Im gonna be yours (2) - 1D

Ja, vi er kommet tilbage til skolen, ferien er forbi, men hvem siger at det skulle stoppe vores oplevelser? Hvem siger at det var enden? Ikke os i hvertfald! Men da drengene skal på verdenstuné og skal være væk i en måned og deres forældre beslutter sig til at sende dem på kostskole, hvad gør de så og hvordan vil det hele gå? Ja, det må i læse jer frem til!

- Her kommer fortsættelsen på vores lille drømmeland!

7Likes
4Kommentarer
2901Visninger
AA

2. Come home to me (Naja's synsvinkel)

                       Come home to me,

      come home to me,

           come home to me,

       back into my arms,

              come home to me,

   come home to me,

          where you belong.

 

Where are you now?

Now when I need you the most,

why have you leaved me? Have you forgotten me?

 

Jeg sukkede og lagde blyanten fra mig, han ville aldrig komme tilbage. Life was done, there was no idea for me to live anymore!

Jeg ønskede at han lå ved siden af mig! Jeg ønskede at han var lige her, at han omfavnede mine læber med sine og aldrig gav slip igen. ''Dingedong,'' en hæs stemme, ''er der nogen hjemme? Naja?'' Jeg rystede på hovedet bare min fantasi. Hazza kunne ikke være her! Det var jo umuligt! Det bankede på min dør. Jeg rejste mig og gik langsomt hen til døren i mit værelse. ''Naja?'' den hæse, charmerende og velkendte stemme igen, ''jeg kommer altså ind nu!'' Jeg vendte mig væk fra døren. Tsk, jeg var da også fuld af fantasi! Kan du da så lige blive voksen, Naja?! ''Hej,'' det var Harry, ''Naja?'' Jeg vendte mig om og kiggede ind i de flotteste, dybeste øjne. Jeg sagde ikke noget. Jeg var bare stille. Hans hovede var ikke mere en en centimeter fra mit. Jeg sukkede dybt. ''Hvordan går det så?'' hviskede han. Jeg smilede. ''Ikke godt,'' hviskede jeg, ''jeg savnede jer!'' Han smilede lidt og pressede så sine læber mod mine. Jeg lagde armene om hans hals, han lagde sine om min talje. Vi tumlede om i sengen. Jeg havde ikke den mindste lyst til at stoppe med at kysse ham eller nusse ham, eller noget andet! Jeg lod min ene hånd glide op ad hans mave. Han nød det vidst for han spændte lidt i sine muskler. Han trak sig væk og smilede så til mig. Jeg smilede tilbage. Han rejste sig. Jeg rejste mig også. Vi hoppede ud af vinduet og faldt om i græsset. Hvor var jeg? Var jeg virkelig stadig i Danmark? Det føltes slet ikke som om jeg var i denne verden, men det var jeg. Jeg grinede selvom jeg ikke anede hvad jeg grinede af. Vi løb ind i skoven. Hen over de tilmåssede grene, ind under grantræernes kroner. Vi tumlede om i måsset. Jeg kiggede op i træernes kroner. Hvad lavede han overhovedet her? Jeg tænkte på Laura, hvad mon hun lavede netop nu? Var Zayn og de andre her også? Laura's stemme kaldte ind fra huset. Jeg sukkede bare og lagde hovedet tilbage. Han kyssede min hals og smilede til mig. Jeg satte mig op. Det var fantastisk at se ham igen, men hvorfor var han kommet? Mit hjerte havde godt nok sukket efter ham mange gange, men mit liv var faktisk blevet nemmere efter de var væk. Jeg kiggede på ham. Han var her virkelig, men af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at tænke på om Liam mon også var her... om jeg kunne få ham og se igen, men jeg vidste jo godt at det ville være ondt overfor stakkels Harry. Ligesom det havde været ondt over for Niall, Liam og Laura. Jeg havde godt nok ikke været nogen særlig god veninde, eller eks flirt/kæreste/date. Nej, jeg havde været en kælling, ganske enkelt det man kalder for en billig luder. ''Hvad tænker du på?'' spurgte Harry og satte sig op, ''du ser så... underlig ud...'' Jeg sukkede. ''Jeg føler mig bare som en billig kælling,'' hviskede jeg, halvkvalt af den klump i mit bryst som jeg desperrat prøvede at holde tilbage, ''Jeg har opført mig af helvedes til overfor jer alle og alligevel er i ikke sure på mig? Hvorfor ikke? Jeg fortjener ikke at blive behandlet godt efter den behandling jeg har givet jer!'' , ''Jo du gør da,'' han lagde en arm om mig, ''alle kan begå fejl.'' , ''Men jeg begår altid fejl,'' hviskede jeg, ''jeg kan aldrig gøre noget rigtigt! Ved du hvad jeg fik af vide af mine forældre? At jeg ville blive kassedame i Aldi hvis ikke jeg tog mig sammen og jeg gør faktisk alt hvad jeg kan! Jeg er bare ikke god nok! Det bliver jeg heller aldrig!'' , ''Hvad fanden?'' det var Liam's stemme, ''du er da god nok?'' Havde han hørt alt det her? ''Du er fantastisk, du fortjener bare så meget mere end alt det du nogensinde har fået! Og hvis dine forældre har et problem, så skråt op, det er ikke dit problem at de har et problem!'' Sagde Harry med et glimt i øjet der fik mig til at glemme hvem jeg var. ''Hvor er i altså bare søde!'' jeg smilede, ''Laura savner jer sikkert også... Vi går ind!''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...