Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3753Likes
4915Kommentarer
1194404Visninger
AA

2. Don't you dare say yes!

Køen foran mig forsvandt ligeså roligt, da receptionisten endelig fik fingeren ud af røven og gav gæsterne nøglekort til deres værelser. Jeg havde snart stået her i en halv time, og efter en 10 timers flyvetur, var jeg altså godt træt.

Og når jeg er træt, skal folk helst ikke gå mig på nerverne.

Jeg sukkede og kiggede tamt hen på det store, runde ur, der hang i den store, lyse lobby. Klokken var snart tolv om formiddagen. Det var varmt, og solen skinnede ind ad de store vinduer, der stod let på klem.

Efter nogen tid fjernede gæsterne foran mig sig og fandt vej hen mod en elevator med deres kufferter. Jeg åndede lettet op og trådte frem mod skranten, hvor en mand stod og kiggede opslugt på en computer.

Langsomt placerede jeg mine albuer på skrænten og så en smule irriteret på ham, eftersom han kun stod og overlod al sin opmærksomhed til den rådne computer.

Jeg begyndte ihærdigt at hoste overfladisk, og endelig kiggede han på mig med et blik af irritation. Jeg skulle til at komme med en spydig bemærkning, men lod være. Det ville der ikke komme noget godt ud af.

”Har De booket et værelse?” spurgte han roligt og smilede falsk. Jeg nikkede kort. ”Wait Forrest,” svarede jeg efterfølgende. Han kiggede på computeren igen, klikkede noget ind, hvorefter han vendte sig om og rodede i en skuffe. Nogle sekunder efter kørte han et kort igennem en terminal og rakte mig det. ”Værelse 1408,” sagde han og vendte tilbage til sin computer. Jeg himlede med øjnene og vendte mig hurtigt om, imens jeg tog min kuffert.

Værelse 1408.

Jeg kiggede rundt i lobbyen, hen mod gangene. Det var klart, at jeg skulle et par etager op. Med små skridt bevægede jeg mig hen til en elevator og trykkede på knappen, så der lød et pling og dørene gik op.

Da jeg kom derind, fandt jeg ud af, at jeg skulle op på 12. etage. Så jeg trykkede på den knap og ventede i nogle sekunder på, at jeg endelig var på det bestemte mål. Jeg tog min kuffert og gik ned ad en lang gang, imens jeg overvågede værelsesnumrene, som jeg gik forbi. 1403. 1404. 1405. 1406. 1407. 1408.

Her var det.

Lettet kørte jeg nøglekortet ind i en terminal på døren, så den lyste grøn, hvilket ville sige, at døren var åbnet.

Jeg åbnede døren og lugt af indelukket, rengøringsmidler og renhed gik mig i møde. Solen skinnede kraftigt ind ad vinduet og havde opvarmet værelset godt og grundigt. Jeg stillede hurtigt min kuffert, tog mine sko af, og så gik jeg hen og åbnede et vindue, så en varm luft susede ind.

Mit blik faldt hurtigt ned på byen, der vrimlede med bittesmå mennesker. Eftersom jeg boede ret så langt oppe, havde jeg en fantastisk udsigt til Las Vegas, hvor jeg lige nu befandt mig. Efter lang tids opsparing havde jeg endelig fået råd til at tage på sommerferie i USA. Og jeg som troede, at det aldrig ville ske for mig. At jeg bare skulle bruge resten af livet hjemme i England.

Men jeg tog heldigvis fejl.

Jeg smilede tilfredst og vendte mig, hvor jeg lod mine øjne undersøge hotelværelset. Det var stort og lyst, med en klassisk indretning. Egentlig var jeg lidt forundret over, at jeg havde bestilt et så stort værelse. Der var jo fire værelse, et åbent køkken ved siden af stuen, og så var der et enormt badeværelse med boblebad og bruser.

Nå jo, når man skal på ferie, skal der da ikke mangle noget, vel?

De tre af værelserne lå på en gang ved køkkenet, hvorimod der var et stort værelse med store døre, som kunne give en dramatisk entré. Jeg åbnede dem og kiggede ind i et smukt, hvid værelse bestående af en enorm dobbeltseng, et stort, fint klædeskab, der fyldte en hel væg og så et enormt spejl med en flot sølvramme.

Her kunne jeg ude tvivl godt bo!

Jeg hentede min kuffert og fik den kørt ind på det store værelse, hvor jeg gik i gang med at pakke ud. Men da jeg havde nået at få lynlåsen op, magtede jeg det alligevel. Jeg trængte et bad efter flyveturen. En stank af sved havde sat sig under af mine arme, og det lugtede ikke ligefrem tiltrækkende.

Jeg stillede i stedet for så bare kufferten i hjørnet af værelset, hvorefter jeg gik ud på badeværelset og tændte bruseren. Jeg nynnede som sædvanlig og lukkede øjnene blidt i af nydelse.

Efter en halv times tid, sprang jeg ud af bruseren og begyndte at tørre min krop med et hvidt håndklæde, som lå i skabet under håndvasken. Jeg så mig i spejlet, imens jeg kørte mine hænder igennem mit hår. Roligt kiggede jeg ned ad mig selv, og et lille smil gled hen over mit ansigt. Lidt tilfreds med sig selv havde man vel lov at være.

Der kom pludselig en lyd ude fra værelset af, og jeg så hen mod døren. Der blev stille igen, så det var nok bare en lyd fra vinduet af. Det var garanteret smækket i på grund af en vind eller sådan noget.

Jeg lagde håndklædet på gulvet og begyndte at skøjte rundt i det, så det spildte vand blev tørret op. Sådan. Håndklædet røg hen i hjørnet på badeværelset, og jeg så hurtigt rundt på badeværelset, inden jeg gik hen og tog fat i dørhåndtaget.

 

Harrys synsvinkel

Jeg trængte virkelig til et bad efter den lange flyvetur til Las Vegas. En hedende varme dampede rundt i min krop og trængte til at blive afkølet.

Jeg tog min t-shirt af og smed hen i sengen. Hurtigt røg alt mit tøj derhen i en stor bunke, og jeg gik herefter ind i stuen, hvor drengene havde samlet sig udmattende på sofaerne. ”Jeg går lige i bad,” sagde jeg og gik hen mod gangen, hvor badeværelset lå på. ”Hvad med den der kuffert?” spurgte Liam mig, da jeg skulle til at forsvinde fra deres synsvinkel. Jeg stoppede op og så tilbage på ham, imens jeg lænede mig op ad dørkammen. ”Vi ringer bare til receptionen senere,” mumlede jeg og gik videre mod badeværelset.

Ja, vi, eller jeg, havde fundet en kuffert på mit værelse. Den stod i hjørnet, helt urørt, så drengene og jeg gjorde os den ulejlighed at åbne den for at undersøge sagen nærmere. Det var uden tvivl en kuffert, der tilhørte en pige. Undertøjet talte for sig selv. Jeg undrede mig bare over, hvad den lavede på vores værelse. Hvem glemte dog sin kuffert? Medmindre den selvfølelig var blevet sat på et forkert værelse.

 

Waits synsvinkel

Jeg åbnede roligt døren med få kræfter, men pludselig blev der lagt vægt på fra den modsatte side af døren, hvilket gjorde mig enormt forskrækket, og jeg bakkede hastigt et skridt tilbage. Det hele gik i slowmotion, men alligevel så hurtigt, da jeg gled i en usynlig bananskræl og greb ud efter noget, som føltes som hud.

Det næste, der skete registrerede jeg først, da jeg åbnede mine øjne og stirrede ind i par grønne krystaller. Jeg blinkede et par gange med øjnene og var fyldt af forvirring, da jeg kunne mærke noget bevægelse længere nede af min krop. Holy motherfucker!

Med opspilede øjne begyndte jeg at skrige, og drengen, der lå ovenpå mig, flyttede sig hurtigt og halvskreg. Jeg rejste mig hurtigt og stirrede et kort øjeblik på ham og hans krop, før jeg fortrød og løb ind i brusekabinen, imens jeg dækkede min krop med forhænget. Who the fuck was that?

”Hvad sker der?” råbte en høj stemme pludselig, hvilket fik mig til at spærre øjnene op. Var der flere? You gotta be kidding me!

”Der er en pige derude,” sagde en anden, som lød rimelig meget som ham, der havde skreget. ”En pige?” Endnu en stemme? Hvad fanden foregik der?

Jeg kunne høre nogle skridt, der kom tættere på badet. ”Er her nogen?” kunne jeg pludselig høre en sige. Jeg vidste ikke lige umiddelbart, hvad jeg skulle gøre. Lige nu havde jeg bare lyst til at stikke af, og så selvom jeg var nøgen. Men den tanke skulle helst bare forblive i min erindring.

”Hvem er I?” spurgte jeg højt og stak hovedet ud fra forhænget, så jeg så på en flok drenge på fire, der bare stod og stirrede chokeret på mig. ”Og hvad i alverden laver I her?” fortsatte jeg og prøvede desperat at holde styr på min stemme, der ellers ville flosse af sted ud i det blå.

”Jeg tror, at vi spørger dig om det samme,” sagde en af drengene med brunt hår en smule overrasket og så rundt på de andre.

Jeg løftede skeptisk mine øjenbryn og ventede et svar, men eftersom ingen svarede mig, kiggede jeg hen på drengen, der stod i badeværelsesdøren.

Ham, hvis markeringer stadigvæk sad på min hud. Idet mindste havde han da fået et håndklæde om livet.

Jeg studerede hans ansigt hurtigt og fandt ham rimelig vel meget bekendt. Krøllerne, smilet, de grønne øjne, selv stemmen da han havde skreget og talt.

Yep, det kunne ikke være andre end selveste Harry Styles fra mit hjemland, England. Haha, det rimede. Nu da jeg tænkte over det, var der faktisk mange ting, der rimede på land; sand, mand, tand, kan, Dan, spand, sand. Var der flere?

Tilbage til ham, der snakkede til mig før.

Det måtte så være Liam Payne. Og hvis I kunne gætte rigtigt, var resten af drengene resterne af One Direction. But I don't give a fucking shit. De skulle bare ud herfra, og det skulle være lige nu!

”Gider I godt at smutte fra mit værelse af?” sagde jeg strikt og tog det ret så korte håndklæde, der hang på en knage til at tørre hænder i.

”Dit værelse?” svarede Harry Styles. Jeg tog håndklædet omkring mig, og selvom det knap nok dækkede hele min røv og mine bryster, trådte jeg ud fra brusekabinen.

”Ja, mit værelse.” Jeg så skarpt på ham og lagde så armene over kors, selvom håndklædet var et par millimeter fra at ryge ned. Fuck det.

”Dit værelse?”

Sig mig, hvor mange gange skulle jeg gentage mig selv?

”Det her er vores værelse,” forklarede den lyshåret dreng mig. Niall Horan, ikke?

No offence, kendte knap nok navnene på medlemmerne fra bandet. De interesserede mig overhovedet ikke det mindste. Men Harry Styles. Eftersom jeg havde hørt hans navn mindst en million gange, vidste jeg godt hvem han var.

Jeg løftede øjenbrynene. ”Haha, hvor er du sjov.”

Dejligt at være ironisk.

Han gengældte mine løftede øjenbryn. ”Det er faktisk også vores,” indskød den sorthåret fyr, som helt sikkert var Zayn Malik. Spørg mig ikke, hvordan jeg vidste det.

”Hvad snakker du om?” spurgte jeg mistroisk og gik lige forbi dem alle og ind mod stuen og videre ind på mit værelse. Til min overraskelse lå der en stor kuffert på gulvet langs væggen og noget tøj lå i en rodet bunke på sengen. En eller andet idiot havde vel nakket mit værelse fra mig.

Trin lød bag mig, og jeg vendte mig sukkende om og håbede, at de var forsvundet. Men man får da heller aldrig, som man håber.

 ”Hvad vil I?” spurgte jeg og lød hårdere end forventet. Well, so what.

Drengene så en smule forvirret på mig, hvilket man nok skulle være klog for at forstå. Og jeg var helt ærlig ikke den klogeste. Det fik jeg da indrømmet.

”Vi skal vel lige finde ud af det her,” lød det fra Louis Tomlinson. Jeg så kort på ham og gav ham et hurtigt elevatorblik. Hvorfor gik han altid med striber og seler? Han mindede mig om en matros. Nu manglede han bare båden og hatten, så var han ellers klar til Titanic II.

”Jeg bliver, I smutter,” sagde jeg kort og vendte mig rundt igen, da en stemme skar mig i øret.

”Hvorfor skal du blive?”

Jeg vendte mig langsomt om igen og så på Harry, der bare stod og så en smule irriteret på mig.

”Sjovt nok fordi jeg var her først,” svarede jeg, som om han var dum. Wow, jeg følte mig klog for en gangs skyld!

”Ej, virkelig? Der fik du mig næsten? Hvad er det næste du fortæller? At du er lesbisk?”

Jeg gloede olmt på ham.

”Hvad har du imod lesbiske?” spurgte jeg og løftede øjenbrynene kort. Han himlede med øjnene af mig.

”Så I to. Vi ringer til receptionen.” En af drengene, der havde talt gik sin vej, nok for at ringe til den skide reception. Jeg stod bare og stirrede surt på Harry.

Han mindede mig bare om alt andet end godt og fik en irriterende side frem i mig.

Og jeg havde kendt ham i hvad, 7 minutter?

Der lød en lyd ude fra døren af, og et kort øjeblik efter stod Louis inde på værelse sammen med ham Mr. Langsomme Receptionist.

Det her ville helt klart stå 6-1.

”Jeg kan høre på Dem, at problemet er en dobbeltbookning?” Han så på Louis, der nikkede, med et spørgende blik.

”Det er vi utrolig kede af. Men jeg må desværre sige, at alle værelser er booket.”

Hvad? Are you freaking serious?

”I flytter,” nåede jeg at sige, inden nogle andre sagde noget. Jeg gad virkelig ikke til at finde nyt hotel og risikere at blive voldtaget, hvis ikke jeg havde fået et inden aftenen stod på.

”Jeg kan evt. ringe til Hotel Si...”

”Du flytter.” Ufølige Harry afbrød receptionisten og så en smule hårdt på mig. Så ond som jeg nu var, gav jeg ham fingeren og så på receptionisten med et pissed of ansigtsudtryk.

”Helt ærligt, smid dem ud! Jeg var her først.”

Og den idiot så selvfølgelig bare undskyldende på mig, selvom jeg var sikker på, at der kørte en ond videnskabsmands latter i baggrunden af hans hoved.

”Desværre miss. Det har intet med sagen at gøre. I må finde ud af det.”

Jeg havde lyst til at slå ham. Fucking dickhead. Fortjente at blive kørt over en bus.

Et lydløst suk jamrede sig ud af mine læber, og jeg kiggede hurtigt rundt på drengene, der udvikslede blikke. Til sidst brød Liam ind, ”vi kan godt flytte. Så lader vi bare pigen blive her.”

Han så på mig hurtigt og stak mig et skævt smil. Hvorfor så venlig? Nå, jo. De var berømte. De skulle ikke have et dårligt ry hængende i nakken på grund af mig. Selvom Harry for længst havde fået det.

”Nej, vi gør ej, Liam. Hun skal ud.”

Harry talte til ham, som om han gentaget sig selv en milliard gange.

Liam så bare på ham med et ynkeligt blik. ”Harry, lad hende nu bare blive her, så vi kan droppe det.”

Ha, 5-2.

Jeg lagde mærke til, at receptionisten stod og så opslugt på vores diskussion. Havde han virkelig intet andet at tage sig bedre til? Såsom at skaffe mig en masse chokolade og stort glas mælk. Apopros mælk, kunne jeg godt spise en stor bøf med kartofler og sovs til. Og en stor, vammel chokolademousse til dessert, som fik kvalmen til at provokere så meget, at jeg kunne stikke en finger i halsen på mig selv.

Well, back to reality.

”Jeg bliver her,” kunne jeg høre lille Harry sige. Et øjeblik havde jeg lyst til at grine. Så kunne han lære det.

”Uden os?” Louis tog ordet og kiggede fra Harry til mig. Jeg himlede med øjnene og så på receptionisten.

”Sig mig, hvorfor har I overhovedet lejet det samme værelse ud to gange?”

Han så lidt forskrækket på mig, men var jeg ikke ligeglad? Jo. Ret så meget endda.

”Der er sket en fejl.” Det lød som om han talte til en handicappet, hvilket gjorde mig ret fornærmet. Lignede jeg måske en handicappet? Hey, måske skulle jeg snart til at skrive til min mormor på plejehjemmet, nu da jeg kom i tanke om det.

”Harry, jeg bliver også her. Så det er dit valg: Nyt hotel eller mig og drengene.” Jeg smilede for en gangs skyld selvsikkert til ham, da jeg var sikker på, at han ville vælge det første. Så slap jeg da for ham.

”Og i så fald,” brød Louis hurtigt ind, så vi alle så på ham. ”Så sover I to sammen.” Haha. Endnu mere lidelse. Han ville helt klart vælge det første!

Harry kiggede langsomt hen på mig med et irriteret blik. Der var en lang tavshed, hvor jeg bare stod og ventede på at han ville svare, at han pakkede sin kuffert og skred. Men i stedet for sendte han mig bare et blik, fuld af ydmygelse og udfordring.

”Jamen, så siger jeg, at vi bliver her.”

What?

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, første kapitel i gang! Hvad syntes I? :)

Personlig synes jeg selv, at den er anderledes end mine andre (forsøger i hvert fald) - hvilket er positivt fra min side. Jeg vil gerne skrive anderledes, end jeg plejer, og håber at jeg har formået mig at gøre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...