Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2920Visninger
AA

21. En forvirrende frokost (Laura's synsvinkel)

Jeg trådte ind i den store sal. Der var en masse borde og bænke. Alle sad og snakkede sammen. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig alene, selvom jeg stadig var omringet af drengene fra før. De snakkede ivrigt til mig selvom jeg faktisk bare ignorerede dem. Jeg kunne ikke se Naja nogle steder. Jeg sukkede og blev pludselig skubbet over i en lang kø af alle drengene. ''Er du sulten?'' Drengen med det lange sorte hår smilede til mig. Jeg smilede hurtigt tilbage. ''Kun meget!'' Han grinte lidt. ''Hvad hedder du egentlig?'' Jeg så spørgende på ham. ''Jonathan.'' Jeg smilede til ham.

Drengen bag mig prikkede mig på skulderen og krævede min opmærksomhed. Jeg så tomt på ham. Han sagde mig intet. Endnu en ligegyldig dreng, der synes jeg var lækker og blev ved med at komme med klamme tilnærmelser. Jeg sad ved et stort bord sammen med Jonathan og de andre drenge. Jeg kunne ikke engang deres navne. Jeg sad og smilede falskt og alligevel var de helt væk i mig. De trængte til noget rygrad. Jeg havde kendt dem i en time og jeg kunne allerede få dem til at gøre som jeg ville. Normalt ville jeg have nydt det her, men det sagde mig ikke noget længere. 

Jeg sad og stak til maden. Det så virkelig klamt ud! Det var en klumpet, grå grød, tror jeg. Det så i hvert fald virkelig ulækkert ud. Jeg tog tøvende skeen op til munden. Jeg fik en kæmpe trang til at kaste op og spyttede det hurtigt ud igen. ''Føj for helvede!'' Jonathan så overrasket på mig. ''Ad! Ad! Ad! Det her er forhåbentlig en joke?'' Han smilede til mig. ''Nope. Det er det her eller ingenting.'' Jeg tog en dyb indånding og kiggede frastødt på maden. ''Så i spiser rent faktisk det her, hver dag?'' Jeg må have set forfærdet ud, for drengene kunne ikke lade være med at grine. Jeg rakte tunge af dem og rejste mig. De fløj op og rendte i hælene på mig igen. 

Der lød et højt klask og mit hovedet fløj op. ''Jeg er vågen!'' Læren så surt på mig. Han var lav, måske 1,65, skaldet, fed og historielærer. Yay... Lækker udsigt... ''Det håber jeg så sandelig! Ved du hvad, frøken Buchardt? Du giver mig virkelig et dårligt indtryk af dig, når du ikke engang kan finde ud af at lytte efter i første time! Næste gang ryger du på kontoret!'' Jeg så på ham med et blik der nærmest skreg ''og-det-rager-mig-fordi?''. Han strammede læberne sammen og marcherede op til kateteret igen. Sure røvhul. ''Bitch, please...'' mumlede jeg og fik drengene omkring mig til at grine. Mr. Miller sendte mig et surt blik. ''Hvad er der, mr. Miller?'' spurgte jeg sukkersødt. ''Har du aldrig hørt en pige der kunne svare igen før, eller hvad?''

Jeg sendte ham et stort smil og drengene rundt om mig, vred sig af latterkramper. ''Kontoret. NU!'' Jeg sukkede. ''Men der er bare så langt!'' klagede jeg. ''NU!'' Jeg rejste mig langsomt op. ''Rolig nu, morfar. Du skal jo passe på blodtrykket.'' Han blev virkelig tomatrød i ansigtet. Jeg skulle til at komme med en ny kommentar, da døren blev smækket op og en pige kom løbende ind. Hun så sig forvirret omkring. WTF? ''Hvad er der, frøken Jensen?'' Hun smilede lidt genert. ''Undskyld, mr. Miller. Jeg troede det var biologi lokalet...'' mumlede hun. ''Det gør ikke noget, søde. Jeg er alligevel blevet smidt ud, så skal jeg ikke følge dig derhen?'' Hun smilede glad til mig. ''Ej, tak. Det er altså virkelig sødt af dig.'' Jeg smilede til hende, tog mine ting og vi gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...