Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

8Likes
4Kommentarer
3009Visninger
AA

40. Naja's fødselsdag (Laura's synsvinkel)

''NAJA!'' Fuck! Naja's forældre var hjemme  og vi skulle sådan lidt have været ude før de kom hjem. ''Hvorfor er alle de mennesker her stadig?'' spurgte hendes far.  ''De skulle også lige til at gå!'' Skyndte Naja sig at sige. Jeg havde svært ved ikke at grine og Stubbe tyssede på mig. Jeg kunne lige se det for mig. Naja's forældre med det der bebrejdende blik, Naja og Harry der stod nikkede som sindssyge og så alle de andre der forvirrede mumlede at de alligevel var på vej hjem. Jeg kunne høre folk gå ud i gangen og åbnede stille døren. Der var nogen der piftede da de så mig og Stubbe, og sendte os nogle drillende blikke. Jeg kyssede hurtigt Stubbe og skubbede ham ud af døren. ''Jeg skriver i morgen!'' Jeg skyndte mig ind til Naja og drengene. Harry, Liam, Niall, Louis og Naja smilede drillende til mig. Zayn ignorerede mig bare. Jeg bebrejdede ham ikke. Det var ikke svært at regne ud hvad vi havde haft gang i.

''Gud, Laura. Er du også her? Hvor er det lang tid siden! Har du så hygget dig?'' Naja's mor så på mig med et stort smil og de andre flækkede af grin. Selv Zayn. ''Ja, det var...'' Jeg kæmpede for at finde det rigtige ord. ''Ja, det var det.'' Der opstod lidt akavet tavshed. ''Nå, men så tror jeg bare at jeg går nu. Ses i morgen.'' Jeg vendte mig for at gå. ''Du skal da ikke gå hjem. Jeg kan da kører dig.'' Naja's mor smilede til mig. ''Nej, det gør ikke noget.'' mumlede jeg. ''Hun skal sikkert ikke hjem alligevel.'' Louis så flabet på mig. ''Hvad mener du?'' spurgte hun. Louis åbnede munden for at svare, men jeg kom ham i forvejen. ''Han mente bare at jeg... Skal sove hos Louise...'' Løj jeg hurtigt. ''Hvem er Louise?'' spurgte Liam. ''Bare en ven. Nå, men vi ses ikke? Hej hej.'' Jeg skyndte mig at gå. Jeg kunne høre de andre grine bag mig. 

Jeg gik roligt ned ad gaden, da der pludselig var en eller anden tumpe der synes han skulle køre mig ned. Jeg sprang hurtigt til siden og kunne høre ham grine. Hvorfor lød den latter bekendt? Han vendte om kørte igen hen imod mig. Denne gang ikke særlig hurtigt. Han stoppede lidt fra mig. Lige da han gik ind i lyset, kunne jeg genkende ham. Felix. Han sendte mig et stort smil. ''Er det ikke lidt sent, for sådan en sød pige som dig, at gå alene rundt?'' Jeg sendte ham et lille smil. ''Nej, det synes jeg faktisk ikke. Er det ikke lidt dumt af dig at gå alene rundt? Vi kan jo ikke have at du bliver overfaldet, vel?'' Han grinte lidt. ''Jeg vidste bare at du stadig holdt af mig.'' Han lagde armen om min skulder. Jeg skubbede den væk. ''Så længe du selv tror på den.'' 

Jeg åbnede træt døren. Hvorfor var det lige at Felix havde fulgt mig hjem? ''Nå, men tak for liftet.'' Sagde jeg og skulle til at lukke døren, da Felix's fod kom imellem. ''Inviterer du mig slet ikke ind?'' spurgte han med et stort smil. ''Nej, Felix. Det kunne aldrig falde mig ind.'' Jeg trampede ham over tæerne og smækkede døren i. Jeg fik hurtigt låst den og selv der kunne jeg høre hans latter. Jeg sukkede og vendte mig om. Jeg fik et kæmpe chok. Lasse stod og stirrede vredt på mig. ''Hej Lasse. Hvad så?'' spurgte jeg. Han ignorerede totalt mit spørgsmål. ''Hvem var det?'' spurgte han surt. ''Bare en ven.'' sagde jeg. Han så skeptisk på mig. ''Aha. Så det var derfor han ligenede Felix? Og lød som Felix? Og opførte sig som Felix?''

Jeg så på ham som om han var skør. ''Gjorde han det? Det lagde jeg slet ikke mærke til.'' Jeg sendte ham et smil. ''Men hvis det ikke gør noget, vil jeg gerne i seng nu.'' Jeg prøvede på at gå forbi ham, men han stoppede mig. ''Laura, du er ikke sammen med Felix igen, vel?'' Jeg sukkede irriteret. ''Helt ærlig?! Man tager til fødselsdag hos sin bedste ven og så lige pludselig er man sammen med sin ex?!'' Jeg sendte ham et surt blik. ''Jeg vidste ligesom ikke hvor du var henne, vel?!'' Jeg fnøs hånligt. ''For jeg sagde det slet ikke til dig inden jeg gik! Nej, det kan jeg også godt se!'' En træt Amalie kom ud i gangen. ''Hvad råber i sådan for? Klokken er ligesom tre om natten!''

Jeg smækkede hårdt med døren. Hvorfor var det lige at Lasse og Amalie altid rottede sig sammen? Imod mig? Det var altså virkelig irriterende! Ja, de var kærester, men Lasse er min bror og det er ligesom lige lidt vigtigere, hvis du spørger mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...