Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

482Likes
576Kommentarer
103922Visninger
AA

16. Run Away!

Jeg vågner op ved at en eller anden rykker sig lidt under mig. Med besvær slår jeg øjnene op, og mærker at hovedpinen er forsvundet. Jeg husker at vi faldt i søvn på sofaen igår, men først efter Harry og jeg havde byttet plads. Jeg ser også at det er ham jeg ligger ovenpå. Mig på maven med kinden mod hans brystkasse. Jeg ligger bogstavelig talt slasket ovenpå ham, og hans hånd hviler roligt på min lænd. Harrys rolige vejrtrækning gør også mig rolig, og jeg ligger bare fuldkommen stille og betragter ham. Han ligner en gud. Uden pis. Hans høje kindben og hvide fine hud. Hans sorte krøller der falder ned i hans øjne nu. Han har lukket mund og hans læber er fyldige og dejligt lyserøde.. Lige til at ky.. Okay, stop tankerne der Katerina. Jeg bliver liggende på maven og kigger op på ham, med alle tanker omkring ham. Jeg har virkelig lyst til at hjælpe ham. Jeg har ikke lyst til at miste ham, for jeg har allerede mistet en, og en er nok. Jeg føler hans hånd køre lidt ned i søvne, så den lander på min røv. Jeg fniser lavt, og lidt for tøset. Han er pervers, selv i søvne. Alligevel nænner jeg ikke at vække ham, for han ser så fredsfyldt ud. "Kat?" Jeg ser hurtigt til siden og rødmer lavt fordi jeg stirrede på Harry lige før. Jeg møder Justins blik, og han strækker sig en gang. Han har åbenbart sovet på den modsatte sofa. "mh," svarer jeg og smiler skævt. "Jeg er virkelig ked af det." Siger han og jeg rynker panden. "Over hvad?" mumler jeg lavt for ikke at vække Harry. "Over det med din veninde. Det er ikke det der er meningen med min musik. Det er ikke første gang jeg hører sådan en historie. Hører om folk der begår selvmord fordi de bliver drillet med at kunne lide mig, eller tror de aldrig kommer til at møde mig.. Og det er ikke sådan det skal være," forklarer han, og jeg nikker stille. "Det er okay Justin. Jeg forstår selvfølgelig godt det ikke er din skyld. Det var bare i månederne efter var der ikke andre at bebrejde end dig... Og mig selv." Jeg taler stadig lavt og ser ham i hans brune øjne. Han ser på ham og han nikker. "Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for hende.." siger han og jeg smiler let af hans venlighed. "Det kan du ikke. Men du har gjort noget for mig - bare ved at se dig, og vide at det rent faktisk rører dig hun døde, kan jeg komme fuldt ud videre.. Jeg har ikke den underlige knude i maven mere." jeg smiler og han smiler tilbage. "Det er godt... Det er jeg glad for.." Han sukker lettet og jeg smiler og hviler min kind på Harrys brystkasse mens jeg ser på ham, og han studerer også mig. "Så.. Harry og dig?" spørger han. Jeg smiler og sukker. "nope. Ikke Harry og jeg.." han ser lidt indtrængende på mig og jeg løfter et øjenbryn. "hvad?" han griner bare lidt. "Vil du gerne have et Harry og dig?" spørger han og jeg bider mig i læben. "Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke om jeg kan håndtere det ligenu." svarer jeg ærligt og han nikker. "Hvorfor?" spørger han og jeg trækker kort på skuldrene. "Jeg tror bare jeg har en stor frygt for at miste, så jeg dropper bare at binde mig til nogle i første omgang.." Justin øjne bliver mørke og han kigger alvorligt på mig. "Du er nødt til at binde dig igen før eller siden. Jeg tror ikke Harry vil gøre noget der kan såre dig.." Jeg sukker og nikker. "Jeg ved det. Men jeg har bare hørt så meget om ham.." forklarer jeg. "Og jeg har set hvad han gør.." fortsætter jeg og hører svagt Harrys hjerterytmen. Jeg ville ønske jeg bare kunne tage ham som han er nu. Justin kigger på mig og nikker. "Men måske skal du bare tage chancen. Jeg tror du kan ændre ham. holde ham på jorden." Jeg fugter mine læber. "Jeg er bare bange.. Jeg har fået så meget hate allerede. Jeg er Harrys nye tøjte. Og hvad vil de ikke sige hvis vi en gang for alle bliver set sammen i offentligheden?" Justin ryster på hovedet. "Haden er noget man må tage med. Og hvis Harry holder af dig, står han op for dig, og stopper det så godt han kan." Jeg ser på Justin og bider mig i læben. "Hvad hvis han ikke kan lide mig?" spørger jeg, for første gang rigtig usikker på mig selv. Justin griner og ser på mig. "det kan han - tro mig. Hvad er der også ikke at kunne lide?" jeg rødmer lidt og tænker over det. Er det følelser jeg har for Harry?

Jeg ser på Justin. "Er du stadig sammen med Selena?" spørger jeg og han nikker overrasket og smiler stort. "ja. Men hvordan ved du det?" Jeg smiler til ham. "jeg er fan af hende. Men jeg har ikke holdt mig så opdateret om hende for så.... øhm." jeg stopper mig selv. Jeg er ikke ude på at såre nogle så jeg vil lade den ligge, men Justin samler op. "Men så blev hun kærester med mig." Han smiler mens han siger det, og jeg nikker. "ja.." Jeg siger det stille og sukker. Der er stille lidt indtil Nialls stemme lyder i hele stuen. "GODMORGEN MENNESKER!" råber han og Harry spjætter lidt, inden han langsomt åbner øjnene. "Godmorgen sovetryne.." griner jeg til Niall og ser så ned på Harry. Han ser på mig og smiler skævt. "Morgen, smukke.." mumler han træt og fjerner hurtigt sin hånd fra min røv, mens han kigger undrende på mig. Jeg ved hvad han tænker - hvorfor har jeg ikke fjernet den tidligere. Jeg ryster bare på hovedet og smiler skævt mens jeg betragter hans øjne. Mon han overhovedet kan holde af nogle på den måde? Nogle gange tror jeg at han ikke er i stand til at elske. Zayn kommer også ind i stuen nu, og stopper op da han ser mig og Harry. Gemma er lige bag ham og stopper også op. "Har i sovet sådan?" spørger hun med et stort smil klasket på læberne. Jeg nikker og hviler mit hovede på Harrys brystkasse igen, alt for træt til at stå op. "Hvad er klokken?" mumler jeg. "10." Svarer hende pigen fra igår.. Hvad var det nu hun hed.. Caitlin! Hun må lige være kommet ind i stuen. Hvor har alle sovet henne? Danielle og Liam kommer ud, med Christian og de snakker og griner lidt. "godmorgen," kvidrer Danielle og sender et blik til Harry og jeg. Jeg ser dog bare væk, og mærker Harry nusse min ryg blidt. Han ser ikke til at have noget imod jeg ligger her, og han er dejlig varm så.. Som de sidste kommer Eleanor ind i stuen, med Louis lige bag sig. Hun ser først Harry og jeg, så hun griber Louis' hånd hurtigt. Jeg er også hurtigt til nærmest at trille ned af Harry og rejse mig op. Han sender mig et forvirret blik, men jeg ryster bare på hovedet, og retter mit tøj. Jeg skæver over til El og Lou og Louis står bare og stirrer stift og bedrøvet på mig. Han tror Harry udnytter mig. Han tror jeg er faldet i og nu bare er en af de der åndsvage tomhjernet tøser Harry gennemknepper. Jeg sender ham et dræberblik, pga. hans irriterende bedrevidende blik, og ser rundt. Caitlin, Gemma, Zayn og Liam sidde og tale sammen mens Danielle snakker med Justin. Jeg står bare akavet, og Harry har lige sat sig op og kører en hånd igennem sit hår. Justin rejser sig og kommer hen imod mig og smiler lidt. "Well, siden One Direction fyrene her skal gøre klar til deres koncert i aften det meste af dagen, har du så lyst til at hænge ud med mig? Og Eleanor og Christian?" spørger han og ser på Eleanor og Christian. "Hvad med Caitlin, Dan og Gemma?" spørger Christian. Ham der var så imponeret over mit udseende. "De tager med drengene. Vil du hellere med der?" spørger han, henvendt til mig. Jeg bider mig lidt i læben og er splittet. Jeg har brug for en day-off. Men hvor stor en day-off er det når man er sammen med Justin Bieber? Jeg ender dog med at beslutte mig for at blive sammen med Justin. "Jeg bliver bare med jer.." svarer jeg og smiler skævt til ham og han nikker hurtigt med et stort smil. Jeg har egentlig ikke lyst til at forlade Harry, men jeg ser hurtigt over på ham. "Kan jeg komme iaften? Til koncerten?" spørger jeg ham hurtigt og han nikker. "Selvfølgelig, søde.." svarer han, og jeg ved ikke om det er skuffelse jeg kan se i hans blik men jeg smiler skævt. "tak.." 

10 minutter senere sidder vi alle rundt om bordet. Det er en kold dag i Atlanta, så jeg har puttet mig i Harrys blå hættetrøje. DEN hættetrøje. Jeg sidder ved siden af ham, og spiser stille min bolle. Der er rimelig stille rundt om bordet. "så.. Hvornår skal i afsted?" spørger jeg om og de trækker på skuldrene. Jeg ser opgivende på dem og løfter et øjenbryn. "Okay." siger jeg surt. Justin ser på mig, og ligner en der undrer sig lidt over hvorfor de er sådan her. Jeg ved allerede hvorfor. "Harry.." Jeg ser bedende overpå ham og han ved også hvad jeg mener. Han ser derefter rundt på alle. "Seriøst, vi faldt bare i søvn til filmen." forklarer han. "Det var ikke meningen vi skulle sove sådan." slutter han og ser ned på sin mad. Alle kigger på ham og Louis er den første til at snakke - selvfølgelig. "Kat var vågen da vi kom ind. Det var i begge." Eleanor giver ham et blik der siger han skal stoppe der, og da Harry springer op ved jeg at det er en gang for meget Louis har snakket imod ham. "NU STOPPER DU FANDME! KATERINA OG JEG ER IKKE SAMMEN! LIGEMEGET hvor meget vi vil være sammen, kommer det ikke til at ske! Jeg er ikke god nok til hende, tror du ikke jeg har fattet det nu, Louis! Så hold din fede kæft lukket næste gang!" Jeg stivner ved hans ord. Ikke god nok til mig.. Jeg når ikke at tænke mere, før hoteldøren smækker og jeg rejser mig op, med mit blik på Louis. Jeg ved det er Harry der er gået. "Det fandme godt klare, Louis.. Jeg har holdt tilbage med min mening om dig, men her kommer den. DU fucker det hele op! Du gør det værre end det allerede er! Forhelvede Louis, nu er han skredet og hvem ved hvad han gør ved sig selv på vejen?" Jeg sparker min stol tilbage så den vælter og løber ind på værelset og smækker døren. Der er fuldkommen stille ude i køkkenet, og jeg hiver mine sweatpants af og hiver mine skinny jeans på. Jeg beholder bare den blå hættetrøje på. Jeg hører døren smække en gang mere og undrer mig over hvem der er gået. Jeg hopper i et par converse og sætter min hår op i en hestehale. Min makeup bliver rettet, så jeg er præsentabel hvis nogle fotografer skulle se mig. Uden at tøve hiver jeg døren op igen og går ud i køkkenet hvor alle er ved at hjælpe til med at tage af bordet. Justin kommer hen til mig da han ser mig og lægger en hånd på min arm og sender mig et spørgende blik. Jeg ryster på hovedet og ser på Eleanor. "Hvor fanden er han?" siger jeg hårdt og hun ser ømt på mig. "Han gik ud for at lede efter ham, Kat.." siger hun blidt og jeg fnyser. "Godt. For ellers havde jeg fandme slæbt hans røv med ud og lede!" svarer jeg og vender om på hælen, men før jeg når det griber en eller anden fat i min arm. "Vi har talt, Katerina.." lyder Justins stemme. Jeg ser på ham og forventer han fortsætter. "Vi synes du skal blive her, mens vi andre tager ud og leder efter ham. Vi er ikke sikker på hvad han laver.. Eller.." Justin ser tøvende over på Gemma for at få hjælp. "Hvem han er sammen med, Kat.. Vi er ikke sikker på hvem han er sammen med." Jeg sukker og ser ned. "Jeg er vel vant til det.." jeg synker og bider mig i læben. "Nej.. Du bliver her Kat." Zayns stemme lyder fast og besluttet. Jeg ser op på ham og sender ham lyn med øjnene. "Jeg kan sku da ikke sidde her og glo, mens han vandrer rundt derude! Sikkert sammen med en lille fræk sag, men jeg er ligeglad!" fnyser jeg og ser på dem alle sammen. De ryster på hovedet. "valget er taget. Justin, bliver du her med hende?" siger Niall og Justin nikker. Han ser på Caitlin og Christian. "led overalt på basketbaner og alle steder der er lettest at gemme sig.." siger han mens han har armen om mig så jeg ikke kan slippe væk. "Nej!" råber jeg lidt panisk. "Justin please. Jeg kan ikke sidde og se til.." Justin står dog fast mens de andre går ud og lukker døren efter sig. Justin ser ned på mig. "hvad har du lyst til at lave?" mumler han muntert og jeg åbner munden men lukker din igen og ser væk. "Katerina. Vi vil bare have du er ok. Jeg ved du holder af ham, på lidt mere end vennemåden.." Jeg skal til at protesterer men han vifter mig af med en hånd. "Helt ærligt Kat.." Jeg nikker så og ser ned. "Han tror han ikke er god nok til mig.." mumler jeg og Justin nikker. "hvilket betyder han holder af dig.. Han ved selv han er et svin overfor piger, og han vil ikke lade det ske for dig." Jeg ryster på hovedet. "Hvis han holder af mig, vil han ikke være mig utro." mumler jeg og Justin nikker. "Men han er usikker på sig selv. Du må vise ham at du også holder af ham, og vil gøre alt for ikke at give slip." Jeg fugter mine læber og ser rundt. "Kan vi se en film?" spørger jeg og Justin nikker hurtigt. Jeg går ind i stuen og hen til den taske de har stående med film ved siden af tv'et - tænk at de har en hel taske med, med blandede film. Jeg roder lidt i den, og hiver så Transformers op. "Den her!" siger jeg og smiler stort til Justin som løfter et øjenbryn. "er du ikke en pige?" spørger han. Jeg nikker og sætter den på. "men piger kan også se Transformers!" griner jeg og vi sætter os ned og ser den. 

Under hele filmen sidder Justin mest og sms'er med Selena, og jeg smugkigger engang imellem. Det er lidt vildt han er kærester med et af mine forbilleder. Jeg har været vild med Selena siden jeg var 15. Og da hun begyndte at lave musik blev det bedre! Lige hen af slutningen er jeg helt opslugt i filmen og siger endda med på en af replikkerne. "I am Optimus Prime, and I say this...." Justin kigger på mig med et underligt blik og jeg griner bare. "hey Bieber?" siger jeg og han ser på mig. "Hey Summer?" Jeg smiler lidt. "Kan du ikke øhm... Synge en sang for mig?" spørger jeg genert. Filmen er slut nu, og jeg keder mig lidt. "En sang?" jeg nikker ivrigt. "Ja.. Jeg er nysgerrig, og bagud i din karrierer.." forklarer jeg. Jeg er glad for jeg ikke er genert. Jeg havde brug for at høre ham synge. Han nikker stille og rejser sig og forlader stuen. Lidt efter er han tilbage med en guitar, og sætter sig ned på sofaen. "hvor fik du.." starter jeg, men han afbryder mig. "Niall.." forklarer han og jeg nikker. Jeg læner mig tilbage i sofaen og ser på ham. "Jeg starter ud med en gammel sang.. Sig til hvis det bliver for meget.." siger han tøvende og jeg nikker blot. Få toner kommer fra guitaren, og jeg genkender ikke sangen fordi han synger den akustisk, men da han begynder at synge det første vers stivner jeg fuldkommen. 

"How many I told you'sAnd start overs and shoulders have you cried on before. How many promises be honest girl, how many tears you let hit the floor. How many bags you'd packed, just to take'em back, tell me that. How many either or's, but no more, if you let me inside of your world. There'll be one less lonely girl."

Ja. Hans stemme har helt sikkert forandret sig. Han er blevet mere moden at høre på. Men følelsen af hans stemme sidder der endnu. Og sangen. Han synger de selvsamme ord som Camilla sang i det øjeblik det skete. Jeg lytter tålmodigt, og en tåre glider ned over min kind. Jeg tørrer den ikke væk men lukker mine øjne og smiler svagt. Alle minder og stunder vi havde sammen glider igennem mit hovede, til lyden af hendes yndlingssang med ham.

"I saw so many pretty faces, before I saw you. Now all I see is you, I'm coming for you. No no. Don't need these other pretty faces, like I need you. And when your mine in the world there's gonna be one less lonely girl. One less lonely girl. One less lonely girl. One less lonely girl. There's gonna be one less lonely girl, I'm gonna put you first. I'll show you what you're worth, if you let me inside your world. There's gonna be one less lonely girl"

Han slutter af og ser på mig og jeg åbner mine øjne, som jeg tænker skinner af tårer og glæde. "wow.." er alt jeg kan sige og jeg læner mig frem og krammer ham. "Tak.." hvisker jeg og han nusser blidt min ryg. "intet problem, søde.." siger han, men på en venskabelig måde. Han læner sig tilbage med guitaren og smiler. "Nå.. Skal jeg så spille en af de nye?" spørger han, og jeg skal til at svare ja, da min mobil ringer. Jeg nupper den og ser det er privatnummer, men tager den alligevel. "Det Katerina?" siger jeg og Simons stemme svarer. "Hey Katerina. Er drengene ved dig?" spørger han og jeg rynker panden. "Nej. Jeg sidder her med Justin.. Er de ikke kommet endnu?" spørger jeg og ser på klokken. De burde da have fundet ham for længe siden. "Nej. Hvad sker der?" Jeg sukker. "Harry smuttede i vrede, og så gik de ud for at finde ham. Jeg regnede med at de ville komme direkte hen til koncertstedet. Jeg troede de var der nu?" Nu lyder min stemme lettere panisk og jeg ser over på Justin som lægger en hånd på mit lår. "De er her altså ikke. Og ingen af dem tager deres telefon.." Jeg fugter mine læber. "Jeg kan lige prøve at ringe til dem.." svarer jeg og han brummer noget, og lægger på. Jeg ser på Justin og rynker panden. "hvor længe siden er det de gik?" spørger jeg og Justin ser på tiden. "2 en halv time," svarer han og jeg bider mig i læben. "Jeg ringer lige til Louis.." siger jeg og taster Louis' nummer ind. Den siger 'dut' lyden 2 gange og så strømmer Eleanors stemme igennem. "Katerina?" jeg sukker lettet. "Ja! hvad sker der?" spørger jeg og Eleanor tøver lidt. "Vi kan ikke finde ham. Vi har været overalt næsten!" Jeg sukker og skæver til Justin. "I har ikke været hos samtlige piger i Atlanta, El.. Han har sikkert bare fundet sig en dulle." mumler jeg, men ved jeg tager fejl, for han ville aldrig misse arbejde for det. "Nej.. Han ved de skal gøre klar til koncert..." Jeg sukker. "Giv mig lige Louis, El.." Hun tøver men lidt efter hører jeg en hæs stemme i røret. "Kat?" Jeg nikker men kommer i tanke om han ikke kan se mig. "Ja det er mig. Har du slet inge ide om hvor han kan være taget hen?" Louis tøver men svarer så. "Nej.. Ingen ide." Jeg bider mig i læben. "Bliv ved med at led, Louis.. Han er der et sted.." Louis sukker og fugter mine læber. "Jeg sværger, hvis han er sammen med en anden pige..." begynder han, men jeg afbryder. "Nej Louis. Han kan være sammen med dem han vil. Jeg er ikke hans kæreste, tøjte, legetøj, what so ever." Louis sukker igen. "Vi ses, Lou. Find ham for mig, okay?" Louis tøver igen. "Selvfølgelig, Kat. Vi ses." siger han og lægger på. Jeg ser på Justin, som også ser tilbage på mig med urolige øjne...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Harrys synsvinkel

Jeg sidder under et træ, og omgivelserne omkring mig er sløret. Hvorfor fanden gjorde jeg det også når vi har en koncert om mindre end  6 timer? Stofferne steg lige til hovedet denne gang, og de er væsenligt stærkere end dem jeg tog sidst. Jeg skal kaste op, men jeg holder det nede, for jeg fortjener ikke den tilfredsstilelse af at føle mig frisk. Jeg fortjener at lide og snurre rundt i min egen lille verden. Jeg har heller ikke lyst til at tage tilbage, for Katerina må ikke se mig sådan her.. Og hun må slet ikke vide hvordan jeg fik stofferne. Efter jeg var gået gik jeg ned på en café hvor der stod en sød lille brunette i baren. Jeg snakkede lidt med hende, og hun fik fri en time efter. Vi gik sammen hjem til hende, og fik en bane hver. Så to, og til sidst tre baner. Efter vi begge var rimelig høje, begyndte hun at lægge op til mere. Hun lænede sig over mod mig, og selvom det egentlig ikke havde været min intention fra starten af, endte vi med at have sex. Jeg blev dog ikke mere end en time, og så vandrede jeg rundt i håb om at vandre det ud af kroppen. Jeg vandrede rundt på alle de små gader, velvidende at jeg burde være til opvarmning lige nu. Og her sidder jeg så, med 2 timer til en koncert, skæv, under et træ i parken. Mit hovede banker og jeg tør ikke rejse mig op af frygt for at falde. Jeg kan ikke styre mine bevægelser, tydeligvis, og jeg vil ikke komme hjem med skrammer. Jeg læner hovedet tilbage mod træstammen og lukker øjnene.

"Harry?" en spørgende stemme trænger igennem og jeg slår øjnene op og ser på Eleanor. "Eleanor?" mumler jeg og ser på hende. "Harry." en ny stemme trænger igennem og jeg drejer blikket og ser på Louis. Han ser rasende ud. "Hvad fanden har du lavet?" spørger han og jeg rynker panden. "Hvad snakker du om?" mumler jeg sløret, og hans blik ændrer sig. "Er du fuld, Harry?" Jeg ryster på hovedet. "nej.." siger jeg fast og han raser hen imod mig, og tager fat i min t-shirt ved halsen og hiver mig op. "Har du røget?" råber han og mit hovede gør ondt. Lyset er også alt for skarpt. ALT irritere mig. "Nej!" siger jeg igen, og lidt efter sukker Louis. "Har du taget stoffer?" råber han og jeg mumler noget ubetydeligt. Ikke så lang tid efter mærker jeg en knytnæve på kinden, og hører El hvine. "Louis!" brøler jeg og springer på ham, men min bedste ven er både ældre og hurtigere end mig nu hvor jeg er skæv. Jeg langer ud efter ham, og rammer ham på kinden. "Det skal du fortryde!" råber jeg og han slår igen. Lidt efter ruller vi rundt på jorden og slår hinanden som sindssyg. Eleanor råber til os, og flere og flere piger kommer og ser til. Men jeg er ligeglad. Jeg vil vinde den her slåskamp. Louis er vidst også blevet blind for både presse og fans, for han slås som en bjørn. Han får ramt mig ved øjenbrynet, og jeg kan mærke noget varmt løbe ned over min kind. Jeg brøler og smider en knytnæve på hans næse, så den begynder at bløde. Sådan bliver vi ved med at smadre hinanden, indtil et par stærke arme bliver lagt om mig og jeg kan se Liam trække Louis væk. "SLIP MIG!" brøler jeg, ude af stand til at tænke eller styre mine bevægelser. Jeg kan høre nogle brumme noget om fans og jeg står straks stille og skæver rundt. Danielle står med armene om Eleanor som var vidne til det hele, og Gemma står ved en fan der står og hulker. Niall er også ved en gruppe fans, som ser foragede ud, og prøver at tale roligt til dem. Liam holder jo om Louis, så jeg gætter Zayn er den med det faste greb om mig. Christian og Caitlin kan jeg se har gang i pressen - ikke at jeg tror det vil hjælpe. Jeg føler mig sløret, og jeg vil væde med at hvis Zayn slipper mig vil jeg falde. Jeg kan se Gemma tale med Liam og Louis og så derefter komme herhen. Jeg ser væk fra min rasende storesøster, som taler til Zayn: "Han er skæv. Bare... Få ham hjem i lejligheden, for nu." pludselig slår det mig! Der mangler to. "Hvor er Justin og Katerina?" mumler jeg sløret, som en der har drukket non-stop i 5 år. Gemma skuler til mig. "hjemme." siger hun vredt, og min korte lunte bliver tændt igen. "SAMMEN! Hvad fanden er det for noget?!" råber jeg og Gemma tysser på mig, og Zayn strammer grebet. "Du vækker fansnes opmærksomhed. Gider du lige. Katerina var så nervøs vi ikke turde slæbe hende med. Justin blev med hende. Lad os nu komme tilbage. I har lige vist både pressen og fansene at Larry Stylinson er uvenner - i stor stil." mumler hun og vender sig om på hælen og går. Jeg ser over på Eleanor, som jeg har lidt ondt af, og så ser jeg på Louis og fnyser. han har blod fra næsen og mundvigen. Jeg river mig fri af Zayns greb, men han støtter mig alligevel lidt. Jeg humper ned af gaden, og ser at vi ikke er langt fra hotellet. Jeg efterlader forbløffede og skuffede fans, og en åndssvag presse.

Da vi kommer til hotellet står der en sikkerhedsvagt som er blevet sat ind i sagen. Han følger os uden et ord hen til elevatoren, og med vilje bliver mig og Louis delt op, så det første gang er Louis, Eleanor, Liam, Caitlin og Danielle der tager elevatoren op. Anden gang den kommer ned, er det Zayn, Gemma, Christian, Niall og jeg. Vi står i stilhed, og jeg bliver ved med at tørre blod væk fra såret på øjenbrynet. Jeg bløder også fra mundvigen, og mit knæ gør ondt, men hovedpinen såret og stofferne giver er det værste. Jeg humper ned af gangen da vi kommer op, og Gemma åbner døren til hotelværelset og går ind. Jeg ved ikke hvad der venter mig, men jeg ved det helt sikkert ikke er godt. Jeg kan høre stemmer derinde fra. En råbende Simon, Paul der også småråber, og derefter kan jeg høre Katerina der råber tilbage. Hun forsvarer mig, selvom hun ved jeg er en nar. Det varmer lidt, men jeg vil ikke have hun bliver uvenner med dem pga. mig. Derfor humper jeg ind i stuen lige da Katerina råber "Jeg er ligeglad hvad i mener! Han KAN forandre sig! I må ikke lade.." Hun holder mund da hun ser mig, og jeg ved hvad de taler om. Jeg kan se det på Liams øjne, og jeg kan se det på Katerinas vrede blik. "Det er okay, Kat..." siger jeg med en hæs, og træt stemme. Man, jeg er svimmel. Katerina suser hen mod mig, og det første hun gør, er at stikke mig en lussing. Mit hovede suser til siden - hold da kæft, hvordan kan sådan en lille tøs have så meget kraft. Jeg ser overrasket på hende, og holder mig til kinden. "HVAD FANDEN LAVER DU?!" skriger hun og nu er der vredestårer i hendes øjne. "JEG KNOKLER for at holde dig på den rene linje! Og du stikker det op i røven gør du! Du er pisse ligeglad er du ikke?!" hun snøfter og jeg kan se hun prøver at holde det tilbage. "Kat, hør nu.." mumler jeg men hun ryster på hovedet. "Du er en nar, Harry! Hvordan ku' du gøre det!" Hun er nu skuffet på mig og jeg hader det blik. "Jeg.. Jeg ved det ikke." mumler jeg og rynker panden. "De vil smide dig ud Harry! Kan du ikke se hvor alvorligt det er?!" Hun er godt nok vred. Jeg ser op på hende uden overraskelse i øjnene. "Jeg ved de vil smide mig ud.." siger jeg roligt og lægger mine hænder på begge hendes skuldre. "Jeg værdsætter virkelig det du har gjort for mig, Kat.. Men efter hvad vores fans så idag, er det vidst bedst sådan, synes du ikke? Jeg mener.. Se lige på os.." siger jeg med et lille smil, og peger fra Louis til mig. "Vi slås over min opførsel. Det er ikke det One Direction går ud på." Siger jeg og hun ser mig dybt i øjnene. "Men Harry.. Du hører til her.." mumler hun og for første gang taler Niall. "Ja det altså rigtigt. Harry hører til her. Ligemeget hvor meget han fucker det hele op." Jeg ser hurtigt over på Niall med et undrende blik men han smiler bare let. "Se Harry.. De er din familie.." Katerina snakker igen. Jeg ser på hende med rynket pande. Hendes drømmeblik bliver afbrudt af Simons stemme. "Men man svigter ikke sin familie." Hans stemme får mig til at krympe mig lidt og jeg vender mig mod ham. "Simon, jeg.." Han holder en hånd oppe for at stoppe mig. "Nej jeg vil egentlig ikke høre det Harry. Du bliver i One Direction. Da Katerina her begyndte at råbe af mig, vidste jeg at der ikke var andet at gøre end at lade dig blive." Han sukker og Paul bryder ind. "EN til episode som denne Harry. En til pige i din seng, og så er du færdig, er du med?" siger han hårdt og jeg bider mig i læben. "Hør, lad mig nu tale ud," siger jeg irriteret, fast besluttet på at få lov at sige det her. Jeg ser rundt på alle. "Der bliver ikke noget, 'smide mig ud'," forklarer jeg og ser så på Katerina før jeg ser på drengene igen. "For jeg har valgt at trække mig tilbage - Jeg har valgt at forlade One Direction."

_________________________________________

GIIISP! 

haha. Her har i så et kapitel, efter EKSTRA lang tid. Det ender i en Cliffhanger! wuhu, noget spænding! Hvad synes i så? :) Jeg synes selv at Harrys synsvinkel var spændende at skrive denne gang! :-D Men det afhænger jo af hvordan man har det. 

Jeg har ændret skriften, da det MÅSKE vil give mere orden, så i må bære over hvis der er nogle steder det skifter og ser underligt ud. Jeg skal lige igang med at lære Layout og sådan. :)

Kommenter gerne, og sæt den på favorit. Også meget gerne like, tak! :-D

OG wow! 50 favoritlister! Det er virkelig stort, og jeg er så glad for at i kan lide den, og alle jeres søde kommentarer! Det varmer!

Undskyld hvis der ikke kommer noget så ofte, men 10. klasse er anstrengende! Jeg håber dog på der allerede kan komme mere igen imorgen eller overmorgen! :-D så hæng på folkens, og fortæl mig jeres mening!

Tak til Secretlypassion for noget af idéen til dette kapitel.

xoxo - Lærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...