Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

482Likes
576Kommentarer
104909Visninger
AA

12. Higher, higher, more fire!

Jeg har taget alle jeres meninger i betragtning og har tænkt meget over hvordan det her kapitel skal foregå. Jeg har gjort det sådan at jeg vil skrive et halvt kapitel med Harrys synsvinkel på den samme dag som i forrige kapitel, og så et halvt kapitel hvor vi igen er ved Kats synsvinkel, og er videre med næste dag. Håber ikke det er forvirrende, og tak for alle jeres forslag! :) 

Jeg synes ikke i skal springe det med Harrys synsvinkel over, men det er egentlig jeres eget valg. :) fraråder bare at i springer det over.

_______________________________________________________________________________________________

Harrys Synsvinkel - De er igang med at se interwievet.

Min mund står åben da Carolines stemme fylder rummet. Hvad fanden bilder hun sig ind. Katerina sætter sig hurtigt op, hvilket får mig til at se på hende. Hun stirrer bare ind i tv'et med et chokkeret udtryk. Jeg skæver hurtigt over til Gemma som ser mindst ligeså chokkeret ud. Til slut lander mit blik på Louis som bare ser vred ud. Hans ord fra igår runger tydeligt i mit hoved. "Du har bare at holde Katerina ude fra dit pis! Hun tror desperat hun kan hjælpe dig, Harry, men hun tager fejl. Du er fandme så latterligt langt ude at ingen gider dig mere. JEG gider dig ikke mere." Er det virkelig sandt? Burde jeg holde Katerina ude af det her? Vil jeg i sidste ende bare lave noget dårligt ud af den fantastiske personlighed? Caroline takker af, og vi sidder bare i stilhed. Hold kæft hvor er jeg vred.. Jeg har bare lyst til at.. Den.. Den... "Den bitch!" udbryder jeg og alle kigger på mig. "Det var ikke hvad du sagde da du kneppede hende.." begynder Louis, og jeg skal til at råbe af ham, da Katerina taler til ham. De to har en mindre diskussion, om hvorvidt jeg ødelægger Katerina eller ej. Jeg sukker da de er færdige og beslutter mig at tale til Kat igen. "Katerina jeg er SÅ ked af det. Men ligemeget hvad vi gør nu, vil folk tro vi lyver. Alt hun siger er permanent.." Louis mumler noget om tøjte og jeg rejser mig op. "Nu holder du fandme kæft Louis! Der er ikke noget mellem Kat og jeg og det ved du!" Raseriget stråler ud af mig og jeg ser hårdt på ham. Gemma går hen til Kat og holder om hende. Jeg forstår hvor hårdt det her må være.. Jeg burde aldrig have kontaktet hende igår, da jeg havde været en idiot. "Jeg er så ked af det..." mumler jeg til hende. Hun holder en hånd oppe før jeg kan sige mere. "Så længe vi kender sandheden.. Så kan hende Flack sige hvad hun vil." Jeg stivner. At høre Katerina sige mit livs største fejltagelses navn højt, er ekstremt for mig. Jeg føler hele min verden ramle sammen. Jeg hører ikke engang Katerina og Louis forlade stuen.

"Harry?" Jeg vågner op fra mine tanker og ser på Gemma og mine øjne bliver forvirret. "Hvor er Kat? Og Louis.." Jeg kører en hånd gennem mit hår. Fuck, det hele er bare noget rod nu. Jeg vil ikke have at verdenen tror Katerina er mit næste offer. Jeg vil have de skal vide jeg holder af hende, men som veninde. Selvom JEG måske gerne vil have hende, ved jeg hun aldrig kunne finde på det. Ikke efter alt det jeg har gjort. Jeg ser på Gemma og sukker svagt. "Gemma, undskyld.. Det der skete igår.. Jeg lover dig jeg holder mig fra hende!" Jeg ved ikke hvorfor men jeg føler mig lille igen. Jeg vil have min storesøsters kærlighed og hendes tilgivelse. Hun sukker og kommer hen til mig og smider armene om mig. "Det er okay, Harry.." Mumler hun mens hun stryger min ryg. Jeg placere armene om hende og gemmer mit ansigt i hendes skulder. "Men hvis du så meget som prøver at få Kat ind i dit spind, så er det ikke okay mere. Forstået Mr.?" Jeg nikker i hendes skulder. "Jeg har ikke lyst til at alle skal hade hende.. Hun er en fantastisk person," snøfter jeg og Gemma fortsætter bare med at stryger mig over ryggen. "Ja, det er hun nemlig.." Jeg står i min søsters arme i et stykke tid, indtil jeg hører døren udenfor smække. Jeg ser op og det samme gør Gemma. Hun slipper mig og jeg skal til at gå ud i køkkenet, da en meget vred Louis kommer trampende ind. "Hvor er Katerina?" spørger Gemma. "Hun gik en tur," mumler Louis koldt, mens hans øjne er fæstnet på mig. "I det her vejr?" udbryder jeg. Louis stirrer bare på mig og jeg sukker. "Lou.." Han afbryder mig på ingen tid. "Hvem fanden tror du at du er? Var jeg ikke tydelig nok igår, Styles, da jeg bad dig om at lade være at kontakte hende mere!" Jeg ser skamfuldt ned i jorden. Min bedst.. x-bedste ven bad mig om en ting, og ikke engang det kunne jeg. "Hun.. Hun var den eneste jeg ville snakke med." mumler jeg og fjerner ikke blikket fra jorden. "Ja klart, Harry! For der er ikke 3 andre drenge i bandet du kunne kontakte. 3 andre BRØDRE der er fast besluttet på at du kan ændre dig. Idioter." Det sidste griner han hånligt ud. "De forstår det jo ikke!" Råber jeg og ser nu op på ham. "DU forstod mig ikke engang! OG du skulle forstille at være min bedste ven! Men i spiller alle sammen så pisse hellige! I er jo så perfekte!" Råber jeg vredt og Louis forholder bare sit kolde ansigt og rolige stemme. "Nej, Harry. Jeg var rent faktisk din bedste ven. Og jeg ville have gået i døden for den Harry der engang lå derinde.." siger han mens han peger på mit hjerte. "Men dig.. Dig vil jeg ikke så meget som spilde en tanke på!" Det sidste kommet ud så vredt at jeg træder et skridt tilbage. "Katerina kan da se det gode i mig endnu!" Råber jeg og Louis ryster på hovedet. "Nej, Kat TROR hun ser noget godt i dig. Men du spiller også et ret godt skuespil når du er sammen med hende. Hun kendte ikke den gamle Harry, og det tror jeg heller ikke hun kommer til." Jeg har det som om jeg kan eksploderer. "STOP MED AT SIGE DEN GAMLE HARRY! JEG HAR IKKE FORANDRET MIG, JEG ER BARE VOKSET FRA DRENG TIL MAND!" LIgenu står jeg lige foran Louis. "ÅH JA? MEN VED DU HVAD? EN RIGTIG MAND RENDER IKKE RUNDT OG KNEPPER ALLE DE PIGER HAN SER! EN RIGTIG MAND VISER KVINDER DEN RESPEKT DE FORTJENER! OG DET ER IKKE DET DU GØR HARRY. DU ER LANGT FRA VOKSET OP TIL AT BLIVE EN MAND! DU ER VOKSET OP TIL AT BLIVE ET SVIN, OG JEG STÅR IKKE ET SEKUNDT LÆNGERE OG SER TIL!" Skriger Louis, og vender om på hælen og forlader stuen.

Jeg står bare der, vindblæst af Louis' uventet udbrud, og bider mig i læben. Jeg sender ét blik til Gemma som ligner en der er ved at tude, inden jeg stormer ud i gangen og hiver mine sko på. Jeg ser måske ikke så forfærdelig stjerneagtig ud nu, med vindblæst hår og sweatpants og hættetrøje, men alligevel suser jeg ud af døren hvor regnen siler ned. Jeg gider ikke engang besvære mig med at trække hætten over hovedet. Jeg stormer bare afsted, mens alle blitzene er i hovedet på mig. "Harry! Harry herovre!" Lyder det 5 forskellige steder fra. Jeg trækker vejret dybt et par gange og stopper så op og sætter et falsk skævt smil på. "Hej, hvad så?" hører jeg min egen tørre stemme sige. "Kan du fortælle hvorfor vi tidligere så Katerina storme afsted, og nu også dig?" Jeg ryster på hovedet. "Jeg er bare ude for at gå en tur. Ingen andre kommentarer." svarer jeg og begynder at gå igen, mens de råber efter mig. Jeg sætter tempoet lidt op og går mod parken. Ingen Katerina. Derefter går jeg ned til Starbucks - heller ingen Katerina. Hvor fanden kan hun være? Det styrter jo ned, og jeg tvivler på hun er gået tilbage. Hun er stædig, den tøs. Jeg går videre og en eller to piger vender hovedet efter mig og smiler frækt, men jeg anser den knap nok. Ligenu er Katerina den eneste der er i mit hovede. Tænk hvis der er sket noget? Det er jo et slemt uvejr og man ved aldrig hvilke underlige folk der render rundt herude.. Tanken for mig til at slå en falsk latter op. "Underlige folk.." mumler jeg og tænker straks på mig selv. Jeg render jo rundt herude. Jeg fortsætter næsten hele indre by rundt, og også en tur op og ned af Oxford Street. Ingen Katerina.

Da klokken runder syv beslutter jeg mig for hun kun kan være et sted. Hjemme hos sig selv. Jeg hiver derfor min telefon op og ser på den - 10 ubesvarede opkald. 5 fra Gemma, 3 fra Liam og 2 fra Zayn. Jeg sukker og ringer Gemma op. Der går noget tid ingen hun tager den. "Harry? Hallo! Gudskelov, hvor er du? Du har vel ikke gjort noget dumt?" Det sidste hun sagde fik hendes stemme til at lyde streng men bekymret. "Nej, Gems jeg har det fint. Jeg har bare ledt efter Katerina. Hvor bor hun henne?" spørger jeg, velvidende at Gemma ved det. "Harry, måske.." "Nej. Hvor bor hun? Jeg er nødt til at tale med hende." Gemma sukker en gang, men fortæller mig så adressen. "Men Harry," tilføjer hun. "Du må ikke tvinge hende til at tale med dig. Og skynd dig så at komme hjem, du må være gennemblødt!" Hendes strenge søsterstemme får mig til at smile lidt. "Iorden. Ses søs!" Jeg lægger hurtigt på og begynder så at løbe. Løbe, fordi jeg er desperat efter at vide om hun er okay. Der går 10 minutter før jeg når til gaden og begynder at gå ned af den. "Nr. 2, 3.. 6.. 9.." mumler jeg for mig selv mens jeg går forbi. Jeg stopper op ved nummer 15, og bider mig i læben. Nu eller aldrig.. Med tunge skridt går jeg op af havegangen og stopper ved døren hvor jeg banker på. Jeg venter lidt, før en dame åbner. Katerina ligner i hvert fald ikke sin mor. Hendes mor har sort hår, og grønne øjne - hvis damen i døren altså er hendes mor. "H..Hej.." får jeg fremstammet og fugter mine læber. "Jamen herre Gud dreng, du er jo fuldkommen gennemblødt," siger hun og smiler kort. "Det er anden gang idag en teenager dukker op på mit dørtrin, gennemblødt!" Hun klukker lidt og jeg lyser hurtigt op. "Så Katerina er kommet hjem?" ryger det ud af mig og hendes mor kigger mystisk på mig. "Ja, undskyld, Mrs. Summer. Jeg er Harry.. Harry Styles." Hendes ansigtudtryk ændrer sig til et bekymret et, og jeg smiler skævt. Katerina har helt sikkert fortalt om mig. "Harry.. Katerina er gået op for at sove.. Kommer du for at snakke med hende?" Jeg trækker på skuldrene og sukker. "Jeg kom også for at tjekke om hun var ok. Jeg har ledt efter hende hele dagen.." Min krop føles roligere nu, og eftersom jeg er holdt op med at spænde i alle muskler, begynder jeg at mærke kulden slå igennem. "Det er hun skam.. Hun var bare meget træt da hun kom hjem.." Jeg nikker. "Skal jeg vække hende?" spørger hun og jeg ryster hurtigt på hovedet. "Nej.. Nej det er fint. Bare lad hende sove.. Hun har.. brug for det." Jeg rynker panden og smiler skævt. "Har du lyst til at  komme indenfor Harry?" spørger hun venligt og jeg ryster på hovedet. "Nej jeg. Min søster er bekymret, og.. Jeg må hellere komme hjem." Mens jeg snakker træder jeg et skridt tilbage. Hun nikker og smiler lidt. "Men du er altid velkommen her Harry. Katerina holder meget af dit venskab. Jeg tror bare hun har brug for at tænke lidt.." Jeg smiler taknemmeligt og føler mig helt overvældet. Jeg forstår hvor Kat har sin fantastiske personlighed fra. "Tak... For alt." Jeg vender om på hælen og begiver mig hjemad.. Mand, jeg er træt og kold og våd. På vej hjem lægger jeg ikke engang mærke til de fotografer der er overalt og tager billeder af den gennemblødte Harry Styles. Jeg er bare glad for Kat er ok.

Lige før jeg runder hjørnet hvor Louis' og mit hus ligger, er der en der stopper mig. En pige. Hun har langt sort hår, der krøller let. Hun er godt nok køn! Hun forklarer mig at hun er bange, og om jeg ikke vil følge hende hjem.. Jeg ser mig hurtigt omkring - Det er jo London by, så man ved aldrig hvilke typer der går her på gaderne.. Typer som mig. Jeg tager en hurtigt beslutning og vælger det dumme valg - jeg følger pigen hjem, i seng.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Katerinas synsvinkel - dagen efter.

Jeg vågner næste morgen af at min mor rusker blidt i mig. "Kat, søde.. du skal på arbejde om en time.." Jeg nikker og strækker mig, mens hun går ud. Min krop føles udhvilet, og det var rart med alt den søvn. Igår aftes, før jeg faldt i søvn, lå jeg og tænkte lidt. Måske burde jeg tage en pause fra alt det her babysitting. Det  ville være rart at folk ikke tror han kontrollere mig. Jeg ved bare ikke hvor ondt det vil være, at sætte mig før ham, når han er den med størst og flest problemer. Jeg rejser mig op, og strækker mig igen. Min hovedpine er væk, og vejret udenfor er lyst og varmt. Jeg hiver ud af min sovetshirt og går hen til mit skab, hvor jeg finder undertøj. Så videre til badeværelset, og så badet. Mens det varme vand skyller over mig, tænker jeg videre.  På den ene siden vil jeg rigtig gerne hjælpe ham. Men på den anden side har det bare været så udmattende, og det er kun gået tilbage. Men så igen, Louis har sagt fra, og hvor længe går der så, før han står helt alene? Jeg vælger at stoppe mine tanker og så tage et par dage hvor jeg tænker mig ordentlig om. Et par dage kan han vel godt leve uden mig. Gemma vil da også helt sikkert holde styr på ham. Jeg træder ud af badet efter en halv time, og tørrer min krop, og hopper i undertøj og et par sorte stramme bukser. Derefter tager jeg en løs top på, og børster mit hår igennem. Eftersom jeg er alt for doven til at tørre det, smækker jeg det bare op i en løs og rodet knold. Mit hår er så tyndt at det tørrer af sig selv alligevel. Jeg tager noget hurtigt makeup på - bare mascara - for at se præsentabel ud overfor kunderne. Efter alt det her, er der kun et kvarter til jeg skal møde, så jeg småløber ned af trapperne, hvor duften af nybagte boller kommer mig i møde. "Mhh, mor, det dufter!" udbryder jeg, og griber en. "Har du fri idag?" det undrer mig lidt hun er hjemme nu. "Ja, jeg tog fri en dag. Jeg tænkte vi kunne hygge lidt sammen?" Jeg nikker ivrigt. "Jeg er hjemme lige efter arbejde!" Hun nikker og lige da jeg skal til at gå snakker hun igen. "Harry var her igår." Jeg stopper op, og stivner lidt. "Harry? hvornår?" Hun smiler. "Lige da du var gået i seng. HAn var drivvåd, og forklarede han havde ledt efter dig hele dagen.." Jeg trækker lidt på smilebåndet. "Han virker som en god dreng. Men det er ikke svært at se på ham, at han kæmper." Jeg nikker og sukker lidt. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mor.." mumler jeg og hun nikker igen. Vi snakker om det senere skat.." Jeg smiler og kysser hurtigt mor på kinden og suser ud af døren. "VI SES!" hører jeg hende råbe med et grin, og jeg traver nærmest ned af fortovet, mens jeg gumler på min bolle. Jeg kommer til at komme 5 minutter forsent, men det går nok idag.

Jeg træder ind til den indbydende duft af urter og kaffe, og smiler straks stort. Pattie står og ekspedere en kunde men vinker straks da jeg kommer ind. Jeg vinker smilende tilbage og går hen forbi hende og ud i baglokalet for at skifte. Gemma er der allerede og jeg smiler stort. "Godmorgen søde." fløjter jeg og hun ser underligt på mig. "Du er i godt humør..?" Jeg nikker. "Jeg er frisk og klar til en ny dag!" Gemma smiler stort. "Det er jeg glad for at høre! Fik Harry og dig snakket igår?" Jeg rynker panden. "Hvad?" Gemma ser lidt forvirret ud. "Han sagde han talte med dig igår?" Jeg ryster på hovedet. "Min mor sagde han kom da jeg var gået i seng, omkring klokken 7.. Men så gik han igen?" Gemma lukker øjnene, som om hun prøver at kontrollere sin vrede. "Han kom først hjem klokken 11. Der fortalte han at han var blevet og talt lidt med dig..." Jeg prøver også at kontrollere min egen vrede. "Han var ikke hjemme før klokken 11?" Mine ord kommer ud som en hvæsen. "Han har noget seriøst forklaring at gøre.." Jeg nikker - for jeg er enig. "Men jeg har ikke tid til ham idag. Jeg har lovet min mor at være sammen med hende." Gemma nikker. "Vi taler med ham imorgen." Jeg nikker og skifter til min arbejdstshirt. Derefter går jeg ud og krammer hurtigt Pattie. "Hey Mutti.." siger jeg og griner. Pattie er helt klart Kaffemutteren i det her område. Hun smiler tilbage og jeg går hen mod dagens første kunder...

klokken 2 kommer 4 drenge slentrende ind med grin og råb. Alle kigger derover og Gemma og jeg ler lidt da vi ser det er Niall, Zayn, Louis og Liam. Bag ved dem kommer Eleanor og Danielle. Jeg smiler og tørrer bordet færdigt og smider så kluden over og går hen til dem. Gemma er lige igang med at ekspedere en kunde. "Hey drenge!" siger jeg og krammer dem en efter en - også Louis. "Og piger," tilføjer jeg og krammer også Dan og El. De svarer i munden på hinanden og jeg griner og følger dem hen til et ledigt bord. "Hvad bringer jer her?" spørger jeg og lægger nogle menukort på bordet, selvom de sikkert allerede ved hvad de skal have. "Vi kedede os, og vi havde bare lyst til at komme..." Svarer Niall med et stort smil. "Ah ja, og du var sikkert ved at dø af sult!" griner jeg og han ser surmulende på mig. "Måske.." mumler han og Eleanor griner. "Please, du var ved at rive hovedet af os andre af sult!" svarer hun, og jeg smiler til hende. "Hvad skal i have?" spørger jeg. "Bare det sævandelige," svarer Louis, uden tone i stemmen og Eleanor lægger en hånd på hans lår. "Fint," svarer jeg lige så koldt og sukker lidt. "jeg ved ikke hvad jeres sædvandlige er, piger.." Jeg er ser undskyldende på Eleanor og Danielle og de svarer mig hurtigt og jeg nikker og vender mig om. "Gemma. Det sædvandlige, til dem!" Hun nikker og ved tydeligvis godt hvad pigernes sædvandlige er. Jeg vender mig mod bordet og tager menukortene igen. "Hvor er Harry?" spørger jeg uden at kigge på Louis, af frygt for blikket jeg vil få. Der er stille, indtil Liam vælger at svare. "Han blev hjemme. Han var vidst lidt træt." Jeg fnyser kort. "Ah, ja, det tror jeg gerne, hvis han først var tilbage klokken 11 igår!" Jeg smiler svagt og ryster på hovedet. "Han kunne ellers godt have brug for kaffen, den dreng." Siger jeg med et kort grin. "Hvorfor bekymrer du dig overhovedet, Katerina? Jeg tvivler på han var hos dig til klokken 11 igår." Siger Louis med en hånligt stemme, der får mig til at se ned på ham. "Nej, Tomlinson, det var han ikke. Men min mor fortalte at han rent faktisk var ved mig igår. Han brugte en hel dag i øsende regnvejr på at lede efter mig, og det værdsætter jeg. Hvad han så gjorde bagefter for at.... få varmen. Det er jeg ligeglad med." svarer jeg, selvom jeg ikke er ligeglad. "Gu er du ej! Hold kæft hvor latterligt," mumler Louis og jeg sukker. "Opfør dig pænt, eller jeg kommer til at hælde chili i din kaffe, dreng." svarer jeg og dasker ham over baghovedet før jeg går over og hjælper Gemma. Jeg kan se de andre, selv Eleanor, sidde og grine, mens Louis surmuler og gnider sig i nakken. Det får mig til at smile, og gå igang med at lave et fad med sandwich til dem. Normalt serverer vi ikke sandwich, men de plejer altid at få et fad når de er her. De trænger til det, plejer Pattie at sige, de magre drenge. Jeg griner for mig selv mens jeg ser Gemma servere deres kaffe, snakke med Zayn og så vende sig mod mig hurtigt. "Kattttt!" råber hun og suser mod mig. "kan dig og Pattie ikke klare den i en halv times tid? Zayn og jeg skal bare... snakke lidt.." Jeg ser hurtigt over på Zayn som sidder og smiler til mig, og griner så lidt. "Jo, smut i bare.. Der er ikke så travlt idag." hun hviner og kysser mig på kinden. "TAK!" råber hun over skulderen, da hende og Zayn forlader cafeén. Jeg ved Pattie ikke vil have noget imod det, bare jeg har styr på det. 

Jeg står lidt i mine egne tanker og smørrer sandwich, da Nialls stemme hiver mig ud af dem. "HEY SUMMERS! Hvornår er de Sandwich færdige?!" Jeg ser hurtigt op på ham og griner. "Du kan jo selv komme og smørre dem, hvis det går for langsomt, Niall!" Han ryster hurtigt på hovedet, og jeg løfter fadet og går hen mod bordet. "Heldigt for dig at jeg var færdig.." Jeg smiler stort, og sætter fadet op bordet og placere mig på den stol mellem Niall og Liam - der hvor Zayn før sad. Der er ingen kunder ligenu, og jeg rejser mig bare når der kommer nogle så. Alle drengene tager hurtigt en sandwich, og også El, Dan og jeg tager en hver. Vi spiser lidt i stilhed, indtil jeg kommer i tanke om noget. "Danielle.." siger jeg og hun kigger opmærksomt hen på mig. "Jeg har læst på twitter at du skal være på et eller andet cheerleader hold til OL?" Hun nikker hurtigt og smiler. "For beachvolley holdet.." svarer hun og jeg smiler stort. "Det er da for vildt! Glæder du dig?" Hun nikker igen. "Men det er hård træning. Ikke nok med at det er i sand, så er det heller ikke ligefrem alt for godt vejr, hele tiden!" Jeg nikker mig grindende enig. "Det har du ret i!" Hun smiler stort til mig og jeg tager en bid mere af min sandwich. Vi snakker lidt frem og tilbage, og jeg nyder at der er lidt ro på for en gangs skyld. Louis siger dog ikke så meget og det begynder efterhånden at gå mig på nerverne. Jeg nævner dog ingenting. Lidt efter hører jeg dørklokken igen, og ser op. Det er ingen andre end Harry denne gang og jeg rejser mig smilende op. Jeg hører et lavt suk fra Louis og ser så Eleanor se strengt på ham. Det morer mig lidt, og mens de andre snakker videre går jeg hen til Harry. "Hey, Styles.." mumler jeg og han svarer med et smil. Hans øjne er ikke fuldt fokuseret på mig, og de flakker rundt i lokalet. Jeg læner mig ind mod ham og snuser til hans ånde hvilket gør at han kigger underligt på mig. Jeg ser skuffet på ham. "Du lugter hverken af røg eller alkohol, men du er tydeligvis påvirket. Hvad har du lavet?" Han ryster på hovedet og ser på mig. "Det rager ikke dig." hvæser han lavt og jeg træder et skridt tilbage. Jeg ved godt det er hvad end han er påvirket af der gør ham sådan, men alligevel irriterer det mig. "Sæt dig ned hos de andre og opfør dig ordentligt. Vi taler om det her imorgen.." hvæser jeg tilbage, og nikker mod bordet. "Tag en sandwich, så kommer jeg med din kaffe.." Det irritere mig grænseløst at han har valgt at gøre det igen, men hvad skal jeg gøre, her midt i starbucks, mens hans venner sidder og kigger på os. Jeg kan ikke hive ham med udenfor, for det vil give for meget presseomtale - igen. Så jeg vælger at se den anden vej og lade som om intet er sket - for nu. "Hvor er Zayn og Gemma?" hører jeg Harrys stemme sige, og jeg ser på ham. "Ude.. sæt dig nu ned." svarer jeg og går hen for at lave hans kaffe.

Han sætter sig ned ved bordet efter at have givet Eleanor og Danielle et kort kram - eller, det var dem der krammede ham, faktisk. Han tager noget at spise, og ligner en der ikke har spist i 5 år. Men de andre om bordet ser ikke ud til at lægge mærke til noget er galt. Bortset fra Louis, som bliver ved med at sidde og stirre på ham med rynket pande. Jeg går hen og stiller kaffen foran Harry som ser ud til at have fået mere energi, efter noget mad. Han hiver mig ned på hans skød, fordi der ikke er andre pladser rundt om bordet, og jeg griner af ham, men bliver siddende. De andre kigger overrasket på mig, og Eleanor løfter et øjenbryn. "Er i to..?" spørger hun og jeg ser overrasket på hende. Harry og jeg begynder at grine vildt samtidig og jeg ryster på hovedet, mens jeg får fremstammet; "Ha.. Harry? Og jeg? Nej nu har jeg aldrig..." griner jeg, og Harry griner med. "Ej undskyld søde El, men Katerina og jeg er altså bare... Jeg mener, jeg kunne hende godt.." Siger Harry frækt, og jeg slår ham hårdt bag på hovedet som jeg gjorde med Louis. "Så det godt, Harry!" Griner jeg. Han ser uskyldigt på mig og drikker noget af sin kaffe, mens han har sin ene hånd om livet på mig. De andre er også begyndt at grine, alle undtagen Louis selvfølgelig. Jeg sukker lidt og snupper en tår af Harrys kaffe. Han ser beklagende på mig, men jeg trækker på skuldrene. "Det mig der har lavet den!" Han ser chokkeret ud. "Det mig der betaler den!" forsvarer han og jeg trækker igen på skuldrene. "hvad så? Du kunne godt trænge til at gøre noget pænt for piger engang imellem!" griner jeg og kysser hurtigt hans kind før jeg rejser mig for at gå hen og ekspedere nogle kunder der lige er ankommet. Før jeg gør dasker Harry mig en gang i røven, og jeg vender mig for at stirre ondt på ham, men han blinker bare. Jeg slår opgivende ud med armene og de andre griner mens jeg går hen, og tager imod bestillingerne. Jeg kan godt lide den Harry der er påvirket. Han er sød, og ikke så blærerøvsagtig at høre på. Han kan grine frit, og smile ægte. Men jeg kan ikke lide han er påvirket - jeg ved bare nu, at den Harry der engang var der, eksisterer, og jeg må få ham tilbage på en måde, så han ikke behøver at misbruge. Det bliver hårdt, men det bliver det værd....

__________________________________________________________________________________

Så søde læsere! :D nu kom der ENDELIG mere, efter at i har måtte vente i laaaaang tid! Det er jeg virkelig ked af, og jeg håber aldrig i kommer til at vente så længe igen! (-: 

Håber i finder det ok, at det er et 50/50 kapitel mellem Harry og Katerina, da jeg egentlig finder det rigtig godt at det blev sådan. Jeg kan godt forstå jer der skrev at vi bare skulle videre med livet, men jeg kan også godt forstå jer der skrev at det ville være rart med Harrys synsvinkel, og noget Larry Stylinson action på den dårlige måde. Her har i det så! (-:

Skriv gerne hvad i synes - er Louis for ond, eller synes i det giver ekstra godt drama at han vælger at droppe Harry til han er rettet op igen! Synes i Kat skal gå imod Louis og få ham til at skifte mening, eller skal hun være forstående? Kom gerne med jeres meninger, og så ser jeg hvad jeg kan gøre! :D

Og TUSIND tak til alle der har den på favoritten! Det betyder meget! :) 27 af slagsen, wow!! :D - vil i ikke alle sammen være søde og huske at like også, tak? :) Det betyder så meget! Og alle jeres søøøde kommentarer! :) aw!

xoxo - Lærke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...