Uden titel

Følg med i mit seneste arbejde, hvor jeg er blevet inspireret af Amalie Have og Jessica Hernig. Historien handler om en ung pige på vej til kvinde, og det at skabe sin egen identitet.

3Likes
6Kommentarer
1567Visninger

1. I

Jeg tænder en smøg . Jeg hiver og trækker røgen ned i mine lunger, for derefter stille, roligt og ekstremt sexet at puste den ud igen. Luften i kælderen er fyldt med støv, røg og lugten af alkohol. Lige sådan jeg kan lide det. Jeg tager endnu et hiv af smøgen, og mærker straks hvordan mine skuldre sænkedes. Mit gigantiske anlæg stirrer på mig, lokker mig. Jeg rejser mig fra min slidte lænestol og slæber min trætte røv over til anlægget. Jeg sætter min iPod til og starter musikken. Musikken vækker lidenskaben i mig og jeg begynder at tumle forvirret rundt. Jeg tror folk kalder det at danse. Jeg ligner et komplet fæ, men jeg er fuldkommen ligeglad - jeg er i ekstase. Det er bare mig, min musik og min smøg. Bassen får mit blod til at pumpe, gør mig frisk. Sangen skifter, og jeg slukker min smøg. Jeg roder mig i håret og finder mit staffeli frem. Pensler, vand og alt det der lort. Jeg fisker endnu en smøg op af min skjortelomme, tænder den og smider lighteren fra mig. Tonerne af Björk fylder kælderen, mit hoved, mit sind. Foran mig har jeg et fuldkomment blankt lærred. Den hvide farve skærer i mine øjne, og jeg griber straks penslen og farven sort. Nogle siger, at sort ikke er en farve. Og at hvid heller ikke er en farve. Det siger jeg er løgn. Sort er fandme den flotteste farve, der findes. Jeg samler mit rodede hår i en rodet knold med en rodet elastik. Vent lidt, kan en elastik overhovedet være rodet? Nå, det ved jeg sgu ikke… Men hvis den kan, så er det sådan én jeg har. Jeg tvinger det sidste nikotin ud af min smøg og slukker den så. Dyb indånding. Stille tager jeg min pensel i hånden, og mærker hvordan den føles. Den føles godt. Før jeg begynder at male på mit lærred laver jeg to penselstrøg på mit bord. Alt i orden. Jeg lukker øjnene og tager endnu en dyb indånding. Med stadigt lukkede øjne fører jeg min hånd frem til lærredet, og lader mine penselstrøg styres af musikken og mit humør. Først et par lette strøg. Så et par hurtige, vilde, grove strøg. Jeg ved ikke hvad jeg maler. Men jeg ved at jeg elsker det. Musikken og glæden varmer mig og giver mig røde kinder. Sveden pibler frem på min pande og klistrer mit hår til ansigtet, som jeg sidder der med tungen lige i munden – den store kunstner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...