Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

481Likes
576Kommentarer
105403Visninger
AA

22. Words will be just Words.

Efter mange tanker blev jeg enig med mig selv om et kort "Harrys synsvinkel" efter han har sagt de berømte tre ord. Derefter springer vi igen til "Katerinas synsvinkel". Sådan bliver det, og jeg håber i respektere det:-D Tak for alle jeres ideér og forslag! Har overvejet hver eneste af dem!

________________________________________

Harrys synsvinkel:

Årh, pokker tage det. "Fordi jeg elsker dig, Katerina!" There it was. Tre ord, som betyder alt i et forhold. Jeg har længe diskuteret med mig selv om jeg egentlig elsker Kat. Jeg diskuterer stadig - elsker jeg hende egentlig? Jeg ser hendes skikkelse stoppe op, og vende sig meget langsomt om. Hendes lysende blå øjne som er omkrandset af tykke sorte øjenvipper som drypper af regn møder mine, og jeg er ikke i tvivl. Ja, jeg er forelsket i Katerina. Jeg elsker hende. Aftenen før er blevet smidt ud af mit hovede. Det betyder intet om vi havde sex. Hvad der betyder noget, er at jeg ikke kan gå en dag længere, uden at hun ved det. Jeg kan ikke klare at hun forlader mig uden at vide sandheden. Jeg elsker hende. "Hvad sagde du?" Hendes stemme er hæs, og lidt svag, men man er ikke i tvivl om hvad hun sagde. "Jeg elsker dig." Siger jeg, med at sikkerhed i stemmen. Det føles godt, og jeg træder selvsikkert et skridt frem imod hende.

"Jeg har kæmpet med mig selv, Kat. Diskuteret længe med mig selv, om jeg egentlig elsker dig - eller om min krop bare længes efter din." Hun ser ned i jorden, sikkert såret over mine ord. "Men efter i nat, ved jeg at det ikke var det. Jeg er ikke tilfreds..." hun ser hurtigt op og løfter et øjenbryn, og jeg ved straks hvad hun tænker. "Misforstå mig ikke.." siger jeg med en kort latter. "Du er MERE end perfekt i sengen..." Hun rødmer og ser ned igen. "Men det var ikke det jeg havde længtes efter. Det jeg længes efter er at kunne kysse dig godmorgen hver morgen. At falde i søvn med dig i mine arme, velvidende du er min og ingen andens.. Det jeg længes efter er at du fortæller alle andre at du har en kæreste. At jeg er din kæreste." Jeg fugter mine læber og hun ser op på mig igen. Hendes øjne fulde af tvivl. "Jeg ved det er svært at tro mig - jeg har ikke ligefrem gjort det nemt for dig, vel? Men du MÅ altså tro på mig.. Jeg elsker dig, højere end noget andet. Højere end jeg elsker mig selv." mumler jeg, og det er sandheden. "Og jeg er klar til at ændre mig - jeg er klar til at binde mig til dig." Siger jeg, og venter på hendes svar. Hun ser tvivlsomt på mig, inden hun bider sig i læben, og gør klar til at svare.

Katerinas synsvinkel:

Hans ord brænder sig fast i min sjæl. De virker så ægte, og så oprigtige. Jeg står og tripper lidt fra fod til fod. Regnen siler ned, og jeg føler mig godt kold. "Harry.." Mumler jeg og han ser på mig med håb i øjnene. "Jeg kan ikke.." hvisker jeg hæst, og han ser overrasket ud. "Men, Kat.." Han kan ikke sige mere. Han ser fortabt ud, og hans grønne øjne funkler af sorg. "Jeg tror simpelthen ikke på dig. Du er bare bange for at stå alene. Men det er præcis hvad der kommer til at ske nu. Du er alene." Jeg løfter et øjenbryn, vildt bitchet, men jeg kan ikke stoppe med at hade ham. Jeg er ikke jomfru mere, og det burde jeg være. "Word will be just Words - till you bring them to life." mumler jeg, og ved udemærket godt jeg citerer en 1D sang. Jeg vender om på hælen, denne gang uden initiation til at stoppe. Og det gør jeg heller ikke. Jeg fortsætter ned til hovedvejen, prejer en taxa, og hopper hurtigt ind i den. Jeg snøfter og ser på taxachaufføren og giver ham adressen til min mor. "Det var langt, søde?" siger han og ser på mig via bakspejlet. Jeg ser ind i hans venlige brune øjne og bider mig i læben. "Ja.. Jeg vil bare hjem." Jeg snøfter igen, og enkelte tårer baner vej ned.

Han kører lidt, mens jeg smågræder. "Du er hende pigen, der er sammen med en fra One Direction, ikke sandt?" spørger han og jeg ser overrasket på ham, og det må han have bemærket. "Min datter er helt tosset med dem." forklarer han og jeg smiler skævt. "Jeg er ikke sammen med nogle af dem.." forklarer jeg og han nikker hurtigt. "Nej, for du er sammen med ham der, der lige er droppet ud, ikke?" Jeg ryster heftigt på hovedet. "Jeg er ikke sammen med Harry." siger jeg, en smule hårdt, men taxachaufføren holder bare sit smil. "Åh ja, det var det han hed. Jeg fik ikke rigtig fat i det, fordi min datter hulkede så meget at jeg ikke fangede et ord." Griner han og jeg bider mig i læben. Hun er ikke den eneste directioner der reagerede sådan. "Men hun fortalte om dig - hvordan du nok skulle få ham på rette kurs igen!" Jeg ser hurtigt ud af vinduet. "Hvordan går det med det?" spørger han, og jeg ved at han hentyder til han godt kan se der er noget galt. Jeg bryder fuldstændig sammen. "Det går elendigt.." hulker jeg og bare tanken om Harrys ord gør ondt.

Han stopper taxaen og jeg ser undrende på ham. Der er lang vej endnu. "Kom. Hop du herom foran, så kan vi snakke om det.." siger han venligt, og jeg kan godt se han er far-typen. Han er varm og rar. Jeg hopper ud og sætter mig ind foran og tager sele på. Jeg ser på ham med tårer ned af kinderne. "Jeg kan ikke hjælpe Harry.." siger jeg. "Jeg kan ikke mere.." Nu hulker jeg, og han kører videre. Thank God, for det har en beroligende virkning på mig. "Hvad sker der da?" spørger han og jeg læner mig tilbage. "Holder du på det? Det kan på ingen måder få lov at slippe ud.." snøfter jeg og han rækker sin ene hånd hen til mig. "På lillefingerære.." Jeg ler stille og laver lillefingerkro med ham. "Okay.." Jeg trækker vejret ind, og begynder at forklare. Fra den ene ende til den anden. Om hvordan Harry besluttede at forlade One Direction, til mine følelser for ham. Om hans følelser til mig, og om den aften. Den aften der ændrede alt. Jeg fortæller ham om hvordan Harry bare sover med alle piger, og hvordan jeg bare føler at jeg er den næste. Jeg fortæller om Harrys sidste ord, og om mine sidste ord til ham. Alt imens jeg fortæller det her, hulker jeg mere. Jeg snøfter, og jeg tørrer tårer væk hele tiden. "Og så gik jeg bare.. Og her er jeg så.." Mumler jeg og ser på den venlige mand.

"Oven i købet, svigter jeg flere millioner piger verdenen over, som regnede med mig. De regnede med at jeg kunne få deres Harry tilbage. Men jeg kan ikke. Intet menneske kan gøre det. Han er færdig." mumler jeg med vrede i hele kroppen, og taxamanden nikker blot lidt. "og du tror slet ikke på hans ord?" spørger han og jeg bider mig i læben. "Han siger det sikkert til alle.." fnyser jeg og sukker. "Jeg er ked af det - på din datters vegne. Jeg er ked af at jeg ikke kunne hjælpe hende." Han ryster på hovedet og ser alvorligt på mig. "Det her handler ikke om andre end dig. Du må lytte til dig selv, og ikke nogle andre. okay?" Jeg nikker og ser på ham. "Men, hvis jeg skulle give dig et råd.." siger han, og jeg lytter interesseret. "Så synes jeg ikke du skal løbe væk. Jeg synes ikke i skal skilles som uvenner." siger han og jeg ser overrasket på ham. "Men.." mumler jeg og han nikker. "Jeg ved det. Hvad Harry gjorde, var forkert. Men hvem ved - måske har knægten faktisk noget godt i sig." Jeg synker en gang. Han har ret..

Jeg ser ud af ruden på alle regndråberne. De minder om tårer, som tusinde engle græder. Måske græder de med mig? Måske græder de fordi de har ondt af mig. Måske græder de fordi de synes jeg er ynkelig. Måske græder de på Harrys vegne.. Alt jeg ved er at det i hvert fald ikke er glædes tårer. For hvad er der at glæde sig over? Jeg læner mig tilbage i sædet og ser på manden igen. "Hvad hedder din datter?" spørger jeg. "Ashley." Svarer han med et smil på læberne. "Smukt navn.. Hvor gammel er hun?" Han ser hurtigt på mig. "12." svarer han og jeg nikker. "Har hun nogensinde mødt drengene?" spørger jeg og han ryster på hovedet. "Nej, hun har ikke haft muligheden." Jeg smiler skævt. "Hvem er hendes yndlings?" Han rømmer sig. "Øhm..." Jeg sukker. "Harry." svarer jeg for ham, og han nikker. "Der er mange som hende. Mange der elsker Harry, og ville ønske han kom tilbage." Jeg trækker vejret ind. Denne køretur har givet mig tid til at tænke. Jeg snøfter en gang. "Tror du de vil hade mig?" Han ryster på hovedet. "De vil blive skuffet, men du prøvede." forklarer han, og jeg nikker. "Tak.. For alt." Siger jeg og han nikker. "Ingen årsag.. Jeg kan se du havde brug for det!" Jeg nikker. "Og hvem ved? Måske bliver Harry så ivrig efter at overbevise dig om at han kan forandre sig, at han rent faktisk gør det?" siger chaufføren og jeg rynker panden. Det er ikke helt tosset, det han siger. Jeg vil lade det komme på prøve - jeg vil følge med i alle nyheder om Harry Styles. "Måske.." mumler jeg og vi smiler til hinanden, inden jeg lukker mine øjne, og lader søvnen tage over.

Harrys synsvinkel:

Mit værelse er koldt. Alt for koldt. Jeg slår et blik hen på den rodede seng som vi sov sammen i. Som vi elskede i. Jeg slår hurtigt mit blik væk, i væmmelse. Jeg væmmes over mig selv! Hvad fanden tænkte jeg på? selvfølgelig var hun skide stiv. Selvfølgelig ville hun aldrig gå i seng med mig hvis hun havde kontrol over sig selv. Jeg bider mig hårdt i læben. Jeg har ødelagt hendes første gang for hende. Jeg har ødelagt alt for mig selv. 'Du er helt alene, Harry'. Hendes ord kører repeat i mit hovede. Min mave gør ondt og jeg har ondt i hovedet. Jeg griber ud efter min mobil, og går igennem mine kontakter. Jeg stopper ved 'Lou.x' og tøver før jeg trykker på hans navn. Jeg venter på han samler den op, og efter et stykke tid, tager en træt stemme mobilen. "Louis?" mumler jeg, og han sukker. "Harry, klokken er 5 om morgenen! This better be good." mumler han irriteret og jeg føler jeg får en knytnæve i maven da ordene skal ud over mine læber. "Hun... Hun forlod mig. Lou, Katerina har forladt mig."

Der er intet svar i et stykke tid, og jeg tror næsten han har lagt på. Men jeg tager fejl. "Hvad fanden gjorde du?" vrisser han, og jeg snøfter. "jeg dummede mig.. Big time." mumler jeg, og forklarer ham hvad der skete. "Du hvad?!" brøler han og jeg hikser efter vejret. "Jeg troede.. Hun fortalte mig hun var forelsket i mig.." snøfter jeg og Louis sukker. "Det betyder sku da ikke du kan have sex med hende, Harry.." mumler han og jeg tager mig til hovedet. "Det ved jeg jo nu..." snøfter jeg. "Kan du overhovedet lide hende sådan?! Gjorde du det bare for sex?" siger han, og han er tydeligvis ophidset. "Nej.. Nej Lou.. Jeg elsker hende." Mumler jeg tilbage. Han tøver lidt. "Harry? Er du høj eller så noget?" Jeg vrisser hurtigt. "Nej jeg har ikke taget noget! Jeg elsker hende Louis, men hun vil ikke tro mig." Han sukker. "Du er hårdt ramt?" Jeg bider mig i læben. "Jeg har aldrig været ramt hårderer." forklarer jeg. Han tænker lidt. "Du er nødt til at vise hende, du elsker hende, Harry. Stop med at rende rundt og tage stoffer, og stop med at rende rundt med alle pigerne. Hold dig fra fester et stykke tid. Hæng ud med dine gamle venner.. William, og Andrew og dem." siger han, og jeg nikker men kommer i tanke om han ikke kan se det. "Okay.." siger jeg hæst. 

"Harry.. Hvis du bare holder dig ude fra medierne, på den DÅRLIGE måde, vil hun måske indse det?" siger han og jeg fanger hans pointe. "Okay.. Jeg har heller ikke lyst til andre end hende, Lou.." mumler jeg og jeg fornemmer et smil. "Det er godt Harry. Det er sundt for dig at længes efter noget du ikke kan få. Det gør dig måske mere jordbunden igen.." Jeg smiler selv lidt og nikker mens jeg lægger mig ned på ryggen i sengen. "Jeg husker pludselig hvordan det er at længes så stærkt efter noget.. Det gør ondt, Lou.." mumler jeg, og minder mig selv om jeg ikke er 5 år. Lou griner lavt, og hæst. "Jeg ved det min ven.. Men det gå over." siger han og jeg nikker igen. "Lou?" spørger jeg hæst og han svarer roligt; "Mhh?" Jeg tænker lidt. "Vil du ikke synge for mig?" spørger jeg og ser op i loftet. Han ler blidt men svarer så; "Jo Harry. Selvfølgelig.." Jeg lukker mine øjne, og lader mig selv slappe af til lyden af Louis' stemme, der roligt synger 'Torn' stille og roligt. 

__________________________________________

Her har i det så! Et kapitel til! (-: - så valgte hun altså at forlade ham!

Undskyld det springer sådan mellem kapitler! Jeg håber ikke det er for forvirrende! 

Kommenter hvad i synes! Jeg vil gerne takke for alle jeres positive kommentarer, det er rigtig dejligt at se! :-D Jeg er så glad for at i synes godt om den! Og endnu engang tak for alle de fantastiske forslag der popper ind! Det er rart at se i alle sammen har ideér til novellen, og jeg er SÅ ked af jeg ikke kan opfylde hver eneste af dem!

Hvad tror i der sker nu?

Sæt den på favorit, så i kan følge med, og like den gerne! :) 

xoxo - Lærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...