Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

482Likes
576Kommentarer
104958Visninger
AA

18. The last Goodbye.

Jeg vågnede den næste dag, frisk og udhvilet. Harry og jeg gik tideligt i seng igår, da vi skal nå et fly klokken 10. Gemma har valgt at blive de sidste 2 dage, og Harry accepterede det straks. Jeg vender mig om i sengen, og ser en tom plads ved siden af mig. Men nogle har helt sikkert sovet der - det ved jeg fordi sengen er uglet, og fordi jeg kiggede på hans sovende ansigt lige før jeg faldt i søvn. Harry. Jeg har tænkt meget over det med kysset. Han har så inderligt ret, og jeg er ret bange for at blive såret. Men det, at han kan indrømme han ved der er noget galt med ham, er første skridt. Jeg ville bare ønske han kunne indse at jeg gerne vil prøve. Jeg synker en gang og bider mig i læben. "Åh, du er oppe." En stemme får mig til at kigge overmod badeværelsedøren, hvor Harry står med vådt hår, og kun et håndklæde om livet. Jeg sætter mig op og nikker en gang, men er ude af stand til at sige noget. Hold da op, en krop. Han griner hæst og går hen imod mig. "Kat?" Jeg ryster hurtigt på hovedet og ser ham i øjnene med et kikset smil. "uhm, yea?" svarer jeg med rystende stemme, og han griner. "Kom her.." siger han og holder armene frem. Jeg rejser mig usikkert. Han tager mine hænder og trækker sig ind til sig, så jeg kan mærke hans varme ånde mod mit ansigt. Jeg er helt fortabt i ham. Han stryger noget af mit hår om bag mit øre, og jeg bider mig i læben for jeg ved at jeg må ligne et morgenmonster. "Du er smuk.." hvisker han, som læste han mine tanker. Jeg ser ham i øjnene og smiler skævt. "Men hvad er det så?" spørger jeg og han ved hvad jeg mener. "Du ved godt det bare vil gå galt.." hvisker han, mens han betragter mit ansigt. Jeg ryster på hovedet. "Så må jeg tage det med der kommer. Vi gør det sammen?" foreslår jeg, og han ligner en der er i smerte. "Kat..." 

Jeg sukker og nikker. "Undskyld.." mumler jeg, og føler mig lidt forlegen over at jeg lyder desperat. Han ryster på hovedet. "Nej, det er mig der undskylder.. Hvis du bare vidste.." Han pauser, og jeg ser ham i øjnene. "Hvad?" spørger jeg. Hans ansigt rykker tættere på mit. "Hvor meget jeg har lyst til at kysse dig godmorgen ligenu.." hvisker han og hans varme mintånde spreder sig igen på mit ansigt, hvilket giver mig gåsehud. Jeg skæver ned til hans læber og stryger langsomt mine fingre op ad hans arm, indtil de lander i hans nakke. "Så gør det.." hvisker jeg svagt tilbage. Han bider sig i læben, inden han rykker endnu tættere på, og jeg kan mærke vores læber snitter hinanden MEGET lidt. Jeg lukker mine øjne, men bliver overrasket da jeg ligepludselig ikke føler et nærvær mere. "Harry, hva..?" starter jeg, og åbner øjnene. Han står lidt væk med ryggen til mig, og jeg kan se hans perfekte krop bagfra nu. Jeg bider mig i læben og ser ned. Hvor er det dumt af mig at tro jeg nogensinde får fingre i ham! Jeg har set de piger han går efter - de ligner alle sammen supermodeller! Jeg begynder at føle en klaustrofobisk fornemmelse, da stilheden kvæler mig. "Kat, jeg kan ikke gøre det." mumler han endelig, og jeg sukker. "Det er okay.." siger jeg, men skuffelsen er ikke til at skjule. Han vender sig om, men flytter sig ikke fra stedet. "Jeg kan ikke lege med dine følelser. Jeg vil ikke give dig falske forhåbninger..." mumler han og sender mig et undskyldende blik. Jeg ser ned, da hans ord egentlig rammer rimlig godt. "Jeg forstår." er det eneste jeg siger, før jeg ser rundt. "Jeg, øh.. går lige i bad, før vi skal afsted." mumler jeg og han nikker, uden at fjerne øjnene fra mig. Jeg går hen til min pakkede taske, hvor jeg igår lagde noget tøj klar ovenpå. Jeg snupper det, og går ud på badeværelset og lukker døren efter mig.

Det varme vand løber ned over min krop, og jeg tillader mig selv at slappe af i alle muskler. Harry gør mig så forvirret. Det ene øjeblik tror jeg at han vil mig, og det næste - wups, intet. Han gør mig usikker på mig selv - noget ingen drenge har gjort før. Kun en har før gjort mig usikker på mig selv, og det var Michelle fra parallelklassen. Hun var så pisse perfekt, og lignede en engel! Og så havde hun det med at nedgøre andre. I starten prallede det af på mig, men til sidst lod jeg det mig uheldigvis gå på. Det endte i et stort kaos. Jeg var dengang kendt for at være skolens populære pige, og jeg gik altid i piget tøj og mange smykker. Men efter Michelle kom ind under skindet på mig, skiftede jeg personlighed fuldstændig. Nu går jeg mest i store hættetrøjer, med mindre det er godt sommervejr. Jeg koncentrerer mig ikke så meget om mit hår, og kan sagtens gå ud, uden at børste det. Ofte betyder makeup intet, og kun lidt mascara ryger på. Før hun kom under huden på mig, sad mit hår altid perfekt, og min makeup var kraftigere, men på en ok måde. Den første dag jeg kom i skole, med min fars sorte hættetrøje og sorte render under øjnene gik alt galt. Mine tilhængere blev forvirret, og holdt sig væk. Og sådan skulle det altså blive - Michelle havde vundet. Og nu var Harry ved at gøre det samme. Den måde han først ville være tæt på mig, men så trak sig igen - det knækker mig. 

Efter at have klædt mig i et par skinny jeans og en hættetrøje - fordi vejret er koldt - sætter jeg mit hår op, selvom det er vådt. Jeg orker ikke at tørre det ligenu, og der er 1 time til vi skal køre. Jeg går ud af badeværelset, og møder et tomt værelse. Med et suk, ser jeg mig i spejlet. Jeg gider ikke lægge makeup ligenu. Jeg går ud og hen af gangen. Man kan høre stemmer fra køkkenet, der taler lavmældt sammen. Jeg træder derud, og ser Harry og Louis overfor hinanden, fordybet i noget der minder om en ret alvorlig samtale. Louis' øjne ser trætte ud, og han ligner en der har grædt meget. Jeg kan se Harry skuldre ryste let, og Louis ser op og får øje på mig. "Katerina.." mumler han overrasket, og Harry vender sig hurtigt om på stolen. Jeg får et chok. Hans kinder er våde af tårer, og jeg går sukkende hen imod ham. "Harry dog.." mumler jeg og sætter mig på hans skød, så siden er til ham. Jeg tørrer stille hans tårer væk. "Er du sikker på det er det her du vil?" Harry nikker og bider sig i læben og ser ned. Jeg lægger min arm om hans nakke og ser over på Louis. "Skal jeg gå igen?" Spørger jeg, da jeg ikke ved om jeg forstyrrede i noget. Harry lægger hurtigt begge arme om mit liv, og holder mig fast. Louis smiler skævt og ryster på hovedet. "Alt vi siger, kan du sagtens høre.." mumler han hæst.

Louis og Harry snakker frem og tilbage, mens jeg bare sidder tilbagelænet mod Harry og slapper af. Igen er det bare vennefølelsen der er imellem os. Jeg støtter ham, mens han taler med Louis. Enkelte gange snøfter han, og så klemmer jeg hans hånd en gang til. Jeg ved hvor hårdt det må være for dem begge at sige farvel. Jeg havde heller aldrig troet jeg skulle se det her ske. "Flytter du så hjem?" Louis stemme er rystende, men samtidig beder den for et nej. Dog ved jeg Harry nikker. "Louis, det er nødvendigt jeg kommer fuldkommen væk fra alt et stykke tid. Hvor ellers, end Holmes Chapel?" spørger Harry og jeg nusser blidt hans hånd. Louis nikker. "Jeg forstår det godt, Harry. Jeg ville bare ønske jeg kunne ændre min adfærd, den sidste uge." mumler han og Harry læner sig frem for at se sin ven bedre i øjnene. Automatisk ryger jeg lidt med frem. "Intet af det der er sket, er din fejl Lou.. Jeg var bare for ung da vi begyndte. Jeg var 16, og på ingen tid havde jeg 5 millioner piger rendende efter mig. Jeg var dum, og gav efter." Svarer Harry alvorligt, og jeg er stolt af ham. Af det han siger. "Jeg begik en fejl, og nu vil jeg gøre alt for at rette op på den." Han læner sig tilbage igen, og jeg læner mig med. Louis ser på Harry. "Bare lov mig at prøve hårdt okay?" Harry nikker, tror jeg. "Og ring hvis der er noget? Det mindste, og så står vi der, Harry." siger Louis alvorligt og Harry snøfter igen. "Selvfølgelig.." mumler han.

Der er stilhed lidt i køkkenet. Alle samler deres tanker en gang. Ingen andre er stået op endnu. "Det er tid.." mumler jeg og bryder derved stilheden. Harry klapper mig en gang på maven, og rejser mig op. Bagefter rejser han sig selv op. Louis rejser sig også op, og jeg går hen og krammer ham blidt. "Vi ses sikkert, Lou.. Hils de andre, okay?" Vi har aftalt at lade dem sove videre. Det gør 'farvel' lidt lettere. Louis krammer med. "Det håber jeg.. Og selvfølgelig." mumler han og slipper mig. Jeg går hen til døren, og ud i gangen hvor vores tasker står. Jeg hiver mine sneakers på, og venter på Harry får sagt farvel til Louis. Jeg hører noget mumlen, og lidt efter står Harry i gangen med våde øjne. Jeg tager min taske op, men han tager den hurtigt fra mig og snupper sin egen. Jeg orker ikke engang at diskuttere det, men før han går ud stopper jeg ham hurtigt, og rækker mine hænder op til hans kinder. Jeg tørrer forsigtigt hans tåre væk og retter på hans hår. "Der står sikkert fans dernede, søde.." mumler jeg og han sukker lidt. "Ja.. Jeg må også lige sige farvel til dem," mumler han. 

Da vi kommer ned, kan jeg allerede se gennem hotellets glasdøre at der står mange fans. Der kommer en hen og tager vores tasker fra Harry, og en til der skal følge os til bilen. Vi går med, og da vi kommer ud springer det med skrig, råb og blitzer. Jeg nusser hurtigt Harry på ryggen, inden han trækker luft ind. "Så er det nu.." siger jeg og ser på ham. Han tager min hånd, og klemmer den inden han trækker mig med hen til fansene der står bag sådan nogle små hegn. Jeg ville egentlig ikke med derhen, men jeg gør det for Harrys skyld. De fleste piger hulker bare - andre ser triste ud. Ingen smiler, og ingen skriger mere, da Harry kommer derhen. De forventer han siger noget. Jeg klemmer hans hånd og han ser ud over dem. "Undskyld.." er det eneste ord der forlader hans læber. De fleste ser ned, men en pige taler op. "Hvorfor gør du det her mod os?" Hun snøfter og Harry ser over på hende. Hans blik lyser af sorg. "Jeg kan ikke mere. Jeg har været ude i noget rod, og det må jeg få styr på. Det kan jeg ikke, hvis mit hovede er fyldt med tourplaner, og andet." Siger han og pigen ser ned. "Hvad skal Katerina?" Spørger en anden pige, mens hendes stemme knækker. Harry ser på hende og ser så på mig. Hans blik tigger mig om at snakke lidt, for han er bange for at han begynder at græde igen. Jeg ser på pigen. "Jeg skal med ham hjem, for nu. Han har brug for at få styr på sit liv, og jeg vil være der til at hjælpe ham." forklarer jeg, og hun nikker mens en tårer falder ned af hendes kind. "Hvorfor? Er i kærester?" spørger en anden pige nysgerrigt, men stadig med en stemme der lyder hæs. "Nej. Harry og jeg er ikke kærester. Men jeg ser ham som min bedste ven, og lige i øjeblikket er jeg den enste ukendte ven han har. Jeg er nødt til at være der for ham, og jeg har ikke tænkt mig at bakke ud pga. nogle dumme rygter.." svarer jeg hende med et opmuntrende smil, og hun smiler stille tilbage.

Der er stilhed i noget tid, inden en pige på forreste række taler. "Vi elsker dig Harry. Glem ikke det - og vi håber virkelig på at se dig igen. Du må ikke glemme, at selvom du bakker ud af One Direction, vil vi altid være din familie - vi vil altid støtte dig. Lyt ikke til hatersne, lyt til Katerina. Jeg er sikker på ligemeget hvad hun siger, så er det fornuftigt." Hun slutter sin lille tale, og jeg kan mærke Harrys greb om min hånd stramme sig. Jeg ser overpå ham, og opdager at tårerne strømmer ned af hans kinder. Han går fremad mod den pige der sagde det, og rækker ind over det lave hegn, og trækker hende ind til sig. Hendes kinder er også våde nu, selvom hun virkede stærk ligefør. "Tak.. I vil også altid være min familie. Jeg elsker også dig.." Han trækker sig væk og hun stryger blidt hans tårer væk inden han træder et skridt væk. "Jeg elsker jer alle sammen. I betyder alt for mig, og jeg hader at gøre det her mod jer.." siger han ud over flokken. Jeg står lidt bag ham, men træder frem da han stemme virkelig knækker. Jeg lægger en støttende arm om hans hofte. "Tag den tid du skal bruge Harry. Du svigter os ikke - jeg er bange for at vi svigtede dig i sidste ende." Jeg stirrer overrasket over på hende, og eftersom Harry's kinder igen er fuldkommen våde og han ser ned er jeg sikker på han ikke har tænkt sig at svare. "Selvfølgelig gjorde i ikke det." svarer jeg for ham. "I må aldrig noglesinde bebrejde jer selv for hvad der er sket. I er bare trofaste, og lad det forblive sådan. I skal blive ved med at støtte de sidste 4 drenge, for de er alle sammen fantastiske." Siger jeg og de nikker alle sammen. "Katerina?" Mit navn bliver sagt og jeg vender ansigtet mod hende pigen der snakkede. "Ja?" Hun smiler til mig. "Tak. Tak fordi du hjælper vores Harry. Directioners skylder dig alt." Jeg smiler til hende. "Selvfølgelig.. Jeres Harry er en fantastisk fyr. Jeg håber på han en dag vender frisk tilbage, klar til en ny sæson." forklarer jeg og Harry lægger en arm om mit liv, og trækker mig ind til ham. "Mr. Styles og Miss. Summer - vi er nødt til at gå nu." siger vores chauffør og vi nikker. Harry vender sig mod fansene som nu græder meget. "Jeg elsker jer højt - Farvel." siger han og jeg retter ham hurtigt. "Vi ses - forhåbentligt." Jeg går med ham hen til bilen og stiger ind. Jeg ser ham vende sig en sidste gang og se ud over hans fans, inden han også sætter sig ind. Da bildøren lukker, bryder Harry fuldkommen sammen på min skulder.

Lufthavnen er tom for fans, hvilket er rart. Harry er kommet sig lidt mere ovenpå hans farvel, og jeg ved det har taget hårdt på ham. Vi sidder ligenu og venter inden i deres privat fly, på at det letter. Harry sidder på twitter, og han stirrer bare på et nyt tweet, som om han ikke ved hvad han skal skrive. Jeg rækker armen ud, og ser på ham. "Her.. Lad mig?" foreslår jeg og han giver mig nikkende sin mobil. Jeg begynder at taste. "@Harry_Styles: So, this is it for me, for now. I will miss you all, and I love you all. I know you are my family, so I know you will understand. Please continue supporting my four brothers in whatever they decide to do. It has been an amazing journey, and I don't hope it's over yet - but for now, it is. Thanks for making it happen. And don't blame others than me, for what happened in these last few days. This is my decision, and my own. You're the best, and I am grateful for all the support. #Directionerfamily forever. xoxo - Harry Styles." 

Jeg laver det til sådan et langt tweet, så folk skal klikke på et link for at se det. Jeg sender det med det samme, for jeg ved det er hvad han tænker. Jeg rækker ham mobilen igen, og han læser det tweet jeg har sendt. Han ser op på mig og nikker smilende, men det er et trist smil. "Tak, Kat.. Det er præcis det jeg mener." Han lægger sin arm om min skulder og jeg læner mig ind til ham. "Det ved jeg." Armlænet mellem os er fjernet, og da der er god plads på de store lyse lædersæder, sidder jeg med benene oppe. Jeg lægger mit hovede på Harrys skulder og lukker øjnene. Nu skal vi bare hjem til Harry, og holde en ferie. Bare slappe af, og hænge ud - som bedste venner, og intet andet.

________________________

Jeg lovede jer et kapitel i aften, og her er det. :) Det blev kort, tror jeg, men jeg holder hvad jeg lover, så i måtte få det!:-D Hvad synes i så? Er det stadig lige så godt, eller stinker det her kapitel bare? (-;

Like og favorit gerne! Der er allerde mange favorit og likes, men kan der komme endnu flere? (-: Tak til alle der i forvejen har gjort disse ting.

Kommenter meget gerne jeres mening, og forbedringer, måske endda ideér? (-: jeres kommentarer til sidste kapitel varmede meget! :-D jeg er glad for i synes så godt om den!

HUSK: Jeg kæmper stadig med layout, så hvis i har nogle ideér, eller selv har en smart layout måde på jeres egne noveller, så giv mig gerne nogle tips! :-D

xoxo - Lærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...