Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3761Likes
4913Kommentarer
1215156Visninger
AA

37. Harry's decision

 

Waits synsvinkel

Det var trælst, at alle mine pink, gule, blå, grønne eller lilla trusser var til vask. Sort og hvid var bare ikke min farve på den lower region.

You know what I'm talking about.

Blink blink.

Ej.

Sorte og hvide trusser bringer bare uheld, hvilket nu er rimelig mærkeligt, må sådan var det bare. Jeg fik min første menstruation et et par sorte underbukser, og herre gud, jeg følte mig uheldig.

Nu kunne jeg jo få børn.

Og det var sgu ikke lige mig, Kaj.

Haha, Kaj?! Fik du den?!

..

..

Okay, nej.

Men da jeg tog de sorte trusser på regnede jeg ikke med at finde Harry inde i stuen med et brev i hånden. Et brev, der så alt for genkendeligt ud. Og nej, det var ikke et brev fra fætter BR med sparemærker, men det var...

Advokatfirmaet.

*Dyb indånding Wait*

Jeg havde busted ham, og han vidste det. Han vendte sig langsomt rundt med et ulæseligt ansigtsudryk, imens han rakte brevet op i luften. ”Wait, hvad er det her?” spurgte han, selvom jeg sagtens kunne høre på ham, at han vidste det.

Lyv, Wait.

Do what you have to do right now.

”Det er bare en rykker,” fortalte jeg og kløede mig ubehageligt i håret. Det kradsede, fordi løgnene kradsede, og snart ville jeg blive kradset op, fordi jeg ikke betalte de lorte, kradsede penge.

Wait, har du set Bad Boys 2?

Ja.

Okay, wusah.

Wusah.

Fino.

”En rykker?” gentog Harry misfornøjet og trådte tættere på mig. ”Wait, det er det tredje rykkerbrev, du har fået. På 3997£?” sagde han oprevet. ”3998£,” rettede jeg, men da han bare gloede dumt på mig, så jeg hurtigt ned.
For det gjorde det også meget bedre, Wait.

”Og hvad med de andre breve?” spurgte han og kastede et nik hen på sofabordet, hvor bunken med breve lå.

Shit in my fucking bagpack.

”Hvorfor har du kigget i mine ting?” sagde jeg med en monoton stemme. Ikke fordi jeg var ligeglad, for det var jeg bestemt ikke. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg ellers skulle sige. Fyren, der stod overfor mig lige nu, som jeg var pisse vild med, havde fundet alle mine regninger, som jeg oveni købet havde været så dum at gemme under mit fucking sofabord. Hvor dum var jeg ikke lige?!

Nå, men jeg ville ikke have, at Harry skulle finde brevene. Det var ydmygende. Det viste bare, hvor lidt jeg egentlig kunne tage af mig selv.

”Jeg kom til at sparke til dit bord, og så røg brevene ned på gulvet, og det store tal på et af dem, chokerede mig lidt,” fortalte Harry og skubbede mig tilbage til nutiden. Jeg kneb øjnene lidt sammen og bed mig i læben, uviden om hvad jeg nu skulle gøre.

Åh nej.

Harry kiggede på mig. Og det var ikke med hans 'kom og tag mig' blik, men et der udstrålede bekymring og en smule skuffelse.

Endnu mere åh nej.

”Hvorfor har du ikke fortalt mig det?” spurgte han og lagde brevet på sofabordet igen. Jeg kiggede på ham med et åndssvagt blik. ”Så du syntes altså, at jeg på vores første date skulle komme hen: ”Hej Harry! Jeg har regninger på flere tusinde pund, som jeg ikke kan betale, fordi jeg har et lorte job på McDonald's, hvor jeg faktisk hader at arbejde. Jeg får ondt i ryggen, mine bryster bliver ømme, og friturelugten gør mig sindssyg!” udbrød jeg, og denne gang var det min tur til at lyde oprevet.

Men han var oprevet, jeg var oprevet, det var en oprevet situation, så hvorfor ikke også sige noget oprevet?

”Nej, du kunne idet mindste bare fortælle, at det gik skævt. Jeg spurgte dig i går, og der sagde du, at det gik helt fint,” sagde han lidt højt, næsten tæt på at råbe. Han lød ikke sur eller noget, bare... oprevet.

Jep.

Det var helt sikkert et oprevet situation.

”Og ligne, hvad? En idiot? Tror du, at man har lyst til at sige, at mangler penge til ham, man er vild med, som oveni købet har en formue, så man bare ligner en idiot? Nej tak, Harry,” svarede jeg.

Oprevet.

Godt gættet.

”Wait, for fanden. Vi har kendt hinanden i tre måneder, du burde for helvede vide, at du godt kan fortælle mig de ting.”

Og fordi jeg var oprevet og måske lidt ked af det lige nu, kom jeg til at sige noget, som egentlig slet ikke var meningen, og som Harry heller ikke lige havde brug for at vide.

Men fuck det. Fuck alt. Fuck dig selv hårdt i røven og nyd det.

”Undskyld! Men så vil du måske også gerne vide, at jeg bliver smidt ud på gaden om 15 dage.”

God, jeg lød som en kommende hjemløs.

Åh gud.

Jeg ville blive en kommende hjemløs!

Vræl.

Harry så lidt på mig med et chokeret blik, og det fik mig bare til at fortsætte fordi jeg var så – kan du gætte det?! - oprevet.

”Jeg har ikke råd til at betale huslejen, jeg har ikke råd til at betale for varme og vand, jeg har knap nok råd til at betale for noget mad. Siden Marilyn flyttede, har jeg stået med en fucked up husleje, som jeg ikke har råd til, og jeg kan ikke finde nogen lejlighed, som jeg ellers har råd til, og jeg nægter fandeme at flytte hjem til mine forældre. Desuden tjener jeg ikke en skid på McDonald's, og jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal prøve at finde et arbejde, og... For fanden mand.”

Jeg mumlede det sidste på grund af mit lille udbrud foran Harry. Det var ikke meningen. Sandheden var måske bare, at jeg havde brug for at komme ud med det til nogen. Jeg havde ikke rigtig nogle venner, der stod mig så nært, at jeg bare kunne fortælle dem det. Heller ikke da jeg kom hjem fra USA. Der fandt jeg hurtigt ud af, hvem der gerne ville være venner med mig, fordi jeg var kendt som Harry Styles' flirt, og hvem der hellere end gerne ville skrotte mig, fordi One Direction var not.

Og ingen af dem, jeg havde tilbage var de der venner, du bare kunne fortælle alt til.
Det var forfærdeligt.

Jeg manglede Findus.

Han gad idet mindste at høre på mine ting.. imens han spiste mus.

Men det var vel også hyggeligt.

Sådan da.

Harry kiggede på mig, som om han var en vildmand, der ikke rigtig vidste, hvad han skulle sige. Great. Han fortrød sgu nok, at han havde lært mig at kende, og han nu var sammen med mig, fordi jeg lugtede af billig og havde sorte trusser på.

Det var horrible.

”Du flytter ind hos mig og Louis.”

Fed slutning. Harry forlader mig, fordi jeg ingen penge har. Og jeg forstod ham godt. Jeg ville heller ikke være sammen med en hjemlø- ahva?

”Hvad?” fløj det ud af min mund. Han rystede på hovedet og sendte mig et varmt blik. ”Wait, du skal sgu da ikke på gaden. Er du sindssyg? Du kan bo hos mig og Louis, indtil du finder på noget andet.”

Jeg spærrede øjnene op, fordi jeg var ligesom riiimelig overrasket. I mean.. ville han virkelig have mig til at flytte ind hos.. ham?

Åh my fucking shitto.

”Harry, det kan jeg ikke. Louis vil hade dig for det, og du bliver garanteret bare træt af mig...” Han begyndte at grine højlydt af mig. ”Wait, vi har boet sammen med dig i tre måneder. Tror du ikke godt, at vi kan klare dig?” Han trådte tæt på mig og tog kærligt mine hænder. ”Og så kan du låne penge af mig til dine regninger, så de der latterlige breve stopper med at forfølge dig.”

Og der rystede jeg så på hovedet.

Meget ivrigt endda.

Ja, jeg var ivrig lige nu, og det var ikke frækt, nej.

”Du skal ikke låne mig penge. Det fortjener jeg ikke. Jeg har selv klattet dem væk på... turen til USA. Men fuck det. Aldrig lån mig penge, du risikerer aldrig at få dem tilbage igen.” Han smilede let og trak på skuldrende. ”Jeg tror, at min konto kan holde til det.”

”Harry lad være,” mumlede jeg bedende. Han sukkede og trak mig ind til et kram. ”Louis kommer til at elske at have dig boende,” fortalte han kort, og jeg begyndte at smile lidt.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Det var måske ikke lige helt det her, jeg havde regnet med, men det her var ærlig talt det bedste, der kunne ske, og jeg var virkelig glad for, at det var Harry, jeg kom til at bo sammen med, i stedet for en eller anden random mand ude på... lossepladsen.

For ikke at tale om rotterne.

Og så ville jeg få malaria og dø!

Vent.

Er det ikke myg, der giver malaria..?

Nej, det er vist ræve.

Godt så.

 

***



Harry og jeg hyggede hele aftenen. Vi så film. Kyssede. Så endnu en film. Kyssede lidt mere. Og så endte vi op med at se Dr. House, og kysse endnu mere. Lige præcis som i USA.

Jeg var glad. Bekymret. Nervøs.

Glad: Harry var en sveske og ville have mig boende hos ham og Louis. Gud, jeg elskede ham.

Bekymret: For at alt ville gå i vaskemaskinen.

Nervøs: For at Louis ville hade idéen og dræbe mig en eller anden dag.

Det ville være tragisk.

Men Harry sagde, at det nok skulle gå, og fordi han sagde det, så skulle det nok gå. Jeg var nødt til at stole på ham. Han var min... et eller andet, derfor måtte jeg stole på ham.

Pft.

Et eller andet.

Han var min ven!

Lige nu i hvert fald.

Eller... ven, som jeg havde kysset og haft sådan lidt underlig sex med. Men den var god nok.

Forhåbentlig kommende kæreste.

Jeg smilede for mig selv ved tanken. Det kunne godt være, at vi havde opført os som kærester, men at vores status blev ændret, kunne være rart. Også selvom jeg garanteret ville få alt mulig hate. Jeg havde efterhånden levet med det, og da jeg ikke var helt så nærtagende, skulle det vel nok gå.

Det var meningen, at Harry skulle have sovet her, men efter en kort telefonsamtale med Louis, havde han besluttet sig for at tage hjem igen. Og jeg var så heldig at skulle med. Vi skulle fortælle Louis, at jeg sådan set.. skulle flytte ind til dem. Hvilket jeg ikke glædede mig rigtig til.

Det var noget annabanana.

Bad bad.

Banan med nutella smager faktisk virkelig godt, at du ved det.

Eller en bananmad med mayonnaise.

Mums.

Jeg skulle lige have skiftet tøj, så jeg fandt et par jeans og en varm sweater frem, så jeg nok lignede en eskimo, men fuck det. Louis havde vel næsten set mig iført hver en ting.

Til sidst fik jeg i hvert fald gjort mig helt klar, og så smuttede Harry og jeg. Vi kørte i hans supersexyseje bil ud til et eller andet sted i London. Jeg vidste faktisk ikke lige, hvor vi var eller var på vej hen. Jeg sad bare og ventede, håbede på det bedste.

Håbede på ikke at dø, for han kørte sgu en smule råddent.

Lige pludselig ville det garanterer sige wush-ili-wush, og så ville vi dø.

Ulykkelig slutning.

”Så er vi der om lidt,” sagde Harry muntert og trommede på rattet med sine fingre. Et gys gled igennem min krop.
Det der kunne have resulteret i en ulykke.

Fuck.

”Nu bliver Louis ikke sur, vel?” spurgte jeg hurtig Harry. Han smilede skævt. ”Det... burde han ikke gøre,” lovede han langsomt. Jeg lavede store øjne. ”Harr-” ”-Wait, nej, lad være. Han skal nok blive glad,” afbrød han og smilede svagt. Hans tænder glimtrede i mørket, og jeg blev misundelig som altid.

Derudover var han så smuk som altid.

Langt om længe parkerede han sin bil ved et enormt lejlighedskompleks, og nervøst tog jeg min sele af og steg ud af bilen, hvor det nu... regnede.

Hvorfor var det så typisk?! Altid regn og blæst når der skete noget hullaballulask, og altid sol og solstråler når der skete noget godt.

Det måtte være de sorte trusser.

Jeg var nødt til at smide dem ud, når jeg kom hjem.

Det var herre nødvendigt.

”Kommer du?” spurgte Harry og rev mig ud fra mine tanker. Jeg så hurtigt på ham og nikkede. ”Men øhhh...” begyndte jeg. Han løftede øjenbrynene og tog min hånd. ”Er du sikker på, at jeg ikke skal vente her?” Han skulle til at svare, men jeg åbnede hurtigt munden igen, ”jeg kunne putte benzin på bilen? Vaske ruden? Hey, det regner, jeg kan tørre den, så den bliver virkelig flot og-” ”-Wait,” mumlede Harry og rystede på hovedet.

Pis.

Jeg ville meget hellere tørre den bil lige nu.

Vi gik op til en dør til en opgang, som Harry låste op med et bundt nøgler. Da vi kom ind, fortsatte vi ind i en elevator og videre op på 3. sal. Jeg bed tænderne lidt sammen, da vi gik hen ad en gang, og endte foran en dør.

En dør.

Waaaaaw.

Og den var sort.

Frækt.

Okay, nej det var ikke frækt. Intet var frækt lige nu, så stop det pis Wait, og tag dig for fanden da sammen kælling.

Ja, du kaldte dig selv en kælling lige nu.

Jeg bed mig hårdt i læben, da Harry låste døren op og åbnede den for os. Han skubbede mig blidt derind og gik selv ind, hvorefter han lukkede den.

”Louiiiiis!” råbte han højlydt igennem lejligheden. ”Hazza! Waiiiit!”

Så gik det løs.

Louis kom ud i gangen med et stort smil på læberne. ”Halløj I to. I ser godt ud,” roste han. Jeg rynkede panden lidt og så på Harry, der rystede på hovedet af ham. ”Louis, vi har noget vi skal snakke om,” begyndte han roligt.

Og min mave gik amok.

Ikke sådan ad-amok. Men nervøstamok.

Åh gud, jeg ville snak blive indlagt på den lukkede.

”Sig frem,” svarede Louis undrende, dog stadigvæk med et smil. ”Lad os gå ind i stuen,” sagde Harry og førte an. Jeg fulgte efter ham og Louis, indtil vi endte i en rimelig stor stue.

Wow, her kunne jeg godt bo...

Fuck.

Jeg mente det ikke grådigt.

Jeg kunne bo i en skrammelkasse, hvis det skulle være. Bare et billigt sted. Og det her sted var bestemt ikke billigt.

Slap nu af Wait.

Breate, in and out.

Sådan.

Harry satte sig i sofaen med Louis henne i den modsatte, og jeg kiggede fortvivlet rundt. ”Sæt dig,” kommanderede Harry, tog min hånd og trak mig ned til sig. Jeg prøvede at smile ganske kort, men det så nok rimelig dumt ud.

Mit blik røg langsomt hen på Louis, der kiggede lidt mærkeligt på sig. ”Er I sammen eller sådan noget..?” spurgte han forsigtigt. Jeg krummede tæerne og vidste ikke lige, hvem der skulle svare på det, eller hvad der skulle svares til det.

”Det var ikke rigtig det, vi ville tale om,” fortalte Harry kort, og jeg kunne mærke at rykkede lidt på sig. Louis så forlegent på os. ”Spyt ud,” nikkede han så. Jeg tog en dyb indånding og gjorde mig klar til at løbe ud fra lejligheden.

Det her ville blive forfærdeligt.

Vi ville alle dø.

Åh nej.

”Louis, Wait har nogle problemer derhjemme,” begyndte Harry fastslående. Mit blik fandt gulvet, og jeg nægtede altså at kigge op nu. Det ville være ydmygende.

”Og derfor har jeg tilbudt hende, at hun kan bo hos, indtil det hele ligesom falder på plads igen,” fortsatte Harry.

Nik, bare nik.

Please, bare nik.

”Hvor lang tid snakker vi om?” spurgte Louis kort.

Fuck.

Bad sign.

Jeg kiggede langsomt op på ham, og det overraskede mig, da han sad med det største smil på læberne. ”Selvfølgelig kan du da bo her, Wait. Det bliver en fornøjelse!” fastslog han.

Idiot.

Drillede mig.

Jeg følte mig mobbet.

”Tusind tak, Louis, jeg kunne kysse dig lige nu,” sagde jeg og rejste mig for at give ham et kram, men Harry trak mig stædigt tilbage. ”Men det gør hun ikke, fordi du har en kæreste, og hun har mig, så det ville ikke være særlig smart.”

Han fik vendt mig om, og jeg sendte ham et kærligt smil. ”Tusind tak, Harry,” mumlede jeg og kyssede ham på læberne. Han smilede i vores kys og aede mig blidt på ryggen.

”Ja, I kan ligeså godt også bare have sex nu,” lød det fra Louis. Jeg grinede kort og trak mig fra Harry, hvorefter jeg kastede mig hen til ham for at give ham et kram som tak.

Og jeg ramte ham vist et forkert sted, for han udstødte et højt hvin.

Upsidasse.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...