Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3745Likes
4923Kommentarer
1164957Visninger
AA

3. Great sleep. Or not

 Jeg. Hader. Mit. Fucking. Liv.

Helt seriøst. Hvorfor? Hvorfor? Kunne han ikke finde en anden at drille end mig? Hvad havde jeg gjort ham?

Og det bedste ved det hele var, at jeg skulle sove sammen med ham. Fordi søde, dejlige Louis Tomlinson skulle stille det krav.

Kunne du mærke ironien?

Jeg sukkede højlydt og vendte mig om uden at skænke nogen så meget som et blik. I stedet for slog jeg ud med armene og begyndte at gå hen mod sengen. ”Herligt!” halvråbte jeg en smule surt og smed mig ned i den, så mit håndklæde røg op.

Fuck ham. Fuck dem. Fuck det her lorte hotel!

Jeg hørte lavmælt snak imellem receptionisten og Liam, men lukkede det hurtigt ude. Gid han var i gang med at lave en sort handel, så jeg kunne få et andet værelse.

”Så er han gået,” lød en mumlen. Det betød så, at jeg ikke fik et andet værelse. Pik og lort!

Efter nogle sukkende minutter, gik først op for mig der, at jeg var og skulle være alene med fem drenge, som jeg slet ikke kendte. Jeg havde simpelt hen sagt ja til at bo på værelse med fem berømtheder! Eller, Harry Styles havde faktisk sagt ja til at bo sammen med mig. Irriterende spasser.

”Du, girl, du ved godt, at man kan se halvdelen af din røv, ikke?” Lyden ved Harrys stemme fik en vrede til at svømme rundt i mig, og et øjeblik havde jeg lyst til at gå hen og slå ham.

”Well, I don't give a fucking shit, Styles,” hvislede jeg ned i puden med en kold stemme. Han grinede kort med en latter, som jeg ikke havde hørt før.

Måske fordi, at jeg slet ikke havde hørt ham grine. Eller havde jeg? Det kunne jeg ikke huske. Lige meget.

Hans latter rungede spændt inde i mine øre, og jeg kunne næste føle den intense baggrund af den. Et kort øjeblik nød jeg lyden af den, men holdt hovedet højt. Den spasser skulle ikke få mig til at nyde noget som helst.

Han havde formået sig at ødelægge min sommer allerede. Jeg havde regnet med at feste, shoppe og drikke hver dag, slæbe flere drenge med hjem om natten (hvis det var muligt), men det var selvfølelig umuligt nu. Han havde ødelagt mine chancer for det, der kaldes privatliv.

Fik jeg nævnt, at han var en spasser?

Argh! Spasser!

 

***

 

Da Harry endelig havde ladet mig være alene inde på vores (mit) værelse, sad jeg fortabt på gulvet med min kuffert foran mig. Jeg skulle egentlig til at pakke mit tøj ud, men noget i mig fik mig til at stoppe. Og det var så idéen om, at jeg skulle flytte hotel med det samme.

Jeg kunne jo ikke bo her sammen med fem drenge, som jeg ikke havde noget kendskab til. Jeg kunne ikke sove i samme seng som Harry Styles. Jeg kunne ikke..

Vent!

Stop en halv!

Sove i samme seng?

Stop lige en halv igen!

Gud, jeg skulle sove i samme seng som Harry Styles! Fuck. Det kunne der ikke blive noget godt ved.

Tænk hvis han begyndte på et eller andet? Såsom at lægge sig op af mig midt om natten eller røre ved mig?

Tænk hvis jeg opdagede, at han lå under dynen og wankede? Og ikke for at tale om de morgen oprejsninger som han ville få.

Føj.

Jeg rystede på hovedet af mig selv og tog så fat i lynlåsen på kufferten og zippede den op.

Det kunne godt være, at jeg ikke kunne lide Harry, men han skulle ikke have nydelsen af at se mig fordufte fra det her hotel. Det skulle han virkelig ikke.

Det ville være det samme som at sige, at jeg elskede ham. Det gjorde jeg jo ikke. Men hvis vi lige antog, at han blev glad for det, så ville det jo føltes som et stort nederlag for mig, og jeg ville helt klart tabe. Hvilket jeg ikke skulle. For så ville jeg jo bare virke svag over for ham, og det ville han garanteret nyde at se... Vent, gav det overhovedet mening?

Nej. Det tror jeg vist ikke.

Hmpf.

”Du pige?” En stemme afbrød min forunderlige tankegang, og jeg kiggede hen mod døren til værelset med et sæt løftet øjenbryn. Zayn Malik stod derhenne og så med et lille smil på mig.

Gud, hvor var han egentlig køn.

Han mindede mig om Snehvide. Læber så røde som roser (hvis han tog lidt læbestift på), hår så sort som et eller andet vestafrikansk træ, en hud så hvid som sne.

Det sidste passede ikke helt, men vi kunne vel bare lave det om til en hud så brun som oliven.

Perfekt.

”Du dreng?” sagde jeg til Zayn og rejste mig. Han grinede kort. ”Jeg nåede ikke lige at præsentere mig før,” begyndte han og gik frem mod mig. Jeg betragtede hans flydende bevægelser, der mindede mig om en balletdanser.

Hey.

Zayn Malik som balletdanser. I strutskørt, lave piruetter og gå i spagat, selvom det måtte gøre ekstremt ondt imellem hans ben.

Det kunne jeg faktisk godt se for mig selv.

”Hvad hedder du?” Zayn rev mig ud af mine tanker, hvilket jeg ærgrede mig over. De var ret fede egentlig. Zayn i strutskørt... Nam.

Men ad, hvis han rendte rundt i de der leggins, der sad alt for tæt på huden, så man kunne se hver og enkel muskel og pikken, der blev fremhævet for hvert øje.

Klamt.

Så ville jeg hellere se den nøgen.

Jeg rømmede mig kort, da Zayn stod og så afventende på mig. ”Undskyld, hvad sagde du?” spurgte jeg hurtigt og kløede mig uintelligent i håret.

Uintelligent må være mit mellemnavn.

For helt ærligt.

Jeg er uintelligent.

”Jeg hedder Zayn.” Han smilede varmt til mig og rakte hånden frem. Jeg så lidt på den, indtil jeg tog den. ”Jeg hedder Wait,” sagde jeg langsomt. En lille rynke samlede sig imellem hans bryn. ”Wait? Det har jeg aldrig hørt før.”

Det siger alle.

Og hvorfor egentlig? Så specielt er mit navn da ikke ligefrem.

Eller er det?

”Well..” mumlede jeg kort og slap hans hånd. Han smilede lidt til mig, før han vendte rundt og gik hen mod døren, hvor han kiggede ind i stuen kort og så tilbage på mig.

Hvorfor gjorde han det?

”Kommer du ikke med ind og præsentere dig for de andre drenge?”

Der fik jeg svaret.

”Hvorfor?” spurgte jeg med en monoton stemme uden at tænke.

Kender du det, hvor du taler uden at tænke?

Det gør jeg.

Alt for godt.

”Fordi vi gerne vil møde den person, som vi skal bo sammen med...” Han grinede langsomt, hvilket fik mig til at smile lidt.

Hans grin var sødt.

Og sexet.

Hvordan mon Zayn egentlig er i sengen?

Uden tvivl god.

Alle hans bevægelser, støn og berøringer, og ikke mindst hans..

Okay, så stopper vi.

De tanker burde jeg måske ikke lige have.

Jeg trak lidt på skuldrende, men gik så frem mod ham.

Jeg måtte vise Harry, at jeg var stærk og ligeglad med, at han skulle bo der.

Det skulle nok gå.

Zayn gik ind i stuen, og jeg fulgte som en lille hundehvalp efter ham.

Hundehvalp.

Sådan en ville jeg egentlig gerne have.

En sød lille berner sennen med nuttet poter og sødt hoved. Årh.

”Nej, se hvem vi har der..” lød en mumlen, der uden tvivl var Harrys. Jeg så hurtigt hen på ham og sendte ham et blik, der mindede om kostbart, men droppede det hurtigt.

Hvis jeg nu holdte lav profil og spillede lige glad med hans åndsbollede kommentarer, kunne han måske lade mig lidt være, og så en dag... BANG! Så kunne jeg flå hovedet af ham.

Lød det ikke en smule voldeligt?

Jeg er ikke voldelig.

Eller måske lidt.

En gang slog jeg min veninde i hovedet med en sten, fordi hun vandt over mig i et kortspil. Men jeg var altså sikker på, at hun snød!

Det viste sig bare, at hun ikke snød, og alt jeg fik ud af det, var at se hende med blå mærker og ar i fjæset og stuerarest i en måned. Men altså til mit forsvar, var jeg kun 6 år, og mine hormoner måtte have taget over.

Havde jeg egentlig hormoner i kroppen der? Kommer de ikke først, når man er ældre?

”Sæt dig ned,” kommanderede Niall hurtigt og gjorde en plads fri i sofaen ved siden af ham. Jeg skævede lidt til ham med et løftet øjenbryn, før jeg lod mig selv dumpe ned ved siden af ham.

Han duftede.

”Okay,” begyndte en stemme, der mindede om Louis'. Jeg havde ret. Han kiggede i hvert fald på mig, og hans læber bevægede sig, imens han talte.

Medmindre han selvfølelig var mimer.

Ej, har du nogen sinde været i Grækenland og set en mand, der render rundt på gaden og mimer? Han gå med sorte bukser, en sport/hvid stribet trøje, og så har han et fem centimers tykt lag hvid makeup på og totalt røde læber.

Det har jeg.

”Lige inden vi begynder på noget, vil drengene og jeg gerne sige, at vi ikke vil skabe problemer for dig, og vi gider ikke have skænderier og sådan noget. Vi er kommet for at nyde vores ferie, lige præcis som du.”

Hvordan vidste han, at jeg var på ferie?

Louis Tomlinson Tankelæser.

Scary.

”Fint. Og i lige måde,” svarede jeg kort. Han sendte mig et svagt smil og kiggede rundt i sofaerne på drengene. ”Og vi vil gerne lære dig at kende,” indskød Liam lidt efter. Jeg skød øjenbrynene vejret og gloede lidt på ham.

Lære mig at kende?

I hvilket univers ville One Direction lære mig at kende?

I mit åbenbart.

”Okaaay,” sagde jeg lige glad og gabte.

Okay, det var ikke for at være uhøfligt. Jeg var bare træt. Og det havde jeg en god grund til at være.

”Lad os starte nu!” fastslog Niall, hvilket fik os alle til at se på ham. Han så smilende på mig, imens jeg bare stirrede på ham.

”Mit navn er Niall,” fortsatte han, som om jeg ikke vidste det. Lad os bare lege, at jeg ikke vidste det så.

”Og mit er Louis,” fortsatte Louis, der sad ved siden af Niall. ”Og jeg hedder Liam.” ”Du ved det godt..” Zayn smilede lidt til mig, og jeg gengældte det kort, før jeg så hen på den sidste person, der manglede at sige sit navn.

Mit smil falmede automatisk, da jeg kiggede ind i et par hårde øjne, der alligevel lyste forførende og varmt op.

Der var en lille stilhed, indtil han endelig tog sig sammen. ”Harry.” Hans stemme fik det til at løbe koldt ned ad min ryg, hvilket var en smule ubehageligt, men følelsen forsvandt hurtigt igen.

”Wait,” sagde jeg så og så rundt på drengene. Louis løftede øjenbrynene undrende. ”For what?”

Jeg så på Zayn, der var begyndt at grine. Det resulterede i, at alle drengene så på ham.

”Mit navn er Wait..” mumlede jeg herefter. Louis så undskyldende på mig. ”Sorry, jeg troede.. Har set for meget How I Met Your Mother...”

Jeg så overrasket på ham. ”Der hvor den der baby skal hede WaitForIt til mellemnavn?” spurgte jeg begejstret. Han nikkede ivrigt, imens hans øjne strålede. ”Præcis!”

Et mentalt klap på skulderen til mig.

”Tænk at I kan huske det,” mumlede Harry og vendte øjne af os, inden han rejste sig og gik hen mod vores (mit) værelse og lukkede døren.

Blev han lige sur der?

Ha.

1-0 til moi.

 

***

 

Aftenen forløb fint nok.

Jeg talte fint med andre, nogle bedre end andre, for ikke at tale om Harry Styles. Vi havde ignoreret hinanden det meste af dagen, og det passede mig fint.

Jeg havde fundet ud af, at drengene skulle være her i en uge længere end mig, så jeg var tvunget til at bo sammen med dem. Uheldigvis.

De virkede flinke, jo. Men jeg havde ikke planlagt en sommer med dem. Jeg kunne ikke få al den sex, som jeg trængte til for helvede!

Med mindre jeg så tog hjem til drengen. Hmm, det var da en mulighed.

Jeg forsvandt ud af tågen, da døren til mit (ikke Harrys!) værelse gik op. Ind kom Harry.

Suk.

Han så hurtigt på mig, og jeg sværgede på, at vores øjne gik på stand-by, da de mødtes. Det føltes sært, men intenst og forførende.

Forførende.

Harry Styles.

Jeg fjernede hurtigt mit blik fra ham, da de to ting ikke klingede godt sammen inde i mit hoved. Det gik ikke.

Han gik hen til sengen og satte sig ned på den, som om han ikke lod sig mærke, at jeg sad lige ved siden af ham og fulgte hver bevægelse han lavede.

Jeg havde det med at stirre.

”Rykker du dig lidt?” spurgte han lidt efter med en normal stemme, som om han havde glemt hårdheden.

Er der noget, der hedder hårdheden overhovedet?

Han vendte ansigtet hen mod mig, så hans krøller lavede et flip, hvilket mindede mig om Justin Bieber.

Justin Bieber er hot. Harry er not. Haha.

Ej, den var måske lidt ond...

”Hvorfor?” svarede jeg og blev siddende – ja, jeg sad i midten af sengen og fyldte det hele, som om jeg ejede alt.

Hvis jeg bare gjorde.

Så skulle Harry være min tjener resten af livet og passe og pleje mig.

Prøv at forestille jer det.

Harry som tjener iført uniform, rende efter ristede løg til mig og massere mine fødder hver dag. Mm, kunne være godt.

Jeg kunne godt spise ristede løg, nu da jeg tænkte over det.

”Fordi jeg også gerne vil være her.” Hvorfor afbryder Harry altid mine tanker?

”Du ved godt, at du selv sagde ja til at sove sammen med mig, ikke?” sagde jeg en smule flabet, og glemte alt om aftalen som jeg havde lavet med mig selv tidligere i dag.

Typisk.

”Og desuden,” fortsatte jeg langsomt og pegede på gulvet. ”Så kan du sove der.”

Han gloede dumt på mig med nogle irriteret øjne.

Noget sagde mig, at jeg havde pisset ham af. Fuck det.

”Wait, ryk eller jeg skal sørge for, at du vågner godt i morgen tidlig.” Ad.

Det kunne misforstås på så mange måder.

Såsom at jeg vågnede op med Harrys stive dolk i ryggen.

Eww.

”Og hvad hvis jeg kan lide det?” Spørgsmålet fløj ud af min mund, og både Harry og jeg kiggede overrasket på mig.

Kunne man egentlig kigge på sig selv?

Jeg kunne åbenbart godt.

”Ryk dig nu bare,” mumlede Harry uden at besvare spørgsmålet. Hvor var han dog kedelig.

Jeg sukkede og gjorde som sagt, imens jeg lagde min iPhone hen på natbordet, der stod i min side. Harry lagde sig ned ved siden af mig, dog med meget mellemrum. Hvad jeg ikke lagde mærke til i første omgang var, at han kun havde boxershorts på.

Åh nej.

Han mente ikke, at jeg ville vågne 'godt' i morgen tidlig, vel?

Jeg gabte blidt og så i smug hen på Harry, der så hen på mig samtidig. Faktisk var det en smule ubehageligt. Jeg følte, at han lå og studerede min krop alt for grundigt, og så selvom jeg havde dyne og nattøj på.

Uden at sige mere, skyndte jeg at klappe i hænderne, så lyset blev slukket. Ret fedt egentlig. Sådan noget lys ville jeg også have.

Så ville jeg sidde derhjemme på min seng og klappe, klappe, klappe, klappe og klappe, indtil jeg faldt i søvn.

Der hvilede en stilhed over Harry og mig, hvilket fik mig til at undre mig, om han var faldt i søvn. Han trak ikke ligefrem vejret underligt eller noget. Faktisk lød det som om, at han slet ikke var til stede. Lå han så langt væk fra mig?

Har man da lov til at være sart eller hvad?

Da der var gået nogle minutter, prøvede jeg ligeså stille at lukke øjnene og sove, bare så natten kunne blive overstået, og vi kunne komme videre til dagen.

Men selvfølelig skulle Harry lige bryde ind med noget, ”hvor bor du egentlig henne i England?”

Et øjeblik overvejede jeg at lade som om, at jeg sov, men om han ville hoppe på den, vidste jeg ikke.

”I London,” svarede jeg kort og åbnede øjnene igen, så jeg stirrede op i det mørke loft.

Der var en plet.

”Dejligt,” konstaterede han langsomt. Jeg sagde intet, men håbede bare på, at han ville falde i søvn. Men nej, han fortsatte.

”Går du i skole?” Jeg løftede øjenbrynene, selvom han ikke kunne se det.

Hvorfor ville han vide det?

”Nej, er lige sluttet,” sagde jeg stille og sukkede lydløst.

Jeg gabte højlydt for at give Harry den hentydning, at jeg bare ville sove. Men det skulle jeg åbenbart ikke gøre, for lige pludselig væltede spørgsmålene bare ind over mig.

Latterlige spørgsmål. Latterlig snak.

Og jeg vidste udmærket godt, hvorfor han gjorde det.

Det måtte være hans første træk.

”Harry, hold nu kæft og lade mig sove,” vrissede jeg og vendte mig væk fra ham. ”Kan du ikke lide det? Så må du hellere flytte hotel,” svarede han flabet, så jeg kunne mærke irritationen i min krop stige.

Den spasser!

”Du kan selv flytte,” gav jeg igen og var forundret over mit dis. Det var virkelig dårligt.

”Og hvordan vil du få mig til at flytte?”

Det lød pludselig som om, han lå helt op ad mig, hvilket fik kuldegysningerne til at vandre hen over min krop. Plus hans stemme, der var blevet forvandlet til en sexet, hæs en, i stedet for den hårde irriterende en.

Jeg svarede ikke, men bad bare til, at han ville stoppe med at snakke. Dog begyndte han bare at synge en eller anden spassersang lavmælt, og selvfølelig var det bare for at irritere mig.

Jeg flipper snart.

Hvilket minder mig om White Chicks. Genial film.

Harrys stemme trængte helt igennem mine ører og gjorde mig virkelig provokeret.

Så jeg tog min iPhone og gik ind i musik uden at han så det, og så fandt jeg det værste nummer, som jeg havde, skruede helt op for lyden og afspillede det, så en rocksang overdøvede hans fine stemme.

Han stoppede straks med at synge, da han hørte melodien, og jeg kunne følte hans blik på mig. ”Sluk det der lort,” sagde han irriteret. Jeg himlede med øjnene og lod musikken køre, bare for at irritere ham.

”Wait, sluk!”

”Hvorfor?”

”Fordi det er noget lorte musik?”

”Så hold kæft og sov!”

Stilhed.

Dog var den 'skønne' musik stadigvæk på play og gjorde mig næsten døv.

”Fint, bare sluk,” hvæsede Harry lidt efter. Jeg åndede lettet op og slukkede for det. Imens vendte Harry sig om og væk fra mig, selvom han lå en del tættere på mig før. Jeg kunne føle hans kropsvarme, hvilket fik sveden til at samle sig på min pande og under mine bryster.

Jeg er en af de personer, der sveder under brysterne.

Idet mindste sveder jeg ikke under ballerne.

 

_______________________________________________________________________________________

 

Så, det var 2. kapitel. Hvad syntes I? :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...