren. Jeg fulgte lydløst efter og gjorde ingenting for at markere mig. Det havde jeg næsten ikke lyst til.

Da elevatoren efter en uendelig lang stilhed endelig kom, trådte jeg ind i den ved Harrys side. Han kiggede på mig, hvilket gik mig på.

Snakke ikke kigge!

Eller, gerne begge dele.

Han fjernede idet mindste blikket og lænede sig frem for at trykke på knappen til vores etage.

Jeg gav op.

Måske i sengen i aften. Ikke nu. Han var vist ikke særlig glad. Måske havde han bare brug for tid...

Jeg kiggede ned i gulvet og bed mig i læben, imens jeg forventede elevatoren satte i gang. Det gjorde den nu også. Bare ikke den rigtige vej?

Ørhh..?

Jeg så hen på Harry, der bare så lige frem. Åh nej. Hvad havde han gjort.

Elevatoren stoppede hurtigt, og dørene åbnede. Jeg rynkede panden lidt. ”Harry, hvor e-” Det var ligesom alt jeg nåede at sige, eftersom Harry cuttede mig af ved at tage min hånd og trække mig ud ad elevatoren.

Oh my.

Han kidnapper mig.

Jeg kan mærke det.

Alligevel fulgte jeg bare med. Jeg havde følelsen af et eller andet. Okay, nej, jeg havde på fornemmelsen, at han måske ville snakke et sted, hvor det kun var os. Og det havde jeg vist ret i. Da vi nåede hen ad en lang gang, kørte Harry sit nøglekort igennem en scanner og åbnede en dør ud til en enormt flot udendørsareal med Hawaii-tema og pool. Palmetræer rundt i kanten, totalt lækkert vand, små hyggelige lys. Jeg elskede det. Også selvom det småregnede og blæste.

Her ville jeg tilbringe mine bededage.

Hvis jeg altså bliver gift.

Hvem ved.

Måske dør jeg i morgen?
Altid godt at være forberedt.

”Kom,” sagde Harry og trak mig med hen i en af de få solvogne, der var placeret på kanten. Jeg gjorde som han sagde. Hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg havde det som om, at jeg indgik i en eller anden sexleg. Nu manglede det bare, at Harry smed alt tøjet og havde alt muligt klamt på sig. Så var jeg da den, der var gået.

”Wait,” mumlede han langsomt.

Okay, den tanke var ikke mulig.

”Mm?” sagde jeg og satte mig lidt mere til rette. Harry kiggede seriøst på mig og bed sig i læben. Hvorfor bed han sig i læben? Var han nervøs?

”Du må undskylde at jeg er sur. Jeg synes bare ikke at drengene skal blande sig i vores forhold,” begyndte han og kørte en hånd igennem sine krøller.

Den var da ny. Hvis han ikke havde sagt det, havde jeg næsten troet, at han blærede sig med at have en at shagge 24/7, hvis han havde lyst.

”Det var ikke meningen, at det skulle gå udover dig. Jeg har bare haft en dårlig dag,” sagde han kort.

Jeg løftede øjenbrynene lidt. Det med, at det ikke var meningen, at det skulle gå udover mig var fint, men havde han haft en dårlig dag? Hvad?
”Du har haft en dårlig dag..?” spurgte jeg langsomt og prøvede at skjule, at min skuffelse. Havde vi ikke hygget os totalt meget?

Han løftede øjenbrynene lidt skeptisk, men rystede så kraftigt på hovedet. ”Overhovedet ikke. Jeg har haft en skøn dag med dig. Det må du ikke tro. Det har intet med dig at gøre. Jeg har bare brug for en lille pause.”

Stilhed.

Den undskyldning gik vel nok hurtigt...

”Kender du det, når du bare står op og tænker, at det bliver en lortedag, og så starter dagen godt ud, men til sidst er der én lille ting, der øderlægger det hele..?” spurgte Harry langsomt, inden han fortsatte. Jeg så langsomt på ham og nikkede så. ”Bedre end du aner,” mumlede jeg kort. Han sukkede og sendte mig et varmt blik.

”Undskyld, Wait.”

Årh..

Og som den person jeg er, smilede jeg langsomt og svagt. ”Det' i orden, Hazza.” Han stirrede lidt på mig og smilede så lidt. ”Venner?” Jeg rynkede panden tvivlsomt. ”Med fordele?” Et grin undslap hans læber og han nikkede, hvorefter han slog armene omkring mig. Jeg smilede stort for mig selv og indåndede den velkendte duft af ham.

Jeg blev næsten helt væk i hele stemningen, da jeg hørte Nialls spørgsmål for mig igen.

Måske havde han en minimal smule ret.

Harry og jeg opførte os måske en smule som et par – måske et lidt mærkeligt par.

Men fordi vi gjorde det, betød det da ikke, at vi ville blive til et nogen sinde!

Eller hvad?

 

_______________________________________________________________________________

 

Okay, to be honest, jeg HADER dette her kapitel, og har skrevet tingene om flere gange, kunne bare ikke få det til at passe som inde i mit hoved. Fucking crap.

Håber dog stadigvæk, at det er godt!

VED GODT, AT DET ER KEDELIGT!

Men som sagt, så vil jeg altså ikke lade en eller anden fucked up kærlighed blomstre på 0,5! Det tager tid.

Til gengæld kan jeg godt love jer, at vi bevæger os hen mod et kapitel, hvor der helt sikkert kommer til at ske noget! Og i næste kapitel, kan jeg ligeså godt afsløre, at I får Waits følelser for Harry at vide - hvilke følelser det er, ved I bare ikke endnu...

Excited?!

LOOOVE

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...