Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

481Likes
576Kommentarer
106164Visninger
AA

10. En falden Engel.

Kender i det når man bare ville ønske ens arbejdsdag eller skoledag ville gå lidt langsommere? måske en dag man er blevet uvenner med sine forældre og ikke gider hjem til dem? Eller man ved ens sure grantante Martha sidder hjemme i stuen og venter på at kommentere den måde du klæder dig på? Sådan har jeg det ligenu. Den sidste time af min arbejdsdag gik ALT for hurtigt, og før jeg ved af det har jeg sagt farvel til Gemma som smutter tilbage til de andre drenge, og står nu ansigt til ansigt med ham. Harry Styles. Han klør sig i håret før han peger mod døren. "Skal vi ikke gå en tur?" Jeg nikker blot og griber mine nøgler og vinker farvel til Patty. Sammen går vi ud af døren og den stegene eftermiddags sol skinner lige ned på os. Jeg kniber øjnene lidt sammen og Harry rækker mig hurtigt sine solbriller. "Her. Tag dem, solen generer ikke mig." Jeg ser på ham og tager tøvende imod dem og tager dem på. "nej men det vil dine fans måske.." svarer jeg roligt. Han trækker på skuldrene. "det er ligemeget.." Jeg smiler skævt til ham, og ser rundt på gaden. "så du ville tale?" vi vandrer stille end af Londons travle gader. "Ja.. Louis og jeg har haft en kæmpe skænderrig.." Han ser ned i jorden og jeg ser forbløffet på ham. Det overrasker mig ikke eftersom Louis var så vred, men det overrasker mig at han kommer og fortæller mig det. "Hvad skete der?" spørger jeg blidt. "Efter i var smuttet, gik han bare helt amok. Han sagde at han var færdig med mig, og mit pis..." Jeg kan høre på hans stemme at den knækker så jeg sukker en gang. "Harry, det er jo klart. Du ligger som du har redt, hvis du forstår?" Han nikker og ser op på mig. "Det er lige netop det jeg ved. Men at min bedste ven cutter mig af, er nok noget af det slemmeste jeg har været igennem indtil nu. Og jeg ved bare ikke om jeg kan klare det uden ham.." Jeg lægger en hånd på hans overarm og fugter mine læber. "selvfølgelig. Hvad med at vise Louis du kan klare den?" Han snøfter en gang - hvilket jeg egentlig har lagt mærke til han har gjort meget idag. "Har du grædt?" flyver det ud af mig, og jeg giver mig selv en mental High Five, i ansigtet! Harry ryster på hovedet. "værre endnu.." Jeg rynker panden. "øh?" er det eneste der kommer ud. Han stopper op og ser på mig. Det går op for mig at der bliver taget billeder, fordi jeg får en blitz i øjnene da vi stopper op. Jeg ser hurtigt rundt - de er uden for hørevidde heldigvis. "Harry?" siger jeg og ser nervøst på ham. "Du sagde jeg skulle komme til dig hvis jeg gjorde noget dumt.. At jeg ikke måtte holde det hemmeligt?" Jeg nikker, men er ikke sikker på jeg vil høre det alligevel. Han ser mig i øjnene for første gang siden han ankom til Starbucks til middag, og jeg lægger mærke til de er sløret. "Jeg... Jeg har gjort noget meget, meget dumt.." jeg løfter et øjenbryn. "har du røget hash eller så noget, Styles?" siger jeg hårdt. "Værre.." siger han forlegent og jeg sukker. "nej... sig det løgn." mumler jeg og han ryster på hovedet. Jeg træder helt hen til ham. "er du overhovedet klar over hvad det kan gøre ved din karriere? TÆNK hvis nogen fandt ud af det. Er du fuldkommen syg?! Hvad med de andre drenge! Hvad med One Direction?! hvad med dig selv og din krop!" alle de ord kommer ud som en lav hvæsen mens jeg holder øjenkontakt. "åh Gud, Harry.. hvor kunne du!"

Jeg kører en hånd igennem mit hår og ser hurtigt rundt. Der bliver stadig taget billeder men ligenu er jeg ligeglad. Jeg ryster på hovedet af ham. "Har du slet ikke noget at sige!" snerrer jeg. Han snøfter en gang mere og jeg lukker mine øjne. "Kom.. lad os få dig noget kaffe.. Du må have det elendigt.." mumler jeg og griber fat om hans håndled. Det han har gjort er utilgiveligt, men jeg har lovet at være der for ham. Jeg sagde selv han skulle komme og fortælle mig hvis han gjorde noget dumt. "Det bliver værre endnu, Kat..." siger han som om han er 5 år.. Ynkeligt.. "hvordan bliver det værre end stoffer, Styles?" spørger jeg og fortsætter med at gå mod en lille café jeg ved lægger her et sted. "Jeg var bare så vred.. jeg havde brug for at få al vreden ud på en måde.." Jeg sukker. "Jeg tror ikke jeg vil høre det her, Harry.." jeg snakker uden at se på ham, og fortsætter bare hen af gaden. Han stopper op hvilket tvinger mig til at stoppe op eftersom jeg har fat i hans håndled. "Jeg har brug for du hører det.. Jeg har brug for at fortælle dig jeg fortryder.." Jeg sukker og bider mig i læben. "Okay.. bare sig det." Jeg ser i hans øjne, som ikke udtrykker noget ligenu. Nok fordi han er så skæv, at han sikkert har glemt han har fortalt mig det imorgen. "Hun var blond, ligesom dig.. Men hun havde bare brune øjne..." Han bider sig i læben. "Jeg vidste ikke hvad jeg gjorde. Jeg forstillede mig det var dig.." Der måtte jeg afbryde. "Harry, nej! Stop der. Det er fuldkommen tåbel.." Han afbryder også mig. "Nej! Nej det er ej.. Jeg vil have dig, DIG Kat..." Han kommer tættere på. Jeg placerer en hånd på hans brystkasse for at puffe ham blidt væk. "Ok, vi glemmer kaffen og får dig hjem i seng i stedet for. Du er simpelthen væk.." Han ryster på hovedet. "Jeg ved hvad jeg siger." Jeg pifter hurtigt efter en taxa uden at tage notis af Harrys nærhed. "Hop ind, Harry. Så går vi hjem i seng.." Han ser lysende på mig. "I seng?" svarer han med et stort smil. Jeg kæmper for ikke at grine. Jeg er utrolig vred på ham, men han er fandme tåbelig at høre på. "Ja Harry. Kom så.." han hopper hurtigt ind, og jeg sørger for at sidde så langt fra ham som muligt. Jeg fortæller taxamanden adressen og han begynder at køre.

10 minutter efter holder vi ude foran Harry og Louis' hus. Jeg betaler manden, og Harry går snøvlende ud efter mig. Køreturen har vist gjort ham lidt træt, heldigvis. "Kom så, Harry," smiler jeg, og trækker ham med indenfor i huset. "Hallo?" hører jeg nogle råbe og jeg bider mig i læben. Gemma. Straks liver Harry lidt op og ser på mig. "Hun må ikke..." starter han, men tager sig pludselig til munden. "Åh, nejnej Harry. KOM!" mumler jeg og hiver ham med op af trapperne til ovenpå. Hurtigt får jeg ham ind på hans værelse og så videre til hans eget badeværelse. Vi når dårlig nok derind, før han smider sig på knæ, og kaster op. Han kaster meget meget voldsomt op. Hurtigt sætter jeg mig på hug ved siden af ham og stryger hans ryg. "Schyy Harry det er godt. Ud med skidtet.." mumler jeg og stryger nogle af hans krøller bagud. det giver mig kvalme at han kaster op, men jeg er glad for at han gør det. Der går 5 minutter før han føler sig færdig. Jeg hjælper ham op, og hen til vasken hvor han først skyller munden med mundskyld og så vand. Jeg skyller ud imens, og gør en klud våd. "Katerina, jeg har det så dårligt.." siger han hæst og jeg sukker. "Selvfølgelig har du det, din idiot.." jeg hjælper ham ind på hans værelse, og hiver blusen over hans hovede. Han smiler charmerende, men virkelig tåget og træder tættere på mig. "Hvad skal vi nu?" griner han, og jeg sukker. "VI skal ingenting. DU skal i seng.." svarer jeg og fører ham hen til sengen, hvor jeg uden besvær får lagt ham ned. Jeg putter ham og sukker stille. "Harry hvorfor?" spørger jeg og lægger den kølige klud på hans pande. "Jeg kunne ikke mere. Jeg troede jeg havde mistet dig, og jeg VED jeg har mistet Louis.." han snøfter igen og denne gang kan jeg se det er for at holde tårer inde. "Hey.. jeg bliver lige her. Vi skal nok finde ud af det.." Han lukker sine øjne. "Jeg er bange.." piber han. Jeg nikker og fugter mine læber. "det er jeg også, Harry.. Få nu sovet lidt." Jeg rejser mig for at gå, men han griber fat i mit håndled. "Du må ikke gå!" udbryder han, og jeg sukker. "Okay.. jeg bliver lige her.." svarer jeg og han rykker sig. Jeg lægger mig ned i sengen ved siden af ham og han griber min hånd. Han sover allerede næsten, og jeg stryger hurtigt hans pande. "Du må ikke være sur.." mumler han søvnigt. Jeg klemmer blidt hans hånd. "jeg er ikke sur Harry.. Jeg er bare så skuffet.." Og med de ord, kan jeg høre at han er faldet i en dyb søvn. Jeg ligger her i 10 minutter før jeg forsigtigt slipper hans hånd, og rejser mig for at gå ud. Før jeg går putter jeg lige dynen ekstra godt om ham, og betragter den sovende engel der ligger der. Den sovende, faldne engel.

Jeg går ned af trapperne og kan høre lavmælte stemmer. Jeg går ind i stuen og ser 3 drenge, og 2 piger sidder der. En ukendt pige sidder med armen om Louis og jeg prøver at huske hendes navn. Louis har nævnt det, men jeg har så meget hovedpine nu, at jeg ikke kan huske det. Da Louis ser mig rejser han sig hurtigt op og går hen mod mig. Jeg kan se at Gemma har grædt, og jeg kan se at Louis har grædt. Han omfavner mig og jeg rynker panden i forvirring. "Hvor.. Hvordan har han det?" spørger han grådkvalt. "Han har det fint Louis. Han var bare træt.." Jeg sukker. Selvom Louis ikke gider ham mere, er han stadig dybt bekymret. Selvfølgelig. "Hva..Hvad ville han tale om?" spørger Gemma stille. Jeg slipper Louis, og pigen med det brune hår fra før, kommer hen og støtter ham igen og de sætter sig ned igen. "Han ville bare tale. Han havde det vidst ikke så godt. Måske har han indraget noget sygdom.." svarer jeg Gemma. Jeg undrer mig lidt. "Hvorfor har du grædt Gemma? Han har det fint?" Hun snøfter og Zayn lægger en arm om hende. "Jeg.. Jeg troede bare han havde rodet sig ud i noget lort. Louis fortalte at han aldrig har set ham så oprevet. Så ked af det og forvirret..." Jeg ryster på hovedet, for Harrys skyld. "Nej, selvfølgelig ikke." mumler jeg og smiler skævt, inden jeg vender mig mod alle. "Han sover ligenu, jeg tror bare han er forvirret. At Louis droppede ham gjorde ham bare så.. forvirret." Jeg smiler blidt til Louis for at vise det ikke er hans fejl. "Han skal nok klare sig.." Pigen der før sad og holdt om Louis er nu gået hen til mig. "Hej. Jeg er Eleanor.. Louis' kæreste." hun rækker hånden frem og jeg tager smilende imod den. "jeg er Katerina, men kald mig endelig Kat.." svarer jeg og hun smiler. "Louis har fortalt mig meget om dig. De er meget taknemmelige for det du gør." Jeg smiler igen, træt. "Jeg har også hørt en del om dig.." svarer jeg for at gøre Louis glad. egentlig har jeg kun hørt navnet. Jeg fortsætter; "De er nogle fantastiske drenge. Harry er også en fantastisk dreng. Han har det bare svært ligenu.." Hun nikker og sætter sig hen ved siden af Louis igen. 

Døren ude i entreén går op, og ind kommer Liam med en smuk mørkhåret pige der har krøller. Han går hen til mig som det første, og giver mig et hurtigt kram. "Hvordan har han det?" Jeg smiler til ham. "Fint.. han sover ligenu. Jeg tror måske han er småsyg.." Han nikker og den mørkhåret pige træder lidt frem. "Du må være Katerina.." siger hun med en blid stemme og rækker hånden frem. "ja, det er mig.. Og du må helt sikkert være Danielle" smiler jeg og blinker. "Kun det bedste til Liam.." griner jeg og hentyder til hvor smuk hun er. Jeg misunder virkelig allerede hendes latinaudseende. Hun griner med. "du nu sød, når man tænker på hvor køn du selv er." jeg smiler skævt, fordi jeg ved jeg må ligne et lig ligenu med min blege hud og blå lysende øjne, med sorte render under dem. "Tak.." svarer jeg bare og vender mig om mod de andre. "Så... Hvad har i lavet idag?" spørger jeg med et smil, som ikke rigtig bliver gengældt. "Vi har ikke lavet så meget" mumler Niall og jeg sukker. "Seriøst? venner han har det fint! Jeg har det fint. I er nødt til at smile, for det nytter ikke noget at gå og være kede af det!" udbryder jeg og holder mig hurtigt for munden. "Ej undskyld!" siger jeg hurtigt. "Selvfølgelig er i kede af det. Og det har i også lov til..." Niall ser på mig og ligner en der tænker meget før han snakker. "Nej, Katerina har altså ret! Vi behøves ikke at gå og være bekymret.." han smiler stort og jeg smiler taknemmeligt til ham. Jeg føler mig træt, og også lidt syg. Mit hovede kører rundt. Alle de omdrejninger mit liv har taget de sidste 4 dage er helt utrolige. Jeg kan høre Zayn sidde og snakke lavmældt med Gemma og Danielle og Eleanor sidder på hver sin side af Louis og stryger hans ryg. Niall glor TV sammen med Liam og jeg ser mit snit til at hive ham til side. Hvis der er nogle jeg kan snakke med ligenu, så er det Liam. Han virker helt klart som den mest rolige og fornuftige af alle.

"Liam?" spørger jeg stille og alles øjne lander uheldigvis på mig. Inklusiv Liams. "Kan jeg lige tale med dig?" fortsætter jeg og peger over min skulder. Han nikker og rejser sig op for at følge med mig ud i køkkenet. Jeg går hen til køleskabet for at tage en vand, før jeg vender mig mod ham igen. "Han er faldet big time, Liam.." starter jeg og håber at han forstår. Han kigger først undrende på mig, men så bliver hans ansigt såret og han sukker. "Hvad har han gjort?" spørger han roligt, og sætter sig ned på en stol. Jeg sætter mig overfor ham da jeg kan fornemme det her bliver en lang snak. "Han har taget stoffer.. Ikke den hårde slags, sådan så det slet ikke ud." forklarer jeg og Liam nikker. Man kan se det er hårdt for ham at høre, men jeg måtte bare snakke med en om det - og som sagt, virker Liam fornuftigst. "Da han kom til Gemma og jeg virkede han fin. Frisk og flabet som altid. Han ventede på mig til jeg fik fri, og de første 10-15 minutter af den gåtur vi valgte at gå, virkede han også normal..." forklarer jeg og Liam nikker igen. "Men så skiftede det pludseligt. Og han fortalte mig hvad han havde gjort.. Han.." jeg bider mig hårdt i læben for ikke at tude. "han havde været 'sammen' med en.. pludselig var han bare helt væk, og jeg var nødt til at få ham hjem.." Liam læner sig tilbage og gemmer sit ansigt i sine hænder, mens han sukker. Men jeg må bare fortsætte. "Da vi kom herhjem skyndte vi os ovenpå, og der gik ikke 2 sekunder før han knækkede det hele op. Eller, jeg håber det var det hele.. Han sover ligenu, han gik ud som et lys.." Liam fjerner hænderne og ser bekymret på mig. " 'Ud' på den dårlige måde?" spørger han og jeg ryster hurtigt på hovedet. "Nej, han faldt bare hurtigt i søvn.." forklarer jeg og Liam nikker. "Tror.. tror du at du kan holde ham fra det?" spørger Liam nervøst. Jeg ved de alle sammen hader at lægge det pres på mig, men de ved også at - på trods af den korte tid vi har kendt hinanden - lytter Harry kun til mig. "Jeg ved det ikke Liam. Jeg kan ikke rende bag ham 24/7. Jeg skal også arbejde.." Liam nikker og snøfter en gang. "Vi må vel gøre hvad vi kan for at han ikke bliver afhængig.." Jeg nikker. "Det virkede som om det var første gang. Han var bange.." Liam nikker igen. "Det er forfærdeligt.." mumler han. Jeg kan ikke andet end at nikke mig enig. 

Liam og jeg sidder og snakker på kryds og tværs, inden vi aftaler at ingen må vide noget om den her samtale. Ikke engang Harry. Der lyder en stille banken på døren ud til køkkenet og jeg ser op imod den. Danielle stikker hovedet ind og ser på os. Hun smiler skævt. "Jeg ville bare lige sikre mig at du ikke var ved og stjæle min kæreste Kat.. I har været herude i en time!" Jeg ser chokkeret ud. "En time?" Jeg rejser mig op og strækker mig. "Jeg tror hellere jeg må gå op og tjekke til Harry.." Siger jeg og de nikker begge to. Før jeg går ud mod entréen ser jeg på Danielle. "Forresten.. Kunne aldrig falde mig ind og stjæle Liam. I er for søde sammen!" Jeg smiler skævt og går så ud i entréen og op af trapperne. Hold da helt op hvor er jeg smadret. Min krop værker og jeg kan godt mærke at de få timers søvn og 4 timers arbejde har sat sine præg. Jeg sukker og går hen af gangen og ind af døren til Harrys værelse. Han ligger stadig og sover tungt, lige hvor jeg forlod ham. Jeg lukker døren bag mig, og strækker mig. Jeg har ikke tænkt mig at forlade ham, for hvis han stadig virker påvirket når han vågner, skal han IKKE ned til de andre. Jeg smider den hvide skjorte så jeg kun har en sort top og mine bukser på. Derefter ligger jeg mig ned ved siden af Harry, og betragter ham lidt. Han sover med let åben mund og trækker vejret meget meget tungt. Jeg smiler skævt, lukker mine øjne og falder i søvn til lyden af Harrys tunge åndedræt....

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

HARRYS P.O.V - sker ekstremt sjældent, måske kun denne ene gang, og kun ganske kort!

Jeg slår øjnene og fornemmer straks den snigende kvalme. Hvad skete der her? Jeg vender mig om på min ene side og må slå en hånd over munden for ikke at brøle af forskrækkelse! Hvad fanden laver Katerina i min seng! Jeg betragter hende lidt. Åh, please sig jeg ikke har gjort noget dumt med hende! Hvad tænker jeg på? Det ville hun aldrig. Hold da kæft hvor er hun smuk når hun ligger der og sover! Hvad fanden sker der med mit hovede? STOP med at tænk, det går for hurtigt. Jeg kan ikke finde hovede og hale i mine tanker. Jeg ligger bare og kniber øjnene sammen og betragter den sovende Kat. Hvad kan der dog være sket.. Jeg prøver at huske tilbage.

Jeg skændes med Louis. Jeg skrider, forvirret og såret. Min bedste ven gider mig ikke mere. Jeg er en skandale. Jeg støder på hende på gaden. Jeg får aldrig hendes navn, det eneste jeg ser, er det lyse hår. Det lyse, smukke hår, lige magen til Katerinas. Katerina. Den eneste person jeg egentlig vil støde på ligenu. Hun smiler til mig, og spørger om jeg ikke er ham der Harry Styles. Jeg nikker -det er jo mig. Hun spørger om jeg ikke vil med hjem og jeg nikker igen. Det vil være en god måde at få de her forvirret tanker væk på. Og så ligner hun Katerina forbandet meget. Den eneste forskel er de brune øjne.. Nå, så må jeg vel bare lade være at kigge hende i øjnene. Vi går hjem til hende, en okay pæn lejlighed, og når ikke ind før vi er over hinanden. Jeg trækker hurtigt tøjet af hende, og hun trækker tøjet af mig. Hun smiler, tydeligvis glad for sin fangst. Jeg klager heller ikke, hendes krop er skabt af gudinder. Jeg lader mine hænder kærtegne hendes krop, som de har kærtegnet andres i månedernes løb. Hun stopper og tilbyder mig noget til næsen. Hvorfor ikke, jeg vil bare væk. Vi tager et par baner hver, og jeg husker den ubehagelige fornemmelse, men ingen virkning. Efter vi har sniffet, fortsætter vi hvad vi havde gang i, og hun er god. Hun er rigtig god. Hun ved hvad hun laver, når hun kærtegner hver del af min krop med hendes læber, og jeg sukker fornøjet. Alligevel går der ikke et sekund hvor jeg ikke tænker på Katerina. Jeg må hen til hende efter det her.. Jeg må snakke med hende om Louis. Jeg har brug for hende. Selvom jeg hader at indrømme det, har jeg brug for hende. Hun er personen der skal frelse mig fra dette helvede.. 

Det gibber i mig da den hårde sandhed går op for mig. Fuck. Jeg er ikke bare ude hvor jeg ikke kan bunde mere. Jeg er druknet. Jeg ligger fuldkommen stille, og betragter hende. Hun ser så smuk ud, og så skrøbelig. Jeg har lyst til hende, men ikke på samme måde som jeg har lyst til andre piger på. Jeg har lyst til at føle hendes kærtegn, men ikke på en seksuel måde. Jeg har lyst til hendes kys, og kram, og hendes beroligende ord. Jeg har det så elendigt.. Hvad fanden sker der med mig nu? For på trods af hvor elendigt jeg har det, nød jeg fornemmelsen af at flyve, og jeg må gøre det igen. Jeg ved det vil være ondt mod Katerina, og mod drengene. Men det er nødvendigt. Før havde jeg altid skyldfølelse, for hvad jeg gjorde. Men da jeg var høj betød intet noget mere end den blonde piges krop. Jeg glider hurtigt ud af mine tanker da Katerina rykker lidt på sig. Mit blik falder straks over på hende, men hun er blot rykket lidt tættere på mig. Jeg ligger mærke til hun næsten er fuldt påklædt mens jeg kun har bukser på. Tog hun mon blusen af mig? Jeg sukker og fjerner noget af dynen fra mig, og lægger halvdelen over hende. Jeg placerer min arm om hende og hun putter sig i søvne ind til mig. Hun dufter så forbandet godt! Og selvom hendes ansigt er præget af søvnløshed, og hendes hår ikke sidder helt godt, er hun bare perfekt.. Hun er en engel, sendt til mig. Hele min krop spænder. Hvis hun vidste hvordan vi lå nu, ville hun flippe ud. Men jeg nyder det. Jeg lukker øjnene igen, og straks efter er jeg på vej ind i en dyb, drømmeløs søvn igen... 

___________________________________________________________________

AN:

okay, så fik i mere. :) hvad synes i? Kommenter meget gerne jeres mening nedenunder, og giv den et like eller sæt på favorit! :) 

Mange tak til alle der læser med og har den på favoritlisten eller har givet den et like! 

Og jeg håber det var ok med Harrys synsvinkel hurtigt. LOVER ikke at gøre det for tit. :) 

 

xoxo - Lærke!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...