Percy Jackson/Olympens Helte - Historier fra Halvblodslejren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2012
  • Opdateret: 21 okt. 2012
  • Status: Igang
Dette vil være en movella, hvor jeg løbende vil indsætte små historier fra Halvblodslejren. De velkendte personer fra Rick Riordans bøger vil muligvis også optræde. Men det vil hovedsagligt omhandle mine OC's.

20Likes
5Kommentarer
3681Visninger
AA

3. Silenas genforening med Charlie

 

Det behøver ikke altid at være slemt at dø.

 

”Charlie … Kan se … Charlie …”

Det var Silena Beauregards sidste ord. Hendes tid på jorden var forbi. Charlie bød hende velkommen til Underverdenen.

Eller … det troede hun. Men hun havde slet ikke set den rigtige Charlie. Det var bare en illusion.

Hun befandt sig nu i Domstolspavillonen, hvor de tre dommere skulle afgøre, om hun skulle straffes eller sendes til Elysion. Hun bed sig frustreret i underlæben og håbede bare, at uanset hvad de besluttede, så ville hun se Charlie igen.

”Hun var Kronos’ spion!” sagde den første dommer.

”Hun blev snydt af Luke Castellan,” påpegede den anden dommer. ”Han lovede hende, at intet ondt ville ramme dem hun elskede, og han løj for hende.”

”Men hun sagde alligevel ja til tilbuddet!” svarede den første dommer. ”Hun forrådte sin lejr, sin hytte og alle sine venner! Hun fortjener at havne i Pinslens Mark!”

Hvis Silenas hjerte stadig bankede, ville det sikkert have pumpet så hårdt, at det ville slippe ud af hendes bryst. Hun havde kun et sidste ønske, og det var at få Charlie at se igen. Og hun vidste, at det ikke ville komme til at ske, hvis hun røg af sted til Pinslens Mark. Hun vidste at Charlie befandt sig i Elysion, og at han ventede på hende.

”Please, tilgiv mig,” bad hun og kunne høre sin stemme knække over. ”Jeg ved godt, at jeg gjorde det mest utilgivelige nogensinde ved at være Lukes spion, jeg ved, at jeg begik en kæmpe fejl. Og jeg fortryder det. Det eneste jeg ønsker er at være sammen med Charlie igen,” tilføjede hun med en lavmælt hvisken. En tåre gled ned af hendes kind.

Den tredje dommer, som ellers havde forholdt sig tavs under hele retssagen, åbnede endelig munden: ”Jeg tilgiver hende. Hun er ikke en forræder, hun er en helt. Da Ares-hytten nægtede at deltage i slaget, tog hun sagen i egen hånd og narrede dem til at gå til undsætning. Hun har gjort en masse gode gerninger i sit liv, flere gode end onde, og hun døde som en ægte helt. Jeg stemmer for Elysion.”

”Ligeså gør jeg,” sagde den anden dommer.

Den første dommer lagde armene over kors og fnøs lavt.

Silena havde lyst til at hoppe op til de to dommere, der stemte for Elysion, og kramme dem. Men hun beherskede sig og nøjedes med et: ”Tusind tak. Tusind, tusind tak.”

Ud af det blå kom en stor gammeldags port til syne foran Silena. Dørene åbnedes langsomt, og et kraftigt hvidt lys strømmede Silena i møde. Hun kneb øjnene samme,n og lod dem vænne sig til det skarpe lys. Hun trådte indenfor, og dørene lukkede sig bag hende.

En skikkelse i hvidt tøj, stod og ventede på hende. Han havde kaffefarvet hud, store muskler og brandsår på de store muskuløse arme. Han ville have set truende ud, hvis ikke det var for de store brune øjne, der fyldtes med tårer ved synet af Silena. Hun kunne selv mærke tårerne prikke i hendes øjne.

”Charlie …” hviskede hun og løb ham straks i møde. Han slog armene om hende og knugede hende ind til sig. De stod der, med armene om hinanden og tårerne flydende. De var sammen igen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...