Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

481Likes
576Kommentarer
106143Visninger
AA

13. Uncle Simon!

stadig Katerinas synsvinkel.

Jeg er igen venligt placeret på Harrys skød mens jeg ser på de andre rundt om bordet. Gemma og Zayn kom tilbage for en halv time siden, og hun sidder derfor placeret på hans skød nu. Jeg måtte nærmest holde Harry nede for at han ikke sprang på Zayn, men jeg fik ham dog beroliget. Harrys hånd hviler roligt på min hofte, og jeg læner mig tilbage imod ham. De andre om bordet har gang i en snak om et eller andet, men Harry deltager ikke. Så jeg ser min chance og vender hovedet mod hans øre, og hvisker til ham. "Hvem har givet dig stofferne?" Min stemme er lav, så lav at jeg næsten ikke tror Harry hørte det. Men han vender hovedet og ser mig i øjnene med et undskyldende blik inden han læner sig mod mit øre. "Jeg er så ked af det Kat.. Men du ved ikke hvordan det er.." Jeg ryster på hovedet. "nej for du vil ikke fortælle mig det." Min stemme er stadig dæmpet, men vred og jeg vælger at se væk fra ham. "Jeg er så ked af det Kat..." hvisker han igen men jeg ryster på mit hovede. Jeg har brug for at tænke. Måske skal jeg bare lade ham leve hans superstjerneliv. Alligevel vælger jeg at lægge min arm om hans skuldre, så jeg kan sidde tættere på ham og holde bedre fast. Jeg føler en stor trang til at beskytte ham - mod hans trang til noget dødeligt, og mod hans venner. Hvis de finder ud af det her, er han færdig. Færdig i One Direction, færdig i stjernekarrieren, men mest af alt - færdig som deres ven og bror. Og det kan jeg ikke tillade. Jeg mærker Harrys greb om min hofte strammes lidt, som om han også er bange for at jeg forsvinder.

"Vi rejser jo om 3 dage.." Liams stemme bryder al snak, og alle ser på ham og Danielle som åbenbart har haft den snak igang. "3 dage?!" er Gemma den første til at udbryde. Zayn nikker og får hende til at se på ham. "Vi er nødt til at komme tilbage til USA.." mumler han og hun ser såret ud. Jeg rømmer mig blot, selvom jeg er ganske overrasket. "Øh.. Tilbage til USA? I hvor lang tid..?" spørger jeg og ser på dem alle sammen. "Vi har 3 måneder igen, og så er det hjem til UK for at gøre klar til album nummer 2!" svarer Niall og smiler skævt. "Oh my," er det eneste der kommer ud af mig. Jeg kan ikke slippe Harry af syne uden at nogle ved hvad der foregår! Der skal være en eller anden til at holde ham i ørene. "Jeg kan ikke fatte i rejser om 3 dage..." sukker Eleanor og læner sig tilbage i sin stol tungt. Louis placerer en hånd på hendes lår og klemmer det blidt. "Du må komme og besøge os.. Du er færdig med dine eksamener nu, ikke sandt?" Hun nikker og smiler stort. Jeg ser ned på Harry og rynker panden lidt. Hvad skal der dog blive af ham? Han ser på mig og smiler hurtigt, skævt. Dørklokken ringer igen, og jeg ser op men så over på Gemma. "Din tur, girl." Hun sukker men rejser sig for at ekspedere personen der lige er kommet ind. Hun når dog ikke derhen før han med faste skridt er på vej mod os. Først der går det op for mig hvem han er. Han vinker hurtigt rundt til os og drengene griner. "Uncle Simon!" udbryder Zayn, og smiler stort. Simon sender et blik rundt om bordet og det lander så til sidst på Harry og jeg. Han rynker panden hvilket først undrer mig lidt, men så husker jeg hvordan vi sidder og hvordan det må se ud. "Oh.." Udbryder jeg, og rejser mig med lynets hast fra Harry. Jeg retter lidt på min Tshirt og smiler skævt. Jeg må virkelig have stirret meget på Simon for Niall knipser pludselig foran mit ansigt. "Kat?" griner han og jeg ryster på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden. "Undskyld! Undskyld det er bare.. Du.. Du er Simon Cowell! Jeg mener... DEN Simon Cowell.." Jeg griner nervøst og ser ned, og en latter kommer fra Harry. "Oh My God, er du rent faktisk genert, Katerina?" spørger han og jeg sender ham et dræberblik. "Nej det er bare.. Jeg mener jeg har set x-factor siden jeg var.. yngre, og du... Altså det bare.." prøver jeg at forklarer Simon men han holder bare en hånd oppe dog uden et smil. "Jeg ved det, jeg er Simon Cowell. Jeg tror du konkluderede det 3 gange." Drengene griner, hvilket må betyde det bare var for sjov. Efter al den forvirring omkring mig, går Gemma hen og giver Simon et let kram. "Hey Simon, godt at se dig igen," siger hun med et blink. Simon krammer hende igen og smiler. "Gemma! Som du dog bare bliver kønnere og kønnere for hver gang.." svarer Simon og smiler. Harry rømmer sig, og jeg lægger hurtigt min hånd på hans skulder, da jeg står lige ved siden af hans stol. Danielle og Eleanor rejser sig også for at give ham et kram, og Simon gengælder med et smil. Jeg forholder mig dog stående hvor jeg står. Simon begynder endelig at tale.

"Jeg er her fordi der er ændringer i planerne.." forklarer han med et usikkert blik. Drengene nikker og lytter tydeligvis efter. Det er rart at se hvor meget respekt de har for den her mand. "I har afrejse allerede imorgen eftermiddag. Der er kommet nogle tekniske problemer, og koncerten i Atlanta er blevet rykket til om 2 dage. Det vil sige i overmorgen.." Alles ansigter bliver triste og jeg bider mig i læben. "Hvorfor?" spørger Liam med en trist stemme. Simon ser undskyldende på dem alle sammen. "Nogle folk har rykket i systemet, og det band der skulle optræde den dag har meldt fra, hvilket rykker jer automatisk tilbage." svarer han og drengene nikker. "okay, vi forstår.." Simon sukker og ser rundt på dem. "jeg er ked af det. Men det vil sige der er en 3-4 dags pause mellem Atlanta og Ohio. Der synes jeg at i som undskyldning skal have lov til at invitere pigerne på en 4 dages ferie til USA!" siger han smilende og ser rundt på os. Harry er hurtigt. "Også Katerina?" spørger han og ser op på mig. Jeg ryster hurtigt på hovedet. "Åh, nej, nej Harry, det.." jeg bliver afbrudt af Simon. "Det kommer an på hvem Katerina er." svarer han og ser på mig. Det går først der op for mig at jeg ikke har præsenteret mig. "Årh, hvor uhøfligt af mig! Jeg er Katerina.. Summer. - Gemmas veninde." siger jeg høfligt og rækker hånden frem. "Og os," udbryder Niall og Simon tager imod mit hånd med et smil. "Mit venskab med drengene er tvunget. Hvis jeg vil hænge ud med Gemma, må jeg hænge ud med dem. Af en eller anden sær grund, kan hun lide dem." Simon griner nu, og ser rundt på drengene. "Se det er en pige efter min smag, hun skal være velkommen i USA!" udbryder han og slipper min hånd. Jeg smiler dog hurtigt og ryster på hovedet. "Det er virkelig sødt af dig, Mr. Cowell, men jeg tror ikke jeg skal til USA." Jeg griner lidt og Gemma ser hurtigt på mig. "hvorfor ikke? Det vil blive sjovt!" Jeg sukker og ryster på hovedet igen. "Hør, stop nu med at presse mig. Det ender bare med det bliver til et uhøfligt nej.." Jeg smiler og skal til at gå hen og ekspedere nogle da noget slår mig. 4 dage er bedre end ingenting, til at holde øje med Harry.. Jeg sukker og ser så på Simon. "Ved du hvad, Mr. Cowell? Jeg tror gerne jeg vil tage imod deres tilbud alligevel!" Han ler og trækker mig ind i et kram mens han nikker. "Kald mig Simon - Velkommen til One Direction familien!"

Jeg føler varmen sprede sig igennem min krop, og jeg smiler skævt. "tak.. Simon." Han slipper mig og jeg ser rundt på de andre drenge som smiler stort til mig. Alle, undtagen Louis. Hvad skal jeg dog gøre ved den dreng? Jeg ser til siden da Simon åbenbart taler til mig, og jeg smiler flovt da jeg ikke hørte hvad han sagde. "Undskyld, jeg hørte ikke hvad du sagde.." indrømmer jeg og han griner. "Jeg spurgte om jeg lige må tale med dig under 4 øjne," gentager han og jeg nikker hurtigt. Vi går udenfor til de små caféborde der står på fortovet foran starbucks. Vi sætter os overfor hinanden og jeg smiler let og venter interesseret på hvad han vil sige. "Så dit bekendtskab til drengene er rimelig nyt?" spørger han og jeg nikker hurtigt. "Ja, jeg har kun kendt dem omkring en uge.." svarer jeg og han nikker. "Men dig og Harry ser ud til at være ret tætte allerede.." han løfter et øjenbryn og jeg sukker. "Ja, men Harry og jeg er bare gode venner.." Han nikker og ligner en der tænker lidt. "Han har nogle problemer for tiden, den knægt.." Jeg kan ikke lade være med at smile indeni. Hvis jeg havde 10 pund for hver gang jeg har hørt det den sidste uge, ville jeg være millionær. Jeg nikker dog til Simon. "Ja, det ved jeg. Og det er derfor han har brug for en god veninde, som ikke dømmer ham, og som ikke hele tiden vil have ham til at gå tilbage til sit gamle jeg.." forklarer jeg roligt. "Jeg vil gerne hjælpe Harry, med at komme ud af sine problemer.. Men jeg forventer ikke at han bliver den gamle Harry igen - det kan jeg ikke tillade mig eftersom jeg ikke kendte den gamle Harry." Han skal til at sige noget men jeg skynder mig og fortsætte. "Jeg tror på jeg kan hjælpe ham på rette vej igen! Og det gør de andre også - eller.. De fleste af dem." mumler jeg og smiler skævt. "Det var derfor jeg sagde ja til den USA tur. Jeg har ikke lyst til at lade ham ude af syne for længe af gangen.. Man ved aldrig hvad den dreng roder sig ud i.." afslutter jeg og Simon ser lidt på mig med rynket pande. "Hvad mener du?" spørger han. "Ikke noget specielt, men.. man ved bare aldrig." Simon nikker og læner sig tilbage i sin stol. "Jeg ved godt vi har medierne efter os. Og jeg har det dårligt med det.. Jeg kan ikke lide at blive udstillet på den måde - men jeg vil så gerne hjælpe ham.. Kan jeg godt få din støtte og tilladelse?" Jeg lyder nærmest tiggende, og jeg ser på ham med rolige store øjne. "Ved du hvad Katerina.. Jeg kan godt lide dig. Du har min støtte. Kom til mig, hvis der sker noget du ikke kan klare alene. Jeg er her for dig, når det bliver for hårdt, okay?" Jeg nikker og smiler taknemmeligt og stort. "Mange tak... Onkel Simon!" det sidste griner jeg ud, og han griner også. Vi rejser os for at gå ind igen, og han holder døren for mig. Jeg smiler taknemmeligt igen, men lige før jeg går ind siger han; "You know, jeg ville virkelig ønske du rent faktisk var forelsket i drengen.. Han ville have godt af en som dig!" Jeg ser genert på ham og griner så lidt før jeg går ind til de andre.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Da jeg kommer hjem senere den dag er jeg fuldkommen smadret! Heldigvis er min mors ide omkring 'tøsehygge' nogle gode dvd'er og en masse chokolade. Jeg springer i et par sweatpants og en top, og går ned i stuen med min dyne i hånden. Min mor har allerede sat den første DVD på, og jeg smider mig i sofaen overfor hendes. "Så mor.. Jeg har nogle store nyheder.." Hun ser interesseret over på mig og jeg smiler lidt. "Du kommer til at savne mig i 4 dage.." forklarer jeg og hun ser undrende på mig. "Jeg tager til USA med Gemma og drengene i 4 dage - på drengenes regning.." forklarer jeg videre og min mor åbner munden lidt. "Har du fået lov til det?" siger hun strengt og jeg griner lidt. "Jeg er 18 nu mor? skal jeg have lov?" hun sukker lidt. "Bare du passer på okay?" Jeg nikker. "Drengenes tur var blevet rykket, så de skulle rejse tidligere fra England. Vi fik derfor lov til at komme med, som en slags... trøst." Min mor griner. "aw, er du trøstepræmien?" Jeg skuler til hende. "Nej. Jeg ville slet ikke med. Men så tænkte jeg på at.. Ja jeg kan ikke rigtig slippe Harry af syne.." Hun nikker. "Han virker som en god dreng, Kat.." Jeg nikker. "Det er han også mor.." Min mor tænker lidt. "Hvornår rejser i?" Jeg smiler. "Imorgen klokken 2, kommer der en bil forbi og henter mig. Gemma og jeg har fået lov at få fri 4 dage frem.." Min mor nikker igen. "Du har bare at købe en gave med hjem!" Jeg griner og nikker. "selvfølgelig!" Vi vender begge to opmærksomheden mod skærmen, og følger med i '4 veninder, et par jeans.'

____________________________________________________

Først og fremmest: TAK for alle jeres kommentarer og ideér! Jeg ser om jeg kan få dem alle sammen ind i historien på en eller andet måde!

Og undskyld for et superkort kapitel, men jeg føler i burde få noget, for jeg får ikke rigtig tid de næste to dage, tror jeg! :)

Hvad synes i så? Amerika i 4 dage! Det er da bare luksus.. Og nu hvor de holder koncert i Atlanta, hvem tror i så laver en lille gæsteoptræden i historien? ;) Ingen nye hovedpersoner, bare en superhurtig gæsteoptræden! :D hvem gætter i på?

DESUDEN så ved jeg godt at jeg tidligere skrev at Danielle skal danse til OL - det er stadig officielt! Jeg ved desuden godt at drengene allerede er godt igang med album nummer 2, men i min historie er de altså lige på USA tour :)! Håber det er ok!

TAK til alle der har sat på favorit! 30 allerede? det varmer virkelig! Bliv endelig ved med det, og skriv rigtig gerne nogle kommentarer! I love you :) x

xoxo - Lærke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...