Fix you ~ (1D)

Danske Katerina Mira Summer har netop lige afsluttet sin sidste eksamen, og er klar til at springe ud i livet med al kraft. hun er 18, færdig med gymnasiet, fuld af energi - og så er hun halv englænder. Katerinas mor bor i England. Hendes forældre blev skilt da hun var 9 og faren fik forældremyndigheden over hende og tog hende med tilbage til Danmark hvor han kommer fra. Katerina besøger dog ofte sin mor og nogle gamle venner i England, og hun elsker at bruge sin sommer der - det bringer altid nye eventyr og venner. Men vil denne sommer blive anderledes end de andre? Da Katerina kommer til at arbejde sammen med den verdenskendte Harry Styles' søster, Gemma, kan alt forandre sig! Og hvad sker der, hvis berømmelsen er steget Harry til hovedet? Denne sommer bliver Katerina tvunget til at tage nogle valg, som måske kan ændre alt - på den gode, eller den dårlige måde!
~ Der kommer nok nogle scener i den, som er ret intime. Læs kun, hvis du kan klare det. ~

482Likes
576Kommentarer
104913Visninger
AA

19. Chill.

AN: det skal lige siges jeg ikke ved en skid om tidsforskelle på landene, så jeg skriver bare noget lort. okay? :-D don't judge it.

_____________________________________

Jeg er åbenbart faldet i søvn, for Jeg bliver vækket af Harry der rusker let i mig. "Søde.. Vi er landet.." mumler han træt og jeg ser op på ham og blinker et par gange. "hvad er klokken?" spørger jeg træt og føler mig lidt svimmel. "Den er 10 om aftenen." forklarer han og jeg rynker panden. "Årh jeg hader tidsforskelle.." mumler jeg og han nikker, uden et smil - han er stadig ked af det. Jeg rejser mig, og sammen går vi af flyet. Der holder en bil lige ude foran flyet, for at vi kan slippe for fans - Harrys personlige ønske. Vi sætter os ind i den, og uden et ord, kører vi mod Holmes Chapel - en times kørsel herfra. Jeg falder ikke i søvn igen - jeg kan ikke. Af en eller anden grund er jeg nervøs for at møde Harrys mor. Og jeg tror Harry er lige så nervøs for at komme hjem. Han ved ligeså godt som jeg at Gemma har snakket med deres mor, om Harrys overraskende problemer - eller, overraskende for dem.

Da vi når til et byskilt hvorpå der står 'Holmes Chapel' løfter jeg interesseret hovedet, og ser rundt. Det her er Harrys hjemby. Det er her han kommer fra, og det er det her sted der skal være med til at bringe ham tilbage til virkeligheden. Harrys øjne søger også rundt og jeg betragter ham lidt. Bilen holder stille ude foran et stort, men almindeligt hus. Harry stiger ud, og jeg følger lige efter. På trods af klokken er 11 om aftenen, er der lys indenfor. Selvfølgelig venter de på os. Harry går over til chaufføren, veksler et par ord, og tager så vores tasker. Jeg griber ud efter min egen, men endnu engang skubber han blidt min hånd væk. Jeg smiler til ham, og sammen går vi op til døren. Harry skal lige til at åbne den, da den bliver åbnet indefra, og en køn mørkhåret kvinde, der ligner Harry og Gemma på en prik viser sig i døren. Hun ser først på Harry med et strengt blik, og da han så sender hende et drenget smil, hiver hun ham ind til sig. "Min lille skat," mumler hun, og jeg kan ikke skjule et lille smil. Måske vil det virkelig hjælpe Harry at have sin mor omkring. Harry trækker sig lidt væk og smiler svagt. Jeg kan se han er tæt på græderanden igen. Mødre har bare den effekt på dig. Ligesom hvis man har slået sig, og så en anden person ser det, så er man sådan 'ej det gjorde ikke ondt'. Men når ens mor ser det, kan man bare bryde grædende sammen over hvor ondt det gør!

Harry vender sig derefter mod mig, og lægger en hånd på min ryg. "Mor, det her er.." Han når ikke at tale før hans mor afbryder. "Katerina. Jeg har hørt SÅ meget om dig!" forklarer hun og jeg smiler skævt. "åh.. uhm. fedt, tror jeg.." mumler jeg, og kan bide mig i tungen. Pokkers! Hvor kommer al den generthed fra. Jeg tager mig sammen. "Jeg har også hørt noget om dig, Mrs. Cox.." siger jeg høfligt, og jeg kan mærke at Harry holder et grin inde. Jeg skuler til ham, og sukker. Harrys mor ler dog let. "Vær sød at kalde mig Anne! Kom dog ind, kære børn!" smiler hun og Harry går ind mens jeg bare følger forvirret efter. Jeg føler mig akavet og genert. Harry smider skoene, og jeg følger blot hans eksempel. Anne går ind i stuen og vi følger efter. Hun har lavet et tebord klar, og det er ærlig talt hvad jeg har brug for ligenu. Jeg går mod sofaen overfor den Anne sidder i, men lægger hurtigt mærke til at Harry ikke er med. Jeg kigger mig over skulderen, og smiler skævt. "Harry?" spørger jeg, og føler mig på usikker grund. Han går hen til mig. "Jeg tror jeg går op og går i seng," forklarer han og ser undskyldende på sin mor. "Er det ok?" hun nikker hurtigt. "selvfølgelig! Det må have været en lang rejse.." siger hun og smiler hurtigt. "Og dig, Katerina?" spørger hun og ser på mig. Jeg bider mig genert i læben og ser på Anne og så Harry. "Uhm, jeg tror jeg bliver hernede lidt, hvis det er ok?" Han nikker hurtigt. "Mor kan vise dig op, hvis det er.." siger han og jeg nikker. Han ser på Anne. "Godnat mor.." siger han, og hun nikker med et varmt smil. "Godnat skat. Få nu hvilet ud." Han nikker og lægger en arm om min hofte og kysser mig på panden. Jeg lukker mine øjne og bider mig i læben. Hans læber brænder på min pande, og jeg glemmer et øjeblik at hans mor sidder her.

Han trækker sig og ser på mig. "Godnat søde. Vi ses imorgen.." Jeg nikker og ser efter ham da han går. En masse tanker flyver igennem mit hovede, og jeg stener vidst lidt. Annes stemme afbryder mine tanker og jeg rødmer. "Kat søde? Kom og sæt dig og få noget te.." Jeg vender mig hurtigt mod hende og går hen til sofaen og sætter mig ned. Hun har allerde hældt noget te op til mig, og jeg tager hurtigt en slurk. ahh... "Så.." begynder hun og jeg ser op på hende. "mh?" smiler jeg imødekommende. "Dig og Harry?" spørger hun med et løftet øjenbryn. Jeg ryster hurtigt på hovedet. "Vi er bedste venner. Nothing more, Nothing less." Hun nikker, men ser alligevel mistænkelig ud. "Så hvor slemt står det til?" spørger hun og ser nervøst på mig. Jeg sukker og trækker på skuldrene. "jeg har aldrig set ham som igår. Men han har truffet det rigtige valg." forklarer jeg og hun nikker. "Hvordan har han det?" Jeg fugter mine læber. "elendigt. Han føler sig skyldig overfor alt, og det at forlade One Direction er hans livs sværeste valg. Jeg tror han går igennem en svær fase ligenu, og derfor er det vidst bedst han bliver her.." mumler jeg og hun nikker. "Harry er altid velkommen her. Lige så længe det skulle være." forklarer hun og jeg nikker.

Efter lidt stilhed taler jeg igen; "Lagde du mærke til noget nyt?" Anne tænker sig lidt om. "Ja. Han plejer altid at kramme mig. Og desuden - hvis Harry var i problemer, ville han tale med mig.. Og det gør han ikke, såå.." siger hun lidt trist og ser ned. Jeg sukker lavt. "Jeg ved han har lyst til det. Men han er bange for du bliver så vred at du ikke vil se ham mere. Han er virkelig ude i noget rod." svarer jeg og hun kigger op. "Jeg ville aldrig blive vred. Jeg vil bare ikke have der sker min lille dreng noget." mumler hun og jeg stiller min tekop på bordet. Jeg sætter mig over ved siden af hende, og lægger min arm om skuldrene på hende. Ligepludselig er alt min generthed forsvundet. "Det vil ikke ske Anne. Han er stærk, og skal nok komme over det her." siger jeg og nusser hendes skulder blidt. Hun smiler til mig. "Det ved jeg. Du virker også som en god støtte at have," griner hun og jeg smiler tilbage. "tjah.." smiler jeg og fugter mine læber. "Hør, jeg skal nok tale med ham. Måske kan du få snakket lidt med ham så." siger jeg og hun nikker. "Jeg er glad for du er her, Katerina. En skam det ikke er dig og Harry.." hun smiler og jeg smiler skævt. "Tja.. For at være ærlig, så ville jeg også ønske det var Harry og jeg," griner jeg akavet. Hun ser overrasket på mig. "Men han vil ikke?" hun lyder undrende. Jeg trækker på skuldrene. "Han siger han ikke vil såre mig.. Men, jeg har hørt den undskyldning før.." Jeg rømmer mig lidt. "Hvis han siger det, så er det nok det rigtige.." siger hun stille. Jeg trækker på skuldrene igen. "Harry har løjet så meget, for så mange at jeg ikke ved hvad jeg skal tro på mere."

Jeg går træt op af trapperne, og følger de anvisninger Anne gav mig. Op af trappen, og så 2. dør til højre. Jeg stopper ude foran den, og trækker stille ned i håndtaget - please lad det være det rigtige. Jeg bliver mødt af lys i hele rummet og Harry der lægger under dynen i en dobbeltseng, hvoraf kun hans bare overkrop kan ses. SUK, han frister mig den dreng. "Sover du ikke endnu?" hører jeg min stemme sige. Han ser over på mig og ryster på hovedet. "Jeg tjekkede lige twitter.." mumler han og jeg nikker. Jeg ser først nu rundt. Værelset er mellemstort. Ikke noget vildt. Der står en seng op af en af væggene. Ved hele den ene væg er der en stor reol. Jeg går hen til den og lader mit blik glide over hylderne. Det klassiske, nogle gamle billeder, og nogle gamle skolebøger. Jeg betragter det hele omhyggeligt, og jeg kan føle Harrys blik på mig hele tiden. Jeg vender mig til sidst om og smiler skævt. "Flot værelse.." siger jeg og nikker. Harry kigger bare på mig med et "hm." Jeg sukker og går hen til sengen og sætter mig ved siden af ham. "Hvad siger de?" spørger jeg og rækker ud efter hans mobil. Han giver mig den, lidt modvillig. Jeg bladrer igennem hans mentions, og ser nogle ret chokkerende tweets

"@1D_fan; @Harry_Styles that was about time. You ruined it for the others." "@LouisLover; @Harry_Styles good! I saw what you did to Lou! You idiot, I bet he hates you now." "@ME_AND1D; haha, just saw @Harry_Styles' last tweet. He deserves everything he get's. idiot!"  Jeg låser hurtigt mobilen og lægger den foran mig. "Okay.." sukker jeg og ser over på Harry som ser ned på sine hænder. Jeg rykker endnu tættere på ham og tager begge hans hænder i mine. "Harry, giv dem noget tid. De fleste af de her kender ikke sandheden, eller er virkelig såret over du dropper ud." forklarer jeg, og som altid ser Harry lyttende på mig. Jeg føler mig efterhånden som en psykolog. "Giv dem noget tid til at forstå." Han nikker og fugter sine læber. "Jeg tror jeg holder mig lidt fra twitter, for nu." mumler han og jeg nikker forstående. "bare til stormen har lagt sig.." siger jeg og tager hans mobil igen. "Må jeg tjekke mig?" Han nikker igen, og lægger sig på rygger med armen over hovedet så han kan se tv på den store fladskærm der hænger på modsatte væg end den sengen står op af. Jeg hører han ser MTV men ikke hvad. Jeg logger på min twitter, som selvfølgelig er overspammet.

Jeg ruller også lidt igennem mentions her, og eftersom der er mange orker jeg ikke at læse alle. Mange skriver bare de synes jeg virker sød. Andre skriver jeg er en bitch, og ikke andet, men det tager jeg ikke så tungt, for de er bare jaloux over jeg hænger ud med drengene. Et tweet fanger dog mit blik. "@Kat_Support; I was there to say goodbye to @Harry_Styles today. Had a chat with @Kat_Summer. She's so amazing, and I love her. She helps our Harry, and I respect that. Bring him back, Kat! x" Jeg smiler lidt og svarer hurtigt! "@Kat_Summer: @Kat_Support, thank you! I will be with him every step of the way. No one's going to hurt him with me around ;) He loves you lot, remember that! Thanks for the support! x" Jeg griner lidt, og Harry kigger på mig. "Sker der?" spørger han, og jeg viser ham hurtigt de to tweets. Han smiler lidt, måske ægte. "Hun virkede sød. Jeg kan huske hende." siger han og jeg nikker. "Også jeg." Jeg ser lidt videre og endnu et tweet fanger mig "@Harry_Come_Back; @Kat_Summer you bitch! You're the reason he left. I bet you asked him too. Hate you so much, I can't stop cry! WHY!" Jeg synker og trykker på svar - hun var ond, men jeg har ondt af hende "@Kat_Summer; @Harry_Come_Back - that wasn't fair. I've done all I can to make him stay, but he made his choice. And just because I'm here to support him in all he does, don't mean I love his decisions. Keep that in mind, and I'm sorry you're sad. x" Jeg tænker at det er den bedste måde at undgå haters på. Ved at forklare og være venlig. Jeg logger af og giver Harry hans telefon. Han lægger den på sengebordet ved hans side, og ser tv videre. 

Jeg rejser mig fra sengen, og går hen til min taske som Harry har båret herop. Jeg dykker ned i den, og tager et par shorts og en top op. Jeg lægger det på et skrivebord der står i hjørnet, og hiver så min hættetrøje og Jeans af. Jeg er ikke genert omkring min krop, da jeg er ligeglad hvad folk tænker. Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle mig ubehageligt tilpas da Harrys blik falder på mig. "Uhm.. Harry?" siger jeg usikkert og han rømmer sig. "Undskyld.." mumler han og ser ind i tv'et igen. Jeg hiver hurtigt i mine shorts og top, og går hen til ham og hopper under dynen. Han har to dyner, så jeg hopper under den ledige. Jeg føler Harrys blik på mig igen. "Hvad snakkede min mor og dig om?" spørger han nysgerrigt og jeg ser til siden, på ham. "Uhm, bare grundlæggende ting." Harry ryster på hovedet. "Det havde jeg allerede fortalt hende om.." siger han og jeg sukker. "måske nogle mere private ting?" driller jeg og Harry ser bedende på mig. "Kat, vær nu ærlig.." siger han og jeg bider mig i læben. "Hun er nervøs for dig. Hun siger i altid har snakket sammen om ALLE dine problemer.. Men så lige pludselig cuttede du hende af når det gjaldt problemområdet.." forklarer jeg og Harry nikker. "Hun vil hade mig.." mumler han og jeg vender mig hurtigt om på siden så jeg lægger med front mod ham og bedre han se ham. Jeg lader en finger løber ned over hans kind og ryster på hovedet. "Nej. Hun vil elske dig for at tale med hende. Hun savner dig.." mumler jeg og Harry nikker og griber fat om min hånd. "Kat.." sukker han og jeg nikker og trækker min hånd til mig. "Jeg ved det Harry.. Jeg ved det. Du kan ikke.." mumler jeg og betragter ham stadig. 

Han ser på mig med et pinefuldt blik. "Du er bare så pokkers fristende.." siger han og jeg smiler skævt til ham. "Sød undskyldning, Styles.." grynter jeg irriteret og vender mig om på den anden side. Jeg er så træt af hans irriterende undskyldninger. Han slukker tv'et og jeg kan høre han sukker. Jeg føler hans blik i nakken mens jeg falder i en rolig søvn, som forhåbentlig varer længere end den plejer... 

Jeg vågner op med et sæt, dryppende i koldsved og i fuldkommen mørke. Jeg kan mærke min krop ryster lidt endnu - efter det forfærdelige mareridt. Camillas skrig sidder fast i mine øre og min mund er tør. Pokkers! Jeg har ikke haft det mareridt i 4 måneder. Hvorfor dukker det lige op igen? Måske er det et tegn på jeg er ved at miste Harry? Hell no.. Jeg kan slet ikke finde ro igen, og jeg småsnøfter mens min krop stadig prøver at stoppe med at ryste. "Katerina?" en hæs stemme lyder fra min side, og jeg vender mig igen om så jeg kan se på ham. "Mh?" mumler jeg, og prøver at virke upåvirket af det forfærdelige syn jeg drømte. "Hvad sker der?" mumler han og jeg snøfter en gang. "Ingenting," hvisker jeg. "Go back to sleep." Harry's grønne øjne lyser lidt i det mørke rum. "Du græder.." Hvisker han, og griber automatisk ud efter mig. Han trækker mig ind til ham så jeg lægger tæt på ham. Mit hovede er placeret ved hans brystkasse og jeg kan høre hans rolige hjerterytme. "Hvad sker der?" mumler han. "Bare et mareridt.." snøfter jeg og føler mig rolig med Harrys arme omkring mig. "Det var bare en drøm.. Bare fald i søvn, jeg er her.." mumler han mod mit hår, og jeg lukker øjnene i igen. "Tak Harry.." mumler jeg og han siger ingenting, men hans fingre stryger blidt min ene arm. Jeg falder langsomt tilbage i søvnen, men denne gang er den drømmeløs og tryg.

Jeg vågner næste morgen af mig selv, for en gangs skyld. Jeg mærker stadig nogle arme om mig, og smiler skævt. Men da jeg mærker han nusser min arm ser jeg op, på nogle fantastiske grønne øjne. "Du er vågen," mumler han hæst og jeg nikker. "Hvor længe har du været vågen?" spørger jeg flovt. Han smiler lidt. "en times tid.. Min mor har været oppe en gang, og spørge om vi er sultne," forklarer han, og jeg bider mig i læben. "Hvorfor gik du ikke bare ned?" spørger jeg, og han nusser min arm videre. "Jeg ville ikke vække dig. Jeg nænnede det ikke, efter i nat. Du har ikke rykket dig en tomme hele morgenen." siger han og jeg sukker og triller væk fra ham og rejser mig op. "Tak.." siger jeg og kører en hånd igennem mit hår. Jeg går hen til spejlet, og ser noget mascara på mine kinder og sukker. "Kat? Hvad drømte du i nat?" spørger han usikkert og jeg tørrer mascaraen væk, og ser tilbage på ham. Han har sat sig op. "Camilla.." svarer jeg simpelt og han rejser sig op og går hen til mig. Han er kun i boksershorts så jeg vender mig og kigger i spejlet igen. "Fortæl mig om det?" siger han og står nu lige bag mig. Jeg vender mig hurtigt og kæmper for at se ham i øjnene. "Nej. Det skal du slet ikke bekymre dig om. Undskyld jeg vækkede dig." bliver mig svar, inden jeg går mod hans dør og ud af værelset. Jeg bekymrer mig ikke om at jeg kun har korte shorts og top på, for der er kun Anne, Harry og jeg i huset. Jeg går nedenunder og ud i køkkenet, hvorfra jeg hører lyde.

Anne har dækket bord, og står og er igang med de sidste pandekager. Duften fylder straks mine næsebord og jeg går hen til hende og krammer hende hurtigt bagfra med en arm. "Godmorgen Anne!" mumler jeg og sætter mig hen ved en af tallerkenerne. "Morgen søde!" kvidrer hun og smiler til mig. Jeg tager et glas juice og drikker noget af det. "sovet godt?" spørger jeg og hun nikker. "Meget! og du?" spørger hun tilbage, og jeg vælger at virke neutral. "Jup.." svarer jeg og drikker noget mere. Efter 5 minutter kommer Harry ned, kun i sweatpants. Han går også hen og krammer sin mor, og kysser hende på kinden. "morgen mor! Det dufter godt," siger han hæst, og sætter sig på stolen overfor mig. Han betragter mig et stykke tid og ser lidt bekymret ud, men jeg ryster hurtigt på hovedet. "Morgen skat. Har du også sovet godt?" spørger hun, og Harry ser over skulderen på hende. "Ja.. Tak." siger han og smiler skævt og ser så på mig igen. Ikke lang tid efter kommer Anne hen og stiller pandekagerne på bordet og så sætter hun sig for bordenden. "Har i planer for idag?" spørger hun, og jeg ryster på hovedet. "Jeg har ikke." svarer jeg og Harry nikker også. "Heller ikke her," mumler han. Anne smiler skævt. "Jeg smutter på arbejde om en halv time. I kan gøre hvad i vil - inden for reglerne!" tilføjer hun og smiler moderligt. Jeg nikker og ser på Harry. "har du lyst til at holde en hyggedag?" spørger jeg. "Det er længe siden vi bare har slappet af, uden bekymringer?" Harry ser på mig, og smiler så lidt. "Ja. Det lyder godt - mor hvornår er du hjemme fra arbejde?" spørger Harry. "Ved en 2 tiden. Det er kort dag idag," forklarer hun. "Okay. Så tag lige slik og film med hjem, taaaak!" Han smiler stort og uskyldigt. "Og chokolade og sodavand," tilføjer jeg, og Anne ser på os begge to, hvorefter hun ruller med øjnene. "Okay så! I to.." sukker hun. Harry rækker ind over bordet til High Five, og jeg giver ham en med et grin.

Anne sukker igen. "Så, Harry, hvad vil du nu?" spørger hun og ser på Harry. Han trækker på skuldrene. "Der er ikke meget jeg kan gøre nu. Jeg er Harry Styles fra One Direction, og det vil stå på i et stykke tid. Jeg vil holde mig tilbage, og leve som en huleboer et stykke tid.." Han smiler smørret, men jeg ved at han hader ideén - og det gør hans mor også. Hun nikker dog. "du skal være så velkommen til at bo her så længe du vil - og lege huleboer." Hun smiler også. Jeg elsker den måde de kan gøre en alvorlig situation lidt lettere. Hun ser på mig. "Selvfølgelig også dig, Kat. Du er velkommen til at 'bo' her lige så længe du vil!" hun laver gåsetegn ved bo, og jeg smiler taknemmeligt. "Tak! Jeg bliver her lige så længe Harry gider have mig - måske endda efter det, hvis dine pandekager er så gode hver morgen!" tilføjer jeg med munden fuld af pandekage. Hun griner, og det samme gør Harry - et ægte og varmt grin. Jeg ser smilende over på ham. "Jeg vil have dig her altid, Kat!" Siger han og jeg smiler større til ham. "Pas på hvad du siger, Styles! Måske bliver jeg hængende for altid!" siger jeg med et blink, og han smiler bare til mig.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

En time senere er Harry placeret på en sofa, og jeg er placeret på sofaen overfor. Jeg har taget min dyne med ned, og putter mig under den. Harry har også sin med, men indtil videre ligger den bare i benenden. Vi har sat 'The Last Song' med Miley Cyrus på, og jeg glæder mig meget til at se den! Harry er nørd til den, har han sagt. Jeg synes det er morsomt at Liam Hemsworth og Miley spiller kærester i den film, og så i virkeligheden er de forlovet nu. Jeg har en popcornskål på maven og gnasker i mig. Harry sender mig noglegange et irriteret blik, fordi jeg smasker for vildt! Det er sjovt. øh, for mig. Jeg føler interesseret med i filmen, og mit blik er ikke til at rive fra skærmen. Selv da jeg mærker Harrys blik hvile på mig, fjerner jeg det ikke. Den film er for god. Jeg er helt vild med Miley, hun er sådan en god skuespiller. Jeg fornemmer det her bliver en god dag - jeg er afslappet, og har lagt mig så godt til rette at jeg ikke er oplagt på at flytte mig resten af dagen.

________________________________________

Så fik i sørme mere!:-D hvad siger i så?

Det er et lidt roligt kapitel, men det skal der vel også til, ikke? (-: Håber i kan bruge det!

Like og Favorit meget gerne!:-D Tak til alle der allerede har!

Kommenter MEGET gerne jeres mening - bare så jeg ved i overhovedet følger med? - Er der noget jeg kan gøre bedre? Har i ideér? Jeg tager ALLE ideér i betragtning, men alle bliver ikke brugt! Skriv dog alligevel, hvis i synes i har noget spændende at tilføje! 

Love you all! Det varmer at se i kan lide den! 

xoxo - Lærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...