Scream - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2012
  • Opdateret: 2 jan. 2013
  • Status: Igang
Et problem opstår, da den 18 årige Wait tager på sommerferie i USA. Hotellet er kommet til at foretage en dobbeltbooking, og de har ikke andre værelser, da det er højsæson. Hvad Wait ikke ved er, at det er One Direction, der også har fået tildelt samme værelse som hende.
Da hun ved en 'tilfældighed' render ind i Harry Styles på sit hotelværelse, begynder der straks en diskussion om, hvem der nu har ret til værelset. Ingen melder sig frivilligt, derfor giver resten af bandet Harry et krav på, at de alle kan blive - hvis han sover sammen med Wait. Selvfølgelig siger han ja, dog kun for ikke at leve med et nederlag om, at han har tabt til en flabet pige.
Wait og Harry vil allerhelst have hinanden ud fra hotellet, men som tiden går opstår der en intens og seksuel spænding imellem dem, og hele deres forhold ender snart i sengen.
Det hele starter ud som spændig og sex, men ender det også sådan?

**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

3750Likes
4918Kommentarer
1174951Visninger
AA

21. Buns and balls - part 2

Har jeg nogen sinde fortalt, at jeg er genial til at bage?

Nej, det tror jeg ikke.

Nå, men det er jeg altså!

Alt fra boller til kage til vafler og alverdens lækkerier.

Og det var altså det, som Harry og jeg lavede lige nu. Han var gået i gang med cookiesne, imens jeg stod og formede boller. Store boller.

Den skal ikke misforstås, skal det lige siges.

Heller ikke selvom jeg misforstod den.

Ok?

”Wait?” sagde Harry og så på mig. Jeg lagde en perfektformet bolle på bagepladen og så hen på ham. ”Harry?” Han smilede lidt og så på melet. ”Vil du ikke være sød at smide en håndfuld mel ned i dejen?” spurgte han venligt og tog hænderne op fra dejen, og som viste at han ligesom ikke kunne stikke dem ned i melposen.

Det havde været ret uhygiejnisk.

Ad bad.

”Jo, selvfølelig,” svarede jeg og gjorde som sagt. ”Men til næste gang må du hellere sige noget andet, end vil du være sød. Jeg er altid sød.” Harry løftede et øjenbryn. ”Altid?” gentog han skeptisk. Jeg så ondt på ham med et smil og slog ham blidt på skuldren. Hans latter lød højt i mit øre. ”Undskyld. Jaja, du er altid sød.”

I know. You don't have to tell me that, baby.

”Så er det der, du skal sige i lige måde,” sagde Harry og smilede til mig. Jeg grinede kort og smilede så i stedet for. ”I lige måde Harry.” Det morede mig lidt, at hans smil blev større. Det lignede, at mine ord gik direkte ind hos ham. Og tja, det kunne jeg vel kun være glad for. Jeg mener, Harry er da sød! Intet ironi der.

Intet som helst.

Se, jeg er da også sød manner!

Jeg tog en klat dej fra bordet og formede den som endnu en bolle, imens jeg betragtede Harry stå og ælte sin dej. Han havde fået mel ned ad sin tøj og havde lidt dej siddende på kinden. Så lidt sødt ud.

Ucharmerendehed forvandles til charmerendehed.

Aww.

”Tror du ikke, at Niall bliver lidt sur over, at du har taget hans chokolade?” spurgte jeg med et grin. Han vendte sit blik, så han kiggede på mig og trak på skuldrende. ”Hvis han gør, ligger der en kiosk lige nede på gaden, og det ville højest tage mig 10 minutter at rende ned efter en ny pakke.” Jeg smilede til ham og nikkede.

”Men nu tror jeg heller ikke, at han ville blive så sur. Han elsker cookies,” fortalte Harry. Jeg grinede lidt, ”hvad elsker Niall ikke?” Han grinede og vendte så tilbage til sin dej.

Jeg blev færdig med bollerne og lagde et viskestykke over dem, så de lige kunne efterhæve. Mine hænder blev vasket, og så så jeg på Harry. Igen.

Jeg kunne godt lide at kigge på ham.

Han var da lidt nuttet og fræk.

Thihi.

”Skal du have hjælp med noget?” spurgte jeg langsomt. Han rystede på hovedet og skubbede mig til siden med sin hofte, hvilket selvfølelig bare var for sjov. Dog gjorde det ret ondt i min fod.

Av.

Smerte.

Død.

”Avvv,” hylede jeg og så på ham. Han begyndte at grine og stak sine hænder ind under hanen. ”Fuck dig,” sagde jeg surt og slog ham igen på skulderen.

Jeg sværger, jeg snart tager et viskestykke og smækker ham en som det var SM.

Det skal lige hilses at sige, at Harry og jeg ikke har lavet noget SM! Altså, hårdt er godt, men pisk og håndjern er måske ikke lige os. Det ville være forkert. Og sende under lige signaler. Og det ville bare gøre vores forhold akavet.

Nogle gange kunne han godt lide at være lidt dominerende, men ikke på den måde. Ifølge ham syntes han også bare, at det ville være lidt ad.

Ad bad.

Just like me.

Vi havde faktisk en del tilfældes.

Og det meste angik så sex, men fuck det.

Nu når jeg kom i tanke om det, vidste jeg egentlig ikke så forfærdelig meget om ham. Måske fordi at når vi snakkede sådan rigtigt, var det om mig.

Men jeg var jo ikke interessant?!

Vræææl.

”Du stod i vejen,” svarede han bare. Jeg rystede stramt på hovedet. ”Man kan ikke stå i vejen, eftersom der ikke er nogen vej, og man egentlig bare ikke kan stå i vejen.” Han så dumt på mig, hvilket fik mig til at føle mig ekstremt klog.

Wait Forrest. IQ på 150.

Fuck, i'm nice.

Totally nice.

Åh yeah, bitches.

”Du' så weird,” mumlede Harry og rystede bare på hovedet af mig.

Efteraber!

”And you like it,” fastslog jeg bare og skubbede ham tilbage til sin dej med et smil. Han grinede men sagde intet.

Betød det nej?

Det håbede jeg så sandelig ikke.

Ellers skulle jeg da nok smide dej i hovedet på ham.

Psyko-Wait tager over.

Jeg satte mig op på køkkenbordet og betragtede Harry gå i gang med at lægge sine cookies på en bageplade. Det gik sådan set ret godt for ham. Og så så de ret lækre ud. Okay, nej, så klam er jeg ikke. Jeg spiser ikke dej. Eller, jo, kagedej. Men det er kun fordi det smager så sindssygt godt. Og fuck salmonella. Kagedej ftw.

Harry så ret ukoncentreret ud, og det virkede mere som om, at han holdt øje med mig i stedet for at styre sine fingre. Og jeg sad bare og spurgte mig selv om, hvorfor. Selvfølelig kunne det godt være, at jeg tog fejl, men det var da en smule besynderligt.

”Skal vi ikke høre noget musik?” sagde jeg og fandt min vej ind i stuen.

Av. Min. Fod.

Så sej som jeg var, tændte jeg for fjernsynet og fandt MTV på en af kanalerne, og så skruede jeg ellers bare op. Lige nu blev As Long As You Love Me med Justin Bieber spillet, og som alle andre elskede jeg altså Justin Bieber. I hvert fald en lille smule. Han var da ret fræk. Det der smil. Uf.

I'm horny.

Ej, jeg driller bare.

Du griner nu, ikke?

Så grim som jeg nu var, begyndte jeg at danse. Og det skal lige sige, at jeg ikke er den sejeste danser. Ja, jeg dansede som en abe. Men hvad var der egentlig galt med det?! Aber er seje!

”Oh yeah, bitches!” råbte jeg og headbangede, indtil et højt grin lød bag mig.

Åh nej.

Jeg gættede på, at jeg lige havde gjort mig til grin foran en person.

Fuck.

Det her var virkelig pinligt.

Men lad os bare prøve at lade være med at gøre det så akavet, tak.

Tak for lort, Gud. Du elsker mig virkelig, gør du ikke?

Jeg kan næsten høre dig grine hånligt og ryste på hovedet.

Fuck dig.

Jeg vendte mig langsomt om, imens jeg ihærdigt fjernede mit hår fra mit ansigt. Og der stod Harry selvfølelig og grinede. Han stod lænet op ad dørkammen og studerede mig grundigt, som om jeg var en eller anden spændende skulptur.

Fedt liv.

”Du danser flot,” sagde han beundrende.

Åh, du er sød, når du er ironisk.

Og det er jeg også, ikke?

”Taak,” smilede jeg. Han trådte frem mod mig og kiggede på fjernsynet, hvor en ny sang skulle til at spille. Det blev til en eller anden Conor Maynard sang, og eftersom jeg ikke kan døje ham, skruede jeg hurtigt ned og så på Harry igen. Han roede lidt i sit hår, og jeg lagde så mærke til, at han havde fjernet melet og alt det, der sad i hans face.

”Kan du godt lide Justin Bieber?” spurgte han langsomt. Jeg løftede øjenbrynene lidt og nikkede. ”Ja... hvorfor?” Han smilede og trak lidt på skuldrende. ”Spørger bare,” svarede han roligt og satte sig på sofaen. Jeg gik hen til ham og dumpede ned i sofaen på hans højre side.

”Har du egentlig ikke mødt Justin?” sagde jeg en smule interesseret. Det var jeg dog ikke rigtig. Fuck Justin Bieber, jeg knalder Harry Styles.

Okay, det lød ret selvoptaget. Men altså, respekt til Justin, der ligger i lag med Selena Gomez. Jeg har ikke en bille imod dem. Jeg har nemlig min egen dreng...

”Jo, et par gange,” sagde Harry og kiggede på mig. Jeg nikkede lidt. ”Er han sød?” Han grinede kort. ”Fin nok,” fortalt han. Jeg smilede svagt og lænede mig så op ad ham. Han drejede hovedet lidt, så han så på mig. ”Tror du ikke, at dine boller snart skal pensles?”

Og hvorfor var det lige, at jeg misforstod den så groft? Så groft, at Harry endda kunne se det på mig. Gad vide, hvilket udryk jeg havde i fjæset lige nu?

”Du misforstår da også bare alting,” mumlede Harry og rystede på hovedet på mig. Jeg åbnede munden for at protestere, ”som om du ikke ville misforstå den!” fastslog jeg og rejste mig hurtigt. Smilende gik jeg ud i køkkenet og rev viskestykket væk fra bagepladen med boller. Jeg fandt et æg og klækkede det ned i en lille skål, og så fandt jeg en pensel, eller hvad fuck det hedder, og penslede æggene med et håb om, at bollerne ville få en rigtig flot, blank overflade, når de havde være i ovnen.

Jeg kastede skålen i vasken, så det gav en ordentlig genlyd i hele hytten.

Gudskelov det var plastik.

Dernæst satte jeg bagepladen i ovnen og indstillede uret til 12 minutter. Harrys cookies stod på komfuret og ventede til det var deres tur.

Sjovt.

Jeg havde troet, at Harry ville have taget pladsen før mig.

Det var faktisk rimelig venligt af ham.

Jeg nikkede for mig selv.

Det var faktisk rimelig venligt af ham.

Okay, fail.

Jeg står og takker Harry for, at mine boller måtte komme i ovnen før hans.

Og det der kom så forkert ud.
 

 

***

 



”Vil du smage?” spurgte Harry og rakte en cookie frem mod mig. Jeg så lidt på den. ”Hvad har du gjort ved den?” Han begyndte at grine og rystede på hovedet. ”Intet.” ”Intet?” ”Intet.”

Stop med at gentage mig!

Eller, vent, jeg startede.

Pis.

Jeg greb tøvende ud efter den, hvilket fik Harry til at sukke. Han tog cookien op til munden og tog så en bid for at overbevise mig om, at der ikke var noget galt med den.

Men så skete det.

Harry faldt til gulvet.

Han lå og sprællede som en sprællemand, imens skum og fløde røg op fra hans mund.

Ad.

Og pludselig...

Pludselig åbnede han øjnene og hev efter vejret.

Og så døde han.

Slut, prut.

Sådan går det, når man forgifter en cookie.

”Smag nu.” Harry rev mig ud af hans død ved at stikke cookien lige i munden på mig. Jeg tog en bid.

Mm.

Den smagte godt.

Faktisk virkelig godt.

”Den er god,” tyggede jeg og nikkede samtidig. Han løftede øjenbrynene. ”Sikker?” Jeg nikkede ivrigt og fastholdte blikket på cookien, der hang foran mig i hans hånd. Før nogen af os sagde mere, lænede jeg mig frem og tog endnu en bid. Harry smilede af mig og tog selv en bid.

Aww. Vi delte cookie. Søøødt.

Tror jeg.

Jeg kastede et blik rundt i køkkenet, som vi endelig havde fået ryddet op. Efter mine boller blev færdige, Harrys cookies kom i ovnen, havde vi hjulpet hinanden med at bage en eller andet kage, og så skulle vi så rydde op. Det havde taget lidt tid, og klokken var allerede snart 6. Derfor burde drengene da også ret snart komme hjem. Burde de ikke?

Omg.

De bollede udenom.

Jeg vidste det!

Ej, det var en underlig tanke.

Jeg sank indholdet i min mund og så på Harry, der bare stod overfor mig med cookien i hånden. Stadigvæk. Da jeg sad på køkkenbordet, var det en smule svært at nå ham, derfor rakte jeg udefter ham med arme og ben. Han smilede lidt og trådte frem. Jeg låste mine ben om hans og fangede kort hans blik. Et øjeblik så han næsten så seriøst på mig, at jeg var ved at grine. Hvad tænkte han lige på?

Zombie.

Ej, har i hørt den sang?

Ja?

Den er ikke særlig god.

”Her spis resten,” sagde Harry og rakte cookien fra mod min mund. Jeg åbnede den og nappede cookien fra Harry, hvilket fik ham til at grine en smule. ”Shh,” tyssede jeg og prøvede at holde et grin.

Ja, jeg skulle ikke grine, når jeg spiste.

Grin+mad = mad udover det hele.

Og det er ad bad.

Meget ad bad endda.

Jeg gjorde det engang med mælk. Min mor fik det i hovedet. Hun flippede. Jeg var sikker på, at jeg skulle dø der.

Min Gud, Herren måtte have været med mig.

Harry stoppede med at grine og nøjedes heldigvis med at smile. Jeg smilede af ham. Og sådan stod/sad vi bare. Smilende. Det var faktisk ret hyggeligt.

Jeg fangede hans blik og kunne ikke se andet end varme. Noget som jeg efterhånden så hver gang. Ikke fordi jeg havde noget imod det. Men der lå bare en eller anden bestemt varme i dem, hver gang han kiggede på mig, syntes jeg. Det lød lidt underligt, i know. Men sådan var det altså bare.

”Hvornår tror du drengene kommer?” spurgte jeg lidt efter og tørrede mig om munden. Han trak på skuldrende og tog sin hånd op til min mund, hvor han fjernede en krumme ved min kind med sin finger. Jeg kunne mærke en varme stige lidt i mine kinder.

Hvorfor rødmede jeg lige ved det?

Mærkværdigt.

”Før eller siden,” svarede han og lænede sig frem, så han kunne lade sin hænder ligge og hvile på mine lår. ”Så lad os håbe, at det bliver siden,” sagde jeg for mig selv.

Siden betød da senere, ikke? Jojo.

”Hvorfor?” spurgte Harry nysgerrigt og smilede svagt. Jeg lagde hovedet på skrå. ”Jeg syntes bare, at det er hyggeligt, når det kun er os..” fortalte jeg ærligt. Han rynkede panden lidt. ”Virkelig?” Jeg nikkede lidt og betragtede hans øjne, der hvilede på mine. Dog gik han ud af fokus og lod blikket glide ned på mine læber. Hans hænder strammede grebet lidt om mine lår, imens han lænede sig blidt frem mod mig. Jeg gjorde det samme som ham. Også selvom jeg ikke følte mig totalt lystig og ivrig lige nu.

Det havde jeg faktisk slet ikke været i dag, og det måtte være første gang.

Okay, løgn, men fuck det.

Men, ja, siden Harry tog imod mig med åbne arme, eller skulle jeg sige dejlige læber, så kunne jeg da ikke sige nej.

Desværre skete der intet.

Harry trak sig nemlig fra mig, inden hans læber overhovedet nåede at røre mine, da vi hørte en dør gå op ude i gangen.

Ihh altså...

Jeg kiggede ned i gulvet, en smule forlegent og prøvede at lade som ingenting, da Niall og Zayn troppede op i køkkenet med indkøbsposer. ”Hey i to!” sagde Niall glad og stillede poserne på det andet køkkenbord. Jeg nikkede lidt, hvorimod Harry valgte at tage hånd om det. ”Hey! Var det en god tur?” spurgte han og lænede sig op ad køleskabet, hvor han havde stillet sig hen, inden drengene kom herud.

Jeg vendte mit blik hen mod Zayn, der så på mig med et løftet øjenbryn.

Åh Gud.

Han kunne se, at der var noget.

Vent.

Hvorfor var der egentlig noget?
Og hvad var noget?

Jeg var da ikke sad over, at Harry og jeg ikke endte med at kysse, vel? Jeg mener, hvorfor skulle jeg dog være trist over det? Jeg kunne sgu da for helvede bare overfalde ham i aften.

Uh.

God plan.

Jeg smilede stort til Zayn. ”Hvad så? Så du på damer?” spurgte jeg nysgerrigt, imens jeg gik ind mod stuen. Han grinede af mig og rystede på hovedet. ”Har du virkelig glemt, hvad jeg fortalte dig i går?” sagde han.

Fortalte hvad?

Jeg var fuld, det kan jeg ikke huske!!

”Øhh, ne-” ”Hey, Wait!” Et par arme rundt om mit liv, fik mig til at hoppe 10 meter op i luften. Louis grin trængte ind i min øregang, og gjorde mig næsten døv. Jeg vendte mig om og smilede. ”Hej, Louis!” Han smilede stort og kiggede på Zayn. ”Hvad snakkede i om?” spurgte han os. Jeg kiggede på Zayn igen. ”Jeg spurgte bare Wait, om hun havde glemt, hvad jeg sagde til hende i går,” svarede Zayn ham.

Sagde hvad?!

”Nåårh, haha!” grinede Louis.

Seriøst, hvad fuck i helvede snakkede de om?!

”Hvad sagde du?!” spurgte jeg Zayn. Han fnes af mig og smilede så, lige idet samme Liam, Harry og Niall kom ind i stuen.

De vidste det garanteret også.

Havde jeg dummet mig eller sådan noget?
Nej, så havde Harry nok fortalt mig det.

”Wait, du sagde, at du gerne ville lege slikpind med Zayn, hvis han fik en strike,” flækkede Louis.

Åh Gud.

Det havde jeg bare ikke gjort.

Nej.

Ad.

Føj.

Eller, nej, det er ingen af delene, for jeg vil da gerne lege lidt slikpind med Zayn, men havde jeg sagt det til ham?! Hvad er der galt med mig?!

”Aww, du rødmer,” hylede Louis videre.

Dræb ham, inden jeg gør.

Jeg kiggede hen mod Harry for at få en hjælpende hånd, men det så nu bare ikke ud til at hjælpe. Faktisk så han lidt trist på mig.

Hvorfor gjorde han nu det?!

Seriøst, de her drengene bliver min død.

”Louis, lad nu være,” fnes Zayn. Jeg nikkede enigt og skubbede ham lidt væk. ”Ey, relax, babe,” smilede han og gik hen til Harry, som han sagde et eller andet til. Jeg kiggede på Zayn igen og rettede forlegent på min stemme. ”Såeee'... Ja.. Jeg var fuld.”

Han grinede og nikkede. ”Ja, det var du. Men det jeg sagde til dig var, at jeg aldrig har en kæreste. Og desuden har du ligesom gang i noget med Haz, derfor skulle du spørge ham, men det tror jeg ikke lige, at du fik gjort..”

Vent.

Han havde virkelig hentydet til Harry der?

Wow.

Sejt.

”Undskyld. Og det har du ret i. Undskyld, Zayn. Det var ikke min mening. Og du har totalt meget ret. Jeg skal holde mig til Harry, selvom det nu også var det, jeg havde tænkt mig i mine ædru tanker.” Jeg kiggede til højre, hvor jeg pludselig så Harry så med et lille smil.

Jeg syntes da også, at jeg dummede mig virkelig meget lige nu. Alle hørte alt.

Bahh.

Idet mindste var det ikke noget triumferende smil, han sendte mig.

Han så faktisk mere tilfreds ud. Som om han var glad med, at jeg valgte ham frem for Zayn.

Tja, til hver en tid, Hazza.

 


***

 


Det var hyggeligt at lave mad.

Især med Niall og Harry, der render og skaber sig i køkkenet. Ikke fordi, at jeg er så meget bedre. Harry og jeg er lidt skøre, men det er bare hyggeligt.

”Bam!” råbte jeg og smækkede ham for en gangs skyld med viskestykket lige i røven. ”Av, for helvede,” sagde han og tog sig til sin balle. Jeg grinede, hvilket Niall også gjorde.

”Guys, så hold dog kæft,” råbte Louis fra stuen.

Der blev stille i køkkenet.

Ups.

Og så fniste vi alle sammen.

”Hovsa,” sagde Niall og rørte i en gryde, hvori der var pasta – ja, vi skulle lave pastasalat. Og så med kylling til. Citronkylling, faktisk. Jeg havde lige lært Harry at proppe en citron ned i en kyllings røv. Og han så rimelig chokeret ud, da jeg gjorde det. Men hvad der egentlig at være chokeret over? Det er da sexet. Sådan en citron er da sexet! Især i en kyllings røv.

Som jeg havde gjort en masse gange i dag, satte jeg mig på køkkenbordet og lod mit hoved hvile op ad et skab. ”Hazzaaa,” kvidrede jeg. Han så hen på mig med løftet øjenbryn. ”Waiiit?” Han kom hen til mig og så nysgerrigt på mig. ”Jeg er suuuulten..” Han smilede lidt. ”Og hvad vil du have, at jeg skal gøre ved deeet?” Jeg kunne ikke holde et smil inde ved hans søde, melodiske stemme. ”Give mig noget at spise..” Han grinede lidt og rystede på hovedet.

Øv.

Jeg så hen mod Niall, der betragtede os med et lille smil. Hvor så han egentlig sød i dag. Han havde et par grå jeans og en sort t-shirt på. Måske ret enkelt, men det klædte ham.

Rauw.

Okay, nej.

Niall er slet ikke min type.

Men han ser rigtig sød ud, og han er en rigtig fed person (ikke bogstavligtalt, men ja).

Jeg hælder nu mest til Harry, som åbenbart er begyndt at hedde Hazza. Louis' skyld.

Men Hazza er nu heller ikke så værst.

It's kinda sweet.

 

 

***

 

 

Langt om længe fik vi da serveret maden. Drengene var åbenbart også ret så sultne. Præcis ligesom jeg. Jeg kunne æde en hel gorilla, hvis det var tilfældet.

Okay, ikke en gorilla, det minder mig for meget om Tarzan, så det ville være synd.

”Wait, vil du ikke række mig dressingen?” spurgte Liam henne fra den anden ende af bordet. Jeg nikkede og gav ham den med et lille smil. ”Takker!” Jeg nikkede som et så lidt og tog noget kylling hen på min tallerken.

Mine Damer og Herre, Piger og Drenge. Dette her er Waits citronkylling, og det smager helt sikkert fryderen!

Oh yeah, bæætch!

Og det havde jeg selvfølelig ret i. Da jeg stak gaflen med kylling i munden og tyggede, landede en dejlig følelse i min krop.

Det føltes sgu som at få en orgasme af Harry.

Ej, der overdrev jeg måske lidt, men fuck det.

Drengene begyndte at tale om alverdens ting, imens jeg bare sad og koncentrerede mig om at spise. Det føltes næsten som at være i himlen, så jeg havde overgivet al min opmærksomhed til smagen lækker kyllerylle.

Det var bare Gud.

Dog endte det med, at jeg blev revet ud af min verden, da Harry skubbede til bordet, da han skulle på toilettet. Det var i hvert fald sådan jeg forstod det. Jeg fulgte ham med blikket, da han smuttede ud i gangen. Okay, det var ikke så spændende.

”Nå, Wait, hvad har i så lavet i dag?” spurgte Liam mig og hentydede vist nok til mig og Harry. Ja, hvem ellers?

”Bagt og hygget os,” smilede jeg. Louis fnes lidt. ”Hvordan hygget?” Jeg himlede med øjnene og lagde mærke til, at min telefon vibrerede fra min venstre side, så Niall og jeg kunne se, hvad der hændte. Bare en eller anden notifikation fra Facebook. Grr.

”Hey, du har en Samsung Galaxy,” udbrød Niall. Jeg så op på ham og nikkede. ”Samsung Galaxy S3,” rettede jeg. Han kiggede på den og så på mig igen. ”Er den god?” spurgte han roligt. Jeg nikkede igen. Hvorfor skulle jeg dog ellers have den?

Altså, Niall, måske skulle du til at tænke dig lidt mere om.

”Den er da ikke ligeså god som en iPhone,” fastslog Liam fra den anden ende af bordet. Jeg kiggede på ham og løftede øjenbrynene. ”Jo, den er?” Han rystede fast på hovedet. ”Hvad er der galt med den?” spurgte jeg. Han smilede lidt. ”iPhone-efteraber! Og så er skærmen for stor,” svarede Niall for ham.

”Det er behageligt, at den er stor.”

Tro mig.

Jeg ville ikke have sagt det, hvis jeg havde set Harry komme ind i stuen noget før. Men det havde jeg ikke. Og vidste, at han havde hørt, hvad jeg sagde. Han løftede et øjenbryn, hvilket fik mig til at rødme og kigge væk hurtigt.

Jeg hader virkelig rødme.

Virkelig.

”Den er stadigvæk dårlig..” Tilbage til Niall, der sad og kiggede på mig, som om han slet ikke misforstod den. ”Du kan selv være dårlig,” gav jeg igen og stak en pasta i munden.

Ad.

For meget dressing.

Puhbad.

Jeg tog mælken og hældte noget op til mig selv. Imens skubbede Harry langsomt sit glas frem mod mig – ja, vi sad overfor hinanden. ”Vil du ikke være sød at give mig noget?” spurgte han. Jeg nikkede uden at kigge på ham. Ellers ville jeg sgu nok hælde over, og så ville vi drukne i mælk, og det gik jo ikke.

Jeg hældte noget mælk op til ham og satte smilende hans glas hen til ham. ”Værsgo',” sagde jeg tilfredst. Han smilede stort. ”Thanks.” Jeg nikkede og smilede bare til ham. Og sådan sad vi altså bare.

Lige indtil en hvis person valgte at afbryde, ”okay, jeg er altså nødt til at spørge jer nu.”

Niall.

Beklager basse, men du er altså ret god til at afbryde en gang imellem.

”Hvad er der?” spurgte Harry, der også så hen på ham. Hvilket resten af bordet også gjorde. ”Har i to noget kørende? For det virker virkelig sådan.”

Pause.

Den havde jeg ikke regnet med. Overhovedet, hvis jeg skulle være ærlig. Og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige til det. Jeg mener, den tanke havde faktisk aldrig passeret mig ved nærmere eftertanke.

Harry som kæreste.

Nu havde den.

Jeg kiggede langsomt på Harry, der bare fastholdte sit blik på Niall. Jeg vidste ikke, om han ventede på, at jeg skulle svare eller ej. Men hvis han gjorde, ville han nok have sendt mig et eller andet blik. Men han stirrede nu bare på Niall med et eller andet blik, som jeg ikke helt kunne tyde.

Det her var akavet.

Og drengene kiggede endda også bare hen på os. Louis så på mig. Åh Gud, hvad gik det her lige ud på?

”Nej,” svarede Harry idet mindste til sidst. Jeg åndede lydløst lettet op og kiggede på Niall, der så fra Harry til mig. ”Lige meget,” mumlede han. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde holdt min kæft, men nej.

”Nej, seriøst, Niall, hvorfor?” Han kiggede forsigtigt på Harry og så hen på mig. ”Årh, hold op, i opfører jer som et par,” kom det pludselig fra Louis, der sad i den anden ende af bordet. Jeg kiggede derhen og så et lille smil, der var placeret på hans læber.

Seriøst.

Hvorfor smilede han? Og hvor sagde ham og Niall, at vi opførte os som et par? Det gjorde vi da ikke.. Eller, gjorde vi?

Okay, jeg var virkelig forvirret nu.

Jeg havde på en måde lyst til at spørge igen, men lod være og sad bare og takkede Gud for, at drengene startede en anden samtale.

De måtte kunne mærke, at det var akavet fra Harrys og min side. For det var det virkelig. Tanken om, at vi havde noget, havde faktisk aldrig siddet i mit hoved, måtte jeg indrømme. Mig og ham som kærester.

Nej.

Jo.

Eller.

Jeg ved det ikke.

Det kan jeg ikke forholde mig til lige nu.

Jeg bed mig i læben, imens jeg vendte blikket hen mod Harry, der pludselig bare sad og stirrede på mig. Dog fjernede han hurtigt sit blik fra mig, da han så, jeg kiggede på ham.

Okay, det lignede helt klart, at han havde noget imod, at Niall havde nævnt det. Jeg bed hårdere i min læbe og kiggede herefter bare ned i min mad med et håb om, at middagen snart ville være ovre.

 

_______________________________________________________________________________

 

Sorry for den lange tid imellem en enkelt opdatering, men har været ved at dø hele weekenden pga sygdom, såe'... Overdrivelse frem for forståelse, eller hvad man nu siger!

Nå, hvad så? Hvad syntes I om kapitlet? Kan I fornemme, hvad der kommer til at ske nu, efter Nialls spørgsmål? Satte det nogle små tanker i gang?

Og lige til sidst! Tak for de mange likes, kommentarer og favoritter. Har sagt det et par gange nu, men kan slet ikke takke jer nok!

Nå, men der kommer vel mere inden længe!

Bye!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...