Thirteen Tasks - One Summer ⋆ One Direction

// Besluttede mig for at publicere den igen, også selvom jeg ikke bruger denne profil længere // 16-årig Rosalie Parker er alene hele sommerferien, for hendes mor er taget til Spanien for at besøge hendes far, ja ok, den stinker I know, du læser bare hvis du får lyst, danke. Omfg, haha, jeg tuder, den er simpelthen så røvdårlig omfg. Tak for 14k visninger anyway!

214Likes
260Kommentarer
18050Visninger
AA

11. Femte Opgave.

"Roooooose!" bliver der råbt nedefra stuen af, imens jeg står inde på mit værelse, og tager tøj på. Jeg har faktisk overlevet natten med Harry. Gud, hvor er jeg egentlig stolt af mig selv. Jeg har sovet fantastisk, men da jeg vågnede lå Harry's arm rundt om mig. Det var faktisk dejligt, men jeg skyndte mig udad hans favn. Han skulle nødig få mistanke om, at jeg rent faktisk er forelsket i ham.

"Kommer!" råber jeg, og løber nedad trappen. Jeg træder ind i stuen, og alle drengene sidder i sofaen - som sædvanlig. "Hvad så?" spørger jeg dem, og Louis lyser straks op. Ehm.. Hvad sker der lige for ham? Han er ret creepy. "Hvad har du i tankerne?" spørger jeg, og han rejser sig straks op.

"Vi skal ud at shoppe," svarer han, og tager fat i min hånd, imens jeg bliver trukket ud i gangen.

"Er det dagens opgave?" spørger jeg, og tager mine hvide Converse på.

"Ikke helt. Du skal finde en kjole - en fest kjole, og imorgen tager vi til fest," svarer han, og åbner døren, da han selv har fået sko på. Jeg går udad den sammen med ham, og sætter kurs mod byen.

"Så dagens opgave er egentlig meget let," sukker jeg lettet, for mig selv, hvilket får ham til at grine en smule. "Men hvorfor er det egentlig dig, som jeg skal i byen med?" Mit spørgsmål får ham til at stoppe op. Okay, måske spurgte jeg lidt, som om at han ikke ved en skid om mode - hvilket han sikkert ikke gør.

"Tror du ikke, jeg ved noget om tøj, eller hvad?" spørger han fornærmet, og ligger armene over kors. Jeg himler med øjnene, og tager fat i hans hånd, for at hive ham videre - hvilket mislykkes en hel del.

"Årh, Louis, kom nu," beder jeg, men han reagerer ikke. "Er man lidt tøse-fornærmet, hvad?" spørger jeg, og ligger snobbet armene over kors. Pludselig reagerer han, men på en hel anden måde, end jeg har ønsket. Han går hen til mig, og tager fat i mine ben, så jeg nærmest ligger på hans skulder, og ellers løber han bare igennem byen - heldigvis er der ikke særlig mange mennesker. Hurra for mig! Så er jeg da fri, for at blive til grin.

Efter cirka ti minutters løben sætter han, mig ned, og jeg ser at vi står udenfor en tøjbutik. Min absolutte drømme-butik, men jeg har bare aldrig haft råd til alt det der er derinde.

"Nej, Louis, ikke her," mumler jeg, og skal til at gå, men han griber fat i min arm, så jeg stopper.

"Hvorfor ikke?" spørger han, og jeg mærker straks den røde kirsebær farve sprede sig i mine kinder. Ikke fordi jeg rødmer, men fordi at jeg er flov.

"Ehm.. Jeg har altså ikke råd til noget derinde - det er overdrevet dyr," svarer jeg, og kigger ned i jorden. Gud, hvor er det her pinligt!

"Bare rolig, Rose, jeg betaler," siger han, og jeg kigger straks op igen.

"Nej, under ingen omstændigheder, Louis!" protesterer jeg.

"Hvorfor ikke?" spørger han forundret.

"Fordi jeg hader, når folk betaler noget for mig." Han ryster smilende på hovedet, og før jeg ved af det, står jeg inde i butikken. Fedt, nu slipper jeg ikke udenom.

***

Louis smider hele tiden - bogstavligtalt hele tiden - en ny kjole ind til mig, og jeg står bare der, og kæmpet med at få dem på. Han ved ikke helt, hvad jeg bruger i størrelse, men han er sgu god til at vælge kjoler, som jeg kan passe.

"Rose, jeg giver altså snart op," sukker han dybt, og lige idet han siger det, har jeg fået en på, som virkelig bare er - ligeud sagt - perfekt.

"Louis, det skal være den her!" nærmest råber jeg, hvilket nok ikke er særlig klogt. Nu bliver vi sikkert smidt ud - flot klaret, Rosalie Parker. Du er virkelig genial.

"Må jeg se?" spørger han, og jeg trækker elegant gardinet fra. "Wow," siger han overrasket, og studerer min krop. Kjolen er stram ved brystet, og så bliver den løsere og løsere jo længere ned den går. Den stopper midt på låret, og den er hvid foroven, hvorefter den bliver blå jo længere man kigger ned. "Perfekt." Jeg nikker smilende, og trækker gardinet fra.

***

"Drenge, I kan ligeså godt glæde jer til imorgen!" råber Louis, lige idet vi træder ind i min lejlighed - igen har jeg overladet min leglighed til fire virkelig wierdo fyre.

"Hvorfor?" råber Niall spørgende, og vi går ind i stuen.

"Rose kommer til at se mega lækker ud," svarer Louis, og jeg kigger underligt på ham. Det dér, det sagde han bare ikke lige!

"Det tvivler jeg på," griner Harry.

"Filmmarathon!" udbryder Louis, og skynder sig over til min filmhylde. Fedt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...