Unlock my heart (1D)

Sheila er en pige på seksten der altid har drømt om at møde One Direction. En dag får hun dog chancen via. en kontakt hendes far har. Hun møder dem endelig men er der noget der lurer under hendes egne bevidsthed? Hvad er der dog sket som hun ikke kan huske?
Enjoy fra Jady <3<3<3

19Likes
72Kommentarer
3140Visninger
AA

6. Medarbejderer og blinkende øjne

''Kan i ikke synge for mig, guys?'' mumlede Harry svagt. Han lå i en sofa med et mølædt tæppe rundt om sig. De andre drenge overvågede ham bekymret mens Zayn (SPASSER!) gloede tv tøsefornærmet.

''What makes you beautiful!''udbrød Niall. Liam nikkede enigt.

''Kan du så synge Hazzas del.....'' spurgte han mig der sad og nussede Harry på hans skulder.

''Sheila'' sagde jeg tøvende. ''Men... Jeg kan altså ikke synge''

''Alle kan synge, Shelly!'' Niall virkede sur. Louis sad og grinede i sit hjørne i sofaen.

''Shelly?'' blinkede Louis med sit venstre øje.

''Hun hedder det samme som gamle Sheila...'' mumlede han uden at de andre bed mærke i det.

 

 

Det endte med at Niall tog Harrys soloer. Zayn havde deltaget modvilligt. Harry var blevet puttet og vi sad nu og gloede et tilfældigt realityshow.

''Jeg er sulten!'' stønnede Niall. Vi kiggede alle på personen der brød den pinlige tavshed.

''Du spiste al maden lige før, mate'' påpegede Louis. ''Det er din egen skyld!''

''Arg! Come on, lad os bestille noget!'' bad han.

''Okay men det bliver i hvert fald ikke Nandos!''

''Du er iskold Louis! Shelly sig noget!'' Jeg stirrede på Nialls forventende ansigt. En rumlen lød fra min mave.

''Lad os nu bare få bestilt!'' lød det fra lænestolen på min højre. Zayn.

''Nu har østeren vist endelig sagt noget!'' drillede den sele-elskende fyr. Zayn sendte et surt blik hvilket vi alle grinede af. Louis var vist lige så sjov som i video dagbøgerne. Som jeg havde set alle af. Var der ikke ni? Hmm... Hjem og tælle.

''Shelly, du ringer. Sidste gang en af os gjorde det var der en Directioner der genkendte stemmen'' Jeg nikkede og rejste mig fra min dejlige sofa af læder.

''Hvor er telefonen?'' spurgte jeg. Liam pegede ved siden af min sofa. Telefonen stod irriterende nok på et lille bord af træ. Facepalm.

''Dummernik'' mumlede Zayn. Jeg gav ham fingeren.

''Hvad er nummeret?'' tøvede jeg.

''01865 727 465'' sagde Niall energisk som derefter blev nedstirret af Louis. Jeg tastede hurtigt nummeret og sagde ordrene drengene havde skrevet på et stykke papir.

''Ellers andet?'' Det var klart en kvinde.

''Jo også endnu en halv kylling, fem kyllingevinger, en dobbelt kyllingebryst fillet wrap, en gulerods kage og jeres chokolade-cheesecake''

''Det er parat om ti minutter'' afsluttede den sikkert forbløffede kvinde... Hvad er det man egentlig kalder dem? Sælger? Måske medarbejder?

''Er du så ikke en skat og går ned og henter det hele?'' spurgte Louis der prøvede at blinke hundrede gange med øjnene.

''Jojo'' Han begyndte at gnide sine øjne indtil han pludselig landede på Liams skød med en hånd for panden.

''Hvordan fanden gør i alt det der?!'' sukkede Louis.

''Medfødt talent'' fnes jeg mens han rakte tunge af mig. Det gengældte jeg dog hvilket fik selv Zayn Surmule til at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...