Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2894Visninger
AA

39. Femten års dagen (Naja's synsvinkel)

Vi havde været hjemme nogle dage nu. Festen skulle holdes idag, mor og far havde lovet at tage væk om aftenen og komme igen ved en to tiden om natten. Jeg gik og dekorrede hele huset med alverdens sært pynt. Jeg støvsugede, vaskede og gnubbede hele huset. Jeg havde ryddet alt op, havde gjordt alt rent, havde pyntet alle steder, nu manglede der bare gæsterne.

Gæsterne troppede langsomt op. Jeg ventede kun på at Laura, Harry og de andre ville komme. Jeg havde bare taget et par... meget korte shorts på, en hvid, løs t-shirt med huller i så man kunne se ryggen, inde under den havde jeg en så kaldt 'Tubetop' på og så mine sorte, slidte converse. Så højtidelig var dagen jo altså ikke.

Jeg styrtede ud til døren da de sidste gæster bankede på. Jeg rev døren op og fik øje på de savnede. Jeg kastede mig om halsen på dem og krammede dem alle længe. ''Harry,'' smilede jeg og krammede til sidst ham. ''Hej,'' smilede han og strammede grebet om mig. ''Harry,'' hostede jeg, ''du maser mig...'' han gav slip. ''Åh,'' mumlede han, ''undskyld...'' Jeg smilede og pressede mine læber mod hans. De andre sukkede og gik ind. Jeg trak mine læber væk og trak ham med ind til festen. William kom smilende hen til mig. ''Hey,'' sagde han og vinkede glad, ''Jeg har jo savnet dig, og eftersom der ikke var nogen der åbnede for mig, tog jeg mig den frihede selv at gå ind...'' Jeg grinede. ''Undskyld,'' sagde jeg, ''jeg havde...'' William smilede. ''Travlt med Casanova, der?'' han pejede på Harry og smilede drillende. Harry smilede lidt til ham og kiggede så på mig. ''Jeg finder lige Niall,'' sagde han, ''han lovede mig at kysse med mindst en pige, jeg skal se om han holder det!'' Det føltes som om nogen sparkede mig i maven. Jeg nikkede og kiggede hurtigt og sigende på William da Harry gik. ''Kom,'' sagde han, ''lad og snakke om det.'' Jeg nikkede og kiggede ind mod mængden. ''Det er forkert,'' sagde jeg, ''det burde da ikke gøre mig noget?'' William smilede. ''Altså...'' begyndte han, ''du er min eks og jeg bliver da også støt af at se dig sammen med Harry, det er meget normalt...'' Jeg så alvorligt på ham. ''William,'' sagde jeg, ''du bliver da vel ikke ked af det?'' Han smilede stort. ''Nejnej,'' sagde han, ''faktum var bare at det er normalt... det er klart det gør ondt på dig, det er klart det gør ondt på mig. Det er simpelt nok bare jalousi og det får alle når de ser en de har været sammen med, sammen med en anden. Det betyder ikke at man, i alle tilfælde, stadig føler noget for personen.'' Jeg smilede. ''Tak, William,'' sagde jeg, ''du er virkelig god til den slags!''

Klokken blev mange og folk begyndte efterhånden at tumle rundt, på grund af den mængde alkohol de havde indtaget. William dansede rundt med alle, når der var nogen der ikke dansede skulle han nok få dem igang! typisk William. Harry dansede med de andre fra bandet, deres sære dansetrin, virkelig underholdne at kigge på! Laura og Stubbe var, klamt nok, forsvundet ind på toilettet. Tænk at jeg virkelig selv skulle gøre rent efter alt det her!

''EN SKÅL FOR NAJA!'' Lød det pludseligt fra William der stod med en flaske et eller andet. Alle kom glade over til ham. Jeg gik langsomt derhen. Jeg havde ikke selv fået meget at drikke. Heldigvis for det da! De andre lignede fjolser! Jeg smilede til de andre der begyndte at synge fødselsdags sang for mig. Nogen lagde sine arme om mig bagfra. Jeg vendte hovedet om og så ind i Harry's smukke øjne. Han smilede og sang glad med. Jeg lænede mig tilbage mod hans skulder, han faldt. Idiot. Jeg faldt med. De andre stoppede op midt i et vers for at dø af grin. Jeg kunne mærke at Harry også grinede, så jeg besluttede mig for bare at grine med. ''Er man lidt for fuld, Harry?'' spurgte William med et fjoget grin, ''kan man ikke holde på pigen?'' Jeg kiggede undrende på ham. Harry rejste sig og hjalp mig op. Han grinede ikke længere. ''William,'' sagde han, ''gider du lige?'' William havde et stort grin på. Jeg sukkede. ''Bare lad ham være,'' sagde jeg til Harry, ''det er okay.'' Han nikkede og pressede sine læber mod mine.

Døren gik op og mor og far trådte ind. ''NAJA!'' råbte far, ''hvorfor er alle de mennesker er stadig?'' Jeg gik over til dem. Harry fulgte efter. ''DE SKULLE OGSÅ LIGE TIL AT GÅ!'' sagde jeg højlydt og kiggede sigende ud mod de andre der nikkede. ''Ja'' og, ''selvfølgelig'' og, ''netop, nemlig,'' lød fra mængden. Mine forældre nikkede. ''Godt,'' sagde mor, ''ud med jer...'' Flokken nikkede og gik ud. Harry og de andre drenge blev selvfølgelig. Jeg smilede kort til mine forældre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...