Thirteen Tasks - One Summer ⋆ One Direction

// Besluttede mig for at publicere den igen, også selvom jeg ikke bruger denne profil længere // 16-årig Rosalie Parker er alene hele sommerferien, for hendes mor er taget til Spanien for at besøge hendes far, ja ok, den stinker I know, du læser bare hvis du får lyst, danke. Omfg, haha, jeg tuder, den er simpelthen så røvdårlig omfg. Tak for 14k visninger anyway!

214Likes
260Kommentarer
18048Visninger
AA

17. Tolvte (Og Trettende) Opgave - Sidste Kapitel.

En blid banken lyder på døren, da jeg sidder lidt i min seng, for mig selv. Koncerten er om to timer, og jeg har ingen - bogstavligtalt ingen - idé om, hvad for noget tøj jeg skal tage på. Jeg har jo intet, med One Direction. Personen banker på igen, og jeg rejser mig op, for at gå over til mit vindue.

"Kom ind." Jeg sukker lavt, og vender mig om mod døren. Niall kommer gående ind, med et smil på læben. Jeg kan stadig ikke fatte, at denne her fantastiske dreng, er min bror. Det er virkelig u-fatteligt. "Niall," siger jeg, og går hen imod ham, for at få et kram. "Hvorfor kommer du nu? Koncerten er først om to timer."

"Jeg skal fortælle dig noget," er der eneste han svarer. Jeg får et nysgerrig blik i øjnene, og sætter mig ned på min seng. "Det er ikke noget alvorligt," skynder han sig at tilføje. Pyha, så kan jeg vidst roligt slappe af.

"Hvad er det så?" spørger jeg, og lidt efter dumper han ned ved siden af mig.

"Du ved det der fotoalbum, som mor og far har gemt, lige siden du var seks?" spørger han, og jeg nikker. "Det var planlagt, at du ikke skulle kende til mig den gang." Jeg laver store øjne. Hvordan ved han egentlig, at Louis fandt vores forældres fotoalbum? Han har vel fortalt det?

"Vent," siger jeg, og rejser mig op, "du er jo min bror, ikke? Vil det så sige, at jeg hedder Rosalie Horan og ikke Rosalie Parker?" Jeg vender mig om mod ham, og han nikker. "Okay, men der er altså også noget andet. Da Louis så i fotoalbummet, fandt han et billede, der var revet over," starter jeg, og han nikker. "Der var en person på det andet stykke, men jeg ved ikke hvem. Og han sagde at drengen, som var der mindede ham om en person, han kender," afslutter jeg.

"Ja, det er mig, Rose." Han rejser sig op, og stikker hånden ned i lommen. "Og det her er den anden halvdel," siger han, og rækker mig et billedet, som er revet over.

"Så det er altså virkelig sandt? Du er min bror?" spørger jeg, og han nikker. Det kan kun være sandt. Alt sammen passer. "Dejligt," siger jeg, og går over til mit skab igen.

"Hvad laver du?" Hmprf..

"Ingenting." Jeg høre ham sukke dybt.

"Du ved ikke, hvad du skal have på, vel?" Jeg vender mig om, og ryster på hovedet. "Godt! Louis og Zayn! Kom med alle tingene, nu skal vi have Rose til at ligne en rigtig Directioner!" Vent, hvad? Mit blik retter sig mod døren, da den bliver sparket op, og ind kommer Louis og Zayn med alle mulige One Direction-ting i hænderne.

"Hvorfor Louis og Zayn?" spørger jeg, og stirrer underligt på dem.

"Sig mig, fornærmer du min sans for mode?" spørger Louis seriøst, og laver et dramatisk udtryk i ansigtet. Det ser så sjovt ud, at jeg ikke kan lade vær' med at grine. "Haha, meget sjovt, Rose. Kom så, Zayn."

***

Jeg står iblandt mindst en million piger udenfor i det varme vejr. Vi er så tæt presset, og jeg er næsten ved at blive døv. Shit, de kan skrige! Det burde jeg egentlig også gøre, for Louis og Zayn har virkelig gjort meget udad mig. En trøje hvid top, hvor der er et billede af dem alle sammen på, og på ryggen står der så 'I Love One Direction'. Så har jeg mine egne normale hvide shorts på, som de selvfølgelig skulle signere. Smart, ikke? De har også købt nogle hvide Converse, som er dekoreret med en masse One Direction-ting - of course? Og så har de også købt seks gummiarmbånd - ét med hver deres navn, og én med deres bandnavn. Og til allersidst har de købt en halskæde, hvor der står 'One Direction' på. Nu ligner jeg da virkelig en Directioner.

"Yeah, nu åbner de!" skriger en pige, og straks løber alle pigerne henmod indgangen. Jeg prøver på at følge efter, men det er ret svært - jeg bliver nærmere trampet ihjel. Det føles, som at være i Kina. Jeg beslutter mig for at stå stille, men det går ikke så godt. Okay, kom så, Rose! Du ligner virkelig en ægte Directioner, så du er ligesom nød til at tage dig sammen. Jeg ånder dybt ind, og maser mig så igennem alle pigerne, og skriger så højt jeg kan.

Efter cirka ti minutter, er jeg endelig henne ved min plads - som så er helt oppe foran. Dejligt sted, der bliver man ikke presset så meget. Imens jeg venter på, at de kommer på scenen, står jeg lidt og spekulerer over, hvem mit første kys skal være med. Måske, bare en fremmede? Det er nok lettest. Så tager jeg til fest imorgen. God idé, Rose. Nej, vent, jeg kan jo ikke gøre det imorgen, for opgaven skal klares idag! Hvordan fuck skal jeg både kunne være til den her koncert, og få mit første kys?! Grr.. Jeg hader dig, Harry Styles!

"Er I klar til One Direction?" siger en mand, som jeg ikke aner hvor er, men det kommer udad højtalerne. Alle piger skriger, og det samme gør jeg. Først bliver en lille video vist på skærmen, som drengene har lavet, der på en måde "præsenterer" dem. Efter cirka et minut kommer drengene løbende ud på scenen.

***

Da de lige er gået igang med One Thing (tror jeg den hedder, for jeg er jo ikke fan af dem?) bliver jeg pludselig prikket på skulderen. Jeg vender mig forvirret om, og ser så en stor mand foran mig. Uf, han skræmmer mig.

"Undskyld mig, er de Rosalie Horan?" spørger han, og jeg kigger hurtigt rundt, for at se om der er nogen, der har set det. De fleste piger, står rent faktisk og kigger på mig og den store mand. "Du ved.. Niall's lillesøster?" spørger han så, helt hende ved mit øre, så ingen kan høre det (eller det håber han nok.) Jeg nikker, og han tager fat i mit håndled, hvorefter han trækker mig igennem publikum. Okay, hvad sker der lige nu? Jeg er virkelig forvirret. Og ham den store mand, er virkelig skræmmende. Pludselig kan jeg se, at jeg står i det de kalder "Backstage" (eller noget? Jeg er virkelig uklog, så jeg aner ikke en skid.) "Bliv her," siger den store mand, og går udad døren, så jeg står alene i det lille rum. Jeg kigger op på det lille fladskærms tv, for at se, hvad der sker. De er stadig igang med 'One Thing', men der mangler en person - Harry.

"Rose," siger en stemme hennefra døren af, der fører ud til scenen, og jeg kigger derover. En svedig Harry kommer til syne, og går over til mig. "Kom." Han rækker sin hånd frem, som tegn på at jeg skal tage den, men det har jeg virkelig ikke lyst til. Jeg skal sgu da ikke ud på scenen! "Årh, så kom da, Rose," siger han, med et smil på læben, og tager fat i min hånd. Han hiver mig stille igennem døren, og lige da vi træder ind på scenen løsner han sit greb en smule, men han holder stadig fast i min hånd. Vi går hånd i hånd, og drengene er stadig igang med One Thing. Da vi kommer midt ud på scenen, begynder pigerne at skrige som sindsyge.

"Harry, hvad har du gang i?" hvisker jeg, men han kan selvfølgelig ikke høre mig. Musikken til One Thing stopper, og alle drengene sætter sig i en sofa, der står midt på scenen. Harry trækker mig helt med op foran, og pigerne skriger endnu vildere end før.

"Hvad så, London?" råber Harry, og igen skriger de. "Hvordan har I det idag?" Jeg smiler over, hvor meget han tænker på deres fans - det er virkelig sødt. Han slipper stadig ikke min hånd, hvilket er dejligt. Jeg drejer kort hovedet, og kigger på de andre drenge. De smiler beroligende til mig, hvilket får et smil frem på mine læber. "Jeg har noget, jeg gerne vil fortælle jer," siger Harry, og straks kigger jeg på ham."Det her er Rosalie Horan, Niall's lillesøster," starter han, og pludselig bliver der helt stille. "Jeg er nød til at indrømme det, og fortælle jer alle sammen det: Jeg er virkelig forelsket i hende." Oh, no. Pinligt! "Hun er også forelsket i mig." Damn! "Men jeg gjorde noget virkelig dumt, som jeg fortryder af hele mit hjerte." Han vender sig med siden til publikum, så han ser på mig. "Rose, jeg elsker dig virkelig," siger han, og slipper min hånd. En rød kirsebær farve spreder sig langsomt i mine kinder. "Den her sang er til dig, Rose!" råber han, og straks begynder musikken til en sang, som jeg ikke kender.

"Girl I see it in your eyes, you're disappointed," begynder Liam, og rejser sig op fra sofaen, efterfulgt af de andre. Niall tager min hånd, og fører mig hen til sofaen, hvor jeg sætter mig. For hvert sekund der går, pumper mit hjerte hurtigere, og hurtigere. Jeg kan nærmest ikke finde hoved og hale, på de hele.

"Can we fall, one more time? Stop the tape and rewind," synger Harry pludselig, og kigger mod mig. "But if you walk away, I know I'll fade. 'Cause there is nobody else." Han vender sig igen om mod publikum. "It's gotta be you! Only you!" Gud, hvor synger han fantastisk. Jeg sidder i noget tid i sofaen, og må anstrenge mig for ikke at synge med. Sangen er næsten slut kan jeg mærke, men alligevel kommer Harry gående over til mig. Han tager min hånd, og trækker mig opad sofaen, og ud mod publikum. "It's gotta be you! Only you! It's gotta be you! Only you!" slutter han af, og kigger derefter på mig. Hans ene arm snoer sig rundt om min hofte, og lander på min ryg. Han trækker mig indtil sig, så vores læber kun er få centimeter fra hinanden. Okay, jeg er fuldkommen overbevist. Han elsker mig virkelig. "Jeg elsker dig, Rosalie Horan," hvisker han.

"Jeg elsker også dig, Harry Styles," hvisker jeg. Han læner sig længere frem mod mig, og mit hjerte pumper afsted. Min mave går amok, og at der er tusinde piger tilstede gør det ikke ligefrem lettere. Hans læber er lige ude foran mine, og jeg tager det sidste skridt, så de mødes i et blidt kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...