Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

8Likes
4Kommentarer
3007Visninger
AA

25. En dag der startede godt... (Naja's synsvinkel)

Jeg vågnede op. Harry lå bagved mig, helt tæt på, klokken var ni om morgenen og jeg kunne vidst lige så godt indrømme at søvn var det vi havde fået mindst af i nat! Jeg satte mig op og fandt noget tøj fra klædeskabet at tage på. Jeg roede irriteret i min undertøjsskuffe. Hvor var nu den satans bh?! Så er det nok! Jeg måtte finde ud af hvor Harry havde gjordt af den fra igår, jeg havde simpelthen ikke tid til at lede. Jeg trak min morgenkåbe på og begyndte at lede. Den kunne jo ikke være andre steder end på værelse, for så hvidt jeg huskede... havde vi ikke været mange andre steder end i min seng de sidste mange timer. ''Der!'' udbrød jeg og tog hurtigt hånden for min mund, så Harry ikke skulle vågne, det ville næsten være synd at vække ham, han så lige så sød ud! Jeg tog bh'en på og fandt et par stramme jeans, en t-shirt og en cardigan frem fra skabet. Harry vendte sig lidt i sengen og slog øjnene op. ''Godmorgen,'' sagde jeg glad, ''sovet godt.'' Han nikkede søvndrukent og satte sig op. Jeg gik ud på toilettet for at børste tænder. Da jeg kom ud stod Harry i sine boxershorts og rettede på sit hår. Jeg fik helt kuldegysninger. Det hår! Jeg smilede for mig selv. Jeg huskede natten før... fuck, det var godt nok lige så pineligt, som min veninde havde sagt, når man måtte afbryde det hele! Jeg havde ligesom ikke taget mine p-piller i noget tid så... Jeg smilede for mig selv og var lige ved at grine. Harry kiggede op, han smilede kort til mig og rejste sig for at gå ud på toilettet. Jeg lagde lidt naturlig make-up og bankede så på døren til toilettet. ''Hvad er der?'' spurgte Harry inde fra toilettet. ''Morgenmaden bliver taget væk klokken ti,'' sagde jeg, ''klokken er altså halv nu...'' , ''kommer,'' svarede han og åbnede døren. Jeg smilede til ham. Han lagde armene om mig og skubbede mig blidt op ad væggen, hvorefter han kyssede mig blidt på munden. Han trak sig væk og kiggede ned ad sig selv. ''Jeg burde nok lige tage noget mere tøj på.'' Jeg grinede og kiggede på hans boxershorts. ''Det siger du ikke...'' sagde jeg flabet, han sendte mig et frækt smil. ''Er du nu sikker på at du vil have jeg tager tøj på?'' drillede han, jeg puffede til ham og rystede grinende på hovedet.

Vi satte os ved et bord. Niall, Liam, Louis, Zayn og Laura sendte os et smil da vi satte os overfor dem. Louis sad og prikkede til sin mad med gaflen, det så ikke ud til at han havde spist noget, Zayn forsøgte at klemme det ned, Liam læste i en eller anden bog, Laura væmmedes også ved maden, hvor imod Niall allerede havde spist det hele, nu sad han og spiste Liam's potion. Jeg rystede på hovedet. Typisk Niall altså! ''Godmorgen,'' sagde Laura med et smil, ''har i 'sovet' godt?'' Harry smilede til hende. ''Fortrindeligt min kære ven,'' han lagde en overklasse accent til. Vi grinede alle, men blev afbrudt da en mørkhåret fyr prikkede Laura på skulderen. Hun kiggede om på fyren. ''STUBBE!'' udbrød hun og rejste sig for at kramme ham, ''ej hej!'' Jeg smilede. Jeg havde hørt om Tobias, Laura havde mødt ham på en rejse til spanien og havde vidst forelsket sig i ham, men det var nogle måneder siden nu, det var i sommerferien, før vi mødte drengene og nu var vi ligesom lidt i november. Jeg kunne mærke Harry's hånd glide ned om min talje. Han rykkede mig lidt tættere indtil sig og kiggede skeptisk op på Tobias. Jeg smilede til ham og lagde hovedet på hans skulder. ''Hej Laura,'' smilede Tobias, ''hvad så?'' hun smilede til ham. ''Kostskole, du ved stille og roligt,'' svarede hun, ''hvad med dig?'' Han smilede. ''Har kun savnet dig og så selvfølgelig standard ting du ved...'' sagde han med en lille snert af flirt i stemmen. ''Hvad er der med dem?'' hviskede Harry tæt ind i mit øre, det killede en smule. ''Ikke noget...'' hviskede jeg igen. Han smilede. ''Nejnej...'' sagde han, ''sleeeet ikke...'' Jeg grinede stille. Laura og Tobias forsvandt ned ad gangen. Jeg kiggede medlidende på Zayn, der så fuldstændig ødelagt ud. Han hamrede hånden ned i bordet og gik med hurtige skridt ud i Kostskole haven. Harry rynkede brynene og rejste sig sammen med de andre og fuglte efter Zayn. Jeg kiggede lidt rundt og fik øje på Challet der vinkede smilende til mig. Jeg smilede og vinkede tilbage. Hende og en venindeflok kom hen til mig. ''Naja!'' smilede Challet, ''hils på skolens propulære piger!'' Jeg kiggede spørgende på dem. ''Ashley og Amalia,'' sagde Challet og pejede på de to piger med mest make-up. ''Årrrh hold op,'' sagde hende med det tykkeste lag bruncreme, ''vi er da ikke de populæreste!'' Hun slog med håret og lignede lidt af et overklasseløg. Jeg kiggede bare lidt på dem. ''Jaer okay,'' sagde den anden, ''jeg er Ashley og vi ville høre om du ville med til vores fest på onsdag?'' Jeg kiggede lidt på dem og trak på skuldrene. ''Måske,'' svarede jeg og gik. Pigerne stod fornærmede og kiggede efter mig. Jeg løb ud i haven. Hvor var de andre nu? Jeg kiggede lidt rundt og fik øje på Roland og to større fyre der kom gående truende hen mod mig. Jeg bakkede og faldt baglæns over en stub. Roland og de andre to kom helt tæt på. ''Nå,'' sagde Roland med en flirtende smil, ''hvor kom vi fra?'' Jeg forsøgte at stikke af, men de to store fyre holdt mig fast, i mens Roland bare ravede på mig, totalt krænkende! 

''Roland,'' klynkede jeg, ''lad mig være!''

''Naja,'' han trådte tættere på, ''jeg lader dig ikke være, aldrig!''

''Jo, du gør dit klamme svin!'' råbte en drengestemme, ''lad Naja være!''

De to fyre gav slip og jeg styrtede over til Tobias og Laura. Det var Tobias' stemme før. Jeg rystede og klynkede, jeg frøs selvom de ikke var så koldt endda. ''Hvor er de andre?'' spurgte Laura, mens Roland og hans venner gik. ''Jeg ved det ikke,'' hviskede jeg, lige inden klumpen i min hals sprang. Jeg græd bare. Jeg var bare så bange for Roland, virkelig, virkelig bange for ham!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...