Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2908Visninger
AA

28. En dejlig drøm... (Lauras synsvinkel)

''Jeg savner dig. Mere end noget andet.'' Jeg blev revet ud af drømmen da jeg knaldede mit hoved ned i gulvet. ''Fuck, det gjorde ondt!'' mumlede jeg. Jeg kunne høre en grine. Jeg vendte mig langsomt om. Louis stod og smilede flabet til mig. ''Sovet godt?'' Jeg sukkede og kløede mig træt i øjnene. ''Hvad er klokken overhovedet?'' spurgte jeg. Han grinte lidt. ''Den er halv ti.'' Jeg gabte højt. ''Kæft, gulvet er koldt.'' sagde jeg. ''Så rejs dig op.'' Louis så friskt på mig. ''Der er så langt.'' Han smilede til mig og før jeg vidste at det havde han hevet mig op. Min dyne gled ned. Normalt ville jeg nok have været pinlig berørt over det her, men det var jo kun Louis. Og jeg havde jo undertøj på. ''Tak, Lou.'' sagde jeg. Han stirrede lidt, så jeg jeg slog ham på armen. ''Du stirrer.'' 

Vi kom hurtigt ned til de andre. Det undrede mig at de havde sendt Louis for at vække mig, men de vidste vel at jeg bare ikke kunne være sur på den dreng. Jeg satte mig træt ned. De andre vendte sig og stirrede på mig. Der gik et lille øjeblik før jeg opdagede at det var det forkerte bord. Jeg sukkede og hev mig selv op igen. Jeg kunne tydeligt høre dem grine. ''Var man lidt sent oppe i går?'' Harry smilede drillende til mig og jeg fik albue i siden af Liam. ''Behøver du at spørge?'' De begyndte alle at grine. ''Så er det måske derfor at Stubbe ikke er kommet ned endnu.'' mumlede Naja. Jeg sendte hende et flabet smil.

Vi sad alle ude i skole gården, da Jonathan kom hen imod mig. Jeg smilede til ham. ''Hey, Jonathan. Hvad så?'' Han så lidt nervøs ud. Han mumlede noget. Lavt og hurtigt. ''Undskyld hvad? Jeg kunne slet ikke høre dig.'' Han så alvorligt på mig. ''Du skal komme op til rektors kontor.'' Jeg så lidt forvirrede på ham, men han havde tydeligvis ikke tænkt sig at uddybe det. ''Okay, så.'' Jeg rejste mig og fulgte efter ham. Da vi kom til rektors kontor stoppede han op, smilede til mig og gik. Jeg bankede forsigtigt på. ''Kom ind.'' Jeg åbnede hurtigt døren og gik ind. Jeg fik et chok da jeg kom ind. Stubbe sad derinde, totalt rød i hovedet. ''Sæt dig ned.'' Jeg skyndte mig hen til den eneste ledige stol. Jeg så op på rektoren. Jeg havde virkelig ingen anelse om hvad han hed.

''Må jeg spørge om noget?'' Han så på mig med et ligegyldigt blik. ''Hvorfor var det lige at jeg skulle komme herop?'' Han sendte mig et stramt smil. '' Det håbede jeg at du kunne fortælle mig. For Tobias her, kan ikke rigtigt forklare de lyde der kom fra hans værelse igår. Men han var dog så venlig at sige at du også var der.'' Det var derfor han ikke var kommet ned til morgenmad. ''Hvilke lyde, helt præcist?'' spurgte jeg. Jeg vidste udmærket godt hvad han mente, men det behøvede han ikke at vide. Han sukkede dybt. ''Lyde som støn, høje vejrtrækninger og en seng der knirkede utrolig meget.''

Vi var langt om længe sluppet ud derfra. Vi havde dog indrømmet, hvad vi havde haft gang i, men ellers ville vi jo aldrig komme ud derfra. Vi var sluppet med en advarsel. Men han havde så til gengæld sagt at hvis han hørte det mindste igen, ville vi begge blive sendt hjem hurtigere end vi kunne sige Sword in Lines. Jeg satte kurs mod haven. Stubbe fulgte efter. De andre kiggede op da vi kom. ''Nå, så du fandt Stubbe, hva?'' Niall smilede til mig. ''Ja, han var så sød at fortælle rektor at jeg var inde hos ham i går aftes!'' Jeg gik han til dem og masede mig ned i mellem Liam og Zayn. 

De andre havde fået grineflip da Stubbe havde forklaret dem det hele, med en meget lav stemme. Zayn faldt nærmest ind over mig. Jeg sad bare der og var fornærmet. Jeg klappede ham lidt på hovedet. ''Så Zayn. Husk nu at trække vejret.'' Det føltes rart at Zayn bare kunne grine af det. Jeg vidste godt at han ikke havde det særlig godt med mig og Stubbe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...