Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2890Visninger
AA

29. Vi ses.... om to uger! (Naja's synsvinkel)

Jeg satte mig op, hvad var klokken? Jeg fik øje på Harry der var igang med at pakke sin taske. Jeg kunne mærke en vis tristhed ramme mig, det var søndag, dagen hvor han skulle tilbage til tunéen sammen med drengene. Jeg sukkede tungt. Han vendte sig om og smilede bedrøvet til mig. Han gik hen til mig der stadig sad i sengen, han pressede sine læber mod mine og lagde mig langsomt ned i sengen igen, han fuglte efter. Jeg smilede under hans bløde læber og nussede ham i håret. Han lå lige et par centimeter over mig. Jeg trak ham helt ned til mig og kyssede ham lidt ivrigere. Døren gik op. ''Hey Harry vi skal til at... WOW!'' Zayn's stemme, ''BIB BIB BIB BIB!'' han bakkedee ud ad døren og lukkede den efter sig. Harry fjernede den sidste centimeter mellem os og kysset blev ligesom lidt ivrigere. ''HARRY!'' råbte Louis ude fra gangen, ''AFGANG!'' Vi trak os gispende væk fra hinanden. Han smilede undskyldende og tog min hånd, jeg trak min sorte natkjole udover mit undertøj og vi gik ud på gangen til de andre. De stirrede på os med store øjne. ''Hvad?!'' kom det fra Harry, ''det er jeres egen skyld, det er jer der krænker mit privatliv! Jeg siger det bare...'' De kiggede først underligt på os, men knækkede så sammen af grin. ''Ej, jeg mener det faktisk...'' sagde Harry irriteret, ''lad lige være med bare at komme brasende!'' Han kiggede alvorligt på dem, men de grinede bare videre. ''Bare lad vær', Harry!'' Grinede Louis. Jeg sukkede og kiggede op på Harry der trak på skuldrene.

Vi vinkede længe farvel til drengene. Laura sukkede dybt. ''Nu er de væk... SÅ TRIST!'' sagde hun, ''Nå, hvad skal vi lave? Spille badminton?'' Typisk Laura, hun sørgede ikke længe over den slags, hun skyndte sig bare videre til næste trin. Jeg sukkede og gik ind i den triste grå bygning. Nu havde jeg hjemvæ mere end jeg havde haft nogen af de andre dage, jeg savnede min søster, jeg savnede min kanin og jeg savnede William. Jeg satte mig på min seng og tog min bog. Jeg begyndte at læse og stortuede, selvom jeg nu ikke plejer at tude over hverken bøger eller film, når der kom en trist del i historien.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...