Thirteen Tasks - One Summer ⋆ One Direction

// Besluttede mig for at publicere den igen, også selvom jeg ikke bruger denne profil længere // 16-årig Rosalie Parker er alene hele sommerferien, for hendes mor er taget til Spanien for at besøge hendes far, ja ok, den stinker I know, du læser bare hvis du får lyst, danke. Omfg, haha, jeg tuder, den er simpelthen så røvdårlig omfg. Tak for 14k visninger anyway!

214Likes
260Kommentarer
18054Visninger
AA

10. Fjerde Opgave.

"Drenge?" siger jeg, da jeg træder ind i stuen, og de retter alle sammen deres blik mod mig. Jeg løfter min arm, så de kan se brevene i min hånd. "Det er jer, ikke?" spørger jeg, og de nikker alle sammen meget langsomt. Egentlig er jeg ret ligeglad, men nu er jeg da sikker på, at jeg ikke bliver myrdet. Jeg kan sagtens tilgive dem, men jeg er i tvivl, om jeg vil fortsætte med opgaverne.

"E-er du sur?" spørger Niall stammende, og kigger mig i øjnene. Jeg kan svagt ane nogle tårer i hans krystalblå øjne, men jeg ved ikke, om jeg ser forkert. Hvorfor i alverden skulle han græde lige nu?

"Selvfølgelig ikke," svarer jeg, med et smil på læben. "Men fortæl mig lige.. Hvem er det der er bange for skeer?" spørger jeg, og alle retter deres blik mod Liam. Seriøst? Er Liam bange for skeer? Hvad fanden er der galt med skeer? De kan ikke en gang gøre en flue fortræd!

"Du skal ikke grine!" råber Liam nærmest, da mit smil bare vokser sig større, og større. Jeg ryster smilende på hovedet, og kigger så på dem.

"Har du tænkt dig at forsætte med opgaverne?" spørger Louis, og jeg nikker.

"Så kan I også bare sige det til mig, istedet for at skrive det," svarer jeg, og de nikker alle sammen. Jeg går ud i køkkenet, og smider brevene ud. Nu ved jeg, hvem senderne er, så jeg kan ligeså godt smide det ud. Jeg står lidt og kigger udad vinduet, og glemmer fuldkommen de andre drenge. Pludselig bliver et par arme lagt rundt om mig. Jeg gisper lavt, og drejer mit hoved en smule, så jeg kan se, hvem det er - Harry.

"Næste opgave: Sov under stjernerne med mig," hvisker han forførende i mit øre, så jeg får kuldegysninger over hele kroppen. Jeg vender, mig om imod ham, så jeg ser lige op i hans græsgrønne øjne. Jeg vrider mig udad hans greb. Gu fanden nej, om jeg skal sove under stjernerne med ham. Jeg går hurtigt forbi ham ind i stuen, og jeg kan fornemme at han følger efter mig.

"Helt seriøst, drenge!" siger jeg, og de kigger alle sammen på mig. "Alle andre end ham dér," beder jeg, og peger på Harry, der sikkert står i dørkarmen. De ryster alle sammen på hovedet, men så let giver jeg ikke op. "Bebe!" Jeg håber godt nok at bare én af dem overgiver sig, for ellers kommer jeg ikke videre med mine opgaver. De ryster alle sammen smilende på hovedet. "Nå, er jeg virkelig så irriterende?" spørger jeg snobbet, og ligger armene over kors.

"Nej, nej, du er helt vildt sød, men.. Du hader jo bare Harry så meget, og tro os, vi ved godt hvor irriterende han kan være, men -" begynder Liam, men Harry afbryder ham hurtigt.

"Hey!" råber han, da han hører ordet irriterende, og jeg ryster bare på ordet af ham.

"Whatever.. Pointen er, at du skal lære ikke, at hade Harry," afslutter Liam. Jeg kigger forvirret på ham.

"Og hvordan kan man lære en ikke, at hade personen?" spørger jeg, "når man hader en, så hader man en."

"Ja, men hvad har jeg egentlig gjort dig, hvad?" spørger Harry, og træder op ved min side.

"Ja, hvad har du ikke gjort?" svarer jeg flabet. Ha! Den kan han vidst ikke svare tilbage på, hvad? Jeg kigger på ham, og han ser bare på mig med det mest nuttede hundehvalpe-blik, nogensinde! "Okay, fint! Så sover jeg med dig," siger jeg opgivende, og han smiler tilfreds.

"Det virker hver gang," griner han, og sætter sig i sofaen.

"Nå.. Hvem skal sove hvor?" spørger Niall, og kigger på mig med hans fantastiske blå øjne. Jeg smiler så snart, jeg bare kigger ind i dem! De er simpelthen bare så smukke!

"Okay, her er planen: To af jer tager mit værelse, to andre tager gæsteværelset og Harry og jeg sover ude i haven," siger jeg, og går hen til Harry. Jeg tager fat i hans hånd, og hiver ham opad sofaen. Så snart min hud rør hans, begynder den at brænde. Hvad sker der med mig? Åh gud, Rose, du må være ved at blive syg.

"Hvad skal jeg?" spørger han forvirret, da jeg trækker ham med ovenpå.

"Du skal hjælpe med at gøre klar ude i haven," svarer jeg, og hiver ham med ind på mit værelse. Jeg finder nogle dyner i mit skab, som drengene kan bruge, og derefter smider jeg dem på min egen seng. Jeg tager min egen store, bløde dyne i hånden, og så to puder. "Vi ligger bare på græsset med dyne og pude." Han nikker smilende, og følger så efter mig ud i haven. Jeg ligger tingene et sted, hvor der er perfekt udsigt til stjernerne.

"Lad os skifte til nattøj," siger han, og jeg ser overrasket på ham. "Kom nu." Han tager fat i min hånd, og den brændende følelse kommer igen. Vi går indenfor, og forklarer drengene, hvor de skal sove. Bagefter går jeg ind på mit værelse, og Harry går ind på en af toiletterne. Jeg klæder hurtigt om til mit nattøj, som består af nogle grå hotpants, og en grå løs top. Jeg ligger mit tøj på gulvet, og går derefter ud på toilettet, hvor Harry er færdig med at klæde om - eller, hvis man kan kalde det det. Han har egentlig kun boxershorts på, så han har jo i virkeligheden bare smidt det meste af sit tøj. Jeg børster hurtigt tænder, og går så nedenunder, hvor drengene stadig sidder.

"Godnat," siger jeg, og krammer dem alle sammen - de krammer tilbage, og så får jeg også lige et lille kindkys fra Niall af. Jeg går ud i haven, og ser at Harry allerede ligger der. Jeg kravler indunder dynen, og det kommer nærmest som en overraskelse for ham.

"Hejsa," griner han, og jeg nikker bare som et 'hej'. Jeg ligger mit hoved på den bløde pude, og kigger op imod stjernerne. Der er mindst en million, og de skinner alle sammen som solen. "Rose?" spørger Harry, og retter mit blik mod ham. "Hvad er det egentlig du har imod mig?" Jeg bider mig nervøst i læben. Hvad fanden skal jeg svare til det? Jeg ved det jo ikke en gang selv!

"Øhm.. Det ved jeg faktisk ikke. Ingenting - tror jeg," svarer jeg usikkert, og han vender sig om imod mig.

"Ingenting? Jamen, hvorfor er du så sådan overfor mig?" spørger han, og jeg trækker på skuldrene. Jeg læner mig frem, og kysser ham hurtigt på kinden. Da mine læber rør hans kind brænder de efter mere, men jeg står imod og vender mig om.

"Godnat, Harry," siger jeg, og lukker øjnene. Imorgen venter en ny dag, og der er én ting, som jeg har fundet udad: Ligemeget, hvor meget jeg ikke ønsker det, så er jeg håbløst forelsket i Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...