Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2903Visninger
AA

9. Mit rette element (Naja's synsvinkel)

''AAARGH!'' skreg William hysterrisk, ''den kommer aaarrrgh aaargh! FLYGT!'' Jeg grinede og kastede en pude på ham. ''SHHH! Jeg kan ikke høre fjernsynet!'' vressede jeg forsjov. ''Uhadadada,'' grinede han, ''hvad mon de to skal?'' Jeg kiggede tilbage på tv'et. ''Ja hvad plejer to mennesker af det modsatte køn fra hinanden lave i en seng?'' grinede jeg, ''sove? God joke!'' Han smilede skævt. ''Ja,'' grinede han, ''for det ved du jo alt om frk. KnalletSomFjortenÅrig....'' Jeg grinede. ''Lige netop!'' Sagde jeg, ''som om du ikke ville havde gjordt det samme når vi snakker Megan Fox?'' Han grinede. ''Nej sgu da,'' sagde han, ''hun er jo lavet af plastik! Altså, ægte eller plastik? Jeg fortrækker ægte.'' Jeg grinede og daskede til ham. ''Nånånånåå,'' jeg hævede og sænkede øjenbrynene, ''hvem er pigen?'' Han smilede. ''Ingen,'' sagde han, ''jeg er single og er stolt!'' Jeg grinede. Det bankede på døren vi styrtede ud for at åbne. ''Naja,'' Laura's stemme var lille, ''kan jeg sove hos dig?'' Jeg nikkede. Louis dukkede op bag hende. ''LOUIS!'' Udbrød jeg og kastede mig om halsen på ham, han havde nær tabt Laura's taske. Han lagde langsomt armene om mig. ''Hej med dig,'' mumlede han og jeg trådte væk. Jeg anede ikke at man kunne blive så glad for at se Louis. ''Boobear,'' sagde Laura, ''du er en sand ven... eller noget..'' Han nikkede. ''Lauritz,'' sagde han, ''du er en sær ged.'' Hun nikkede. Jeg kiggede underligt på dem og så på William, der trak på skuldrene. ''ÅRH HVAAAD!'' udbrød Laura og styrtede ind i stuen, ''i ser Scary Movie! POPCORN!'' Hun smed sig i sofaen som var fuldstændig fremmed for hende. Jeg smilede. Typisk Laura! Jeg smilede til William, der smilede igen. På en måde var det helt vildt dejligt bare at være omringet af ens venner, ikke ens kæreste eller en jeg havde datet før, men jeg vidste ikke helt... på en måde savnede jeg Harry og på en måde ikke. Var det forkert at jeg ikke savnede ham? Næh, det var det vel egentlig ikke... Nu havde jeg måske endelig forstået det... forstået at der er andet end min kæreste... Forstået at det bare at være omkring venner er lige så dejligt. Det er bare noget andet. Fra nu af ville jeg sørge for at være mindst lige så meget sammen med mine venner som med Harry! Altså Harry skulle alligevel sove hos mig i nogle uger så der var masser af tid....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...