En årsag til mord?

Jeg kan tænke over hvad jeg har gjort. Jeg kan tænke om det var det rigtige. Men jeg vil ikke få dårlig samvittighed. Efter alt hvad du har gjort ved mig. Efter alle de tårer jeg har tabt for dig. Så var det hvad du fortjente. Ja, det var jo ikke kun for min egen skyld? Også for de piger, hvis hjerter du kunne ødelægge. Præcist som du ødelagde mit. Jeg gjorde alt jeg kunne for dig. Jeg gjorde alt, for at du kunne vise mig en lille smule kærlighed. Men jeg fik ingenting. Du gav mig ingenting. Jeg tænker nu alligevel over om det var den bedste løsning. Om jeg kunne virke umenneskelig. Som om jeg intet hjerte har. Men det har jeg skam. Jeg har skam noget tilbage efter dig. Men alt hvad du gjorde.. Gav det mig, en årsag til mord?

1Likes
2Kommentarer
821Visninger
AA

1. En årsag til mord?

Endnu en dag. Endnu en dag, hvor jeg vågner op ved siden af dig. Vi ligger så langt fra hinanden, det overhovedet er muligt. Hvorfor? Ja, jeg ved ikke med dig. Men jeg gør det kun, for ikke at blive ydmyget. Fordi jeg elskede dig, og du ikke elskede mig. Jeg vidste det udmærket! Jeg var bare hende der var der, når du kedede dig, ikke sandt? Du ville ingenting med mig. Du ville bare have jeg skulle passe dig op. Lave mad til dig. Rydde op. Gøre rent. Du var ligeglad med mig. Alle disse tanker fylder mit hoved. Gør mig frustreret. Gør mig ked af det. Jeg vidste godt jeg burde forlade dig. Men kunne bare ikke. Du var en del af mig. Selvom jeg ikke var en del af dig. Men jeg var bare svag. Endnu en af mine lange samtaler i mit hoved. Jeg ønsker at få frem. Men jeg kan bare ikke.

 

”Skat, du skal op nu.” Hviskede jeg til dig. Jeg kunne ikke lide, når jeg skulle vække dig. Du blev altid så sur. Du var ude, sent om aften, og når du kom hjem var du ikke til at være sammen med. ”Hold kæ..” Sagde du. Men din stemme faldt hurtigt ud. ”Du skal op og på arbejde!” Sagde jeg lidt højere. Jeg kunne se du rynkede panden, og bandede stille. Så stod du op. Værdigede mig ikke et blik. Jeg orkede dig ikke mere, og gik bare ud og tog tøj på. Af ingen grund. Jeg havde intet arbejde. En ting, der gjorde dig meget vred. At du skulle forsørge over mig. Men det gjorde du jo ikke. Jeg brugte ikke engang dine penge. Jeg havde stadig arven fra min far. Før jeg vidste af det, smækkede døren, og så var du væk. Sådan fungerede de fleste dage, i vores forhold.

 

Som ugerne gik begyndte du også at blive voldelig. Når tingene ikke gik, som du ville have det, slog du mig. Dit ansigt stod ud i vrede. En dag skete noget utænkeligt. Min søster døde i en trafikulykke. Du var ikke noget støtte. Bad mig komme videre. Vi skulle overtage hendes datter, da faren også var død i ulykken. Den 14-årige pige. Som var handicappet. Du kunne ikke klare det. Men jeg behandlede pigen, som mit eget barn. Men når du synes hun blev for meget, slog du også hende. Det var der jeg begyndte at mene at du gik over stregen. Det var MIT barn, du slog. Hun havde ingen andre end os, men det ville du ikke være en del af. Hun blev bange for dig. Det samme gjorde jeg. Jeg sagde til dig, at jeg synes vi skulle skilles. Men du blev vred. Meget vred. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg betød jo ikke noget for dig. Gjorde jeg vel? Og det gjorde Marika heller ikke. Jeg bad dig lade os være. Du begyndte at true mig. Hvis jeg sagde noget til politiet, ville du dræbe os. Du gjorde mig bange, for at være i mit eget hjem. Det er også grunden til jeg gjorde hvad jeg gjorde. 

 

En dag hvor du var i dit værste humør.. Du snakkede grimt om Marika. Du slog hende. Du slog mig. Det blev for meget. Jeg blev så vred. Jeg løb ind i køkkenet, tog en køkkenkniv, og sagde højt og tydeligt: ”Ingen skal slå min datter!” Jeg nåede at se frygten i dine øjne, og så var du væk. Forfærdet over mine handlinger ringede jeg til en ambulance. Jeg sagde det var selvforsvar. Nu var du væk. Og det er jeg glad for.

 

Jeg kan tænke over hvad jeg har gjort. Jeg kan tænke om det var det rigtige. Men jeg vil ikke få dårlig samvittighed. Efter alt hvad du har gjort ved mig. Efter alle de tårer jeg har tabt for dig. Så var det hvad du fortjente. Ja, det var jo ikke kun for min egen skyld? Også for de piger, hvis hjerter du kunne ødelægge. Præcist som du ødelagde mit. Jeg gjorde alt jeg kunne for dig. Jeg gjorde alt, for at du kunne vise mig en lille smule kærlighed. Men jeg fik ingenting. Du gav mig ingenting. Jeg tænker nu alligevel over om det var den bedste løsning. Om jeg kunne virke umenneskelig. Som om jeg intet hjerte har. Men det har jeg skam. Jeg har skam noget tilbage efter dig. Men alt hvad du gjorde.. Gav det mig, en årsag til mord?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...