Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2923Visninger
AA

14. Hvorfor så stille? (Naja's synsvinkel)

Jeg slog øjnene op og fik øje på Harry's ansigt lige over mit. Jeg blev forskrækket og dunkede mit hovede op i hans. ''AARRVV!'' skreg vi begge i kor. Han tog sig til panden og ømmede sig lidt inden et smil formede sig på hans læber. Jeg smilede tilbage og vi begyndte at grine. Jeg lagde mine hænder på hans brystkasse og pressede grinende mine læber mod hans. Han trak mig indtil sig og smilede stille under vores kys. Jeg trak mine læber væk i et øjeblik og kiggede på ham, hvorefter jeg igen pressede dem mod hans i et kort kys, hvorefter vi rejste os. De andre var stået op. Det var søndag og skolen ville begynde igen imorgen. Vi gik hånd i hånd ud i køkkenet. ''Godmorgen,'' sagde jeg glad. Det var da Laura nævnte det vi begge lykkeligt havde glemt. Zayn's indlæggelse. Vi satte os. ''Ser i,'' begyndte Louis der kom gående fra at havde snakket i telefon med hospitalet, ''han har det fint, han er vågnet og det hele, men hans stemme...'' Jeg spærrede øjnene op og kiggede hurtigt på Harry der kiggede bedrøvet ned i bordet. ''Altså... han er blevet lidt.... hæs...'' mumlede Laura der sad og druknede sine skjulte sorger i mælk, ''han skal nok blive rask igen... han må bare ikke snakke den næste måned...'' fortsatte Niall. Harry kiggede hurtigt op. ''Jamen....'' begyndte Harry, ''vores næste koncert er om en uge! Vi skal jo til Frankrig og det der! Det kan de ikke gøre mod os!'' Louis nikkede. ''Det kan de desværre,'' sagde han, jeg kiggede forvirret rundt på dem. ''Skal i give koncert om en uge?'' De nikkede. ''Ikke bare en koncert,'' sagde Liam, ''en tuné.'' Jeg kiggede bedrøvet på dem. ''Hvad så lige med os?'' spurgte jeg. ''I skal blive her,'' mumlede Harry, ''det er ikke mere end en måned i skal undværre os...'' Jeg kiggede lidt på ham og rejste mig så. ''Tak for info!'' mumlede jeg og tog nogle Cornflakes. ''Naja,'' sukkede Harry, ''jeg ville havde sagt det noget før, men...'' , ''Men hvad?'' spurgte jeg. ''Jeg var bange for din reaktion...'' sagde han. ''Hvaaad?'' sagde jeg, ''jeg kan da sagtens undvære dig i en måned!''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...