Thirteen Tasks - One Summer ⋆ One Direction

// Besluttede mig for at publicere den igen, også selvom jeg ikke bruger denne profil længere // 16-årig Rosalie Parker er alene hele sommerferien, for hendes mor er taget til Spanien for at besøge hendes far, ja ok, den stinker I know, du læser bare hvis du får lyst, danke. Omfg, haha, jeg tuder, den er simpelthen så røvdårlig omfg. Tak for 14k visninger anyway!

214Likes
260Kommentarer
18047Visninger
AA

15. Tiende Opgave.

"Rose," siger Niall, og trækker mig til siden lige efter vi er steget af pariserhjulet. Åh nej, hvad sker der nu? Han trækker mig helt hen til et hjørne, og siger så noget, som jeg virkelig har håbet på, han ikke vil sige: "Din næste opgave er at tilbringe resten af dagen, sammen med Harry." Jeg ryster kraftigt på hovedet, men han smiler bare. "Søde søde, Rose, det var ikke et spørgsmål, men en ordre," griner han, og trækker mig så væk fra hjørnet.

"Jamen, Niall," sukker jeg, men der er vi allerede henne ved de andre drenge. Nå, jamen så tilbringer jeg da bare lige en hel dag med Harry - i tavshed. Jeg kan ligeså godt få det overstået.

"Kom, drenge, lad os få noget Nandos," siger Niall, og alle drengene følger efter ham - undtagen Harry. Han ved åbenbart godt, at det er min næste opgave.

"Nå," siger Harry, og kigger smilende på mig. Åh, det der smil, det er bare så - nej, Rose! Du skal ikke falde i.

"Nå," svarer jeg, og trækker på skuldrene.

"Lad os tage hjem til mig," siger han, og tager fat i min hånd, imens han trækker mig afsted.

***

"Så er vi her," siger Harry, og smiler. Han har fandme ikke noget at smile af! Han lukker døren, og vender sig om mod mig, der allerede har fået sko og jakke af. "Rose," mumler han, og kigger intenst på mig. Åh nej, Harry, stop det! "Jeg har altså virkelig savnet dig." Øhm, der er kun gået én dag? Hvad fuck sker der for det? Selvom det er latterligt, så må jeg indrømme, at jeg også har savnet ham. Han går et skridt tættere på mig, imens jeg træder et tilbage. "Rose, undskyld, jeg var altså ikke helt ved bevidsthed til den fest," siger han, og går endnu tættere på mig. Til sidst støder jeg ind i væggen, så han har mig fanget.

"Harry," sukker jeg, og kigger ned i jorden. "Jeg ved godt, at du er ikke var ved bevidsthed, men alligevel sårer det mig utrolig meget." Jeg retter blikket mod ham igen, og denne her gang er hans hoved helt tæt på mit.

"Hvorfor sårer det dig, Rose? Forklar mig hvorfor," hvisker han i mit øre, så det kilder, men jeg føler ingen trang til at grine. Er han dum, eller sådan noget?! Jeg fortalte ham det igår. Suk, idiot.

"H-Harry.. Jeg fortalte det i-igår," stammer jeg, og får kuldegysninger, da hans åndedræt kan mærkes på min hals. Han sætter begge sine hænder i væggen, og kigger så på mig igen.

"Så det passer altså? Det var ikke bare noget du sagde?" spørger han, og jeg kigger dumt på ham. Omg, hvor er det er latterligt. Han troede seriøst, at jeg løj, og det gør bare min tro på at han hader mig, endnu større.

"Ja, Harry, det passer," svarer jeg, ham tøvende. Han smiler kort, og presse sin krop mod min.

"Det.. Det havde jeg aldrig nogensinde troet, Rose," siger han, og smiler sødt til mig. Yeah, som om. Hvem vil ikke falde for ham?

"Hvorfor smiler du? Er du ikke ligeglad?" spørger jeg, og ligger armene over kors. Han ryster smilende på hovedet. Vent, hvad? Rystede han lige på hovedet? Vil det så sige, at Niall har ret? Er han virkelig også forelsket i mig? Nej, jeg skal stadig høre det fra ham af.

"Rose, jeg er altså også forelsket i dig," hvisker han. Jeg ryster på hovedet, og ligger mine hænder på hans brystkasse.

"Undskyld, Harry, men jeg kan virkelig ikke tro dig," siger jeg, og kigger ned i jorden.

"Jeg kan bevise det," siger han desperat, hvilket får mig til at kigge op på ham.

"Hvordan, Harry? Du kyssede med hende den rødhårede pige til festen, og hvis du er sådan hvergang du er fuld, så er jeg bange for at, jeg desværre ikke kan klare et forhold med dig," hvisker jeg, og hans hage begynder stille at dirre. Er han ved at græde?

"Rose, giv mig en chance," hvisker han, men jeg ryster på hovedet. Idet jeg gør det, triller en lille tåre nedad hans kind. Jeg har virkelig såret ham. Han snøfter kort, og nikker så. "Okay, Rose. Kan vi stadig være venner?"  spørger han. Ehm.. Det ved jeg ikke, kan vi det? Kan han klare, at vi kun er venner?

"Er du sikker på, at du kan klare, at vi kun er venner?" spørger jeg, og han nikker hurtigt. "Så ja." Han smiler stort, og trækker mig udfra væggen, så han kan give mig et kæmpe kram.

***

"Nå, hvad skal vi nu lave?" spørger Harry, da den tredje film vi lige har set, er færdig. Jeg trækker på skuldrene, med korslagte arme. "Hvad har du lyst til?" Jeg kigger overrasket hen på ham. Han plejer aldrig at spørge om, hvad jeg vil? Det er der faktisk ingen af dem, som gør.

"Hvad jeg har lyst til, spørger du?" siger jeg, og peger på mig selv. Han nikker, som om jeg er mega dum. Jamen, tak, for det Harry. "Aner det ikke. Hvad som helst," svarer jeg, og trækker igen på skuldrene.

"Hvad som helst?" spørger han forførende, og rykker sig tættere på mig. Gud, hvor er han klam.

"Pervers tankegang," mumler jeg, og igen rykker han sig tættere på mig.

"Du skulle bare vide," hvisker han, og læner sig henover mig, så jeg til sidst ligger ned på sofaen. Skønt. Nu kommer jeg da først aldrig nogensinde hjem herfra. 

"Harry, bare venner," siger jeg til ham, hvilket får ham til at flytte sig. Den kan jeg da altid bruge, ikke? "Lad os gå i seng, jeg er overdrevet træt." Han nikker, og vi går begge to op på hans værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...