Thirteen Tasks - One Summer ⋆ One Direction

// Besluttede mig for at publicere den igen, også selvom jeg ikke bruger denne profil længere // 16-årig Rosalie Parker er alene hele sommerferien, for hendes mor er taget til Spanien for at besøge hendes far, ja ok, den stinker I know, du læser bare hvis du får lyst, danke. Omfg, haha, jeg tuder, den er simpelthen så røvdårlig omfg. Tak for 14k visninger anyway!

214Likes
260Kommentarer
18170Visninger
AA

16. Ellevte Opgave.

Intet er som ham. Intet. Man kan slet ikke sætte noget op imod ham. Han er bare alt. Men selvom at han er alt, så kan jeg alligevel ikke tilgive ham. Han er nød til at bevise sin kærlighed, før jeg gør det. Jeg ligger lige nu i hans seng, og kigger på ham. Han ser bare så sød ud, med sit krøllede hår nedover ansigtet. Jeg smiler let, og skal til at rejse mig op, men en arm hiver mig ned. Ja, det glemte jeg vidst at sige: Hans arm ligger rundt om mig, og nu kan jeg ikke komme op. Lidt irriterende, men jeg nyder det. Jeg prøver igen at rejse mig op, men igen bliver jeg hevet ned. Okay, den dreng er helt sikker vågen.

"Harry, lad mig nu gå," sukker jeg, og vender mig om imod ham. Nu har han pludselig åbnet sine øjne. Se selv! Jeg sagde jo, at han var vågen. Han sov rævesøvn. Typisk ham.

"Næh," griner han, og trækker mig længere ind til ham. Jeg får små kuldegysninger, da mine læber uskyldigt rører hans brystkasse. Jeg skynder, mig at kigge opad så jeg ser på Harry. Han sidder med sit irriterende (irriterende = charmerende, hvis jeg ikke har sagt det før) smil på læben. Han nyder åbenbart det her, det kan man sagtens se.

"Hvorfor må jeg ikke gå?" spørger jeg fortabt, og laver hundeøjne. Tsk, som om det hjælper. Hvis der er noget jeg virkelig stinker til, så er det hundeøjne (eller dådyrøjne? Er det ikke det samme?)

"Jeg vil gerne ligge sammen med dig," svarer han, og smiler sødt til mig. Nuurh, hvor er han dog nuttet - not! Ej, okay, han ser nuttet ud, men jeg mente egentlig, at han ikke var sød. Forvirrende? Det synes jeg ikke.

"Nå, men jeg vil ikke ligge sammen med dig," siger jeg, og vender mig med ryggen til ham. Ha! Hvad vil du nu gøre, hvad? Jeg ligger lidt og stirrer ind i den hvide væg, da jeg pludselig mærker noget blødt på min hals. Vent, noget blødt? Det kan da kun være.. Igen, kom det. Er det Harry's.. Igen! Er det Harry's læber? Åh nej. En masse kuldegysninger samler sig på mine arme, og mine håndflader begynder langsomt at svede. "H-Harry, please stop," hvisker jeg, da hans arm stille sniger sig rundt om min hofte, så den ligger på min mave. Han begynder stille at nusse den. Aha, nu ved jeg, hvad jeg skal sige! "Harry, kun venner," siger jeg med et smil på læben, og vender mig om. Han stopper med det samme, og nikker så. Jeg sagde jo, at jeg altid kan bruge den.

"Kom, lad os få noget morgenmad." Jeg nikker, og rejser mig så op - hvilket ikke mislykkes denne gang.

***

"Hvad er så min opgave idag?" spørger jeg, da vi sidder i køkkenet og spiser pandekager med jordbær (Harry har lavet dem, og jeg må sige, at han er en fremragende kok.)

"Aner det ikke."

"Du aner det ikke?" Dum, eller sød? Dumsød. Eller måske søddum. Hvad lyder bedst?

"Drengene sagde, at jeg skulle give dig en opgave," siger han, og tager endnu en bid af sin pandekage. Nå, så det gjorde de? Hvorfor giver de Harry ansvaret? Det er jo komplet latterligt!

"Og du har ikke bestemt dig?" Han ryster på hovedet. Okay, han er dumsød. Først dum, og så sød. Han kunne jo tvinge mig til, hvad som helst.

"Okay, nu ved jeg det!" udbryder han lige pludselig, og rejser sig op. Åh nej, det her kan kun være alt andet end godt. "Tag med mig på en date - i aften," siger han, og kigger ned på mig (han står jo op, og jeg sidder ned. Giver det mening?) Vent, hvad sagde han? Skal jeg gå på en date med ham? Jamen, vi er jo kun venner.

"Harry, vi er jo -" begynder jeg, men han skal selvfølgelig afbryde mig.

"Kun venner, jeg ved det. Men det er din opgave. Kom nu, Rose! For min skyld!" Hmprf.. Sagde han lige for min skyld?

"Siden hvornår, har jeg gjort noget for din skyld?" spørger jeg, hvilket får hans mundvig til at trække nedad. Haha, nu er han rigtig ked af det!

"Siden nu," siger han, og tager fat i mit håndled, der er proppet med en pandekage. Hvad fanden har han gang i? Skal vi på date nu, eller hvad? Ej, det skal jeg så ikke lige. Jeg har kun trusser og Harry's t-shirt på (som forresten dufter overdrevet godt!)

"Vent, Harry, hvor er vi på vej hen?" råber jeg, da han tager mig op i hans favn, og åbner døren. "Harry, sæt mig ned, det er overdrevet pinligt det her." Han går bare videre, som om at han ikke har set mig.

"Vi tager hjem til dig, og så skal du skifte. Imellem tiden er jeg hjemme hos mig selv," svarer han, og sætter mig ind i bilen. Okay, det er virkelig akavet det her. At han gider! At han overhovedet tør! Og han har kun underbukser på! Han har det jo værre end mig. Vent, hvad? Ingen har det værre end dig, Rose. Orh, så hold da kæft.

"Date om morgenen?" spørger jeg, og han ryster på hovedet. "Jamen, Harry, hvad fuck i helvede laver vi så her?!"

"Wow, calm down, okay? Du har jo hele dagen til at gør dig klar. Og det kan altså tage flere timer, for piger at gøre sig klar," siger han, og kigger hen på mig med sine fantastiske grønne øjne. Åh åh, hurtigt, Rose! Du må finde noget andet at kigge på. Ehm.. Hans mave! Han har jo ikke nogen bluse på. Jeg retter blikket mod hans mave. Wup, ikke klogt valg, Rose.

"Hvor ved du sådan noget fra? Og hvem siger, at jeg er en af de såkaldte piger, hvad?" Han vender hovedet mod forruden igen. Jeg venter på, at han svarer, men det gør han ikke. "Host, player. Du har sikkert haft en million kærester."

"Ja, Rose, jeg har haft en million kærester. Og nu hvor jeg tænker over det, så ligner du faktisk min fjerde kæreste på en prik," siger han, og jeg kigger undrende på ham.

"Hvor mange har du da haft?"

"Tre." Okay, lam scorereplik.

***

"Rose!" råber Harry nedefra min gang af. Ja, han har været hjemme hos sig selv for at skifte, og jeg har faktisk været færdig i lang tid.

"Harry!" svarer jeg på samme måde som ham, og kommer gående nedad trappen. Han får med det samme øje på min kjole, og sukker. Nå men, tak for de fine ord, Harry. "Hvad nu?" spørger jeg undrende.

"Hvorfor lige den kjole?"

"Hvad mener du?"

"Den bringer dårlige minder frem," svarer han, og kigger ned i jorden. Jeg ryster på hovedet, og går over til ham.

"Det kan du sagtens sige, det er jo også fordi, at du kan huske det hele, ikke?" siger jeg, som om at han er fatsvag. Han kigger op på mig igen, og smiler så.

"Kom, lad os gå."

***

"Harry?" spørger jeg stille, da vi sidder på en restaurant og spiser.

"Mhm?" svarer han, og tager en slurk af sin cola.

"Ved du egentlig, hvad min næste opgave er imorgen?" Han stopper straks med at drikke, og begynder istedet at hoste. Et upassende spørgsmål? Jeg banker ham let i ryggen, og lidt efter smiler han.

"Du skal faktisk gennemføre to opgaver imorgen." Hvad?! To opgaver? Altså de to sidste på én dag?

"Hvordan?"

"Opgave tolv: Tag med til vores koncert imorgen," begynder han, og spiser lidt mere af sin bøf. Nej, hvorfor? Hvorfor mig? Ikke alle de der skrigende piger, please? "Opgave tretten: Få dit første kys."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...