CMC 2009 Justin Bieber

Amy Benderson er en almindelig 15 årig pige fra en gård i Canada, som i år 2009 endelig kommer på en sommercamp. Hun skal nemlig på Creativ Music Camp (CMC), ikke fordi hun er musikalsk efter hendes egen mening, men hun har bare brug for at komme lidt væk.
På CMC møder hun Justin Bieber, hun ved ikke at han er kendt og Justin udnytter situationen og siger derfor ikke noget om det.
Hvad sker der når Amy finder ud af alt det Justin holder skjult for hende? Vil de være venner? Eller mere end det? Måske det helt modsatte?

3Likes
16Kommentarer
1799Visninger
AA

9. Perfect time

”..sorry for all the bad. I love yooou” synger Justin og jeg i kor. Det sidste i den sang vi har skrevet. Vi er i gang med at øve os. Det har vi en uge til og det er torsdag nu. ”Det bliver så godt det her” smiler jeg. ”Jeg tror også jeg kan sangen udenad nu” griner Justin. Jeg smiler bare der ud af, jeg kan ikke lade være. Den her dreng får mig virkelig til at smile. Justin og jeg går os en tur. ”Jeg glæder mig faktisk til den sidste dag når vi skal optræde” siger Justin og smiler skævt. Jeg nikker, jeg er sikkert mere nervøs end Justin.

Den aften skal alle se en film i fælleshytten. Justin og jeg sidder begge under det samme tæppe og snakker, da filmen starter. Det er en gyser. Jeg kan mærke Justins varme ånde. Det får mig virkelig til at smile, men jeg prøver at holde det inde. Det nytter jo ikke noget at sidde og smile, som en lalleglad idiot, imens en kvinde er ved at blive dræbt i filmen. Jeg ligger mit hoved på hans skulder og jeg kan mærke at han trækker på smile båndet. Han ligger sine arme om mig og jeg føler mig så tryg som en nyfødt baby ved sin mor. Jeg lukker mine øjne. Ingenting kan skille os ad. Efter at have været sammen et par uger, så føler jeg at vi er uadskillelige?

Søndag At holde Justin i hånden er det bedste i hele verdenen! Vi går hen af stien. Hen mod søen. Justin bærer en picnic kurv vi har lavet. Eller vi tog vores frokost og stak af ud af fælleshytten. Jeg smiler ved tanken. Vi sætter os foran søen og pakker ud.

”Hvad med bagefter?” spørger jeg Justin. ”Hvad mener du?” Justin sætter sig op i græsset, mens jeg bare bliver liggende. ”Hvad med os, når vi kommer hjem?” spørger jeg igen. ”Vi skal vel stadig være os. Stratford er en lille by. Vi kan være sammen når jeg ikke rejser.” Justin ligger sig roligt ned igen. ”Rejser, jeg synes du sagde, at i ikke havde så mange penge?” siger jeg undrende. Justin stivner. ”Det var sådan før jeg fik det her lille job” han smiler.

 

Jeg undskylder det korte kapitel, men har ikke tid - i får et stort et næste gang!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...