Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

482Likes
576Kommentarer
104949Visninger
AA

27. Wedding Bells!

AN: Dette kapitel vil måske være forvirrende for nogle, men jeg prøver at gøre det så overskueligt som muligt!

__________________________________________________

En Måned Senere - Katerinas Synsvinkel:

Jeg ser mig i spejlet og trækker vejret helt ned i lungerne. Den blå sommerkjole der dækker min krop ned til knæene, frygter jeg bliver for kold. Heldigvis har vejret holdt godt hele dagen så jeg håber på det bedste. De beigefarvet stiletter og tasken passer fint sammen. Mit lyse hår hænger bare ned men i dagens anledning har jeg krøllet det. Intet vildt, bare så det bølger lidt hist og her. Min makeup er simpel. Pludselig lyder en høj klokke. Det var en. Det var to. Jeg tæller hele vejen til ti. Okay, så klokken er ti, og vi skal være der klokken 11. Det er om en time, og der er tre kvarters kørsel. Vi når det. Jeg begynder at få kolde fødder. Vil jeg overhovedet det her? "Katerina?" Jeg vender mig om og ser Rebecca og min mor stå i døren til mit værelse. "Hørte du ikke Big Ben? Kom nu, lad os køre, lad os køre!" Jeg griner og nikker, men inderst inde smiler jeg ikke. Rebecca er meget køn i hendes grønne kjole, med hendes røde hår sat op, og nogle få ægte krøller hænger nede. Hun ligner virkelig en superstjerne.

Vi har været i London i 3 dage nu, og kun Rebecca har været ude for en dør for at se sig omkring. Selvom hun har været her mange gange før. Hun har tit været med mig og Camilla når vi besøgte min mor. Jeg, på den anden side, har holdt mig inde døre. Jeg har ikke lyst til at støde på visse mennesker. Det vil sige samtlige directioners på Londons gader. Min mor rækker gaven til mig, lige før vi går ud af døren. "Husk at have det sjovt ikke? Det bliver fint nok. Han bliver glad for at du kommer!" siger hun og jeg nikker. Hun er vel meget glad for jeg er her. Det hele startede med et brev, der ankom til mit hus få dage efter jeg kom hjem. Et simpelt brev, der kunne indholde enhver invitation eller besked. Men denne besked var anderledes. Der stod - og jeg citerer;

"Dear Katerina and Rebecca.

On behalfe of my mother and new stepfather, I would love to invite you to a wedding. Please come with a smile, and a good joke. Really hope to see you there. It's going to be in Doncaster Church at 11am and then we will be heading home to our place afterwards. Your names are already on the guest list!

Lots Of Love, Louis Tomlinson."

Sukkende sætter jeg mig ind i bilen der skal føre os til Doncaster. Rebeccas energi er stor, og hun føler sig virkelig beæret over at skulle med. Jeg ville slet ikke i starten, men hun jublede og fortalte Niall med det samme, at han skulle sige til Louis at både hun og jeg kom. Hun tiggede mig i 5 dage, og til sidst måtte jeg give efter. Jeg gør det for hende, hun har brug for at møde Niall i person. Jeg gør det for hende, bliver jeg ved med at fortælle mig selv. "Tror du han kan lide mig?" spørger hun nervøst og jeg nikker fraværende. "Selvfølgelig." mumler jeg og hun sukker. "Come on, Katerina! vær lidt positiv, det er en stor dag for Jay! Og Louis". Jeg nikker igen. "jaja, undskyld. Jeg skal nok." Jeg rynker panden. Jeg kender ikke engang Jay så godt. Har kun set hende et par gange. Jeg må have sat et riiiimelig godt indtryk så! 

Efter hvad der føles som en evighed på grund af Beccas evige plabren om Niall, stopper bilen op foran en kirke hvor der står et par stykker udenfor og taler. Det holder mange biler, så jeg gætter på kirken er ret fyldt op. Enkelte journalister står der også, og jeg må sukke tungt for at lade være med at bede chaufføren om at vende om. "Venter du her?" spørger jeg ham, og han nikker. Mor har allerede fuldt ud betalt ham for alt så det går nok. Rebecca stiger først ud og smiler stort. Sikkert fordi hun er i Louis Tomlinsons hjemby. Jeg trækker vejret tungt og stiger selv ud af bilen. I løbet af ingen tid er vi omringet af journalister, som om vi var en fra One Direction. Jeg sukker og Rebecca stivner fuldstændig så jeg tager hendes hånd. "Katerina! Er du tilbage? Er dig og Harry sammen igen." Jeg smiler skævt, fordi jeg ikke vil virke sur og tvær. "Nej. Jeg er her fordi jeg lige som alle andre her fik en invitation til brylluppet. Jeg er her for at støtte Jay og hendes nye mand." forklarer jeg og ser rundt på alle så godt jeg kan. "Hvem er din veninde?" Jeg smiler til Rebecca der har et forsigtigt smil på læberne. "Det er min veninde, Rebecca fra Danmark." forklarer jeg, uden videre forklaring på hvorfor hun er med.

Vi prøver at mase os igennem fotograferne, men uden held, lige indtil en sort klædt mand med solbriller skubber dem lidt væk. "Miss Summer?" Jeg nikker og han eskortere Rebecca og jeg hen mod kirkens indgang, hvor der står en meget genkendelig person. Bortset fra at striberne idag er skiftet ud med seler. De røde bukser er erstattet med et par selskabsbukser i sorte. Han breder armene ud og jeg smiler lidt, men træder alligevel ind i hans favn. "Hej Louis.." mumler jeg og smiler lidt halvhjertet. "Jeg tænkte du havde brug for noget hjælp," siger han og nikker mod fotograferne, der ligenu bliver holdt tilbage ad 4 store mænd. Jeg nikker og ser på ham. "Du kom.. og så endda i kjole!" griner han og ser ned af mig. Jeg nikker. "Selvfølgelig. Rebecca ville ikke lade mig andet." forklarer jeg og træder til side så Becs kan ses. Hun har gemt sig lidt bag mig. Louis smiler stort, og tager Becs hånd og kysser den blidt. "Endnu smukkere i virkeligheden ser jeg. Niall er lige inde foran døren, hvis det frister.." siger Louis med et blink, og Rebecca fniser tøset. Jeg ruller med øjnene og sukker dybt igen mens jeg ser mig omkring. Rebecca går forbi os, og indenfor i kirken. Gad vide hvordan det ender med hende og Niall. "Så, Lou.. Nervøs?" Han ryster på hovedet og smiler. "Som Best Man, er man nødt til at stå fast!" forklarer han stolt og jeg smiler. "Best Man, aha? Din mor har dårlig smag." driller jeg, og han sukker. "Ja.. Jeg var hendes eneste valg desværre," siger han overdramatisk og jeg griner meget lidt. "Bare rolig. Du bliver en helt perfekt Best Man." siger jeg overbevisende. 

"Louis du skal til at stille os klar nu.." Siger en tydelig stemme og jeg ser op på Zayn. "Jamen er det ikke selveste Malik.." smiler og jeg han kommer grindede hen og krammer mig. "Jeg har savnet dig!" mumler han og jeg smiler. "Jeg har også savnet dig.." smiler jeg og ser på ham. "Har  du trænet.." siger jeg med et blink og puffer til hans overarm. Han trækker på skuldrende og blinker tilbage. "Jeg ville bare gøre mig selv lækker til dig.." mumler han og jeg ler nu. "Åh ja klart, hvordan går det forresten med Gems?" spørger jeg og han smiler lumsk. "Hun kommer idag, senere. Hun kunne ikke nå kirken desværre.." Jeg tænker lidt. "Som din date?" Han nikker stolt. "Jup." Jeg smiler stort. "Ej hvor vildt tillykke! Hvad siger..." længere når jeg ikke før jeg stopper mig selv. "Ej ligemeget.. Jeg må nok hellere se at sætte mig ind.." forklarer jeg og de nikker. Jeg lægger en hånd på Louis' arm. "Held og lykke mester!" siger jeg og han nikker. Jeg går ind i indgangshallen hvor jeg finder en grindende Rebecca som står og taler med en meget storsmilende Niall. Jeg sukker og går hen til dem. "Okay, turdelduer.. Det er vidst på tide becs og jeg finder vores pladser.." Niall ser overrasket på mig og Rebecca sender mig dræberblik. "Kat!" Niall overfalder mig i et kram, og jeg krammer stille med. "Hey.." mumler jeg og smiler skævt. Jeg ser rundt i indgangen. Det undrer mig at Harry ikke står her. Han burde være ved Louis' side hele tiden. "Kommer," længere når jeg ikke før Niall har gættet hvad jeg mener. "Han ankommer om 2 minutter. Louis gik ud for at vente på ham, men fandt så jer, gætter jeg på." Jeg nikker og smiler til Rebecca. "skal vi?" spørger jeg.

Jeg føler mig slet ikke særlig oplagt til det her. Jeg tror ikke jeg vil kunne holde ud at møde ham igen. Jeg ved ikke om jeg vil kunne rejse væk fra ham igen. Hvem ved hvad min viljestyrke kan, når først jeg står foran ham igen. Rebecca ser undskyldende på mig og jeg sukker. "Hvad?" Hun bider sig i læben. "Det bare.. Niall har inviteret mig med som hans date, og.." Jeg forstår hvad hun mener. "Du skal sidde ved siden af ham." Hun nikker og ser ned mens Niall ser uroligt på mig. Jeg smiler stort og ser på dem. "Det er fantastisk!" udbryder jeg og krammer hurtigt Rebecca. Jeg er slet ikke begejstret for at skulle sidde alene. Det vil føles som at stå alene, og det er jeg ikke sikker på jeg kan. "Jeg smutter i hvert fald ind. Vi ses efter, så!" mumler jeg og går ind i den store kirke. Jeg skal til at sætte mig nede bagerst, da Liam og Danielle ligepludselig vinker mig op foran til dem. Jeg går forbi en masse mennesker på vej der op, som alle sammen smiler og udviser stor positiv energi. Jeg stopper, ved deres bænk, og de rejser sig op for at give mig et kram. Jeg smiler. "Hey i to.. Hvor ser du godt ud Danielle!" smiler jeg og Danielle smiler også. "Det gør du også!" Liam griner lidt. "Godt at se dig igen!" Jeg smiler og sætter mig på bænken bagved dem, og de sidder omvendt så de kan snakke med mig.

"Så er Louis meget nervøs?" spørger jeg og Liam nikker. "Rigtig meget!" griner han og jeg smiler. Lidt efter kommer Niall og Rebecca og sætter sig ved siden af Liam og Danielle. Rebecca giver dog først hånd til dem, og præsenterer sig selv, og omvendt. Selvom Becs helt sikkert godt ved hvem DE er. Zayn slår sig lidt senere ned på en bænk ovre på den anden side af gange, med en fyr der minder om en jeg har set før. "Hvem er.." længere når jeg ikke før Rebecca har svaret. "Josh Devine. Trommeslageren." siger hun irriteret til mig. Jeg gætter på hun har fortalt mig det 100 gange før. Jeg griner lidt og nikker så. "Okay, freak." driller jeg og hun rødmer lidt. Niall smiler til hende. "Jeg synes det er ret sødt hun ved alt om os!" forsvarer han hende og lægger en arm om hende. Jeg ruller med øjnene og ser rundt. Nu mangler der kun en, og de krøller vil jeg helst ikke se. 

Kirkeklokkerne begynder at ringe, og vi ser alle sammen forud. Vi snakker stadig lidt sammen, men jeg holder kæft da jeg føler en sætte sig ved siden af mig. Rebecca holder også kæft, og lidt efter gør de andre også. Først troede jeg det var en fremmede, men den parfume er ikke til at tage fejl af. Jeg vender hovedet og møder hans grønne øjne, som hænger stift på mig. "Harry.." Mumler jeg, og jeg føler at al luft bliver slået ud af mig. Mit hjerte banker med 40 milliarder kilometer i timen. "Katerina." Hans stemme er hæs og får mig til at kigge væk. "Hvordan har du det?" spørger han og jeg ser på ham igen. "Jeg har det..." elendigt. "..fint.." ender jeg med at sige. Han nikker og jeg tager mig sammen. "Hvad med dig?" spørger jeg og jeg kan tydelig se i hans øjne hvad han virkelig mener om det spørgsmål. "fint." svarer han dog. Min mund bliver pludselig ufattelig tør, og der bliver en akavet stilhed imellem os. Vi bliver heldigvis reddet af orgelmusikken som begynder, og alle rejser sig op. Først nu ser jeg op mod alteret hvor gommen står. Han er en flot fyr, det må man give Jay. Jeg ser nu ned mod dørene, og ind kommer Jay, med hendes far ved sin side. Lige bagved går Louis og Eleanor. Bag ved dem kommer Lottie og Felicite. Til sidst kommer de to små tvillinger, med blomsterkurve og smider blomsterblade. CUTENESS. Jeg følger dem bare med øjnene, og da de kommer op forbi mig, laver Eleanor et lille vink som jeg roligt gengælder. Louis sender mig et undskyldende blik men jeg ryster på hovedet med et smil. Det her er hans mors store dag. Intet drama skal ødelægge det.

Ceremonien i kirken var smuk, men kort. Harry og jeg udvekslede kun et blik gennem hele ceremonien, og der havde vi begge to tåre i øjnene. Det endte ud i at han forsigtigt tog min hånd og gav den et klem, og sådan blev vi siddende resten af kirketiden. Uden at se på hinanden, uden at sige noget. Bare hånd i hånd. Da vi rejste os op, fordi brudeparret skulle ud af kirken, slap vi hinandens hænder uden at se på hinanden stadig. Det var overhovedet ikke akavet, og følelsen af hans hånd om min var betryggende. Harry valgte at gå sammen med Louis og Eleanor ud af kirken. Okay, lad mig rette det. Louis hev Harry med sig på en ret diskret måde. Nu sidder vi så, hjemme i The Tommos baghave rundt om sådan nogle runde borde, hvor der er bordkort. Jeg sidder ved bord sammen med Zayn og Gemma, og et ældre ægtepar. Mellem Zayn og jeg sidder en ung fyr, ham som i kirken blev kaldt Josh Devine. "Hvad er dit navn så, unge frøken?" spørger ham manden i ægteparret mig om. "Jeg er Katerina Summer, Hr. En ven af Louis.." forklarer jeg og de nikker betænksomt. "Smukt navn.." påpeger damen og jeg smiler taknemmeligt. "Tusind tak.." svarer jeg og skal til at sige mere, da der bliver slået mod et glas. 

Vi vender os alle mod lyden, og ser på Louis. Ejeren af glasset. Han rejser sig op, og virker ikke spor nervøs over sin tale. Han er jo også vant til at stå foran flere millioner mennesker og tale. Han taler et stykke tid, om nogle minder han har med sin mor. Det er alt sammen meget sødt og vi griner en gang imellem. Til sidst går det over og bliver mere sentimentalt, og de fleste sidder med tårer i øjnene. Louis trækker vejret dybt. "Vigtigst af alt, så har min mor lært mig, at det aldrig er for sent at give kærlighed en chance mere. Det her er nu hendes tredje ægteskab, men hun har aldrig givet op. Og alle mændende har været super, det gælder også dig, Tom." siger Louis og jeg kan ikke lade være med at smile. "Hun har lært mig at ligemeget hvor håbløst det ser ud.." Jeg kan ikke lade være med at føle at Louis blik lander på mig. "Og ligemeget hvor bange man er, så fortjener kærlighed altid en chance. En chance for at få lov at spirre og gro. En chance for at sætte sig i vores hjerter, og blive en del af os." Jeg ser hurtigt ned og da jeg ser op, fanger jeg Harrys blik som sidder ved siden af Eleanor. Hans grønne øjne borer sig ind i mine. Jeg bider mig i læben mens Louis afslutter. "Kærlighed er det bedste vi har, så hvorfor lade det gå til spilde.." siger han med et grin og lægger en hånd på Els skulder. Han tager sit glas i den anden hånd og ser ud over alle. "Så derfor vil jeg gerne udbringe en skål for min mor, og hendes nye mand, Tom!" Siger han og alle løfter deres glas. Harry løfter sit uden at fjerne blikket for mig, og løfter det imod mig, som om han ville skåle. Jeg synker hårdt og tager en tår og så fjerner Harry endelig sit blik, og griner til Louis som snakker om noget med ham og Eleanor. 

Jeg ser også hurtigt væk, og kan mærke Zayn og Gemmas blik på mig. Jeg bliver pludselig ubehagelig tilpads og rømmer mig. "Hvad?" mumler jeg og tage en bid af min mad. Gemma ryster på hovedet. "Du er utrolig.." jeg ser på hende og nikker. "Ja." sukker jeg og ved godt at jeg er alt for stædig. Jeg burde bare tage ham mens jeg kan. Men jeg ved ikke om jeg kan. Josh ser nu på mig. "Så, Katerina.. Vi fik aldrig muligheden for at møde hianden.." Jeg smiler til ham og ryster på hovedet. "Nej.." svarer jeg venligt og han smiler. "Puha, hvis Harry ikke havde haft fingre på dig, så havde jeg skam!" griner han og jeg griner men kigger væk. Harrys berøringer kommer pludselig op i mine tanker. Det brænder bare af at tænke på det.

Resten af middagen forløber fint, og nu er folk begyndt at gå rundt og snakke i stedet for. Jeg har rejst mig for at finde et toilet og.. drukne mig selv. Ej, selvfølgelig ikke, men jeg kan ikke holde det ud mere. Jeg går og ser ned da jeg støder ind i en person. "Upsi there, princess." siger han og jeg griner. "Undskyld, Lou.." mumler jeg og han rynker panden. "Er du okay?" Jeg nikker. "Selvfølgelig. Jeg skulle bare finde et toilet.." siger jeg roligt. "Ned af gangen og til ventre.." forklarer han og jeg smiler taknemmeligt. "okay, tak." Jeg går forbi ham og ned af gangen. Flere står og snakker og griner, og hele stemningen er bare fantastisk. På vej derned kommer Jay gående forbi, men stopper op da hun ser mig. "Katerina! Jeg er så glad for du kunne komme!" udbryder hun og jeg smiler og krammer hende hurtigt. "Mange tak for invitationen! Det var en supersmuk ceremoni! Og tillykke!" smiler jeg og hun blinker til mig. "tak.. Vi ses nok!" Jeg nikker og går videre mod toilettet. Der er nogle derude, så jeg venter lidt. Omkring 5 minutter senere bliver døren låst op, og Harry træder ud. Da han ser mig stivner han og snøfter en gang. Mine alarmskaber bliver straks sat igang og jeg spærrer øjnene op, og ser ham i øjnene. De holder ikke fokus på mig, men et andet sted. "seriøst, Harry?!" hvæser jeg og ser mig om for at sikre der ikke er andre. Han ser på mig. "Jeg er okay, Katerina. Men der er bare så mange mennesker, og tanken om at du hader mig gør det endnu værre. Jeg kan slet ikke holde fokus mere, og hvis jeg skal være den smilende bedste ven, bliver det altså på den her måde!" siger han og jeg sukker. 

"Jeg hader dig ikke.." mumler jeg og han fnyser. "nå, for det virker ellers sådan.." mumler han og jeg ryster på hovedet. "Du må ikke ødelægge dig selv.." siger jeg bedende, og jeg kan mærke klumpen i halsen. "Det er første gang jeg gør det, siden du smuttede.." forklarer han. Jeg ser overrasket på ham. "Jeg ville vise dig at jeg kunne lade være. Louis sagde at du måske så ville... Men selvfølgelig skulle du se mig nu." Jeg sukker. Jeg forstår hvor hårdt det må være for ham det her. "Jeg forstår det godt, Harry.." siger jeg og lukker mine øjne. "jeg ville bare ønske at du ville lade være." mumler jeg og åbner dem igen. Han nikker og ser lidt på mig. "Du må ikke sige det til Louis.." Jeg ryster på hovedet. "Det har altid været dig og mig, ikke. Jeg siger ikke noget til dem. Bare lov mig det kun var denne ene gang?" siger jeg. Han ser fraværende væk og mumler noget der kunne minde om et ja, før han smutter igen. My God, hvor var det svært ikke bare at overfalde ham der. Jeg skal slet ikke på toilettet, så jeg går bare ud af huset igen. Jeg bumper næsten ind i Niall og Rebecca der grindende holder hinanden i hånden på vej ind i huset. "Hov! Katerina! Er det ikke bare herligt!" hviner Becs og jeg nikker og smiler varmt til hende. "Helt vildt.." griner jeg og går videre. Et par stykker er begyndt at danse til det rolige musik, og jeg smiler skævt. Det er herligt. Det ville i hvert fald være det, hvis ikke der var så meget drama i mit liv.

Efter noget tid bliver jeg prikket på skulderen. "Dans med mig.." mumler hans hæse stemme i mit øre og jeg vender mig om og sukker. "Harry.." Han ryster på hovedet. "Nej, kom nu." Jeg fugter mine læber og lægger min taske på et bord mens hans hånd hiver mig ud i dansemængden. Jeg fanger hurtigt Louis' blik, som stråler af glæde og Eleanor smiler stort. Jeg mærker Harry ene hånd på min læn, og alt det luft jeg før havde bliver slået ud af mig. Jeg placere min hånd på hans skulder, og han begynder at bevæge os i takt til musikken. Jeg fugter mine læber og ser op på ham. "Jeg har været ensom en hel måned, Katerina.." siger han og jeg smiler skævt. "Jeg har ikke tænkt på andre end dig." Jeg sukker og ser ham i øjnene. "Jeg har også tænkt på dig.." siger jeg hæst og han smiler lidt. Jeg tøver lidt, men lægger så mit hovede på hans brystkasse, og lukker mine øjne. Hans hjerterytme er stabil og rolig. Jeg synker en gang, og inden længe begynder Harry at nynne roligt med på melodien som han åbenbart kender. Jeg lægger min anden hånd op på hans anden skulder, men lader dem begge glide om bag hans nakke, så det ligner et kram. Jeg flytter dig ikke mit hovede fra hans brystkasse. Hans anden hånd finder vej til min læn, og vi står bare og vipper lidt frem og tilbage. "Har jeg fortalt dig hvor smuk du er idag?" mumler han hæst i mit øre. Jeg smiler lidt. "Du er heller ikke værst.." Og det var ikke løgn. Han havde selskabsbukser, en skjorte og en blazer på. Som prikken over i'et havde han endda butterfly på. Fuldkommen stunning! Jeg bider mig i læben og ser igen op på ham. "Hader du mig?" spørger jeg og han ryster på hovedet. "Jeg savner dig. Jeg ville aldrig kunne hade dig." 

Jeg smiler skævt. "Og jeg fortryder det hver dag. Jeg fortryder at jeg var så dum at gå i seng med dig. Igen, misforstå mig ikke, jeg fortryder ikke vi gjorde det. Men jeg fortryder at du var fuld. Jeg ville ønske du var der, til at nyde oplevelsen med mig." forklarer han og jeg ser ham i øjnene. De taler så sandt. Jeg synker en gang, inden jeg stiller mig op på mine tæer og rykker mit ansigt tættere på hans. Han stivner lidt, inden han også rykker sit tættere på mit. Han er meget forsigtig, som om han frygter jeg vil flygte igen. Men nej, denne gang står jeg fast. Jeg ved hvad jeg vil, og jeg har flygtet længe nok fra kærligheden. Jeg crasher mine læber på hans, i et lidenskabeligt og desperat kys. Han gengælder hurtigt, og stryger hånden hen over mit hår. Jeg mærker alle knuder og dårlige fornemmelser forsvinde som dug for solen. Det er her jeg hører hjemme, i hans arme. Vi bryder forpustet kysset og ser hinanden i øjnene. Jeg snøfter en gang. "Undskyld.. Jeg var bare så bange.." forklarer jeg og rynker panden. Harry smiler lidt. "Louis har fortalt mig det." siger han hurtigt og jeg ser forskrækket om efter Louis der bare står og betragter os med et lumsk smil. Jeg smiler lidt til ham og ser op på Harry igen. "Hvad havde jeg også regnet med. I er jo bedste venner." Harry ryster på hovedet. "Vi er brødre.." Jeg smiler og nikker, inden jeg kysser ham blidt igen. Han smiler i kysset og det samme gør jeg. "Katerina.." siger han med alvorlig stemme, og jeg ser på ham forvirret. "Jeg elsker dig." siger han og ser mig i øjnene. Jeg åbner munden. Denne gang skal han have et svar. Det svar hans søger efter. "Jeg elsker også dig, Harry.

Vi står lidt og vipper frem og tilbage mens vi ser hinanden i øjnene. Der er ro over det, indtil Louis kommer hen og rømmer sig lidt ved siden af os. Vi ignorerer ham først, og både Harry og jeg har svært ved at grine. Han rømmer sig igen og denne gang ser jeg på ham. "Ja Louis?" spørger jeg og han griner stort. "Hvem er mesteren til bryllupstaler?" spørger han og jeg smiler stort og slipper Harry. "Det er du." siger jeg og krammer ham hårdt ind til mig. "Tak." hvisker jeg i hans øre og han lægger armene om mig. "Det var så lidt søde. I hører sammen." Jeg nikker og ser på ham. "Ja. Og takket være dig, kan vi nu være det." Harry og Louis krammer også hurtigt. Harry sniger så armen om mit liv og jeg læner mig ind mod ham. Gemma kommer hurtigt hen, med Zayn i hånden og hviner lidt. Jeg griner og krammer hende hårdt og langt. "Endelig!" hvisker hun og jeg smiler. "Ja.. Endelig." Jeg slipper hende og ser på hende og Zayns hænder. Harry ser også på dem, og ser hurtigt væk igen. Jeg lægger min arm om hans liv og griner lidt. Gemma ruller med øjnene. "Ih Haz! Get used to it!" Harry stirrer bare på hende og jeg bider mig i læben for ikke at grine. "Harry.." siger jeg irettesættende, og han ser ned på mig. Han sukker så og ser på Gemma og Zayn. "Okay. Okay, jeg overgiver mig. Men kun fordi jeg er i et forbandet godt humør ligenu.." Siger han og lægger som arm om mig igen og trækker mig ind til ham. Jeg smiler og ser på Gemma og Zayn også. Zayn sukker tungt og griner. "Endelig!" Siger han og trækker Gemma ind i et kys. Helt sikkert ikke det første. Niall og Rebecca slutter sig til os. Lidt efter kommer Eleanor og Danielle gående, og Liam er med Danielle. Eleanor stiller sig ved Louis. Fem lykkelige par, sammen til et bryllup.

Bryllupper bringer folk sammen i kærlighedens navn.

_________________________________________________

Her har i det så! Genforeningskapitlet! :) Hvad siger i?

Og hvad siger i til det nye "Zemma" og "Riall"? :) ER det for sødt, eller hvad?! :-D

Tak for alle de likes og favoritlister! I er for søde! Og så alle de varmende kommentarer. Hvad skulle jeg gøre uden jer?! :-D

Jeg ved ikke om i kan mærke det, men jeg tror har historien her snart er ved at være ved en ende.. Og jeg ved desværre ikke om der kommer en fortsættelse. Håber dog på at kunne finde på en spændende 2'er men jeg ser lige på det! 

Den er dog ikke helt slut endnu! :-D Har i nogle ideer til en spændede toer hvis det kommer til det? Hvad er jeres mening om dette kapitel, og denne historie i helhed? Kommenter, NUUU :-D! hehe!

xoxo - Lærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...