Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2927Visninger
AA

23. Festen (Naja's synsvinkel)

Jeg kiggede ned ad mit tøj. Korte sorte shorts, min grå t-shirt der kune gik til lidt over navlen, mine sorte stilletter og løst hår sat vildt med lidt voks. Jeg smiled til mig selv i spejlet og lagde lidt ekstra eyeliner og mascara. Challet rettede på mit hår og smilede stort til mig. ''Du ser bare SÅ godt ud!'' sagde hun glad, ''hvad synes du? Sort top eller hvid top?'' Jeg nikkede mod den hvide. ''Hvid er mest dig!'' sagde jeg og smilede, ''du ligner da også lidt af en stjerne!'' Han grinede. Laura kom ud, hun slog Challet i stor stil! Hun havde høje stilletter på, en sort og stram top sammen med et bare hvide jeans, virkelig cool! Roland kom ind. Han smilede glad til min krop og trak os så med ned ad gangen. Vi sneg os ned langs væggene og ind på hans værelse. Musikken var vildt høj og folk dansede tæt op ad hinanden. Jeg smilede til Challet og Laura. Challet smilede sukkersødt igen og skulede derefter igen til Laura.

Roland trak mig pludseligt med ind i mængden og begyndte at danse op ad mig. Jeg prøvede desperrat at skubbe ham væk, men han holdt mig fast og blev bare ved og ved med at røre ved min krop. Jeg prøvede fuldstændig ude af migselv på at skubbe hans hænder væk. Han ravede bare videre på mig! Hvordan kunne den idiot tro han bare kunne rave på mig!? Jeg forsøgte at stikke af ud gennem mængden da han prøvede at komme op under min bluse, men det var umuligt. Jeg kunne høre min mobil kime i min lomme jeg skubbede hårdt til nogle elever foran mig og klemte mig ud af mængden. Jeg styrtede ned ad gangen og ind på mit værelse. Jeg låste døren og tog mobilen. ''Harry,'' jeg kunne mærke tårene presse på, jeg var blevet vildt bange, ''Harry!'' klynkede jeg. ''Er du okay?'' spurgte hans hæse stemme. ''Nej,'' klynkede jeg, ''jeg er pisse bange! En der hedder Roland...'' Det bankede på døren. ''Naaajaaa,'' Roland's stemme, ''jeg voldtager dig efter time imorgen, hvis ikke du åbner ligenu!'' Jeg skreg op. ''Harry!'' klynkede jeg, ''han er derude ligenu!'' , ''hvad fanden skal jeg gøre?'' kunne jeg høre Harry's spørge de andre desperrat om. Jeg skreg op da låsen drejede om i døren. ''HJÆLP!'' skreg jeg ind i mobilen, ''HARRY!'' Døren gik op, Laura og Challet trådte ind. ''Naja!'' udbrød de, ''en af lærene kom...'' Jeg sukkede lettet. ''Naja?'' Harry's stemme i mobilen, ''hvad sker der?'' Jeg sukkede. ''Jeg ville ønske du var her,'' hviskede jeg, ''jeg savner dig sådan!'' Harry sukkede i den anden ende. ''Jeg savner og elsker dig!'' sagde han, ''vi kommer hjem i weekenden, jeg skal nok komme der... det kan være de andre også vil med?'' Jeg smilede stort. ''Hvor er jeg glad for det,'' sukkede jeg, ''i kan bare komme!'' Laura og Challet satte sig på sengen. ''Jeg savner dig,'' sagde han, ''men nu må jeg løbe... vi skal have taget billeder med nogle fans.'' , ''Okay,'' sagde jeg, ''du vil være savnet!'' , ''Vi ses smukke!'' sagde han og lagde på. Det varede ikke længe før vi alle gik hver til sit og sov. Jeg sov godt nok ikke særlig meget, jeg var hele tiden bange for at Roland ville komme!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...