HUNGER GAMES - bogstaveligt talt for Niall

1D er med i Hunger Games

- Vi elsker alle drengene, men der er jo nogle der skal dø... )-:
- Vi regner ikke med at vinde. Vi er rigtig dårlige forfattere, men læs den hvis du har virkelig dårlig humor!

4Likes
6Kommentarer
407Visninger
AA

1. Det første, sidste og eneste kapitel

Afstemningen om, hvilket boyband der ville klare sig bedst i Hunger Games, var nu blevet virkelighed for One Direction.

Niall stod i røret, og den eneste lyd han kunne høre var rumlen fra hans mave. Det måtte vist snart være spisetid?

Harrys stod med rank ryg. Han vidste, han ville klare det – men ville Louis?

Mens han stod og betragtede sit spejlbillede, tog Zayn en beslutning. Der var kun en, der ville overleve dette og blive vinderen – og det ville være ham.

Foroverbøjet sad Liam og rokkede frem og tilbage, mens han messede ”det skal nok gå, det skal nok gå!” igen og igen. I det øjeblik så han sit liv passerer revy, og vidste han ikke ville komme levende derfra.

Efter 2 minutter i røret følte Louis sig allerede ensom. Han kaldte på de andre, men der kom intet svar…

Pludselig lød startkanonen – eller det var hvad Harry, Liam, Louis og Zayn troede – men i virkeligheden var der bare Niall, der slog en prut. Platformene satte i gang og kørte op, opad mod arenaen. De fem platforme dannede en halvcirkel. Foran dem var Overflødighedshornet tildækket med et hvidt klæde, som ville blive løftet i det sekund, startkanonen lød. Lyden af den rigtige startkanon kunne nu høres, og klædet blev løftet op. Liam kunne se, de andre der løb mod Overflødighedshornet, og han rejste sig op. Men da han kiggede nærmere på Overflødighedshornet, gik det op for ham, at det var formet som en ske! Han vidste godt, at det var dumt, hvis han ikke tog nogle af tingene fra Overflødighedshornet, men frygten for skeer tog over, og han vendte sig om og løb ind i skoven.

Samtidig var både Zayn og Harry nået op til Overflødighedshornet. De greb begge to ud efter den lilla Hannah Montana rygsæk, men da det gik og for dem, at de var ude efter den samme rygsæk, besluttede de sig for at løse det som voksne mænd. De begyndte at give hinanden bitchslaps, og dette fortsatte i flere minutter. De holdt begge op, da de opdagede, at Louis var på vej væk….. Med rygsækken! De vidste begge to det var umuligt at få fat i rygsækken nu. De tog hver sin rygsæk – Harry tog Peter Plys rygsækken og Zayn tog rygsækken med Hello Kitty. Efter at have taget rygsækkene løb de i hver sin retning. Harry havde endnu ikke opgivet håbet, om at finde Hannah Montana rygsækken og løb i samme retning, som Louis havde løbet.

Oppe fra toppen af Overflødighedshornet havde Niall set hele episoden. Han havde nået at indsamle al maden og hoppe op på Overflødighedshornet (ja, han hoppede, som han hopper til koncerter). På nuværende tidspunkt havde han spist halvdelen af maden. Efter yderligere 27 minutter havde han spist al maden, og hans mave var allerede begyndt at rumle. Solen gav Niall fatamorgana, og han var nu omringet af Nandos (troede han). Alle de andre var nået ind i skoven, da pivdyret lød. Pivdyret signalerede en persons død. Drengene vidste, at en af dem ikke længere var i blandt dem – men hvem? Et billede af Niall viste sig nu på himlen. De var alle berørte over Nialls død, men samtidig lettede over, at de stadig havde en chance for at slippe levende derfra.

 

Eftermiddagssolen bagte ned på Zayn. Han kunne stadig ikke tro, at Niall var død, men han vidste, han blev nødt til at tænke rationelt. Han blev nødt til at finde vand, ellers ville han snart dehydrere. Zayn åbnede Hello Kitty rygsækken og begyndte at rode rundt i den i håb om at finde en drikkedunk. Han havde heldet med sig, der var en - men den var tom.

Harry havde stadig ikke fundet Louis. Det var ved at blive mørkt, og Harry var udmattet efter hans søgen efter Louis. Han stoppede op og kiggede i sin rygsæk. I den fandt han en Peter Plys sovepose, et Peter Plys krus og en kniv.

I mellemtiden havde Liam bygget en hule i nærheden af en å. Han vidste, det ville være risikabelt at tænde et bål, da det ville afsløre hans placering. I nærheden af hulen var der buske med forskellige bær. Der var bær nok til at fodre Niall i et par dage. Tanken om Niall gjorde Liam trist, så han skubbede den hurtigt fra sig igen.

Da solen var gået ned, krøb Harry ned i sin Peter Plys sovepose og faldt hurtigt i søvn.

 

Louis vågnede ved lyden af havets brusen og satte sig op for at se, hvor lyden kom fra. Han så sig omkring og opdagede, han var omgivet af en hvid sandstrand og palmetræer. Han pakkede sit Hannah Montana telt sammen og besluttede sig for at udforske de nye omgivelser.

Zayn vågnede op – helt tør i munden. Han kiggede op og over ham, hang der kokosnødder i massevis fra palmerne omkring ham. Han ville prøve at kravle op i en af palmerne og få fat i en kokosnød. Hvis han kunne få fat i en, kunne han åbne den med kniven fra hans rygsæk, og fra kokosnødden kunne han både få noget at drikke og spise. Da han kom op i toppen af palmetræet, fik han øje på Liam, der havde retning mod ham. Liam var nu nået ned under palmen og havde grebet fat i rygsækken. Zayn ville kravle ned fra palmen for at stoppe Liam, men i det han grab fat i en af palmegrenene, rev nogle af kokosnødderne sig løs. Inden Zayn kunne nå at gøre noget, havde flere af kokosnødder ramt Liam i hovedet. Zayn skyndte sig ned fra palmen og lagde sig på knæ ved siden af Liam. Han bad til at Liam kun var bevidstløs, men så lød pivdyret, og han kunne skimte luftballonen, der henter de døde ud fra arenaen, i horisonten.

Harry hørte pivdyret og kiggede op mod himlen. Et billede af Liam tonede frem, og selvom Harry var ked af tabet over sin ven, vidste han, at han ikke måtte lade følelserne tage over.

Louis kiggede op, men blev blændet af sollyset ”Aaaarh, the light!” råbte han og skærmede for lyset med hænderne. Da solen endelig forsvandt bag en sky, og Louis kunne se noget igen, var billedet forsvundet. I frygt for at det var Harry, der var død, begyndte Louis at lede efter ham.

I hans søgen efter Louis, havde Harry ikke skænket mad en tanke – før nu. Han kunne mærke sulten gnave, og han gik ud i vandet for at se om, han kunne fange en fisk.

Der var gået flere timer, og Zayn kunne stadig ikke tro, at det var hans skyld, Liam var død. Han satte sig ned og begravede hænderne i ansigtet.

Louis var efterhånden blevet sulten og ledte efter noget at spise. Han spottede en vandmand (jellyfish) ude i vandet og skyndte sig derud. Han tænkte, at jellybeans nok er lavet af jellyfish, så han samlede den op og tog en bid. ”Ikke dårligt. Det smager præcist ligesom jellybeans” tænkte han og tog en bid til.

Nu da Harry var mæt, kunne han igen koncentrere sig om at lede efter Louis. Han følte en pludselig trang til at smide tøjet - en af hans mange dårlige vaner.

Det var efterhånden blevet sent på eftermiddagen, og resten af dagen forløb uden nogle særlige hændelser.

 

Næste dag vågnede Zayn, og så han nu var i Angry Bird land. Som den første, havde Zayn regnet ud, at landskabet ændrede sig hver dag. Få meter fra ham lå der en sø, og han gik derhen for at fylde sin drikkedunk op. Hvad han så i søen var så smukt og betagende, at han satte sig på knæ for at studere sit spejlbillede. 

Allerede for flere timer siden var Harry begyndt at bygge et hus, og nu var han endelig færdig. Han trådte et skridt tilbage og stod nu og beundrerede sit stenhus. Nær hans hus var der en masse grønne grise. Det irriterede Harry, men han gad ikke til og bygge et nyt hus et andet sted.

Louis havde tømt sin Hannah Montana rygsæk og var gået på Angry Birds jagt. Louis var et naturtalent til at fange Angry Birds, og på ingen tid havde han fået fyldt sin rygsæk med alle mulige forskellige Angry Birds. Han fik hurtigt opsporet nogle grise og åbnede sin rygsæk. Han tog den første fugl op og sigtede efter grisen med moustachen. Han missede!

Zayn sad stadig og betragtede sit spejlbillede, og han havde glemt alt om at fylde sin drikkedunk op.

Det begyndte at regne ned med Angry Birds, og Harry skyndte sig ind i sit nybyggede stenhus for at søge ly. Han satte sig for at vente på at ’regnen’ stoppede. Da det endelig var overstået, gik Harry udenfor og stod i Angry Birds til knæene. Han undrede sig over, hvorfor Angry Birds’ne kun lå omkring hans hus.

Louis var ved at løbe tør for Angry Birds i det område, hvor han stod. Han besluttede sig for at finde de Angry Birds, han allerede havde skudt afsted.

Det eneste Zayn ænsede var hans spejlbillede, og han undrede sig over, hvordan ét menneske kunne være så sexet.

Louis fik øje på en kæmpe bunke Angry Birds, der lå omkring et hus. Han satte i løb og fik øje på Harry. Han råbte Harrys navn, og Harry vendte sig om. Harry begyndte at løbe mod ham, men pludselig væltede Harry og forsvandt i mængden af Angry Birds.

Zayn havde nu siddet ved søen i adskillige timer, og naturen var nu begyndt at kalde. Han havde ikke været på toilet siden, han kom ind i arenaen.

Louis havde endelig fået gravet Harry fri af Angry Birds’ne, og da Harry var kommet op at stå, krammede de hinanden. De gav slip på hinandenm og Harry spurgte Louis, om han ikke kunne lære ham at spille Angry Birds. Louis samlede en Angry Bird op og viste Harry den korrekte måde at holde og kaste den på.

Mens Zayn sad og nærstudererede sit spejlbillede, kom der pludselig en Angry Bird flyvende. Den ramte ham lige i baghovedet, Zayn mistede balancen og faldt ned i søen. Da Zayn kan ikke kunne svømme, kæmpede han for sit liv. Efter en lang og udmattende kamp var Zayn nået hen til bredden og med en sidste kraftanstrengelse, hev han sig halvt op på den. I samme sekund kom der endnu en Angry Bird flyvende, og ramte ham lige i panden. Han faldt baglæns ned i søen igen, alt imens blev alting sløret, og han mistede bevidstheden.

Louis og Harry jublede begge over at, de havde ramt deres mål – søen. De havde jo hørt de to plask, men havde bare antaget at, det var Angry Birds’ne, der var landet i vandet.

Lyden af pivdyret forskrækkede dem begge to, og billedet af Zayn kom til syne på himlen.

De var nu begge to klar over, at lyden fra plaskene, ikke var Angry Birds’ne, der var landet i vandet. Endnu en ting gik nu op for dem. De var de to sidste i arenaen, og vidste at kun en af dem ville blive den ubestridte vinder!                             

 

I løbet af natten ændrerede landskabet sig igen. Denne gang til Majsland. Louis og Harry vågnede op på jorden, der hvor Harrys hus havde stået dagen før. Det eneste de kunne se var majsmarker så langt øjet rakte. Harry, der jo elskede majs, løb ud midt på en af markerne. Han ville have Louis skulle ud i marken til ham, og han kaldte på Louis. Louis var nået et godt stykke ind på marken, men solen bagte ned på dem, som var de i en bageovn. Rundt omkring på marken begyndte majsene at poppe.

Popcornene fløj om ørerne på dem, og de begyndte at løbe. Da Louis var nået uden for marken i sikkerhed, vendte han sig om. Han kunne se mindre og mindre af Harry, og snart kunne Louis kun se hans hoved. Louis skulle til at løbe ind på marken for at redde Harry, men Harry vidste det var for sent.

”Go on without me!” råbte Harry.

”Nooooooooooo!” skreg Louis, mens han hjælpeløst så sin ven forsvinde i popcorn. Han faldt ned på knæ og afventede på lyden af pivdyret, som han vidste ville komme.

Luftballonen hang nu få meter over Harrys dødssted. Den samlede Harry op og fløj så over mod Louis. Den sænkede en rebstige ned til Louis, og han tog fat i den, hvorefter den steg til vejrs. Louis kastede et sidste blik på arenaen, der havde vendt op og ned på hans liv for altid og kravlede de sidste meter op ad rebstigen…    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...