Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2894Visninger
AA

10. Generelt bare akavet (Laura's synsvinkel)

Jeg fløj op. Der var en der prikkede mig i siden! ''Jeg er vågen!'' Skyndte jeg mig at sige. Der var en der grinte. Jeg kiggede hurtigt hen på ham. William. Han smilede mærkeligt til mig. ''Hvad er der?'' Spurgte jeg træt. Han rømmede sig lidt. ''Der er morgenmad. Kommer du?'' Jeg nikkede. Kunne stadig ikke se det sjove. Jeg sukkede og ville hive dynen af, men opdagede at den allerede lå på gulvet. Sammen med det meste af mit tøj. Så der sad jeg. Foran Naja's bedste ven. I BH og g-streng. Slet ikke akavet. William grinte stadig, men havde ikke flyttet sig fra sengekanten. Hvilket betød at jeg enten blev nød til at kravle over ham eller kravle ned i den anden ende af sengen og på den måde give ham frit udsyn til min røv. Jeg skulle til at kravle over ham, da Naja kom ind og fik et helt forkert udtryk i ansigtet. Hun rødmede og skyndte sig ud. Nu grinte William for alvor. Han smilede og skubbede lidt til mig. ''Laura altså! Hvad prøver du på?'' Jeg smilede flabet til ham. ''Det ved man aldrig.'' Jeg rejste mig fra sengen og gik hen til mit tøj. Jeg kunne tydeligt mærke hans blik på min røv.

Jeg hev en trøje over hovedet og skyndte mig ud på gangen. Jeg skyndte mig ned i køkkenet. Skulle lige væk fra William. Naja kiggede bebrejdende på mig, da jeg kom ind. ''Hvad handlede det så lige om?'' Spurgte hun surt. Jeg overvejede at spille dum, men hun vidste udmærket godt, at jeg vidste hvad hun mente. ''Ikke noget. Det var den eneste måde jeg kunne komme forbi ham.'' Hun så skeptisk på mig. ''Aha? Der var måske alt for langt ned til den anden ende af sengen?'' Jeg havde lyst til at sukke højlydt, men vidste at det kun ville gøre det værre. ''Nej, men hvis jeg gjorde det, ville han have frit udsyn til min røv. Og hvis du ikke har lagt mærke til det, så har jeg altså g-streng på!'' Naja's far kom gående ind i køkkenet, men stivnede da han hørte hvad det var jeg sagde. Han rødmede en smule og skyndte sig ud igen. Naja så rolig ud. ''Nå, okay. Vil du have noget morgenmad?'' Jeg smilede til hende. ''Hvad har i?'' Hun sendte mig et hårdt blik. Hun var stadig efter mig med min vægt. ''Mad. Og du har bare at spise det!''

Vi var taget hjem til Naja senere, og jeg fortrød allerede at jeg ikke var blevet ved William. Harry og Naja sad og sugede ansigterne af hinanden, Niall og Liam prøvede desperat at ignorer dem, men kunne ikke lade være med skule over mod dem en gang i mellem, Louis var hos Katrine og Zayn og jeg sad så langt fra hinanden som vi kunne komme til i den lille sofa. Det var ikke andre lyde end Naja og Harry's kyssen og stønnen. Til sidst fik jeg nok. ''Okay!'' Jeg fløj op og gik frastødt væk fra Naja og Harry. ''Jeg går en tur. Hvem vil med?'' Liam og Niall sprang op og Zayn fulgte tøvende efter. Jeg satte automatisk kurs mod skoven. Det gjorde jeg altid. Liam og jeg gik og fjollede lidt. Zayn og Niall fulgte stille efter. Vi var nu kommet igennem skoven og ud til alle markerne. Jeg elskede det her sted! Marker så langt øjet rakte! Og hvis du havde energien kunne du komme ned til stranden ved at følge den vildt lange sti. 

Jeg gik direkte ind på en af markerne og drengene fulgte tøvende efter. ''Øh, Laura?'' Jeg snurrede rundt og smilede stort til Niall. ''Ja?'' Han smilede lidt da han så mit smil. ''Må vi godt være her?'' Jeg grinede lidt. ''Det aner jeg virkelig ikke. Men jeg går her altid, så det må vi vel godt.'' Liam fangede mit blik. ''Er det ikke privat ejendom?'' Jeg smilede flabet til ham. ''Nej da, det er kommunen der synes de gider at bruge tid på at så en mark, som en flok uartige teenagere kommer og tramper ned!'' Jeg fortsatte frem og fandt hurtigt min sti. Drengene skyndte sig efter. Jeg forstod dem godt. Før du kom ind på stien var kornet så højt at du skulle holde fast i personen foran dig for ikke at blive væk. Drengene så lidt overraskede ud. ''Jeg kommer her meget.'' Sagde jeg bare med et smil. ''Hvorfor?'' Zayn's stemme var blid og gav mig selvfølgelig skyldfølelse. ''Det er et godt sted at tænke. Der er ingen der forstyrrer dig.'' Jeg trak på skuldrene og satte mig ned. Zayn så indtrængende på mig og for første gang i lang tid så jeg direkte på ham.

''Jeg savner dig.'' Zayn lød såret. Jeg havde lyst til at kigge væk, men kunne ikke. Hans øjne holdt mig fanget. Der var så meget smerte i dem. Jeg kunne mærke at Niall og Liam så på os. Jeg kiggede bare på Zayn. Havde virkelig ingen anelse om hvad jeg skulle sige. Det ville være for ondt og sige at jeg ikke savnede ham. Og det ville desuden også være en løgn. Jeg rev mit blik væk fra ham og kiggede ud på kornet. Lige nu ville jeg hellere se på alt andet end Zayn's øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...